Klumme

Om at holde ferie i civilisationens højborg ...

... hvor alle går over for rødt, og ingen løfter et øjenbryn over, at stamgæsterne tager deres hunde med på restaurant
Debat
26. april 2012

Hvis nogen fik den forrykte idé at spørge mig, hvad jeg synes, der er verdens mest civiliserede sted, måtte jeg i sandhedens interesse svare Sydfrankrig. Jeg kunne godt tænke mig at være large og svare Frankrig som sådan, men sandheden er at ’it’s grim up north’, som de siger i Storbritannien. Men ellers en påstand jeg vil fastholde, selvom der er utallige pletter på kloden, jeg hverken har set eller kommer til at besøge, fra Tierra del Fuego til Calcutta. Uden at have sat foden der ved jeg, at civilisationen peaker i Provence!

Det skader så heller ikke sagen, at jeg ikke har den store indsigt i, hvad civilisation er for en størrelse, så De skal ikke sidde ude på kanten af stolen og forvente den store forkromede definition her. Det har i hvert fald intet med litteratur eller arkitektur eller den slags at befatte. Til gengæld har det en hel masse at gøre med at gå over for rødt, når der nu er fri bane til begge sider. Hvilket er noget nær nationalsporten her i Nice, hvor Deres udsendte p.t. befinder sig og får en stor del af sin tid til at gå med spadsereture på må og få.

Og skik følge eller land fly, så når der er fred og ingen fare, går vi alle over for rødt. Også selvom der holder en politibil og kigger på. Ingen kommer op at støde over det.

På samme måde som at gæsterne på vores faste frokoststed tager deres hunde med. Derhjemme ville det jo være en sag, der involverede Folketing, Dyreværn, Politi og Fødevarestyrelse, samt holde en 2-3 ekstrabladsjournalister beskæftiget en uge. Her vælger folk i værste fald at ignorere kræene. Eller, som min smukke frue, at fodre dem lidt i smug. Nu er vi også megafans af firbenede venner, men har stadig til gode her i byen at møde nogen af de der gode gammeldags hundehadere, der ynder at opføre en dødsscene fra Shakespeare ved synet af et pattedyr med pels.

Ja, vi ferierer i utide – en uge revet ud af kalenderen, sådan næsten i trods. Udenfor sæsonen med velberådet hu og for at få en lille bid af himlen, før det helt store rykind. Og jo, vi er i Sydfrankrig, så bliver det ikke bedre. For os. På såvel papiret som i virkeligheden. To frankofile, der er krøbet ud af skabet og lige ud i virkeligheden. Lyset, havet, vinden, solen, duftene … selv trafikosen lugter bedre hernede, mener jeg at kunne konstatere. Men gemmer min allerstørste begejstring for maden. Fisk hevet lige op af havet, op på min tallerken.

Men en ting er at spise maden, noget andet derpå at se. Og vi bor lige ved markedet, hvor vi hver formiddag beundrer grøntsager, ost, kød og fisk, så man skulle tro vi har pip i kasketten. Hvad vi vel også har. Vidunderligt pip!

Okay, det kommende præsidentvalg fylder, men slet ikke som den slags gjorde engang, hvor hele den franske nation med liv og sjæl gik op i det politiske.

Heller ikke selvom der egentlig er en masse på spil. Det er der på den anden side altid. Et par unge mennesker, vi faldt i snak med nede på Promenade des Anglais, havde kun skuldertræk tilovers for muligheden af at få en socialistisk præsident. Det forbliver det samme, sagde fyren. Det hele besluttes i Bruxelles, ikke? Den unge kvinde synes Sarkozy var mere mand end Hollande; men ikke helt så meget mand som Merkel, tilføjede hun leende. Og så begyndte vi at tale om Drive, filmen, altså, i stedet. Instruktøren er dansk, fortalte de os. Med noget så ufransk som anerkendelse.

Vi er til gengæld så meget på ferie, at det gik hen over vores tykke danske hoveder, at Sarkozy holdt menighedsmøde nede på Place Masséna den anden dag.

Som de selvoptagede turister vi nu engang er, fandt vi det faktisk en smule irriterende, at vi blev tvunget uden om pladsen på vej ned til havet, åh, havet, ja. Og den gamle bydel. Men ellers bare drive omkring, på må og få, uden mål og med, drikke kaffe på café, glemme alt for således atter at kunne møde hverdagene, der som bekendt jo også har deres diskrete charme.Nu er det så morgen og jeg er en lille smule glad. Den første kop kaffe er nu noget ganske særligt. I dag skal jeg dyrke min aldrig aftagende fascination af Roms storhedstid. Jeg tager den glad op ad højdedraget Cimiez for at glo på en bunke sten, som engang var et romersk teater. Yay! Ferie i utide. Det er da for fedt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Johannes Nielsen

gab

'At rejse er at leve..' , som Caesar sagde, da han erobrede Gallien.

Cicivilisationens højborg er da Bhutan ....

Esben Maaløe

"Også selvom der holder en politibil og kigger på. Ingen kommer op at støde over det."

Oh konduite, hvi haver du forladt vor land?

Og jeg mener ikke bare strømerne, jeg mener os alle ..

Brian Pietersen

civilisationens højborg er udkantsdanmark.. c¨,)

Vive la France!

Har Klaus Lynggaard mon lagt mærke til

http://www.information.dk/299449

?

Thomas Struer

Zzzzzzzzz

Per Torbensen

livsglæde,livsglæde og atter livsglæde ,det er pragtfuldt.
Modsat her i landet,hvor alt der har med livsglæde snart er verboten.

Fortsat god ferie i det franske.