Grøn mad er et opgør med det ubæredygtigt elitære

Vi ville kunne brødføde op mod 80 millioner mennesker, hvis fødevareproduktionen blev omlagt fra animalsk til vegetabilsk. Det er ikke et værdipolitisk eller madelitært standspunkt, men et argument for at hindre det enorme ressourcemisbrug, der forekommer når over halvdelen af verdens afgrøder i dag anvendes som foder til dyr. Et ressourcemisbrug, der har de alvorligste konsekvenser for verdens fattige.
Vi ville kunne brødføde op mod 80 millioner mennesker, hvis fødevareproduktionen blev omlagt fra animalsk til vegetabilsk. Det er ikke et værdipolitisk eller madelitært standspunkt, men et argument for at hindre det enorme ressourcemisbrug, der forekommer når over halvdelen af verdens afgrøder i dag anvendes som foder til dyr. Et ressourcemisbrug, der har de alvorligste konsekvenser for verdens fattige.
19. april 2012
Delt 179 gange

Sociolog Ulla Holm skrev for nylig i en klumme i Information, at kritikerne af det industrielle landbrugs kødproduktion har en 'aristokratisk længsel' efter 'afsværgelse af moderniteten' og en 'præmoderne fortid'. Hun mener, at 'autenticitet er blevet elitens våben i kampen mod den økonomisk og kulturelt underprivilegerede del af befolkningen'.

Det er naturligvis problematisk, hvis bæredygtig mad bliver et projekt kun for eliten. Men spørgsmålet om 'elitær mad' skal ikke kun ses i et nationalt og sociologisk perspektiv. Det bør også betragtes i et globalt og naturvidenskabeligt perspektiv.

I 2006 udgav FNs fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) en rapport med den sigende titel 'Livestock's Long Shadow'. Denne rapport udpegede husdyrsektoren til at være 'en af de top-to eller top-tre væsentligste bidragsydere til de mest alvorlige miljøproblemer, på alle niveauer fra lokalt til globalt'. I de følgende år har adskillige NGOer, forskere og tænketanke udgivet tilsvarende rapporter.

Disse rapporter er ikke blevet skrevet, for at eliten med dem i hånden skal fordømme massernes fordærvede forbrugsvaner. De er tværtimod blevet skrevet, fordi vandforurening, afskovning, tab af biodiversitet, erosion, klimaforandringer, vandknaphed og stigende fødevarepriser altid rammer hårdest blandt de fattigste mennesker.

Når professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet vurderer, at Danmark ville kunne brødføde op mod 80 millioner mennesker, hvis produktionen blev omlagt fra animalsk til vegetabilsk, så er det næppe, fordi han er en elitær veganer, der ønsker at distancere sig fra andre. Han gør det snarere, fordi han ved, at over halvdelen af verdens afgrøder i dag anvendes som foder til dyr, og at dette ressourcemisbrug har de alvorligste konsekvenser for verdens fattige.

Den intensive husdyrproduktions ressourcespild er en helt central del af konceptet 'moderne landbrug'. Så når visse eksperter siger, at verden ikke kan brødfødes økologisk, og at økologi derfor er et eliteprojekt, er det forkert. Forskere fra Universität Klagenfurt og Potsdam Institute for Climate Impact Research har regnet ud, at hele verden kan brødfødes økologisk, hvis blot kødforbruget reduceres markant. Og FNs landbrugsvidenskabelige panel (IAASTD) har i en omfattende landbrugsanalyse især anbefalet økologiske dyrkningsmetoder. Idéen om, at man som forbruger er naiv og 'præmoderne', hvis man støtter økologi og dyrevelfærd, er derfor udtryk for en industrialiserings-romantik, som ignorerer fakta.

Madhierarki glorificerer kødet

At se budskabet om en mere bæredygtig landbrugsproduktion som et elitært projekt forekommer desuden både historieløst og proportionsløst i en verden, hvor kød i århundreder har været, og stadig er, et udbredt symbol netop for eliten.

Lægen George Beard, som var en indflydelsesrig tænker i 1800-tallet, mente, at fødevarehierarkiet fra planter til rødt kød svarede til et evolutionshierarki fra de vilde og farvede racer til de civiliserede hvide racer. Antropologen Katarzyna Cwiertka har desuden beskrevet, hvordan den japanske kejser Meiji i slutningen af det 19. århundrede begyndte at spise rødt kød i håb om, at han kunne inspirere sit folk til at følge trop og derved føre Japan frem mod civilisation og oplysning. Og under anden verdenskrig blev kød set som et middel til at sejre: Både USA, Japan og Nazityskland forsynede deres soldater med ekstra meget animalsk protein.

Den amerikanske økonom Jeremy Rifkin har påpeget, at Vesten gennem det 20. århundrede har promoveret en global proteinstige med kød på det øverste trin, og at det er en udbredt opfattelse, at udviklingslande kan opnå elite-medlemskab ved at spise sig op ad denne stige. Denne opfattelse lever i bedste velgående også i Danmark. Tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen har eksempelvis påstået, at kineserne efterspørger »mad af højere kvalitet, såsom svinekød i stedet for ris«. Og Connie Hedegaard skrev som klimaminister som kommentar til idéen om at reducere den danske svineproduktion, at vi ikke skal 'vende tilbage til at leve, som vi gjorde for flere hundrede år siden'. Med de formuleringer er de to tidligere ministre helt på linje med det britiske landbrugsmagasin Farm Journal, som for 25 år siden leverede følgende udødelige analyse:

»At udvide og variere kødproduktionen forekommer at være et første skridt for ethvert land i udvikling. De starter alle med at indføre moderne faciliteter til kyllinge- og æggeproduktion – den hurtigste og billigste måde at producere ikke-vegetabilsk protein på. Derpå, så hurtigt som deres økonomier tillader, klatrer de op ad proteinstigen til svinekød, mælk og mælkeprodukter, til græs-opfedet oksekød og til sidst, hvis de kan, til korn-opfedet oksekød«.

Når man ser på, hvordan kødforbruget i et historisk perspektiv i dén grad er blevet sidestillet med status, velstand, civilisation og udvikling, samtidig med at toneangivende nutidige politikere tænker i de samme baner, virker kritikken af nutidens grønne 'elite' ude af proportioner.

Vestlige madidealer giver forfejlet ernæringspolitik 

Undtagelsen er Indien. Her argumenterer flere forskere for, at fænomenet kasteløshed og den tilhørende apartheid-agtige diskrimination mod de 'urene' kasteløse historisk skyldes, at disse kaster ofte spiser oksekød, hvilket et flertal af den øvrige hindubefolkning fordømmer. Men set i et globalt perspektiv er idéen om grøn mad som noget elitært ikke kun misforstået; den er direkte skadelig for verdens fattige.

Vestlige lande har for eksempel i århundreder haft en ideologisk kæphest om, at den vestlige kost – på grund af dens relativt høje andel af kød og mælk – er mere rig på proteiner end maden andre steder i verden, samt en opfattelse af at proteiner er vigtigere end andre næringsstoffer. Antropologerne Diener, Moore og Mutaw har påpeget, hvordan denne proteinmyte i årtier forårsagede en forfejlet ernæringspolitik blandt millioner af mennesker i klodens fattigste lande. De underernærede manglede ikke kun protein; de manglede varieret og tilstrækkelig mad i det hele taget, og fejltagelsen blev i ernæringsvidenskabelige kredse kendt som 'den store proteinfiasko'.

I føromtalte klumme i Information påstår Ulla Holm frejdigt, at 'overalt hvor moderne mad er blevet tilgængelig, er mennesker blevet højere, stærkere og sundere'. Men det, som karakteriserer 'moderne' mad, er først og fremmest, at forbruget af kød er flerdoblet på få årtier med alvorlige folkesundhedsmæssige omkostninger. Og kødforbruget hænger direkte sammen med den generelle industrialisering af landbruget og dermed forbrugernes fremmedgørelse, for uden et stort kødforbrug er der ikke behov for et industrialiseret landbrug.

Ja, der er mange danske kendiskokke, som er gået amok i grøntsager. Ja, Bill Clinton er blevet veganer. Men måske er det nødvendigt, at grøntsager får højere status end kød, hvis fødevareressourcerne skal udnyttes optimalt, så verdens fattige kan få mad på bordet? Måske er det nødvendigt, at bæredygtigt landbrug får højere status end industrialiseret landbrug, hvis tabet af biodiversitet skal stoppes og drivhusgasserne reduceres?

Ifølge FAO forventes en fordobling af det globale kødforbrug frem mod 2050. Det vil medføre en fordobling af antallet af produktionsdyr fra 60 til 120 milliarder. FNs ressourcepanel vurderede derfor i 2010 i en rapport, at der af hensyn til både mennesker og miljø er behov for 'en betydelig global kostændring, væk fra animalske produkter'. Det er derfor både misforstået og urimeligt at kritisere de mennesker, som forsøger at spise mere bæredygtigt. For uanset deres motiver udfordrer de med deres handlinger de elitære ideologier, som giver ubæredygtig mad høj status.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Peter Hansen

Hvis Danmark skulle kunne brødføde 80 mio mennesker i et helt år med 25 mio svin, så skulle cirka en tredjedel af ét svin (25/80) kunne brødføde én dansker i et helt år uden at vedkommende spiser andet. Desuden skal du trække det importerede dyrefoder fra, som er med til at booste den danske svineproduktion. Så jeg er bange for, at dit regnestykke ikke holder.

Professor Thorup-Kristensens beregning viser, at med en så stor animalsk produktion som nu kan Danmark kun brødføde en brøkdel af de 80 mio.

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg gasser, Rune-Christoffer Dragsdahl! Men faktisk bruger vi jo ikke hele den vegetabilske produktion i Danmark til grisefoder, ligesom vi også producerer anden animalsk føde. Man kan ikke være sikker på, at fremtidens dyrefoder vil blive fremstillet på samme naturskadelige måde - og da der i dag overspises i den vestlige verden, vil et reelt nødvendigt fødeindtag kunne frigøre også animalsk føde til den del af verden, der må bie i dag. Reelt produceres der jo mere mad, end der behøves til at brødføde den faktiske verdensbefolkning, det er bare noget skævt med fordelingen, bl.a. fordi ressourcerne ikke altid bruges til at sikre befolkningen føde igennem import (selvom egenproduktion burde kunne løse problemet), de går i stedet til våben. Og netop også usikkerhed pga. krig og opstande er med til at fordærve levevilkårene for mange folk i udviklingslandene. Det kendte eksempel er, at der i 1960 var en mia, der sultede, ligesom der er i dag - blot er verdens befolkning vokset ganske meget siden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

Hertil skal lægges et par millioner kvæg og flere hundrede millioner høns.

Men nu skal vi ikke kamme helt over i den anden grøft og kun spise vegetarisk, for det er ikke alt det vegetariske vi spiser. Der vil stadigvæk være en rest, nemlig skræller og de for små grøntsager m.v. og så de planer der fjernes som ukrudt.

Der vil stadigvæk være brug for dyr, både grise, høns og de andre dyr, for vi kan heller ikke dyrke på alle jorde, hvor jorden er dårlig til de vegetariske produkter vi spiser. Så som græs, skov m.v.

Vi skal heller ikke glemme, at dyrenes efterladenskaber gøder vor muld, hvori vi dyrker vore grøntsager, fordi vor egen afføring vil være for smittebærende i ren tilstand.

Når vi i Danmark har så stor en animalsk produktion, får det også de konsekvenser, at de dyrkede afgrøder ikke kan optage al den kvælstof der er i dyrefækalierne og derfor går kvælstoffet ned i grundvandet eller ud i vandløb og til sidst ud i de indre danske farvande med fiskedød til følge.

Jeg kan fint gå med til at mindske den danske animalske produktion, men det bliver svært, fordi det handler om milliarder af kroner i indtjening og dermed skat til samfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Peter Hansen

Ok, den fangede jeg ikke - ville blot sikre mig, at ingen læsere kom til at forstå det som et argument for at bevare svinebestanden på 25 mio.

Vi producerer i øvrigt, groft sagt, ikke særlig meget andet end dyrefoder - hele 81 % af det danske landbrugsareal bruges til foderproduktion.

Du har helt ret mht antallet af sultende målt i tal - det har været stort set uændret på ca. 850 mio de sidste 40 år, med en stigning til 1 mia for nylig som følge af at fødevarepriserne for første gang i årtier steg voldsomt.

Mht hvor meget mad der produceres ift hvor meget der spises: Ja, der er noget at hente der. Tab ifm høst og madspild i butikker, kantiner og private hjem er naturligvis også alvorligt. Største kilde til tab er dog konverteringen af foder til animalsk.

UNEPs vurdering er, at landbrugsteknologi i bedste fald kun kan opveje den fremtidige befolkningsvækst - og at et fortsat stigende samlet globalt kødforbrug ikke er muligt på bæredygtig vis.

I øvrigt ville et mere ressourceeffektivt landbrug (læs: lavere andel animalsk end nu) kunne frigøre enorme naturarealer, der kunne gavne biodiversiteten og/eller opsuge enorme mængder drivhusgasser (ifølge forskere op mod 50 % af samlet forventet CO2 frem mod 2050). Så der er mange gode grunde til at anvende landbrugsarealerne mere intelligent end i dag.

Tak for kommentarerne.

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Lars Kristensen

Tak for kommentaren - jeg er enig.

Mht landbrugets indtjening og skattekroner, så har Danmarks Naturfredningsforening forsøgt at fratrække diverse tilskud samt fraregne miljø- og sundhedsudgifter.

Medregnes skal også de indtægtskilder, som vil erstatte den intensive husdyrproduktion, f.eks. økologisk, primært vegetabiliebaseret, produktion.

Professor Søren Kjeldsen-Kragh fra Fødevareøkonomisk Institut lavede for nogle år siden en interessant analyse af dansk landbrugs økonomi med titlen "Har dansk landbrug valgt et forkert spor?" Hans svar var: Ja.
http://www.1769.dk/Publikationer/Tidsskrift_for_Landoekonomi/2010/Nr_2/H...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Gregersen

Kampen mod bøfferne er Sisyfos arbejde - folk - over en bred kam - vil have deres kød uagtet, at nogle synes, at vi skulle spise grøntsager i stedet. Vi skal selvklart tænke bæredygtighed, men et monumentalt opgør med kødet er dømt til at mislykkes, for det får aldrig bred folkelig opbakning.

Nå, jeg må forbi Irma, hvor der er en fint tilbud på Oksefilet i dag fredag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Juul

Der var vel også engang nogen, der mente, at kampen mod slaveriet og i Danmark til eksempel stavnsbåndet var sisyfosarbejde, fordi disse ting blev betragtet som helt normale. Heldigvis udvikler vi os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

Danskere spiser langt mere kød end tyskere og hvem vi ellers tror er overdådigt kødspisende.
Det er ikke et spørgsmå om at leve spartansk men om at indse at man ikke kan være så ekstraordinært belastende for kloden og så forvente den har det godt når vores børn skal have børn.
Man kan ikke bare holde en pølse op foran øjnene fordi man ikke vil se hvad der er realiteter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

morten...
jeg holder ik op med at spise kød af mange årsager.
mange steder på jorden har de fra naturens side stort set ik andet at spise.

hvis vi begrænsede befolkningen, kunne vi fortsat leve her.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Rohde Jensen

Opgøret med den animalske produktion er ikke kun et spørgsmål om at rede verden. Det er mindst lige så meget et spørgsmål om at rede os selv.

Mennesket kan simpelthen ikke holde til den kost som får i det moderne Danmark. Det ses ekstremt klart på de livsstilssygdomme som er ved at knække ryggen på vores sundhedssystem.

Specielt vores (læs Arlas) begejstring for mælkefedt har tragiske konsekvenser.

Personligt har jeg droppet mælkefedtet og skåret en del ned på kødet. Det har øget min livskvalitet. At det også hjælper verden er bare bonus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

FAO fik vist de første pålidelige fødevarestatistikker sidst i 60'erne.

I 1970 var verdens befolkning ca 4 mia mennesker, hvoraf ca 1 mia ikke fik mad nok.

I dag er vi ca 7 mia mennesker , og vi har stadig ca 1 mia, der ikke har med nok.( Vi var kommet ned på 850 mio uden mad nok men med fødevarekrisen gik tallet igen op til 1 mia.)

D v s, at der var ca 25 % der manglede mad i 1970 , og i dag er der 14%, der ikke har ,mad nok.

Vi e blevet 3 mia mere siden 1970 og vi har faktisk hævet produktionen så disse "nye" 3 mia får mad nok - havde man i 1970 spurgt eksperterne , om man kunne brødføde yderligere 3 mia mannesker, så ville svaret have været et klart nej .

Der er ikke grund til at bekymre sig om specielt madforsyningen fremover.

Det ,der bør bekymre , er, at der vel er en ydre grænse for hvor stor en "biologisk masse" vores jordklode kan "forsørge" - vores jordklode er ret "ligeglad" m h t om det er mennesker, elefanter, insekter , bakterier, fisk o s v, der lever på den - det er op til os at tænke over, hvodan vi vil have den biologiske balance her på kloden.

Hvis der skal være maksimal plads til mennesker, så må andre arter i dagens biodiversitet presse ud .

Hvis man omlægger menneskenes diæt til vegetarmad, så får det en genetisk effekt ( positiv eller negativ) i kommende generationer.

Man kan f eks ikke lære en ko at spise bøffer, og man kan heller ikke få en kødæder til at eksistere på bønnespirer - at pille drastisk ved en arts ( f eks menneskets diæt) er ikke ufarligt på langt sigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

@ Brian: Det er ikke et spørgsmål om at blive vegetar (som jeg) men om at spise mindre og ikke synes det er naturligt at ligge en den globale top foran alle naboer hvad kødindtag angår.
10 kg korn bliver 1 kg kød.
Det vil have en miljømæssig og sundhedsmæssig virkning, men da ikke en genetisk som Robert Kroll påpeger.
Mennesket er en af de dyrearter der kan leve vegetabilsk, det var en stor diskussion i kristendommens begyndelse og er naturligt i andre trosretninger og på andre kontinenter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Hansen

Ekkoet ef den kapitalistiske løgnemaskine runger, hvorfor tager i ikke skridtet fuldt ud og bliver kannibaler, der nyder den økonomiske udbytning af mennesker og natur.
Bliv vegetarer fordi idet kan lade sig gøre!! I fortalere for dyremishandling og KKK, krig, kød og kapitalisme, hvis rovdrift er i gang med at destruere planetens liv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Morten Pedersen.

Jo - de rer en genetisk effekt mulighed .

Jeg har sakset dette fra Wikipedia ( det er videnskabeligt korrekt bekræftet) :

" Med tæmningen af koen, der også producerer mælk uden for amningsperioder, har mennesket adgang til en stor mængde mælk. Normalvis kan personer, der er kommet over puberteten, dog ikke tåle mælk, da enzymet laktase, der er nødvendigt for at nedbryde mælkesukker, kun findes hos børn. De fleste folkeslag i Europa og Mellemøsten (hvor husdyrhold har været almindeligt i mange århundreder) har (gennem genetiske forandringer) udviklet evnen til at bevare laktase hele livet igennem og kan således tåle mælk og mælkeprodukter som voksne.)".

En omlægning af en arts diæt kan altså meget vel føre til genetiske ændringer - og de kan være både gode og dårlige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stephan Paul Schneeberger

vegitar vrøvl som giver ansvar indirekt forbrugerne som spiser forkeret og som der igennem indivudualiserer problemet.

Fakum er at der er noget der hedder ejendom på produktionsmindre, penge og profit som betyder at det her været umuligt at omstille produktionen til økologi af den simpel grund - profit. Sålænge det kan bedetale sig at ødelæge verden vil verden blive ødelagt af kapitalen, når det ikke kan betale sig, og således verden skal restaureres den vil denne restuartionen bliv solgt til forbrugerne igennem økologien. Når landbruget ikke prodcuere økologisk så skylde mangel af af profit og også mangel på politisk vilje, feks. også at patenterne på feks. El-motorer har været kendt i årtiger, men er bleve tilbagehold atf olie industrien i årtiger, at i fattige lande også der ikke har været råd til teknologien eller uddannelsen i landbrug så man kunne lave eficent økologisk landbrug, og at fordelinen af recurseren dybese har været tidsvarende i årtiger.

Den største producent af C02 er mennesket , med både bilerne som feks. transport af varer, og indnustriel produktion, og landsbruger forureing er minimal i forhold til dette. Ud over dette bliver meget af landbruger brugt til at producere soja, raps og andre produkter som intet har med fødevare men producere råstof til industrien som feks. brandstof til biler som i fremtiden kunne lægges om til feks. fødevare produktion.

Din artikel er elitær, fordi den tager udgandspunkt i at de samme magfohold vil gælde i fremtiden, men hvad hvis producentere selv bedstemmet over hvad disse lavede og hvis forbrugerne faktisk havde indfydelse på det de forbruger? Hvad hvis der ikke regeringer var, penge, politi, miltær, grænser, banker, reklamer og alt det andet spil af recurser som kun ganver opretholdelsen af det kapitalsitiske smafund?

jNår man kikker på historien så har eet adriv æret så meget sult, forurening fattigsom som under kapitalismen og det sjykdes simpelthend uige forsleing af recurserne og junder kapitalismen hander sult, fatigsom og foreing ikke om at folk spiser forkert eller producere det forkerte mad, men at producenterne eller forbrugeren ikke realt har indfydelse på de det laver, fordi der er noget der hedder fremmedgørelse, ejedom, opdragelse, vold og fængesler som gøre at mennesker i dag overhoved noget at have sagt i ders liv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

Fremragende artikel.
Udover de nævnte faktorer, er der mindst to mere, som også taler kraftigt for en reduktion af forbruget af animalske fødevarer;

1. Den rædselsfulde behandling af milliarder af dyr, som er en nødvendig forudsætning for at gøre et industrielt landbrug rentabelt. At dyrs lidelse og meningsløse død skulle betyde mindre end menneskers, har jeg endnu ikke hørt noget konsistent argument for.

2. Som det også nævnes tidligere i tråden, er den voldsomt stigende belastning af sundhedsvæsnet en udmærket indikator for den enorme belastning, det er for helbredet, at spise overvejende animalsk. Animalsk protein er adskillige gange blevet bevist at være cancer-promoverende. Et overindtag af kalk (som ved mælkedrikkeri) følges proportionelt med en stigende risiko for knogleskørhed. Mælkeindtag formodes at være en afgørende faktor i udviklingen af forskellige autoimmune sygdomme, f.eks. diabetes 1. Indtag af animalske fødevarer i det hele taget medfører nødvendigvis et uforholdsmæssigt stort indtag af fedt, som fører til kredsløbs- og hjerteproblemer, samt diabetes 2, blot for at nævne nogle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Pedersen

@ Robert Kroll: Aha, så blev jeg klogere; men bemærk at vegetarer som jeg drikker mælk i kaffen, det er veganere som undlader mælk og æg.

@ Stephan: På en måde har du ret, men jeg synes du gør os til ofre for mekanismer og fritager os den fri vilje til at handle efter vores overbevisning, for "verden er jo kapitalistisk" .
Denne apati er for mig at se kapitalisternes våde drøm.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

Jeg kan fint følge manges bekymring, med al den animalske produktion til spisning, frem for at vi selv konsumerer de vegetabilske produkter.

Vi behøver ikke lade højt forædlede vegetabilske produkter gå gennem dyrs maver, når vor egen er lige så effektiv som dyrenes.

Jeg er ikke selv vegetar og har ingen planer om at blive det, men jeg kan sagtens spise mindre animalsk uden at jeg af den grund mister oplevelsen af en hakkebøf, lammekølle eller høns i asparges.

Jeg får faktisk større nydelse af kødretter, når jeg kun oplever kød på bordet to til tre gange om ugen. Jeg glæder mig hver gang der står kød på bordet, men nyder så sandelig også de vegetariske retter der kommer på border, især når det er en inkarneret vegetar der laver menuen.

Det handler om at kunne sætte sit forbrug af kød ned, ikke fordi man absolut SKAL nedsætte sit forbrug, men ganske enkelt fordi er gør vi det ikke, vil vi alligevel på et tidspunkt komme til det. Hvis det ikke bliver på grund af madmangel, så bliver det på grund af helbredsårsager.

Det mest morsomme er det, at der nu kan frembringes kød syntetisk. Ærligt talt, hvad skal vi med alt det kød, vort helbred kan ikke klare kød dag ud og dag ind, uden at vi til sidst havner i rovdyrenes helvede og begynder at slagte hinanden.

Ikke fordi vi er uenige med hinanden, som vi gør det i dagens verden, men fordi vi ganske enkelt vi spise hinanden, for der er intet andet kød at spise, når produktionsapparatet går i stykker.

Så synes jeg det vil være langt mere fornuftigt, at vi forholder os konstruktivt til kun at have et dyrehold der kun fortærer de dele af de forædlede vegetative produkter vi ikke selv kan fortære (skræller, rodrester, toprester og selvfølgelig de rester efter spisning som ellers går til spilde, dersom vi ikke selv spiser dem) og når dyrene så er slagteklare, så snupper vi lige en luns kød, når de vegetative produkter er ved at være tømte i løbet af vinteren.

Bare fordi vi godt kan lide kød, behøver vi da ikke med alt hvad remmer og tøj kan holde, at spise kød morgen, middag og aften.

Ensartet mad er kedeligt, derfor er det herligt at have kødløse dage, for på den måde at opleve en større nydelse af en rigtig dejlig saftig roastbeef, med alt grønt tilbehør. Umhh!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Den store mængde mælk som mennesker havde adgang til før i tiden belv aldeles ikke anvendt il udvikling af mælk, som folk skulle drikke.

Mælk blev dengang anvendt til syrnede mælke-produkter såsom ymer, youghurt, surmælk, kærnemælk mv. og til ---- ost. Hvis man endelig drak mælk, blev det drukket næsten direkte fra koen, måske kom det ind og stå lidt, men det blev drukket samme dag eller næste dag. Også fløde og smør lavede man af mælk. Kort sagt: mæk blev altså ikke drukket så meget som vi gør i dag.

Og hvorfor mon danskerne spiser så meget kød og søber alt til i mælk: Jo, det skyldes landbruget og industrien. I 1950erne havde man et kæmpe-overskud af mælk, så Landbrugsraadet og Arla (som dengang hed noget andet) begyndte at reklamere med at mælk var godt og at mælk kunne bruges i alle retter. I 1950erne eller 1960erne skulle landbruget også af med deres overskud af - svinekød. Og derfor iværk-satte man en kampagne som skulle få folk til at spise -svinekød.

Og ja, tyskerne spiser ikke så meget kød som vi gør. Og når de endelig gør det er det gode, tyske pølser med godt kød i....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Og så er der lige det - temmelig væsentlige - forhold at husdyrproduktionen bidrager med enorme mængder metangas og dermed CO2 forurening.

Man er en kødgris, his man ikke kan nøjes med kød 1-2 højst 3 gange ugentlig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Der findes ingen undskyldninger for at propagandere en komplet soyaplante-asfalteret klode af jordens størrelse med 80 milliarder mennesker - med renters rente i også dens fremtid.
Det er 'human'-isme når det er værst !!!
Der findes heller ikke nogen undskyldninger for ikke at behandle dyr i fødevarefremstilling.
Der findes ikke noget der hedder 'sund mad', udover at det bedste indtag er nogenlunde det samme som i går. Det kaldes iøvrigt ens 'diæt' - og er det som optimerer ens funktionsdygtighed mest harmonisk.

Chokolade er iøvrigt formentlig den alment sundeste omnibus-ernæring, eller'rum-mad' som det hed på tømmerflådernes og månerejsernes tid. Og er iøvrigt også :: password: 'kræftforebyggende'.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stephan Paul Schneeberger

teksten er lige så ignorant og idiotisk som den teksn den krtisere, fordi den ikke forholder sig til at produktionsmideren er styret af en klasse og selvøfdeligt vil det være sådan at verden blver ædelagt af kapitalismen, men forbugerne er ikke kapitalen og derfor kan vegitarisme ikke gøre en sked ved verden, der er to muligheder regeringer gennem tvinger en økologisk industriel revolution ( med mulighed for øko-fascisme) og eller en social revolution spom fakitsk giver arbejder og forbrugerne magten til at d4e kan leve en verden som de er syns der er bedst.. Hva artiklen forslår er at eliten gennem tvinger vegitarisme og det betyder os alle andre som ikke vil fredes af såda lags idotiske forslag skal igennem det samm som rygerne skal igennem i dag og måske noget der er endnu mere røve sygt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stella Aldebaran

At nogen kan få sig selv til at sige, at de "kun" har kød på menuen 3 gange om ugen, synes jeg i sig selv er ganske sigende og alarmerende, for i min optik er det stadigvæk latterligt ofte. At stort set alle danskere spiser kød hver dag (og sikkert ikke bare een gang men flere gange i løbet af dagen), er desværre deres sag, men det bør ikke give særlig anledning til at pudse egen glorie, blot fordi man kan finde ud af at afvige en smule fra dén flok.

Hvad med en gang hver 14. dag - eller en gang om måneden?

En diskussion som denne leder meget ofte mine tanker hen på de beretninger om den tibetanske kultur, som jeg har læst, og hvor stor en glæde og luksus, det er for dem blot at få en kop med SMØR-the. DET sætter det vestlige protein-hysteri i perspektiv.

Brian Pedersen skriver: "mange steder på jorden har de fra naturens side stort set ik andet at spise.
hvis vi begrænsede befolkningen, kunne vi fortsat leve her."

Jeg giver dig ret i, at der findes nomade- og andet folk i "den 3. verden", der støtter sig op ad dyrehold, og dét helt berettiget. Men at dette skulle retfærdiggøre den vestlige verdens industrialiserede kødproduktion, mener jeg er helt ude i hampen. Der er verdener til forskel på (også CO2-udledningsmæssigt), at en beduin slagter og spiser en ko, der har ædt, hvad den nu er kommet forbi på vejen, og en vesterlænding, der sætter tænderne i en soya-opfedet kalv fra industrien. Der er simpelthen intet, der berettiger eller nødvendiggør det.

Jeg mener i den forbindelse også, at vi som et første skridt i det mindste bør omstrukturere vores "protein-pyramide", og simpelthen overstrege de øverste "led". Her mener jeg f.x. kvæg og svin, som er store, og ernæringsmæssigt krævende, dyr.
Jeg forstår til fulde, hvorfor svinet i en del kulturer simpelthen er "no-go". Ikke bare er det et utroligt intelligent og fintfølende væsen, "produktionen" af det, sådan som vi ser det i Danmark, tjener kun et eneste formål, og det er kødet i sig selv.
Svinet, mener jeg, er næsten denne verdens mest "fremmedgjorte" væsen, så langt fra sit udgangspunkt og dømt til en komplet meningsløs tilværelse.
Og det har ikke pels som fåret, lægger ikke æg som hønen, kan ikke give mælk eller afgræsse en eng, med andre ord, så er den eneste sidegevinst ved svineopdræt GYLLE, og det er vel sagtens ikke, hvad den danske muld skriger efter... !

Den danske natur har allerede betalt på alle tænkelige måder, for vores protein-utopi. Svinets naturlige "counterpart", vildsvinet, er da også længst forsvundet til fordel for sin skaldede "fætter".

Så ud med svinet og brems for Guds skyld industriens vanvittige forsøg på at sælge ideen til japanerne!

-----
For at forhindre "protein-hjernevaskede" danneborgeres bekymring ift., om de nu også vil få protein nok, når nu svine- og oksekødet forsvinder fra kølediskene, så må de da gerne få deres daglige spejlæg, halve liter mælk og fisk så tit de lyster. Det handler vel også om at være realistisk ift., hvad éns geologiske hjemstavn har at tilbyde. Og her i Danmark er vi som bekendt omgivet af hav og, stadigvæk, en god forsyning af "havets grøntsager", fisk, som er en ganske fornuftig proteinkilde af hvidt kød (sundere end det røde). At flytte protein-fokusset fra svin og kvæg til fisk, ville også give fin anledning til at vi alle bliver mere obs. på havmiljøet og en bæredygtig håndtering heraf, og f.x. begynde at beskæftige os langt mere med at forbindre skadeligt udslip i havene, heriblandt også kviksølv.

Fokus på giftstoffer i enkeltkomponenter af fødevarer som fx. fisk, vil blive nødvendig, hvis det brede udvalg af kød skal erstattes af et mindre bredt og mere enssporet, f.x. udelukkende fisk og økologisk kylling og æg. Disse kødformer kan alle ophobe skadelige stoffer fra industrien, og overgangen til at satse mere på disse proteinformer, ville være et godt incitament til at gøre noget ved problemet (med giftstoffer).

Og det MÅ gøres. Det ER fråds at det danske folk, i liberalismens hellige navn, hver dag har mulighed for at vælge mellem et så bredt udvalg af kød.
Så kan Stephan Schneeberger (undskyld) blive ved at køre rundt i marxistiske teorier, men vi bør efterhånden alle være klar over, at bevægelsen også KAN komme nede fra. For det kan det. Pray to God but continue to row for shore. Man kan løfte meget alene ved eget eksempel, om ikke andet kan man elimenere hykleriet fra sin egen hverdag.

En overgang var jeg lige på nippet til at mene, at retten til at holde kæledyr (hund, kat etc.) også burde ryge. Fordi disse også bidrager til at æde kloden ihjel og inddirekte støtter det industrialiserede landbrug. Men jeg har ændret mening, for jeg ser, hvordan hunden hver dag konfronterer sin ejermand med hans eget hykleri og taler til hans underbevidste trang til at udvise universel empati.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stella Aldebaran

I øvrigt får jeg lyst til at henvise til et eksperiment, som en dansk forsker har sat i gang, det kunne måske inspirere nogen?:

http://mobil.bt.dk/touch/article.pml;jsessionid=95F6816FCBBAFFDA1A9084AD...

Han spiser kun hver anden dag og påstår selv, at der er adskillige fordele ved det. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad det ville betyde for folkesundheden og også miljøet, hvis en stor gruppe af mennesker rent faktisk kunne leve efter det.
For selv om han siger, at han spiser som en ædedolk på "spisedagene", så har jeg meget svært ved at forestille mig, at man rent faktisk har lyst til og KAN indtage to dages kalorier på én dag, og altså må éns fødevareindtag i det lange løb vel højst sandsynligt være mindre end en "everyday-eaters".
Det er også det lavere fødevareindtag og fasten, der gør, at en sådan diæt efter sigende skulle bremse aldringen af kroppen.

I det hele taget synes jeg, det er aldeles spændende at forestille sig sådanne nation-omspændende eksperimenter. (Om det så skal foregå som diktatur. Jaja, jeg ved at mange straks ser ordet "tvang" for sig, så snart man lufter sådanne tanker - men prøv nu at være åben for ideer. Hvad folkesundheden angår, kan det næsten kun blive bedre).

For dem der tør, kan Jonatan Safran Foers "Eating Animals" (dansk: "Om at spise dyr"), stærkt anbefales.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

@Vera Lyby T:
Man kan observere, at de folkeslag som gennemsnitligt spiser færrest totale kalorier, også er de folkeslag, som generelt lever længst og med færrest (livsstils)sygdomme.
Som overvejende frugtspiser kan jeg også anbefale, at man spiser en stor del af sin kost i form af friske frugter - det giver en stor volumen (som jo mæthedsfornemmelsen i høj grad afhænger af) med relativt få kalorier, p.g.a. det høje vandindhold (og derudover et rent overflødighedshorn af næring) :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stella Aldebaran

Og nåja, hvis der er en øko-idé, der virkelig inspirerer mig, så er det tanken om mad fra træer. Nødder, tørret frugt, kokos etc.

I stedet for at pløje mangfoldige naturarealer NED og dér producere en enkelt, lavtvoksende, et-årig afgrøde, så ser man for sig plantager af træer, der rager OP i luften, udsender aromatiske blomsterdufte og tiltrækker bier og udgør en mangfoldig oase og mange skjulesteder for alskens dyr.

Endnu bedre end plantager er selvfølgelig naturens egne, spredte frugt- og nøddetræer, der evt. kunne optælles og registreres på kort.
Så har vi også en FREMRAGENDE beskæftigelse klar til vore mange borgere i aktivering: kortlægning og nødde-opsamling i naturens skønne omgivelser. Måske en anelse vanvittigt, men ikke desto mindre en smuk tanke.

Jeg er på ingen måde tilhænger af den såkaldte "frugtisme"-diæt, men jeg mener, at "træ-føde" med fordel kunne inkluderes langt mere i den daglige kost og med fordel erstatte andre fødevarer.

Ærgerligt er det, at det derimod tilsyneladende er den såkaldte "hulemands-kost" (også kaldet "paleo"), der vinder frem. Den taler selvfølgelig til den voksende skare af motions-dyrkere, men den kunne ikke komme mere ubelejligt, i en tid, hvor ressourcerne frådses væk som aldrig før og hele skuden, med fattige som rige ombord, er ved at synke.

Der bør i det hele taget være mere fokus på, at motionsdyrking (som jeg skam er fortaler for), både kan være grøn og mindre grøn. Hvis éns brændstof er kød i lange baner, kan en rask løbetur faktisk være ligeså klima-skadelig som en tur i bilen:
http://bicycleuniverse.info/transpo/energy.html

Der er altså forskel på brændstof og på motionsformer. Tendensen i motion lige nu er meget egocentrisk og sex-fikseret, akkurat som resten af samfundets tendenser. Det er rydningen af flere og flere naturarealer til fordel for store asfalterede boldbaner og motionscentre, det er hulemandskost til at støtte kroppen og ja, i det hele taget bare æstetisk, økologisk og åndelig forarmelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Vera Lyby : "Endnu bedre end plantager er selvfølgelig naturens egne, spredte frugt- og nøddetræer, der evt. kunne optælles og registreres på kort.
Så har vi også en FREMRAGENDE beskæftigelse klar til vore mange borgere i aktivering: kortlægning og nødde-opsamling i naturens skønne omgivelser. Måske en anelse vanvittigt, men ikke desto mindre en smuk tanke."

På ingen måde vanvittigt - tværtimod udtryk for den sunde og visionære fornuft vi har så hårdt brug for. Tre fluer med et smæk - Sundhed, naturbevarelse og fornuftig beskæftigelse til ledige.

At du skynder dig at tage evt angreb på forskud, viser bare hvor langt væk fra den sunde fornuft, vi er. Hulemandskost ! Hvilket rammende udtryk for også bevidsthedsniveauet, som jo er en forudsætning for de valg, vi træffer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

Paleo-diæten er i mine øjne ret skør. Folk mærker en umiddelbar forbedring i deres fordøjelse - højst sandsynligt blot fordi de holder op med at blande kulhydrater og fedt (f.eks. kartofler og kød).
Og hvorfor skulle hulemænd for øvrigt være sunde? De levede så vidt jeg ved gennemsnitligt ca. 30 år.
Paleo-diæten er blot en moderat udgave af den vanvittige Atkins-diæt, eller lignende "protein-kure".

@Vera Lyby T.:
Du har helt ret - det er en udbredt misforståelse, at frugtproduktion er krævende for miljøet. Selv når vi køber tropiske frugter, som skal fragtes fra den anden side af jorden hertil, er det stadig LANGT mere skånsomt for miljøet, end hvis vi spiser danskproduceret kød. Frugtproduktion er vel nok en af de mest skånsomme overhovedet, og tilmed er frugter de fødevarer, som nærmer sig allermest de menneskelige ernæringsbehov.
Man kan desuden producere langt flere forskellige frugter i Danmark, end de fleste tror. I tidligere tider produceredes der f.eks. ananas i Danmark.
Hvorfor er du egentlig ikke tilhænger af frugtarisme, hvis jeg må spørge?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Brian Pedersen og Lennart Kampmann

Tak for kommentarerne.

Vi er syv milliarder, på vej mod 9 mia i år 2050 og 10 mia i år 2100 (en stigning på ca. 50 %). Samtidig er vi ifølge prognoserne på vej fra 60 til 120 mia husdyr (en stigning på ca. 100 %).

Summa summarum: Ja, befolkningsvæksten er en alvorlig udfordring - det samme er kødforbruget per capita. Man kan så diskutere fordele og ulemper ved hhv det ene og det andet scenarie: Incitamenter/lovgivning i retning af at reducere befolkningstilvæksten - kontra incitamenter/lovgivning i retning af at reducere kødforbruget?

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Niklas Monrad

Tanken om laboratorie-produceret kød får vist de færreste madglade mennesker til at "slappe af"... :-)

Men hvis det kan produceres mere energieffektivt end f.eks. soja og ikke viser sig at få 'muntre' bieffekter på miljø og sundhed, så hvorfor ikke.

Selv er jeg enig med Peter Sandøe (professor ved KU) i, at det nok, som han siger det, er lettere og mere hensigtsmæssigt at få folk til at spise tofu end kunstigt kød.

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Robert Kroll

Stigningen i produktiviteten de sidste 40-50 år er til dels kommet ved en så intensiv produktionsform, at jorden udpines mange steder (f.eks. i Kina), mens f.eks. Indiens grundvandsniveau falder år for år. Endvidere er enorme områder med vild natur i samme periode blevet ryddet for at kunne producere mere. Så 'miraklet' har haft store omkostninger.

UNEP vurderer (som omtalt i artiklen), at teknologi ikke er nok i fremtiden; det skal kombineres med grønnere kost.

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Stephan Schneeberger

Som jeg ser det, ligger ansvaret både hos forbrugerne, politikerne, landmændene og i erhvervslivet generelt. Og ofte er forbrugernes kulturelle forestillinger og ideologier ikke så forskellige fra de forestillinger og ideologier, som findes blandt politikerne og i erhvervslivet.

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune-Christoffer Dragsdahl

Kære Odd Bjertnes

Blot for god ordens skyld: Der står 80 millioner mennesker i artiklen; ikke 80 milliarder. 80 millioner er et nationalt tal for Danmark.

Jeg er i øvrigt enig i, at det bestemt ikke er et ønskescenarie at lade så mange børn som muligt blive født ind i en overbefolket verden. Den opfattelse deles i øvrigt af de mennesker, som selv bor i overbefolkede lande. Som en ung inder engang sagde til mig på en togstation i New Delhi, på vej ind i et ekstremt overfyldt tog: "Dette er værdien af et menneskeliv i Indien".

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stella Aldebaran

@randi christiansen:

Du har ret. Jeg syntes egentlig heller ikke, idéen var vanvittig, da jeg ytrede den, så din "analyse" er korrekt: jeg er samfundsskadet og forsvarer mig, før angrebene overhovedet sætter ind. Sådan går det, når man (læs: jeg) konstant bliver beskyldt for at leve i en drømmeverden og burde tage at "get real".
Men ok, det bør stoppe, og jeg vil sende forslaget til beskæftigelsesministeren, og kampen stopper ikke, før hver eneste nedfaldne, spiselige frugt/nød/kastanie m.m. er samlet op (måske skulle man lade 1 % blive liggende til fuglene..) ! ;)

---

@ Tor Brandt:

Der var vist mange faktorer, der bidrog til, at "hulemenneskene" generelt daffede af så tidligt.
Men jo, idéen er skør og reaktionær, og jeg føler i det hele taget, jeg mangler data fra "paleo-bevægelsen". Jeg vil f.x. gerne se tal på "life-expectancy", men jeg går ud fra, at de ikke kan indhentes, fordi "dillen" er forholdvis ny, og der endnu ikke har været eksempler på mennesker (læs: moderne vesterlændinge. Kost der ligner paleo-diæten kan jo studeres blandt forskellige naturfolk), der har fulgt diæten fra fødsel til død.

Til gengæld er der masser af data på vegetarer, og lige gyldigt, hvilke faktorer, det så er, der er de afgørende, så LEVER vegetarer generelt bare længere liv end andre mennesker.

Når det kommer til diæter, er det faktisk min holdning, at man bør vælge den mest etiske, som samtidig kan holde én gående.
For hvad "sund kost" egentlig er, vil forskerne aldrig nå til konsensus om.
Så vælger man en kost, der også har et etisk aspekt ind over sig, og som samtidig kan få én igennem livet uden større, fysiske skavanker, så har man allerede vundet så meget, at man lever med god samvittighed.

---
Hvad jeg har imod "frugtarisme"?
Som sådan ikke noget. De, der praktiserer det, gør os alle sammen en stor tjeneste, og jeg tager hatten af for dem.
Jeg har imidlertid en idé om, at den slags diæter kan gøre folk ret ”spacy”. Ikke at det er noget problem som sådan, især ikke for folk, der allerede lever først og fremmest i ”de åndelige sfærer”, men for andre mennesker er følelsen af jordforbindelse yderst vigtig, og det kræver muligvis indtagelse af en lidt ”tungere” kost.
Og med den begrænsede viden jeg har om kost, er det min vurdering, at frugtarisme for de fleste moderne mennesker er for ensidig en diæt. Dermed ikke sagt, at der ikke i fremtiden vil være langt flere mennesker, som vil kunne leve på den måde, men jeg tror desværre ikke, ånden er rede endnu..

Du siger, at du er "overvejende frugtspiser", men jeg går ud fra, at du også supplerer med andre typer føde?

Jeg er muligvis bare miljøskadet (som før nævnt), men jeg har efterhånden hørt for mange beretninger om folk, der har levet på "begrænsende" diæter, så som veganisme, raw-foodisme m.m., og det ser ud til, at det kan ende i både hukommelsestab, depressioner og bipolære lidelser m.m., lige gyldigt hvor stor en indsats, de har gjort for at få det til at fungere.

(Kommer det fra en vesterlænding, der selv kom ganske vellykket gennem puberteten (fra 10.-20. år) på en udelukkende vegetarisk kost. (Jeg spiser nu fisk igen, i erkendelsen af, at det kan være ganske sundt.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

@ Vera:

Jeg vil meget gerne forsvare Lars K's 'glorie' fordi han har skåret ned til 2 - 3 gange kød/uge. Selv om jeg personlig går ind for null kød, så er 2 - 3 gange/uge et enormt fremskridt over for 2 - 3 og mere gange dagligt (i form af alle mulige kødholdige mellemmåltider samt morgen-middag-aften! Tit oven i købet af dårlig kvalitet (det skal jo være billigt - selv om det først for alvor bliver billigere når man laver grøn mad (her er især bønner rigtigt billige proteinkiler).

Og selv om forandring er virkelig stærkt påkrævet af diverse grunde, som allerede blev udførligt beskrevet, så lever vi ikke i et diktatur (selv om mange vil understrege kapitalismens diktatur) og er først og fremmest henvist til indsigt og forståelse hos den enkelte. Det sker ved bevidsthedsudvikling og -udvidelse. Ved empati og indsigt.

For mig personligt har processen taget en del år. Fra at være daglig kødspiser (om end en meget kræsen type) hen over kun økologisk og null pølser og lignende til kød 2-3 gange ugentligt til null i dag - fordi jeg simpelthen ikke kan spise kød længere. Fordi jeg bare er færdig med den uværdige behandling af alle slags dyr og industriel kødproduktion generelt. På et eller andet tidspunkt var der én skandal for meget - så hoppede jeg af vognen og lever super-godt med mine vegetarretter samt (stadigvæk) mælkeprodukter.

Next stop vegan!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stella Aldebaran

@randi christiansen:

"HAM"? Der har vist været adskillige "lys-mennesker", langt de fleste indere ;)

Jeg tror imidlertid, at deres drivkraft er en helt anden end håbet om mere dyrevelfærd og global lighed. Alle disse højst interessante, gamle indiske mænd fungerer vist på et helt andet bevidsthedplan, og bevidstheden om karma gør dem i stand til at se ud over alle de sørgelige bekymringer, vi gør os (fx i denne tråd). For i sidste ende kommer vi alle til at betale for de ugerninger, vi har gjort, både mod dyr og mod mennesker, og i det store regnskab skal dyrene og de sultende nok tage revanche, there's no beginning, there'll be no end. - :)

@Britta Hansen:

Jeg er glad for, at du vil forsvare Lars K.'s glorie, og hvad jeg skrev var naturligvis ikke ment som et personligt angreb. Min pointe var blot, at ordet "kun" foran "3x kød om ugen" stikker så underligt ud (når jeg ser på det). Det er det samme jeg hører blandt mange af mine venner og bekendte, der alle er nået så langt, at de har indset, hvor grusomt stort set alt moderne dyrehold er, og at de således har et eller andet ansvar, de bør løfte, blot er de i tvivl om, hvor stort og hvordan osv, og så ytrer de ofte, at "jamen jeg spiser skam heller ikke kød så ofte, du ved, kun fire gange om ugen" etc.

Dét, der er alarmerende, og som er blevet påpeget flere gange i løbet af denne tråd, er, at kød- og mælkelobbyen har gjort sin arbejde så godt, at animalske produkter er blevet i DEN grad normen, og folk kan kun vanskeligt distancere sig fra det.
Animalske produkter er blevet så meget normen, at folk måske kan flette et par kødfrie dage ind i uge-planen, og så skulle det i sig selv være prisværdigt.

Sandheden er imidlertid, at disse kødfrie "pauser" er hverdagen for millioner af mennesker verden over. Hvor kød for disse mennesker er undtagelsen snarere end reglen, er situationen i Danmark den stik modsatte: kød er reglen og "kødfri" undtagelsen. Det er den samme absurde mentalitet, der avler begreber som "kødfri fredag". Et projekt, som jeg tager hatten af for, for alle fremskridt tæller, men et eller andet sted tænker jeg: "hillemænd, det er fuldkommen absurd!".

Også fordi, at sådanne små initiativer ofte er nok til, at folk igen føler sig fuldt berettiget til at læne sig tilbage. Sådan er det, der skal ikke meget til, så sidder man igen godt tilbage i lænestolen med benene oppe og glorien oven i købet nypudset.

Er det ikke også det, man ser i alle disse kokke-programmer på tv? Jeg synes altid, deres opskrifter er bygget op omkring et eller andet stykke kød, det er på en eller anden måde blevet dét, man bygger alt andet op omkring, med andre ord, så er det hovedindgrediensen og så klatter man lidt salat ved siden af som pynt.
Det er, som om folk går fuldstændig i baglås, hvis der ikke er kød indblandet. Som om det simpelthen ikke er muligt at bygge et anstændigt måltid op uden kød.

(Men uha, Britta, pas på med det der veganisme..! ;) )

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Kære Vera,

Ja, jeg kan følge dig i de ting du skriver (lige bortset fra sidste sætning !?!) og giver dig stor set medhold i det hele. For mig kunne 'kødfri fredag' gerne omvendes til at hedde 'fredag med kød' og kokkeshows kunne afskaffes (de har generelt ingen effekt, som jeg har læst) bortset fra, at de, som du nævner, generelt har lidt grønt til pynt.

Det kunne være interessant at undersøge, hvordan det kan være, at lille DK har udviklet sig til et ekstremt kødspisende land. Mere end 'pølse-tyskere' og vist også mere end folk i USA. Hvodan, hvorfor? Er det folks respons på høje skatter, at de kan tillade sig, at nyde denne form for 'luksus'? (Og det peger så tilbage til forestillingen om at være 'elitær'.)

Det bliver svært, at vende tallerkenen - i ordets mest bogstavelige forstand. Men hvis ikke det kan nås ved overbevisning, etik og forståelse, så regner jeg med, at naturen slår så kraftigt tilbage på et tidspunkt, at ikke kun lysten til animalsk føde bliver stoppet for alvor, men at dette hensynsløse overforbrug simpelthen umuliggøres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

Glorie eller ej, så har jeg IKKE en glorie, for jeg ved ikke hvori den består.

Skulle nogen sidde med en glorie og som de har så travlt med at pudse, så er det da vidst de vegetarer/veganere, der ikke vil respektere folk der er kødspisere og gerne så at alle folk blev tvunget til at spise vegetarisk.

At jeg har 2-3 køddage er ikke en nedtrapning fra 6-7 dages køddage, men har været et gennemsnit i hele mit liv, uden at det har taget overhånd.

Nu er kød mange ting og ikke bare den store røde hakkebøf eller oksestegen, men også hjerte, tunge, lever, kråse, hale m.v.

Endvidere er jeg - undskyld - kold over for folk der vil tvinge folk til ikke at spise kød, for deres ideologi har jeg ingen respekt over for.

Jeg tager gerne hensyn til vegetarer/veganere og vil på ingen måde se ned eller skævt til dem, hvad end de har af grund til at være vegetar/veganer.

Nu er det blot sådan, at den menneskelige organisme er biologisk skabt til både animalsk og vegetarisk føde og derfor ikke skabt til udelukkende at fortære vegetabilsk føde.

Jeg vil under alle omstændigheder respektere folks valg om ikke at spise animalsk føde, men det er deres valg og ikke en naturgiven holdning, da vor krop er bygget til begge former for føde.

De mennesker der kun spiser vegetarisk vil på et tidspunkt få problemer med visse kropsfunktioner, dersom de ikke får sol nok på kroppen, for ingen vegetariske produkter kan give mennesker D-vitamin, den skabes ved solens kontakt til dyrs og menneskers krop.

Men igen - folk kan vælge hvad de synes er mest rigtigt og skal vi til at indskrænke vort indtagelse af animalsk føde, så kan vi godt gøre det, det skal blot ikke være på grund af, at nogle ideologisk fanatiske folk vil tvinge os andre til at spise vegetarisk.

Mennesket har lige siden det første menneske gik på sine fødder spist animalsk føde. Hvor meget vides ikke, men ren vegetarisk føde har det helt sikkert ikke været.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stella Aldebaran

@ Britta Hansen:

Ja, hvis ikke af lyst i dag, så af nødvendighed i morgen. Det bliver den barske virkelighed.
---
Det kunne i sandhed være interessant at undersøge. JEG tror, at der er mange ting, der spiller ind. Vi skal muligvis helt tilbage til Enrico Dalgas og den "stolthed", der blev født af at have "erobret" og opdyrket heden. Så tog vore gæve forfædre fat, og Danmark blev et rigtigt bondeland. Kødglæden er sikkert et udslag af nedarvet, socialt overleveret nostalgia over "mors kødgryder". Det er stoltheden i den danske bondesjæl over, hvad der blev "opnået" avlsmæssigt; VORES svin og VORES kvæg.

Langsomt men sikkert er forestillingen om kød som en del af et almindeligt måltid opstået, og er nu helt fasttømret i den danske folkesjæl.
At det stadig er sådan, skyldes vel, at denne forestilling aldrig for alvor er blevet udfordret, og vi skal huske på, hvor fasttømret, den er.
Samtidig bliver den yderligere plejet af den daglige diskurs på området; industrien gør sit for at vi skal forblive i forestillingen, og socialt mellem hverandre plejer vi den også, tv-kokke taler for den - hvordan skal et almindeligt menneske overhovedet kunne bryde ud af dette spind?

Jeg har venner, der taler, som om at en dag uden kød rent faktisk kan bringe kroppen i et reelt protein-underskud.

---

Ja, pas på veganisme, Britta. Er du ikke klar over, at der ikke går mere end 14 dage, så falder dine tænder ud, din rygsøjle falder sammen og du vil gå rundt i konstante rystelser pga. proteinmangel?

(Dette er muligvis et eksempel på grum ironi, men ikke langt fra, hvad vennerne i kød- og mælkeindustrien vil forsøge at fortælle dig..)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stella Aldebaran

@ Stephan Schneeberger:

"Den største producent af C02 er mennesket , med både bilerne som feks. transport af varer, og indnustriel produktion, og landsbruger forureing er minimal i forhold til dette. Ud over dette bliver meget af landbruger brugt til at producere soja, raps og andre produkter som intet har med fødevare men producere råstof til industrien som feks. brandstof til biler som i fremtiden kunne lægges om til feks. fødevare produktion."

Jeg bliver nødt til at korrigere, for det passer ikke, at landbrugets forurening er "minimal" ift. fx. fremstillingen af bio-ethanol.

Dette er et citat fra Jonathan Safran Foers "Om at spise dyr":
"FN's særudsending vedrørende fødevarespørgsmål har kaldt det en "forbrydelse mod menneskerettighederne" at bruge korn og majs til at producere ethanol, når næsten en milliard mennesker i verden sulter. Hvad skal man så kalde en forbrydelse som den animalske landbrugsproduktion, der forbruger 756 milliarder tons korn og majs om året, mere end syv gange så meget, som der bliver brugt til biobrændsel, og mere end rigeligt til at give mad til de 1,4 milliarder mennesker, der lever i den værste fattigdom?
Og det tal, de 756 milliarder tons, omfatter endda ikke soya, hvor 98 % af produktionen bliver brugt som foder til landbrugets husdyr. Det siger heller ikke noget om vandforbruget."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stella Aldebaran

Lars:

Lad mig starte med at sige, at jeg er ked af, at du er blevet trukket ind i diskussionen på denne måde, for det er selvfølgelig ikke meningen, at vi skal diskutere din kost, og jeg tror, du har valgt en løsning, der passer dig.

Hele diskussionen om, hvad menneskekroppen er skabt til, vil jeg ikke til at gå ind i, fordi den simpelthen er for kompleks og fordi at der, som før nævnt, stadigvæk er stor uenighed på området.

Hvad D-vitamin angår, så ja, er solen vigtig. Indtager man mælk i sin vegetariske kost , skulle jeg imidlertid ikke mene, at man er i fare for at komme i en mangelsituation. Desuden er D-vitamin netop et vitamin, man i den senere tid er begyndt at tilsætte en hel del fødevarer, heriblandt mælk og soya-mælk.

Og ellers kan man jo altid supplerer med en fisk fra tid til anden, som jeg har valgt at gøre.

- peace out - :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

@Vera Lyby T.:
Ang. frugtarisme ---
Når du nu siger "spacy"... Det er selvfølgelig ikke noget, jeg kan føre videnskabelige beviser for, og bla bla bla - men det er min personlige overbevisning, at menneskets naturlige tilstand faktisk er "spacy", og ikke tung og bedøvet. Det, (som jeg tror) du kalder "jordforbindelse", er det, jeg kalder "bedøvet". Der er faktisk videnskabelig forskning i det, og en frugtarisk diæt synes at bringe de to hjernehalvdele i bedre kontakt med hinanden, i modsætning til den venstre lettere dysfunktionelle halvdels dominans, som er den normale tilstand i vor tid. Jeg kan varmt anbefale bogen "Left in the dark" af Tony Wright (som mange sikkert forargede vil kalde pseudovidenskab, fordi den er kontroversiel).

Frugtarisme behøver bestemt heller ikke være ensidig - der findes jo fantastisk mange forskellige frugter og grøntsager.
Men du har helt ret i, at ånden ikke er rede endnu...
Dog fornemmer jeg en stigende positiv tendens.

Når jeg siger, at jeg er overvejende frugtspiser, så mener jeg faktisk bare, at jeg forsøger ihærdigt at blive 100% frugtar, men det er endnu ikke lykkedes mig at slippe stimulanser som f.eks. salt, endsige netop den bedøvende virkning. Så p.t. lever jeg mest af frugt, og supplerer så med forskelligt vegansk.

Helt afgjort mener jeg, at den indiskutabelt sundeste diæt for mennesker består udelukkende af friske frugter og grøntsager, intet andet. Jeg er udmærket klar over, at det er en voldsomt kontroversiel holdning, og at de fleste mennesker umiddelbart vil mene, at det er helt hen i vejret. Jeg mener dog nærmere, at vi er blevet forblændet af videnskabens fragmentariske metoder, og har glemt vores sunde fornuft, samt at se på tingene i et større perspektiv. Jeg mener f.eks. også at "sundhedsværdien" i fisk er et udtryk for sådanne fragmentariske forskningsresultater.
Kan m.h.t. frugtarisme generelt varmt anbefale at undersøge litteratur af Douglas N. Graham, som selv har levet på denne måde i ca. 30 år og er i virkelig god form.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

Mht. protein-myten:
Faktisk er den generelle anbefaling fra WHO o.lign., at man indtager ca. 10% af de totale kalorier som protein. I dette tal ligger en sikkerhedsmargen på 3-4%, hvilket vil sige at det reelle behov menes at ligge på 6-7%.
F.eks. hvide ris giver ca. 6-7% af deres kalorier fra protein. Det er praktisk taget umuligt, at få proteinunderskud, hvis man spiser kalorier nok til at vedligeholde sin vægt. Proteinmangel er en myte - det findes kun i tilfælde af generel sulttilstand.

anbefalede denne kommentar

Sider