Klumme

Her flages der på halv

Erhvervsmajestætens død gjorde det tydeligt, hvilke målgrupper medierne henvender sig til, og Mærsk Mc-Kinney Møller blev uantastet kaldt amerikanernes bedste ven
18. april 2012

Nyheden om Mærsk Mc-Kinney Møllers død var helt naturligt en historie, der langt overskyggede dronningens 72-års fødselsdag. Det medførte straks en slags majestætisk skizofreni. Jeg bor cirka midt imellem Amalienborg og Esplanaden, og man kunne fornemme, hvordan bestyrerne af flagstængerne var i et dilemma: Skal vi flage på halv, hel eller trekvart?

I medierne var der ingen tvivl. Her blev flaget på halv. Og avisernes målgruppeorienterede journalistik stod pludselig knivskarpt. Børsen og Morgenavisen Jyllands- Posten havde et kæmpebillede af hr. Møller på forsiden – forskellen mellem erhvervslivets ukronede majestæts død og Frederik IX’s død var, at den rigtige majestæts forsidebillede var forsynet med sørgerand. Politiken havde sat Anne Marie Steen Petersens fremragende men ikke særligt majestætiske tegning af afdøde på forsiden. Tv-kanalerne – og ikke mindst TV 2 News – bragte mindeord og interviewede både fattede og grædende danskere. Og både TV 2 og DR havde indkaldt DR’s bestyrelsesformand, den tidligere chef for Det Kgl. Teater, Michael Christiansen, der kunne fortælle om hr. Møllers enorme viden om, hvor krogene i operasangernes garderobe skulle anbringes. Berlingske udkom med et 12 siders særtillæg om erhvervsmajestætens død.

Her skal ikke argumenteres imod, at medierne naturligvis gjorde meget ud af, at landets mægtigste mand efter et meget langt og virksomt liv på jord havde forladt samme. Men jeg studsede en anelse, da jeg i flere nekrologer og andre artikler stødte på næsten enslydende beskrivelser af afdødes tætte og venskabelige forhold til USA. Som f.eks. David Trads i Berlingske, der citerer den amerikanske regerings fremhævelse af, at Mærsk »stillede sin flåde til rådighed« for ’Operation Ørkenstorm’, Kuwait-krigen i 1991. I Berlingskes store nekrolog skriver redaktør Jens Chr. Hansen, at Møller »tilbød i de to golfkrige amerikanerne uforbeholden støtte ved at stille skibe til rådighed for den amerikanske hær«. Politikens Stig Andersen beretter, at den afdøde skibsreder »var irriteret over«, at den danske regering ikke ville stille en enkelt korvet til rådighed for koalitionen i Kuwait-krigen, og at han derfor via udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen »fik kontakt med den amerikanske regering med et tilbud om at stille sin lyseblå ’flåde’ til rådighed for den amerikanske krigsførelse i Mellemøsten«. Mediebilledet af Møller som ’amerikanernes bedste ven’, der beredvilligt stillede sin flåde til rådighed for Pentagon fremstår uantastet.

Mærsk Mc-Kinney Møller er ophavsmand til kravet om at udvise ’rettidig omhu’ og beskrives med rette som landets dygtigste virksomhedsleder og største mæcen. Men rederiet var en forretning, og dets transportvirksomhed for det amerikanske forsvar var ikke af godgørende karakter. Det var en god forretning. For djævelen ligger i detaljen.

I begyndelsen af 80’erne var jeg korrespondent for TV Avisen i USA og modtog et opkald fra en medarbejder i Pentagons presseafdelings underafdeling for flåde-anliggender. Hun havde tidligere hjulpet mig og – da USA i den henseende ofte udviser langt mere åben og rettidig omhu i forholdet til medierne end danske myndigheder gør – ville hun give mig en solonyhed. Den amerikanske flåde havde netop indgået en aftale med et rederi, der hed Maersk, som i 1980-kroner beløb sig til mere end en milliard kroner. I tilfælde af krig eller krise, skulle Maersk stille transportkapacitet til rådighed for ’Military Sealift Command’, så materiel hurtigt og effektivt kunne nå over verdenshavene til en krigsskueplads. Hun faxede mig derefter kontrakten, så dokumentationen var i orden.

Det var en god historie og aftenens topnyhed. Og i flere timer nægtede rederiet at bekræfte endsige kommentere nyheden. Da jeg oplyste, at det var mærkeligt, at den amerikanske regering offentliggjorde en aftale, som Mærsk-rederiet tilsyneladende ikke kendte til, blev min nyhed bekræftet med en enkelt ultrakort sætning. Det var dengang, Mærsk var lukket land for medierne. Sådan er det ikke mere. Men det var endnu en bekræftelse på, at hr. Møller og ’foretagendet’, som han selv kaldte det, optrådte med rettidig omhu. Han forærede operaer væk, men gav ikke ved dørene, når det handlede om forretning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Det var jo også kongen, der døde.
(Som der med kæmpetyper stod på en af frokostavisernes spiseseddel i går: "Kongen er død.")
Den vistnok eneste gang, jeg har set Hr. Møller, var til en koncert i DRs koncertsal.
Da sad han med følge i kongelogen.
(Dronningen var ikke til stede; hende har jeg aldrig set til en koncert.)

Søren Roepstorff

For gud ved hvilken gang fiser relevansen af Lasse Jensens artikler og udsendelser i Mennesker og medier tilsyneladende hen over hovedet på mig.

Jeg har efter flere gennemlæsninger af artiklen stadig ikke forstået, hvilke målgrupper medierne henvender sig til, og jeg synes, at det da have været mere passende at lade en elev finde sammenfald i beskrivelser af afdødes tætte og venskabelige forhold til USA. Eller er der i virkeligheden en historie der, som Lasse Jensen synes, at vi selv skal gætte os til, da han ikke vil blive uvenner med "de store drenge" i kvarteret.

Det er da underholdende, at Lasse Jensen kan komme med en lille anekdote fra sit lange liv i medieverdenen, men det havde da været på sin plads at skrive "foretagendets" ultrakorte bekræftende sætning. På den anden side ville det jo have fjernet fokus fra Lasse Jensen selv....

Så når Lasse Jensen finder det korte svar til medierne som en bekræftelse på rettidig omhu, lyder det i mine ører som en indrømmelse af hans stands faglige utilstrækkelighed, for når nu journalisterne ikke kan grave dybere af sig selv, ville det da være idiotisk af rederiet at give journalisterne årsag til at tro, at der var mere at finde.

Niels-Simon Larsen

Tak til Lasse Jensen.
Det er helt ufatteligt, at man hædrer en mand, der i vækstens navn i den grad har været med til at køre os mod afgrunden. Hr. Møllers atruisme har aldrig gået længere end til at gavne Hr. Møllers interesser, aldrig menneskeheden som helhed og dens overlevelse. Det kan man måske ikke bebrejde ham, men man kan lade være med at hædre ham. Hele det erhvervspolitiske establisment har kun vækst i hovedet, ikke vores børn og børnebørns fremtid, og heller ikke naturens.

"Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges".

Citat A.P.Møller.

Resten af artiklen holder formodentligt samme præcision.

Søren R: Husk at stave Gud med stort. Pointen var jo egentlig meget enkel. nemlig at stort set samtlige medier gav os det indtryk, at Møller havde foræret amerikanerne sin flåde ved to bestemte anledninger. Og at min egen lille personlige oplevelse dokumenterede, at det ikke forholdt sig sådan. Og den korte bekræftelse havde intet med rettidig omhu at gøre. Det havde kontrakten imidlertid. Bare for at det ikke helt skal fise henover hovedet på dig.

Lasse Glavind

Den banale, men ikke desto mindre vigtige pointe med Jensens klumme, er, at han bibringe den ellers salvelsesfulde beskrivelser af ' hr. stjernemøllers' gang på jord en smule klædelig og faktuel hukommelse. Det er vi ellers ikke forvente med i den såkaldte dagspresse.

Søren Roepstorff

@Lasse Jensen

Nå, var det pointen? Nu havde jeg så ikke lige indtrykket af, at AP Møller havde "foræret amerikanerne sin flåde", men det er sikkert, fordi jeg har bidt mærke i din gode historie der i starten af 80'erne og som selvstændig ved, at "there is no such thing as a free lunch".

Men når jeg nu er blevet tildelt min helt egen uddybning, så kunne jeg stadig godt tænke mig at få forklaret, hvilke målgrupper, det er, du mener, at medierne henvender sig til. Faktisk kunne jeg fristes til at spørge, hvem du henvender sig til, for det kan da ikke komme som en overraskelse for Informations læsere, at AP Møller fragter våben og andet isenkram til krigszoner verden over, og efter Ole Langes interessante nekrolog tirsdag er ingen vel i tvivl om formålet.

Hvordan du får kontrakten, som vel bare er endnu et eksempel på ualmindeligt godt købmandsskab, passet ind i "Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges", er mig en gåde. Derimod kunne en forkert udtalelse til pressen/dig sagtens have medført et tab, så her ville rettidig omhu netop være på sin plads.

Peter Nygaard

Det er jo fint, at Hr. Lasse Jensen kan genoplyse om en myte, som medierne i dag leverer, selvom LJ var manden der tilbageviste den.

LJ slutter dog selv med en myte, når han skriver: "Han forærede operaer væk, men gav ikke ved dørene, når det handlede om forretning."

Jeg vil gerne have dokumentation for, at det overhovede har kostet Fonden penge, at få bygget en opera. Der kom vist i sin tid frem, at Fonden endda tjente på, at lade operaen bygge.

Dem der har ladet operaen bygge må jo om nogen være, de danske skatteydere og det i al fremtid, da driften på 3 cifret millionbeløb er en udgift på statsbudgettet!

Michael Kongstad Nielsen

Lasse Jensen: - man kan godt stave gud med lille g. Når det er en ubestemt gud (og dem er der jo mange af) skal det være med lille, som f. eks. " for guds skyld". Den Danske Ordbog forklarer: "...der bruges insisterende eller forstærkende i forbindelse med en inderlig bøn, opfordring m.m. eller som udråb for at udtrykke utålmodighed, bestyrtelse, vrede eller anden følelse."
Synonym: "for alt i verden".

Men hvis vi taler om f. eks. de kristes gud, så skiver man med stort G som i Gud.

Hanne Gregersen

Nogen kunne faktisk godt få den tanke, at Lasse Jensens evne til at varetage Statsradiofoniesn medieprogram hver fredag beklikkes med hans mere og mere subjektive causerier i Informeren --- egnetlig lidt underligt, hvis den gode Jensen ikke selv ser faren i det. "Mennesker og Medier er slut. Mit navn er Lasse Jensen, Information & jensen & Co." !!

Kære Lasse,

Jeg forstår ikke, hvordan du kan tro, at jeg med bemærkningen om, at Mærsk Mc-Kinney Møller stillede sin flåde til rådighed for USA, mente, at han gjorde det gratis. Selvfølgelig tog han betaling for det. Det kan man da ikke være i tvivl om.

vh

David Trads

Niels-Holger Nielsen

Tak til Lasse Jensen for endnu en gang at anskueliggøre hvorledes man kan blåstemple magten mens man tilsyneladende forholder sig kritisk til den. Det er forhåbentlig den form for anskuelsesundervisning han praktiserer når han uddanner de næste generationer af journalister fra RUC.

Ironi til side. Lasse Jensen er en magtslikker, som viser hvordan kritik kan bruges i den kritiseredes tjeneste, og det er sgu ikke noget at lære vordende journalister, som håbefuldt tror at de uddannes til at varetage den fjerde statsmagts forpligtigelser. Du kan kritisere hvad som helst, men hold dig fra grundlæggende kritik. Så kan du altid finde et job i Danmarks monopolpresse.

Niels-Simon Larsen

@Niels-Holger: Jeg forstår ikke dybden i dit indlæg, men forstår, at du er gal på L.J. Der er noget sårende i din skrivestil, som tyder på stor forurettelse. Hvad går den ud på?
Jeg synes L.J. giver en udmærket kontra på de hyldesttaler, man ellers læser. Det er hans artikel, vi skal forholde os til. Alt det der med at han er lærer på RUC og opdrager kommende journalister osv. bidrager ikke med noget.
Du og jeg plejer at være enige om meget, men nu giver jeg dig et minus.

Lasse Glavind

@David Trads

Den Danske Ordbog

rådighed sb. fk. (se hele artiklen i DDO)

det at kunne råde over noget el. nogen;
syn disposition jf råderet

til rådighed
i en situation hvor nogen kan råde over, disponere over og benytte det pågældende; syn til disposition, disponibel

Lasse Glavind

Lidt/meget ude af kontekst - men jeg fyrer den alligevel af, fordi en debattør længere oppe peger på, at Lasse Jensens tilsyneladende har et job som underviser på en journalistuddannelse.

Her er et lille frisk citat fra en arbejdsgruppe bestående af journaliststuderende. Gruppen havde til opgave at give de studerendes bud på Dansk Journalistforbunds fremtidige strategi. De journaliststuderende opfordrer DJ til:

"Gør op med gammeldags retorik og skelnen mellem kommunikatører og journalister!"

Selvom der i de senere år har været et stort fokus på begreber som spin, magtfordrejning og tabloidsering af medierne, så er der alligevel noget der kunne tyde på, at fremtidens journalister opdrages til at have mere fokus på karriere og jobmarkedet og mindre på rollen som 'demokratiets altid magtkritiske vogtere'.

Det her er på ingen måde et forsøg på at gøre Jensen ansvarlig - slet ikke - men måske en opfordring til, at han i sine programmer og klummer dykker lidt dybere ned i, om der egentlig er en sammenhæng mellem det pressen og journalisterne tror og siger, de gør, og det de rent faktisk gør.

Der er jo mange forskellige reaktioner og jeg skal ikke kommentere dem alle. David Trads: Jeg tror nok, at jeg omhyggeligt citerede dig for at citere amerikanerne! Og tak for de glade bemærkninger om at jeg er "magtslikker" læs røvslikker og at jeg ikke burde skrive i Information, når jeg laver et medieprogram på "Statsradiofoniens" P1. (Statsradiofonien blev afskaffet i tresserne og erstattet med Danmarks Radio) Eller måske rettere, at jeg ikke burde optræde i DR, når jeg skriver i Information... Et par af indlæggene synes at mene, at man skal være modstander af "magten" for at drive kritisk journalistik. Efter min mening skal være konstant kritisk. En grundlæggende modstand mod "magten" (Folketinget? Grundloven? Markedsmekanismerne/kapitalismen?) er et politisk anliggende, ikke et journalistisk. Og jeg tillader mig at optræde uafhængigt. Jeg er ikke ansat i DR, men købt - som uafhængig journalist og producent - til at lave et personligt præget mediemagasin, der ovenikøbet afsluttes hver gang med en kommentar. Og kommentarer er jo i deres grundsubstans subjektive, selvom de da skal fremføres på et faktuelt grundlag. Jeg ser intetsomhelst problematisk ved som freelancejournalist at forsøge at levere balanceret og kritisk journalistik og samtidig skrive subjektive kommentarer. Blot det er klart adskilt - og det er det. Jeg har også lejlighedsvis skrevet i Politiken og Berlingske. Jeg synes også det er helt OK, at Niels Krause Kjær både har et program på P1 og en klumme i Berlingeren. Det er i øvrigt en vidt udbredt fejlopfattelse at hvert eneste program i DR, skal være omhyggeligt balanceret. Det skal de ikke, balancen og mangfoldigheden skal bedømmes på hele programfladen. Men jeg beklager, at jeg tilsyneladende er kommet til at støde de, der mener at en avis skal være et revolutionært kamporgan. Kommentaren om Møller var et stilfærdigt forsøg på at korrigere det samlede "Kongen er død"-mediebillede. Og jeg mener i øvrigt at Ole Langes nekrolog i Information var den suverænt bedste af alt, hvad jeg ellers læste. "Medierne" er - heldigvis - stadig forskellige. Og målgruppe-journalistikken var da helt klar. Berlingske og Børsens målgrupper er da klart den borgerlige, erhvervsvenlige - Jyllands Posten de nationale, Informations er lidt mere udefinerbar, men uafhængige og kritiske folk osv. Det afspejler sig mere og mere i journalistikken. Det er ikke nødvendigvis forfærdeligt, men dog noget man i højere og højere grad skal tage med i bedømmelsen af mediernes forskelligartede tilgang til journalistikken. Ideen om det brede medie, der henvender sig til alle og er "objektivt" er efterhånden død. De, der forsøger at gøre det, har det svært. De, der søger mod nicherne, har det bedre, men ikke altid godt.

Lasse Glavind

Det citat, jeg omtaler, ligger i øvrigt på Dansk Journalistforbunds hjemmeside som en del oplægget til DJ's 'Fagligt Forum 2012'.

Mht . gratis plads på skibe:

side 297 i Mærsk manden og magten, Politikens Forlag 2007:

"I en kortfattet pressemeddelelse blev det oplyst, at de to skibe der skulle til Golfen, havde plads til "en del rullende materiel". men rederiet begrundede ikke beslutningen om at hjælpe USA.

Senere i 1990 var de to containerskibe 'Albert Mærsk' og 'Adrian Mærsk' blandt de første, der meldte sig under fanerne i 'Operation Ørkenstorm' i Kuwait. De to søsterskibe havde plads til containere i den forreste del af skibene, og det var kun den særlige enhed i agterenden, garagerne, som A. P. Møller gratis stillede til USA's rådighed. Amerikanerne måtte pænt betale for brugen af den øvrige del af skibets kapacitet.

De amerikanske arkiver viser, at USA kom til at betale i alt 6 millioner kroner for leje af 'Adrian Mærsk' og 'Albert Mærsk'. Senere sejlede også 'Arnold Mærsk' krigsmateriel til Irak for amerikanerne til en pris af 3 millioner kroner.

Den gratis del af skibene rummede nu også en hel del. Hver garage var på 4.200 kvadratmeter og kunne fragte et betragteligt antal jeeps, lastvogne og kampvogne, der kunne køre direkte om bord og fra borde. I alt tre gange sejlede Mærskskibene amerikansk krigsmateriel fra flådebaserne på den amerikanske østkyst til havne i Saudi-Arabien".

Skibsrederen fortalte senere i personalebladet, hvorfor han havde hjulpet. Det kan man læse om i "Mærsk manden og magten", ny rev. udgave, Politikens Forlag, 2007, også om tætte bånd til USA side 299 og frem.

Det er muligt, at Mærsk har stillet en anelse gratis plads til rådighed. Men der eksisterede en klar aftale mellem Military Sealift Command og Maersk om sådanne transporter. Og historien fra januar i år om at det amerikanske justitsministerium havde indgået et forlig med Maersk om tilbagebetaling af over 150 millioner kroner til USA på grund af Maersk-overfakturering af transporter til fx Afghanistan mere end tyder på, at der eksisterer et tæt, forretningsmæssigt forhold mellem Maersk og Pentagon. Den kan læses på US department of Justice's hjemmeside, som en læser gjorde mig opmærksom på forleden.

Peter Nygaard

Jeg kan udlede af hr. Jensens svar, at han ikke kan dokumentere, at Fonden har givet operaer væk!?

P.S.

Ret lækkert, at du selv deltager i debatten!

Hanne Gregersen

@Lasse Jensen
Ingen har vist ytret, at der skulle være et generelt problem med, at du og dit firma er free lance og derfor må tage de opgaver, som måtte dukke op. Problemet er, hvis man ikke kan holde styr på kasketterne, og at man i den statssubventionerede Radiofoni (ja ja gammel sprogbrug, men pointen den samme) for ofte i for mange indslag bruger sin anden arbejdsplads som referenceramme !

Såvidt jeg kan se, har ingen anfægtet, at objektiv nyhedsformidling er en saga blot, hvis den nogensinde har været der, så det forekommer som en noget selvkonstrueret pointe, som er yderst banal og ikke er modsagt blandt nogle af debattørerne her - og derfor en kende irrelevant.

Iøvrigt er Mennesker og Medier stadig et fint program, udover at værten stadig for ofte stiller alt for lange (unødvendigt lange forstås) spørgsmål, så der bliver for lidt tid til gæsterne ;c), men det er en anden historie !

Relevans er irrelevant på en tråd, der bevæger sig helt over i længden af de spørgsmål, som stilles i radioen! Mht operagaven, så er der for mig ingen tvivl om, at det er en gave. At giveren (fonden) har nogle skattefordele ved at være en fond og at modtageren (staten og kbhvns kommune) har udgifter ved at drive den ændrer ikke på noget. Hvis jeg giver en gave til et statsanerkendt godgørende arrangement, kan jeg trække det fra i skat og hvis jeg forærer fx et fjernsyn væk, er det stadig en gave, selvom det påfører modtageren store udgifter. Dermed siger jeg farvel og tak i denne tråd. Jeg må videre og påføre lyttere og læsere nye trængsler og irritationer!

Relevans er irrelevant på en tråd, der bevæger sig helt over i længden af de spørgsmål, som stilles i radioen! Mht operagaven, så er der for mig ingen tvivl om, at det er en gave. At giveren (fonden) har nogle skattefordele ved at være en fond og at modtageren (staten og kbhvns kommune) har udgifter ved at drive den ændrer ikke på noget. Hvis jeg giver en gave til et statsanerkendt godgørende arrangement, kan jeg trække det fra i skat og hvis jeg forærer fx et fjernsyn væk, er det stadig en gave, selvom det påfører modtageren store udgifter. Dermed siger jeg farvel og tak i denne tråd. Jeg må videre og påføre lyttere og læsere nye trængsler og irritationer!

Helge Rasmussen

Forslag til en tidssvarende trosbekendelse.

Vi forsager fattigdommen og alle dens gerninger og alt dens væsen.
Vi tror på Gud Mammon, den Almægtige, pengevældets skaber.
Vi tror på Finanssektoren, hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Heldigånden,
født af grådigheden, pint under finanskrisen,
likvideret, død og begravet, nedfaret til dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Finansiel Stabilitet,
siddende ved Gud Mammons, den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme sultne og fattige.
Vi tror på Heldigånden,
den heldige, almindelige banksektor,
de heldiges samfund, velhavernes forladelse,
guldets opstandelse og det søde liv.
Amen