17. april skrev Information, at det store optag af ph.d.er har sænket niveauet på kvaliteten af forskningen. Mens man før stillede høje krav til ph.d.-ansøgere, har man nu måttet slække på kravene. Men der mangler en diskussion af fordelingen af ph.d.er.
Vi uddanner nemlig ikke for mange ph.d.er i Danmark. Til gengæld er der tale om en skæv fordeling, hvor de såkaldt våde fag, særligt sundhedsvidenskab og derefter naturvidenskab, uddanner langt flere ph.d.er end humaniora.
Mens kun fem ud af 100 kandidater på humaniora tager en ph.d., er tallet over 25 ud af 100 kandidater for de våde fag. Faktisk er antallet af ph.d.er på humaniora faldet siden 2003, mens den har været konstant stigende for de våde fag.
Og det er oven i købet sket samtidig med, at der er sket en stigning i antallet af kandidater på humaniora.
Når man samtidig kigger på aldersgennemsnittet for universitetsforskere, vil man se, at humaniora har den højeste gennemsnitsalder. Altså endnu en grund til at få kigget nærmere på fordelingen af ph.d.er.
Der er altså et meget stort behov for humanistiske ph.d.er, alene hvis man ønsker at bibeholde det nuværende antal humanistiske forskere og undervisere. Samtidig ser vi en øget efterspørgsel på humanister, der i stigende grad får ansættelse både i den offentlige og private sektor.
Ph.d.er i private erhverv
En undersøgelse blandt vores humanistiske medlemmer viser for eksempel, at 33 procent har beskæftigelse i den private sektor.
Der er ingen tvivl om, at de krav om innovation, kreativitet og vækst, som dominerer regeringsprogrammet, vil betyde fortsat stor efterspørgsel på humanisters kompetencer i privat såvel som offentlig virksomhed.
Mange af de humanistiske uddannelser udspringer af dansk kultur og sprog og er ikke så sårbare over for udflytning som traditionelle teknikuddannelser. Det er sund fornuft at styrke dem, blandt andet ved at uddanne flere ph.d.er.
Således burde det være tydeligt, at det altså ikke er antallet af ph.d.er der er noget galt med. Regeringen bør fortsat have som mål, at bibeholde det nuværende niveau.
Men fordelingen er helt skæv og det er en skam ikke at udnytte den store talentmasse blandt de humanistiske kandidater.
