Læserbrev

Høje krav til indvandrere i politik

17. april 2012

Jeg blev overhalet på motorvejen, selvom jeg kørte 130 km i timen. Det var en middelhavsblå Volvo med italienske nummerplader. Den kørte mindst 150.

Jeg blev temmelig forarget og bandede. Men min næste tanke var, at jeg måske blev ekstra sur, fordi det var en turist, der overskred vores normer. Refleksionen på motorvejen dukker op, når jeg ser på karrieremønstret hos fire politikere.

Naser Khader (K), og SF’erne Kamal Qureshi, Özlem Cekic og Mattias Tesfaye. Alle er de første- eller andengenerationsindvandrere. De har haft en hurtig opstigning i mediernes rampelys. Og at de har fløjet højt, og indtil nu er tre af dem faldet dybt. De har altså alle fire været for frembrusende eller på anden måde kvajet sig. Og det går ikke.

Naser Khader så ud til at flyve ind i folketinget med 10 til 15 mandater. Han faldt på, at han som skatteordfører ikke kunne svare på de mest elementære spørgsmål om sit partis skattepolitik.

Kamal Qureshi faldt på, at han ikke havde en passende reaktion på en falsk underskrift og eksamenssnyd i sin fortid. Özlem Cekic er faldet på, at hun stillede stærkt moraliserende krav til systemet og dumpede fælt, da hun skulle komme med dokumentation for et af sine krav. Det gør det meget svært for hende at komme tilbage.

Hårde domme

Spørgsmålet er om Mattias Tesfaye får samme skæbne som de øvrige? Han var stor stemmesluger ved valgene til SF’s hovedbestyrelse i 2011 og 2012. Han følte succesen og gik pludselig i pressen med en kritik af partiets hovedlinje. Men trak hurtigt gevaldigt i land.

Det ligner et mønster og der kan være to forklaringer:

Første- og andengenerationsindvandrernes hurtige opstigning og bratte fald kan skyldes, at de ikke kan have samme fornemmelse som de fleste etnisk danske politikere. De bevæger sig ud på den glatte is og mærker ikke, at den er tynd. Og glemmer en kort overgang, at en succes ikke betyder, at man kan gå på vandet.

Men mere sandsynligt er det, at vi både på motorvejen og i politik synes, at de stadigvæk er fremmede og derfor bliver bedømt ekstra hårdt, når de overtræder det danske samfunds skrevne og uskrevne normer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og et var anden generation af slagsen. Overkill-tingen bliver endnu mere grotesk når man betænker en første ....
Qureshi den første, f.eks. - den racesnakkende baskerhue, Pakistaneren der var medlem af SF og K og borgmester i hjemlandet, opå samme tid...og adskillige endnu mere halvglemte og langt mere kompromitterede end de nævnte.
Så det går fremad ;-D

William Jansen

Er Mattias Tesfaye indvandrer?

Jeg afviser ikke påstanden, men det er nyt for mig, hvis han viser sig at være det.

Niels Jespersen

Nu har Mattias været skurken i Informations dækning de sidste par uger, så nu er tiden kommet til at udråbe ham til offer...

Lars R. Hansen

"Men mere sandsynligt er det, at vi både på motorvejen og i politik synes, at de stadigvæk er fremmede og derfor bliver bedømt ekstra hårdt, når de overtræder det danske samfunds skrevne og uskrevne normer."

Det tror jeg nu ikke - tværtimod mener jeg, de møder mere forståelse, når de ikke overholder vor skrevne og uskrevne regler end kartoffeldanskere - altså 'the soft bigotry of low expectations', der på samme måde viser sig ved en forholdvis større glæde, når vor skrevne og uskrevne regler overholdes af indvandrere og efterkommere.

P.S.

Født af en dansk mor og opvokset i Danmark (med en fraværende etiopisk far) - gør at lige Mattias Tesfaye, hverken er indvandrer eller efterkommer - jf. de officielle definitioner har han dansk baggrund - og kulturelt må han siges at være 100% kartoffeldansk. Hans udseende og navn giver ham, hvis min overstående tese om 'bigotry of low expectations' holder vand, så nogle fordele og ulemper hos dem, der fejlagtigt opfatter ham som fremmede...

Lars Villumsen

Sikke meget de og vi, dem og os!

Herregud, en plat og fordømmende artikel!

Må videre, på med hjelmen, op på motorcyklen og frem med slikkepinden - en ministerbil kom lige drønende forbi!

Lars R. Hansen

Det må være første dag på jobbet - hvis en motorcykelbetjent stopper trafik med en slikkepind - eller også er fantasien bare bedre end forstanden, Villumsen?

Lars Villumsen

@ Lars R. Hansen

Første dag på jobbet og forstanden helt i bund!

Jeg er ikke særlig kløgtig, beklager!

Men fantasien fejler ikke noget, den er helt metaforisk!

Og du? Forstanden bedre end fantasien? Tillykke, Hansen!

Lars Villumsen

Jeg forsøgte, men chaufføren rullede ruden ned, stak hovedet ud i den vilde modvind og råbte "Stop os ikke, Villy har bedt mig trampe sømmet i bund og holde det nede indtil vi når afgrundens rand, ydmygelsernes dyb og en rygekabine nederst nede - og så lod jeg dem fortsætte!

Slikkepind or not!

Hanne Gregersen

Direkte konspiratorisk sludder om, at vi skulle bedømme hårdere end alle andre, hvilket blot for Gud ved hvilken gang blot medvirker til at gøre de ikke-etniske danske til ofre !
De bemeldte har kvajet sig godt og grundigt i det offentlige rumog må derfor forvente at komme en tur igennem møllen uanset deres etniske oprindelse - punktum !

Torsten Jacobsen

"Men mere sandsynligt er det, at vi både på motorvejen og i politik synes, at de stadigvæk er fremmede og derfor bliver bedømt ekstra hårdt, når de overtræder det danske samfunds skrevne og uskrevne normer."

Du glemmer at argumentere for denne bemærkelsesværdige konklusion. Du kan sikkert fylde en avis med alt det du synes og tror, men uden argumentation, bliver det desværre ret uinteressant for mig.

Er det ikke nærmere et dobbelt ægget sværd, hvor indvandren som klare sig godt i samfundet er en succeshistorie, som får meget medvind og når den samme indvandre så kvajer sig, forsvinder succeshistorien og bliver til modvind.

Altså en slags skuffelse som kommer til udtryk som kritik?

Niklas Monrad

Eller også forsøger medierne at overgå hinanden i at vise læserne hvor politisk korrekte og racemæssigt neutrale de er, ved at fremhæve mindre end middelmådigt gode politikere af fremmed herkomst for snakketøj, evner og resultater ingen andre ville have opnået samme omtale for. Når de så alligevel uomgåeligt viser sig at være intet andet end mindre end middelmådigt gode politikere, er der ingen anden vej uden om, end at give dem samme omgang buksevand, som alle andre politikere i samme situation ville have fået.

Bortset fra det, så er Tesfayes største problem hans totalitære tankegang, ikke hans hudfarve.

Thomas Struer

Den køber jeg altså ikke. Jeg husker godt Naser Khader og Pia Kærsgaard debatten, og enhver politiker ville altså få hug for ikke at kunne redegøre for så elementære ting som et partis skattepolitik.
Kamal Qureshi snød med eksamenspapirerne, og den går altså ikke, det ved eksempelvis Inger Støjbjerg.
Øslem Zekiz? Hun havde ikke set hvor højredrejet og egoistisk samfundet er blevet, men det har hun nu lært på den hårde måde.
Mvh

michael parly pedersen

Det var dog den mest forenklede og dumme artikel jeg længe har læst. For det første laves der et lynhurtigt spring fra en decideret lovovertrædelse på motorvejen og så til bl.a. özlem Cekic, der formodentlig nok havde helt ret i, at der findes fattigdom i Danmark, men som ikke havde gjort sit hjemmearbejde godt nok, da bevisførelsen endelig skulle på bordet - ikke en ulovlighed. Hertil kommer, at i tusindevis af danskere som ikke er indvandret til Danmark, eller som måske gjorde det for flere generationer siden, ofte har gjort sig skyldig samme fejl som de nyere tilkomne beskyldes for. Artiklen kunne være produceret af Dansk Folkepartis pressegruppe, når denne er værst med sine fordømmende platheder og når de vil fremhæve "ægte danskerne" som en speciel fejlfri og moralsk overlegen race.

Vås. De 'faldt' fordi de kvajede sig for meget.

Traktor Troels, Birthe Rønn, Henriette Kjær, Lene Espersen, m.fl. har også en lang vej tilbage.

Skal vi også have ondt af dem?

jasper bertrand

@Michael,
enig, problemet er desværre at vælgerne stemmer folk ind som om de stemte i XFactor. Bare se da Ritt blev borgmester, selv om en mand som Larsen Jensen var til rådighed. Jeg kan da selv tænke sådan i stemmeboksen, det er da en meget frisk type etc. men selv om en Tesfaye har nogen meget gode punkter ind i mellem, ville vi jo aldrig vælge ham til formand i ejerforeningen, eller en anden forening hvor det virkelig betød noget for os at få en moden og kompetent person til at disponere. Så jeg vil opfordre alle, incl. mig selv, til at tænke mere på hvem der faktisk har ydet en indsats, og mindre på : det kunne da være meget sjovt med ham, når vi stemmer igen.

Niels Johansen

Manu Shareen er ikke nævnt, og han har klovnet lidt rundt i det, men han har også fået en rigtig dårlig opgave som kirkeminister. Regeringspartierne går egentlig ind for at udskille folkekirken fra staten, men så alligevel ikke. Jeg tror ikke, Shareen har forstået, hvor kaotisk folkekirken er under overfladen, og at der er tale om en institution, og at han ikke skal forholde sig til kristendommen som sådan.