Kronik

Folkekirken er en chance – tag den!

Vi politikere skal ved at skabe nye rammer få kirken til at trække vejret friere og flyve højere. For Danmark har brug for kirkens kor af stemmer med ubehageligt krasse og glade budskaber
Man kan godt grine lidt af alle de såkaldte spaghettigudstjenester – eller som her fastelavnsgudstjeneste – hvor travle børnefamilier inviteres på mad på vej hjem fra arbejde. Men kirkeminister Manu Sareen (R) jubler.

Man kan godt grine lidt af alle de såkaldte spaghettigudstjenester – eller som her fastelavnsgudstjeneste – hvor travle børnefamilier inviteres på mad på vej hjem fra arbejde. Men kirkeminister Manu Sareen (R) jubler.

Jesper Kristensen

Debat
4. april 2012

Lad os begynde med lidt fakta. Der er 4,4 millioner medlemmer af folkekirken. Antallet har været svagt faldende i flere årtier. Medlemmerne betaler kirkeskat, som sammen med tilskud fra staten finansierer kirkens drift. Grundloven siger, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Det er cirka der, vi står i dag. Indtil regeringsskiftet har der grundlæggende været to tilgange til, hvad der bør ske med folkekirken. Den første er, at tingene stort set er, som de skal være. Den er repræsenteret af den tidligere VK-regering. Den anden tilgang har været, at nu må det være tid til at adskille kirke og stat – og lade folkekirken sejle sin egen sø. Sidstnævnte tilgang er ofte repræsenteret af ikke-medlemmer.

Med den nye regering og regeringsgrundlaget er der lagt et nyt spor til en tredje vej. Vi vil og tør ændre rammerne for folkekirken. Og vi har absolut ingen planer om at ændre Grundlovens ord om, at den danske folkekirke understøttes af staten.

Og jeg skal lige love for, at det har givet ballade og skabt debat. Beskyldninger fyger gennem luften. Den debat og regeringens mere langsigtede visioner for folkekirken vender jeg tilbage til.

Men først lidt om, hvad regeringens planer på folkekirkeområdet egentlig er.

I løbet af det næste halve års tid skal vi inden for de nuværende rammer gennemføre konkrete ændringer. Det er blandt andet: Ny lovgivning, som giver homoseksuelle ret til at blive viet i folkekirken, færre regler skal gøre det nemmere at sidde i menighedsråd, flere skal stille op til menighedsråd til november – derfor har vi givet penge til en kampagne, der sætter fokus på menighedsrådenes vigtige arbejde. Samtidig skal vi gøre det nemmere at tage kirker, som ikke bliver brugt, ud af drift, og vi skal have mere styr på, hvad kirken egentlig bruges til – evt. med frivillige tællinger af kirkegængere.

Brug for forfatning

På den lidt længere bane – og det kan tage år – skal vi blive enige om nogle nye og mere moderne rammer for, hvordan der i fremtiden skal tages beslutninger i og om folkekirken. Baggrunden er, at det i dag er meget uklart, hvem der bestemmer hvad og hvordan. Nogle kalder det, som vi bør have, for en kirkeforfatning. Andre kalder det en styrelseslov for folkekirken.

Den ophedede debat om vielser af homoseksuelle viser desværre med al tydelighed, hvor stort behovet er for klare spilleregler. Højrefløjspræster og dele af VK-politikerne siger i ramme alvor, at Folketinget blander sig i kirkens anliggender ved at vedtage en ny ægteskabslov. Det er på høje tid, at vi klart får defineret, hvad vi mener med kirkens ’indre anliggender’. Et andet eksempel er, at ingen i dag præcist ved, hvem der kan beslutte at tage kirker ud af drift.

Denne uklarhed er grundlæggende usund for folkekirken. Den skaber en situation, hvor alle aktørerne i og omkring folkekirken kan påstå, at netop de repræsenterer folkekirken. F.eks. biskopperne, præsteforeningen, kirkeudvalget i Folketinget eller Landsforeningen af Menighedsråd. Eller for den sags skyld den til enhver tid siddende kirkeminister. Alle kan beskylde alle for at blande sig i noget, som de burde blande sig udenom.

Derfor er det noget sludder, når politikere fra VKO hele tiden siger, at man bør overlade beslutningerne til folkekirken selv. Hvem er det? Det kan hverken de eller andre svare på. Derfor: 16. april tager vi med en stor konference det første skridt i en lang proces mod klarere regler for, hvem der bestemmer hvad i folkekirken. Et sundere og bedre grundlag for en levende, stærk kirke.

Flyv kirke, flyv

Så meget om regeringens planer for kirken. Nu lidt om mine egne visioner for en dansk folkekirke i et moderne samfund.

Når jeg kommer rundt i det, som i mit ministerium kaldes det kirkelige landskab, får jeg meget ofte en følelse af uudnyttede muligheder. Af potentiale. At folkekirken næsten er som en fugl, der sidder i en lygtepæl og ikke tør flyve over i skoven. Tænk, hvis vingerne ikke bærer?

Det uudnyttede handler ikke kun om tomme kirker. Det handler også om, at mange præster, menighedsråd og frivillige i folkekirken let kommer til at lægge bånd på sig selv. Vi gør, som vi plejer, fordi det ikke giver ballade. F.eks. hører jeg, at alt for meget tid i menighedsrådene bliver brugt på at diskutere kirkens drift og regnskab – i stedet for at give plads til den vigtige diskussion af, hvad vi egentlig vil med den lokale kirke, og hvordan vi bedst når folk med det glade budskab. Kunne vi gøre noget nyt? Den 1. marts gik stort set alle kirkelige retninger i Danmark sammen om debatmøder flere end 30 forskellige steder i Danmark. Et helt usædvanligt og godt initiativ. Dagsordenen var ganske enkel: Hvad vil vi med fremtidens folkekirke? Den debat skal vi som politikere fremme. Og vi skal lytte.

Det er helt centralt for mig, at folkekirken skal være mere levende og mere rummelig. Levende og i kontakt med virkeligheden. Man kan godt grine lidt af alle de såkaldte spaghettigudstjenester, hvor travle børnefamilier inviteres på mad på vej hjem fra arbejde. Men jeg jubler. Det samme gælder, når kirker tager initiativ til sang for forældre og nyfødte. Eller natgudstjenester. Eller når kirken går på Facebook. Eller forfattere inviteres op på prædikestolen.

Væk med berøringsangsten. Ind med livet. Og jeg glæder mig også, når folkekirker tør tage dialogen med andre religioner – samarbejder med muslimske foreninger om at gøre noget for unge i lokalområdet, f.eks. Jeg tror, at kirken er stærk nok til at kunne eksperimentere. Den vokser ved at turde – og vi skal som politikere give bedre rammer for at tænke nyt. Derfor væk med bøvlet ved at sidde i menighedsråd.

Og så det rummelige. Vi skal ikke være enige om alt. Folkekirken er, som Grundloven siger, evangelisk-luthersk og skal forkynde det kristne budskab. Men inden for den ramme skal der være plads til grundtvigianere, Indre Mission, Tidehverv osv. Vi skal lære, at forskellighed ikke er en svaghed, men en styrke. Det truer ikke præst X, at præst Y er uenig. Og det truer ikke biskop Ø, at menighedsråd Z gør noget, som han ikke synes om.

Derfor står jeg så stejlt på, at præster skal have lov til at sige nej til at vie homoseksuelle og sågar kan sige nej til at vie fraskilte, hvis det strider mod deres overbevisning. Der skal være plads til alle, som har valgt at blive døbt.

Mere tryk på kirkens stemmer

Men en ny styrelseslov håber og tror jeg, at vi får en mere ren og klar debat i folkekirken. Den bliver friere og stærkere. Det har hele det danske samfund brug for. Der er brug for kirkens stemmer i den offentlige debat – og at de råber højere end i dag. Råber kærlighedsbudskabet ud – og gerne taler magthaverne mod (sådan en som mig selv).

Folkekirken må gerne opleves som irriterende af det velsmurte magtapparat. De præster, som gennem årene har sat spørgsmålstegn ved vores måde at behandle flygtninge på, var modige. Og hvad enten man er enig med dem eller ej, kan de stemmer ikke undværes. Det samme gælder de stemmer i kirken, som sætter spørgsmålstegn ved velsignelserne ved alle medicinske fremskridt. Er det godt med et samfund, hvor vi blive mere og mere ens, og hvor mennesker med handicap sorteres fra – før de bliver født? Og er det ok, at vi i et samfund med rødderne i kristendommen lader narkomaner passe sig selv i Istedgade og omegn?

Jeg ved godt, at de stemmer allerede findes i dag. Heldigvis. Og det var lyden af dem, der gjorde, at jeg for cirka ti år siden besluttede at blive en del af fællesskabet og medlem af folkekirken.

Men jeg frygter, at hvis vi som politikere bare lader stå til, vil folkekirken stille og roligt visne, og stemmerne vil kun blive hørt af dem, som går i kirke om søndagen og læser menighedsbladene eller Kristeligt Dagblad. Så bliver folkekirken for de få – og så er den ikke en folkekirke. Sådan skal det ikke gå. Og sådan vil det ikke gå.

Den danske kirkeordning er god – både for samfundet og for folkekirken. Men vi skal udnytte mulighederne bedre end i dag. Lad os komme i gang.

 

Manu Sareen (R) er ligestillings- og kirkeminister

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Din fornægtelse af fakta er forbløffende."

Jeg forholder mig til historiske fakta (så godt disse lader sig udæske). Når det gælder hvad der blev vedtaget officielt den 5. juni 1849, tager jeg ikke eftertidens omgørelser, bedrag, svig, løgne og andet i betragtning.

Jeg fornægter ikke fakta om, at tidens tand derefter tegner at ganske andet billede. Jeg nægter ikke fakta om, at realiteterne der fulgte, ikke matcher min forståelse af intentionerne bag Grundloven.

Heinrich R. Jørgensen

Helge Rasmussen:
"Konfirmationen lever i dag i bedste velgående."

Ja, men der er sgutte megen afgangseksamen over konfirmationen, der influerer ens mulige fremtid.

Konfirmationen var ikke en teologisk "eksamen". Sigtet med denne siden dens "genindførelse" midt i 1700-tallet var aht. ungdommens horen og drukken. De skulle opdrages, fra nydelse og idioti, til ansvarlighed, lydighed, selvdisciplinering og konformitet. Påtvunget "samfundssind".

Øvrige svar finder du i min kommentar, med tekster fra "spalterne".

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

det er jo svært at bortforklare, at grundlovsfædrene valgte, helt bevidst, at definere den danske folkekirke ved en bestemt trosretning.

Og de valgte ikke katolicismen, buddhismen, hinduismen, vedismen eller asatroen.

Og de valgte heller ikke at gøre forfatningen religionsfri.

Næh, de valgte en luthersk udgave af kristendommen som landets officielle religion.

De kunne have undladt at indføje religion i forfatningen. Men de valgte at medtage religion, en bestemt religion, og det blev officielt vedtaget i 1849, hvilket er et historisk faktum. Og denne religion indgår den dag i dag i den gældende grundlov.

Hvilket du, Heinrich, stædigt forsøger at lukke øjnene for. Hvorfor, aner jeg ikke.

Heinrich' citater dokumenter godt, at folkekirken ikke ligefrem har udviklet sig til den åbenhed, som lå i skabernes oplæg. Min egen grundlæggende anke går ikke så meget på dette, men at "Kirken" i dag påberåber sig en historisk status og legitimitet, som den dokumenterbart ikke har. Intet er så hugget i sten, som de påstår.

Grundloven af 1849 blev skabt i en af de få og besynderlige situationer, hvor radikale ændringer var mulige. Som 1866-versionen viste, frøs hullet hurtigt til igen. Den nuværende "Folkekirke" kan med føje påstå, at da den siden har monopoliseret og bemægtiget sig tro og ejendom, må også dens fremtid bygge på dette ran. Jeg er så uenig. De "sorte præster" sidder stærkt, og grundtvigianerne virker tøvende - så hvis dette skal gøres til en folkesag, må der andre boller på suppen.

Hans Jørgen Lassen

Hvis det var et offentligt forsamlingshus, som efter behag kunne anvendes til strikkeklub, politisk diskussion filateli, skak, læseklub etc., og ikke en religiøs institution, grundlovsfædrene ønskede, så kunne de jo bare have skrevet og vedtaget det i 1849.

Det gjorde de imidlertid ikke. De lovfæstede en religiøs institution, evangelisk-luthersk, og det skyldtes jo altså ikke, at pennen lige smuttede for dem.

Hans Jørgen - de "lovfæstede" ikke din "religiøse institution". De beskrev en foranderlig virkelighed, som den så ud i 1849 - se selv i de fremlagte citater. Den daværende befolkning var med statens voldsmonopol låst til denne tro, og bevidstheden om dette, fremgår også af debatten. Med stort set 100% af befolkningen låst inde i dette Tvangshus, kunne virkeligheden ikke beskrives anderledes.

De beskrev også en bestemt og meget reel ændring, der var sket. Omkvædet i alle paragraffer i Grundloven af 1849 er, at Danmark nu styres af folket og loven, ikke af Gud og Kongen. Det var et kolossalt skridt at vælte Kongens diktatur, et skridt der tekstmæssigt blev taget varsomt, for at lokke samme konge til at underskrive.

Men kirken eksisterede, og skulle ligesom resten af statens områder forankres i folkets lov, og trækkes ud af kongens herredømme. På samme måde misbruges i dag ordene om fremmedes mulighed for at få statsborgerskab. Heller ikke her var der tale om at loven blev ændret, men kun om at den eksisterende struktur blev trukket væk fra kongen. Senere startede så slagsmålet om ændringer af lovene.

Sören Tolsgaard

@Hans Jørgen Lassen:

Du har naturligvis ret til at propagandere for dit budskab. Men eftersom 80% af befolkningen efter mange års frihed har valgt sat forblive i folkekirken, selvom frafald ikke medfører strafferetslige sanktioner og kirkeskatten kunne spares, må du jo nok indtil videre acceptere, at det er flertallets demokratiske ret at fortsætte folkekirkens samarbejde med staten, ligesom flertallet har ret til at fastholde, at monarken skal være tilknyttet dette trossamfund.

Dette flertal kunne faktisk lægge langt mere vidtrækkende begrænsninger ned over de borgere, som ikke er medlemmer af folkekirken. Det tyder intet på, at de vil gøre, tværtimod har de mange uklarheder, der findes i kirkens forhold til staten, netop ført til, at hele området tages op til revision, hvor yderligere adskillelse formentlig vil finde sted. Muligvis vil man nå frem til en model som den norske, hvor staten støtter alle tros- og livssynssamfund i relation til deres respektive medlemstal, ligesom staten også støtter kultur- og sportsforeninger.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/289068:Kirke---tro--Norge-loesn...

Staten ejer tusindvis af kirker og kirkegårde. En kulturarv, som naturligvis skal vedligeholdes og formentlig i tråd med traditionen, som den opfattes af det befolkningsflertal, der er medlemmer af den lutherske folkekirke. Vi har i de nordiske lande også nationalflag med kors, en tradition som går hundredevis af år tilbage i historien, og selvom et religiøst og ateistisk mindretal måtte finde det anstødeligt, bliver det formentlig bevaret, forsåvidt flertallet i befolkningen går ind for denne tradition.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Paamand,

uanset hvor meget, hvor hårdnakket, og hvor tit Heinrich påstår, at kirken er et ikke-religiøst forsamlingshus, så er kendsgerningen den, at grundlovsfædrene valgte at formulere en paragraf, som ikke definerer et neutralt forsamlingshus, men en religiøs institution, tilmed af nærmere bestemt observans, nemlig evangelisk-luthersk.

Hvis de ville have skabt et statsligt/folkeligt forsamlingshus, så kunne de have gjort det og skrevet det. Men det gjorde de jo altså ikke.

Jeg forstår slet ikke Heinrichs ærinde her. Danske kirker er steder, hvor der først og fremmest foregår religiøse ceremonier af mere eller mindre tåbelig karakter. Sådan var det i 1849, og sådan er det i dag.

Der er ikke sket en degeneration, som Heinrich synes at postulere, således, at der i 1849 var tale om ikke-religiøse forsamlingshuse, som så gradvis forvandlede sig til præstens og den etablerede religions teaterscener med monopol på den rette lære. Også i 1849 prædikede præsterne i kirkerne; det er ikke nogen ny udvikling.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Det gjorde de imidlertid ikke. De lovfæstede en religiøs institution, evangelisk-luthersk, og det skyldtes jo altså ikke, at pennen lige smuttede for dem."

Dette "folkekirken" de hev op ad hatten den gang, var ikke tænkt som noget "institution". De definerer med Grundloven ikke hvori "det religiøse" ("religion"), men har sigtet rettet mod et andet begreb, "kirke".

Du har nogle forestillinger om hvad folkekirke er (statsovertro), hvad religion er (institionaliseret overtro) og hvad kirke er (tossefabrikker). Dine fordomme om hvad realiteterne (det virkelige) er, projicerer du over i hvad andres brug af samme ord, helt og blind overfor at andre mener at ordene henviser til ganske andre begreber end de du forestiller dig.

Prøv at forstå, hvad andre mener med de ord de anvender, og hvad de forsøger at udtrykke med ord. Læs i "spalterne" -- det opvakte og oplyste herrer der løftede røsten og sænkede pennen i 1848-49, befinder sig intellektuelt, vidensmæssigt, indsigtsmæssigt, dannelsesmæssigt, på et stade der ligger på niveau med de skarpeste tænkere i nutiden. Hæv dit niveau, så du kan være på bølgelængde med fortiden.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Tolsgaard skriver:

"Du har naturligvis ret til at propagandere for dit budskab."

Jeg takker allerydmygst for tilladelsen, som jeg skal vide ikke at misbruge.

Dog har jeg vist ikke lige ved denne lejlighed noget særligt budskab at overbringe. Jeg kan ikke byde på en ny religion til erstatning for kristendommen, beklager; den slags har jeg ikke på lager. Men jeg lever selv udmærket uden.

Jeg støtter heller ikke Heinrichs bestræbelser på at lave kirken om til et forsamlingshus. Jeg er rent ud sagt ligeglad med, hvad der foregår i disse ærværdige bygninger. Men jeg finder det decideret forkert, at staten skal understøtte én bestemt form for overtro eller overtro i det hele taget. Overtro er ikke et statsanliggende, men et personligt.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

kan du tidsfæste den degeneration, du taler om?

Hvornår skiftede kirken karakter fra et neutralt forsamlingshus til et religiøst tempel?

Skete det i slutningen af 1849, i 1864, i 1920, eller hvornår?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Heinrich påstår, at kirken er et ikke-religiøst forsamlingshus"

Aktiviteter, der forbindes med forsamlingshuses formål, er "religiøse". De handler om ritus, om fællesskab, om "indvielse" / "vielse" / "helliggørelse". Det handler om iscenesættelse af et "vi" (et gammelt ord, bl.a. indgår i Viborg). Hvad der foregår, er mere end fest -- det er også social orden, oplæring, træning, opdragelse m.v.

Forsamlingshuse er ikke nødvendigvis missionshuse. Står der noget i Grundlovens om mission? Om forkyndelse? Om at konvertere nogen til bestemte doktriner? Om at nogle doktriner er bedre end andre? At nogle doktriner skal nyde statsfremme, mens andre er mindreværdige?

Nej, nej, og syv-dobbelt nej. Det står der intet om.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich, hvordan udlægger du så § 6:

"Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke."

Må han/hun - efter din liberale grundlovsforståelse - godt være bekendende katolik, jøde, muslim eller hvad der nu findes på markedet?

Hans Jørgen Lassen

Der er et par steder i grundloven udtrykkeligt henvist til en bestemt kristelig afart, nemlig "evangelisk-luthersk".

Derimod har hverken jødedom, islam, katolicisme, buddhisme, hinduisme etc. fået plads i loven.

Det er jo ikke tilfældigt eller en forglemmelse.

Hans Jørgen Lassen

Jeg kan i øvrigt orientere dig om, at der intet religiøst er ved det årlige bankospil i forsamlingshuset på Anholt.

Hvis du kalder det religiøst, så er alt religiøst, og så har begrebet mistet sin mening, blevet totalt udvandet. Men det er måske også, hvad du er ude på? At forplumre eller dog udvande begreberne?

Hans Jørgen Lassen

En kirke er ikke en kirke, men et forsamlingshus, og et forsamlingshus er i virkeligheden en kirke. Folk ved bare ikke selv (ha!), at når de spiller banko, så deltager de i virkeligheden i en gudstjeneste.

Og præsten viderebringer ikke om søndagen guds ord, men er at ligne ved en opråber: 5! 49! Men folk opdager det bare ikke, og selv om rækken er fuld, hvilket sjældent sker, så glemmer de at råbe banko!

Sören Tolsgaard

@Hans Jørgen Lassen:

Banko er da helt klart en gudstjenste. Det er dansen om guldkalven - eller måske en halv gris - og de, der engagerer sig i festen, har mere eller mindre alvorligt bekendt sig til materialismen eller dyrkelsen af mammon.

Hvorfor er mon blevet en talemåde, at penge, eller alle mulige andre ting er Gud? Fordi disse objekter er blevet tilværelsens højeste mål for mange af de mennesker, som benægter den åndelige verdens eksistens.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

GRL § 6 handler ikke om at rigets førstemand m/k er nægtet religionsfrihed.

Denne skal ses i sammenhæng med § 12, hvor det fastslås at Kongen er rigets øverst myndighed i alle anliggender, med mindre det eksplicit fremgår af Grundloven, at det ikke forholder sig sådan.

§ 6 fastslår netop eksplicit, at Kongen (embedet, ikke personer) er forpligtet på hvad der omtales som den "evangelisk-lutherske kirke". Det doktrinære grundlag for det evangelisk-lutherske vil jeg mene skal forstås som privilegiet til at forstå evangeliet (om der konkret menes de fire kanoniserede bøger i NT, er nok lidt tvivlsomt) som man finde passende og korrekt, og at man tilstår enhver religionsfrihed.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

hvis du kigger i "Beretningen" vil du kunne se, at "religion" kun enkelte gange anvendes som et synonym for trosretning eller trossamfund. Det kan ses ved, at der få gange tales om "Religioner" i flertalsform.

En noget vildfaren og løs anvendelse af begrebet, hvilket i øvrigt påtales af det ærede medlem NFS Grundtvig, som en begrebsmæssig og sproglig forkludring.

Forstås "religion" som noget der er knyttet til praksis (fællesskab, traditioner, dannelse, oplæring) og ikke til institution (klerikrati, dogmer, lirum larum), får teksterne en anden betydning.

Der står ikke hvad du (og mange andre) tror der står i teksterne. De tillagde ordene andre betydninger. Ordene henviste til andre begreber.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Hvis du kalder det religiøst, så er alt religiøst, og så har begrebet mistet sin mening, blevet totalt udvandet. Men det er måske også, hvad du er ude på? At forplumre eller dog udvande begreberne?"

Det er ikke mig, der har forplumret eller forplumrer. Den forplumring er vi alle blevet offer for.

Jeg forsøger at af-forplumre.

Fint - Heinrich som åndeligt rensningsanlæg ... ;-)

Kunne hr. Jørgensen så ikke ved samme lejlighed rense luften udenfor i det offentlige rum, nu hvor manges vomative grænseværdi er faretruende tæt på at blive overskredet med yderligere forurening til følge, p.g.a. alt dette ubrugelige våseri om den såkaldte folkets kirke kirke og dette totalt ligegyldige emnes ærede debattører i diverse netfora - på forhånd tak ...

Sören Tolsgaard

Jeg foreslår, at et "et totalt ligegyldigt emne" som fodbold ikke på nogen måde skal støttes af staten. Det burde ikke være tilladt at tale om et "landshold", fodboldkampe og fodboldanalyser burde ikke vises på offentlige TV-kanaler og især aldrig refereres i seriøse nyhedsudsendelser.

Uanset, at visse højt begavede mennesker sikkert er enige heri, har jeg ingen forhåbning eller forventning om, at mit synspunkt har gennemslagskraft i den offentlige opponion. Flertallet råder og deres "religion" tildels sendetid og midler i skarp konkurrence med andre aktørers bud på livskvalitet.

Religion synes dog at give et vedvarende brokkent segment af ateister anledning til at være særlig fordømmende. Men det får forhåbentlig kun ringe betydning i forhold til den danske folkekirkes overlevelse, som de fleste danskere vistnok går ind for. En bevægelse som har utallige generationers åndelige bestræbelser i bagkataloget, er formentlig af langt større betydning end de voldelige gladiatorkampe, der udkæmpes for at tilfredsstille et åndeligt tomrum.

God Påske!

Hans Jørgen Lassen

Man må jo nok give hr. Tolsgaard ret.

Den religiøse åndsformørkelse lader sig næppe udrydde.

Og hvis man fx lever i et land, hvor langt hovedparten fortsat ikke har fået udmeldt sig, kan man vælge at lade som om de slet ikke findes, eller bare råbe grimme ord efter dem. Eller håbe på en vækkelse i DDR-format, der mig bekendt fortsat er det eneste land, hvor det lykkedes at gøre folk apatiske overfor alle former for ideologi. Alternativt kan man søge at spille bolden med deres egne ord og begreber, så de professionelt troende ikke har hele banen uimodsagt at fylde op med problematiske fuskerier...

Hans Jørgen Lassen

Hvis man skulle være i tvivl om noget som helst, så kan man jo bare se på det billede, som illustrerer artiklen.

Så forsvinder enhver tvivl. Ret hurtigt.

Ja, godt set, Hans Jørgen, der er åbentlyst tale om rent voksenpirateri af uskyldige barnesjæle - det må da være strafbart, når nu pirateri er fundet kriminelt omme ved Afrikas Horn - send in tze Marines to tze Danish Volkskirche ...

Heinrich R. Jørgensen

Hvis den danske folkekirke vitterligt var en statskirke og en statsinstitution, kan det undre at denne ikke flager med splitflag.

Alternativt anvender kaperflag.

Splitflaget var oprindeligt kongens alene, dvs. statsmagtens og alle dens institutioners, til forskel fra handelsskibenes stutflag. Disse flagforordninger går tilbage til 1630- erne og er blevet lempet en smule i eftertiden. En undtagelse er flagningen på Dybbøl Banke ( der er sikkert flere ), her har de kongetro sønderjyder fået lov til at flage med splitflaget, når man ellers kan få nogen betalt for hejse det.

Da kirken ikke formodes at være en statsinstitution, iflg. GL, må den altså tage sig til takke med stutflaget, ligesom alle os andre undersåtter – med mindre vi altså er stået til søs i vores lystfartøjer, så må vi nemlig gerne flage med et splitflag på hækken, som bærer bogstaverne YF ( Yacht Flag ) i guld i øverste venstre felt. Det er et privilegium, som oprindeligt tilfaldt Kongelig dansk Yachtclub. De havde naturligvis overprivilegiet til at bære bogstaverne KDY i stedet for pøblens YF – som således kan føres på selv den usleste plimsoller eller redningsbåd i dronningeriget.

I øvrigt kan varmt anbefales: Inge Adriansen ( Sønderborg Slot ): ”Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000”, Museum Tusculanums Forlag, 2003. Se i øvrigt til højre for den søfarende senior på billedet …

Heinrich R. Jørgensen

Jan,

jeg opponnerer mod åndelig og begrebsmæssig forurening, på flere områder.

De nidkært kristelige er sjældent farlige. Selv Søren Krarup og resten af koblet af hylende tidehvervsprædikanter, er aldeles tandløse. De støjer blot, til stor begejstring i nogle nogle kredse, hvor der synkron-galpes.

Den ægte.forurening, kommer fra nyhedstjeneste, medier, det politiske parnas, den empiriske og kvantificerede offentlige mening, m.fl.

Heinrich R. Jørgensen

Netop Jan,

folkekirken flager ikke med splitflag, fordi folkekirken ikke er en statsinstitution.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich, jeg har (omsider) fulgt din opfordring til at kigge i grundlovens forarbejder. Men den der indstilling, at kirken skulle være noget i retning af et neutralt forsamlingshus uden særlig religiøs funktion eller forpligtethed, har jeg ikke kunnet finde talsmænd for.

Måske har jeg blot ikke fundet de rette passager? Hvilke personer mener du, giver udtryk for denne tanke? Og i hvilke spalter?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

der er vist ingen der plæderer for, at "kirken" skal være areligiøs.

Det svære ved at læse gamle tekster er, at hvad der er indlysende i datidig kontekst, ikke forklares. Hvordan kan man forklare hvad enhver opfatter på samme måde? Eller hvorfor?

Det interessante ved denne Beretning, er den ånd af samarbejde der afspejler processen, og den offentlige samtale i det lukkede rum, om man så må sige. Det fører til, at medlemmerne tør spørge til hvad de ikke forstår, eller undrer sig over. Og vel at mærke får kompetente svar. I teksten findes mange begrebsmæssige afklaringer, eller reflektioner. Om hvad der menes med begreber som religion, kirke, udlænding, indfødsret, religionsfrihed og meget andet.

Man skal muligvis hende tilbage til teksterne et par gange, før man får færten af hvad de opvakte talere egentligt taler om, og for. De tillægger mange ord andet indhold end er gængs i 2012.

Helge Rasmussen

Stor tak til Heinrich for at anskueliggøre at juniloven var en af de væsentligste og mest visionære milepæle nogensinde i dansk historie, deri er jeg helt enig.

Men.

Nu 163 år efter, må jeg konstatere at loven og de efterfølgende modifikationer, senest i 1953, har bibragt en mangetydighed af loven, som i praksis, indbyder til juridiske fiflerier, der gør at loven, på grund af de indskudte sætninger, kan fortolkes efter forgodtbefindende og dermed sætter en del af paragrafferne helt ud af funktion.

Eksempel:
§ 70 Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves
adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller
unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Den indskudte sætning
"på grund af sin trosbekendelse eller afstamning" indbyder til mange juridiske smuthuller, som nu bruges til at berøve visse borgere den fulde nydelse af de såkaldt "grunlovssikrede" rettigheder.

Er derfor uenig med Heinrich, der mener at tiden ikke er inde til en gennemgribende hovedreparation og rustbehandling af Grundloven, - at vi må vente og se, i en længere årrække indtil vores politikere bliver skiftet ud med nogen mere visionære og vi får nogle mere Grundtvig-agtige teologer

Det gider jeg ikke at vente på, du er sq lige som Fætter Højben hvis valgsprog er:
Alt kommer til den der kan vente.

Heinrich R. Jørgensen

Helge,

der er næppe den person der hellere så Grundloven revidere end jeg, således at der kom sammenhæng mellem intentioner og praksis. Ikke at forglemme behovet for at visionerne blev gjort tydeligere og mindeværdige via et poetisk forord og andet.

En forudsætning må være, at den lovgivende forsamling er sammensat af oplyste og vidende personer, der har en fælles forståelse af visioner og midler og ønsker et konstruktivt samarbejde herom. Der har næppe nogensinde været sammensat et folketing, så uformående som de seneste par samlinger. Selv de mest opvakte og vidende på Tinge, som har demonstreret at de kan tænke (bl.a. Mogens L, Birthe RH, Britta SH, Bertel H, Thor MP, Simon EA, Eyvind V, Claus HF, Manu S, Per SM, Søren P, Kristian TD) er jo mestendels (dog ikke alle) håbløse personer, der gør sig bemærket ved egenrådighed, råberi og alt andet end altruistisk samfundssundssind og oplysthed.

Forudsætninger for en Grundlovsrevision må være flere, end at der er oplyste og vidende personer, der kan formulere en sådan. Der skal være politisk kontinuitet og stabilitet om et sådant projekt, over en årrække. De principper der ønskes formaliseres med et forfatningsdokument, bør efterleves/eksemplificeres i praksis forinden. Der skal være en tilstand, hvor lovgiverne er præget af ønsket om fællesskab, civilisationsfremskridt, samarbejde, dannelse og lignende.

Jeg kan ikke komme i tanke om et tidspunkt i rigets historie de seneste 350 år, hvor udsigterne til hvor galt et reformprojekt kunne gå, end netop i disse år.

Helge Rasmussen

Ps. kilde:
Anders And & Co. februar 1952

Sider