Interview

’Kampen for ligestilling er global’

I en globaliseret verden vil afrikanske kvinder, nøjagtigt som vestlige, kunne klare sig selv. Vestens kamp for ligestilling gennem udviklingspolitikken er ikke misforstået, mener direktør i Børnefonden
Debat
16. april 2012

»Ligestillingsspørgsmålet er en af de vigtigste prioriteringer i udviklingsarbejdet.« Så klar er meldingen fra Bolette Christensen, administrerende direktør i Børnefonden.

Hun har i to årtier arbejdet med ligestillingsspørgsmål, og blandt andet skrevet bøgerne Women in Business and Management, samt været bestyrelsesformand for European Women’s Management Development Network og Dannerhuset. I dag sidder Bolette Christensen desuden i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde under Danida, og er således med til at rådgive om målene for den danske udviklingsbistand. Her er ligestilling defineret som en af fem kerneprioriteter. Og det er ifølge Bolette Christensen helt rigtigt set:

»Kvindernes forhold i udviklingslandene betyder enormt meget, og det er kun rimeligt, at de får lige muligheder.«

Hun understreger, at det gælder i forhold på arbejdsmarkedet, spørgsmålet om privatejendomsret og for retten til at tage lån for blot at nævne nogle få områder. Også på det politiske område er ligestilling afgørende – her er spørgsmålet, om de overhovedet kan få lov at arbejde i politiske sammenhænge.

»Kvinder i Afrika vil i 2012 ikke behandles anderledes end i resten af verden – de vil også have lige muligheder. Afrika er en del af dagens globaliserede verden, og dermed også en del af de magtstrukturer og kulturelle sammenhænge, der eksisterer globalt. Det er rigtig vigtigt at holde sig for øje.«

Frihed til at producere

For Bolette Christensen er kampen for ligestilling og kvinders muligheder i mange tilfælde særdeles lavpraktisk

»I de landsbyer, vi arbejder i, er der masser af kvinder, der har regulært arbejde og laver såkaldt indtægtsgenererende virksomhed. Og det lægger vi vægt på. Det handler om, at kvinderne skal have mulighed for at prioritere anderledes, og for eksempel ikke være tvunget til at bruge det meste af dagen på at hente vand. Derfor sørger vi for at bygge brønde, så kvinderne har tid til at lave andet,« siger Bolette Christensen.

Hun understreger, at der efter hendes overbevisning ligger et enormt uudnyttet økonomisk potentiale i at få gjort op med den store ulighed i de kønslige magtstrukturer, som mange udviklingslande stadig døjer med.

– Den præmis udfordrer dagens kronikør, forsker Signe Arnfred. Hun fremfører, at man let kan komme til at trække en vestlig tolkning af ligestilling ned over andre kulturelle fællesskaber, og at vi i Vesten ofte er blinde for de traditionelle funktioner, som kvinder også har. Kan du genkende den tolkning?

»Jeg oplever, at de kvinder, jeg har mødt i forbindelse med mit arbejde, gerne vil ses på i øjenhøjde og føle sig ligeværdige med mændene. De vil ses som en ressource. Og det gør man netop ved også at fokusere på kvinders produktivitet,« understreger Bolette Christensen.

»Jeg har set masser af yngre kvinder i de her lande, der ønsker at bevæge sig ind på klassiske mandefelter som elektrikere, og hvad ved jeg. Så den patriakaliserende forståelse, som Vesten skulle presse ned over udviklingshjælpen, kan jeg ikke genkende.«

Bolette Christensen påpeger, at den måde vi i Vesten har arbejdet med ligestilling på, også spreder sig til udviklingslandene, fordi ideer og frihedsidealer hurtigt vinder frem i en stadig mere globaliseret verden.

Kvindedrømme er globale

En af Bolette Christensens kæpheste er, at man kloden over – herunder Afrika – arbejder med, at køn ikke skal begrænse den enkeltes muligheder.

»Lige muligheder er det vigtigste, og derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor der skal være en skelnen mellem economic man og economic woman.

Hun peger på, at kvinder mange steder i Afrika f.eks. ikke kan eje jord, og det illustrerer ifølge hende tydeligt, at man skal passe på med at acceptere alle slags ’kulturelle forskelle’.

»Kvinderne i Afrika ønsker og kræver deres ret, og det bør vi hjælpe dem med,« siger Bolette Christensen.

Hun har deltaget i utallige konferencer med kvinder fra både fra Mellemøsten og Afrika, og hendes indtryk er, at kvinderne vil det samme, trods kulturelle forskelle.

»De vil have mulighed for at udleve deres drømme, udnytte deres potentiale, både i familiemæssige sammenhænge og i arbejdslivet. I en global verden kan man ikke sige, at kvinder vil noget andet i nord end i syd – det er et fordrejet billede, hvis man gør kønsligestilling til et helt andet spørgsmål i Afrika end i Vesten.«

– Vestlig udviklingspolitik fokuserer massivt på ligestillingsspørgsmålet. Går det fremad for ligestillingen i Afrika?

»Ja. Flere piger kommer i skole og sågar på videregående uddannelser. Flere får regulære job. Det er da klare billeder på, at det går fremad. Og det skulle det også helst, for hvis familierne skal kunne klare sig selv i en fremtid med truende fødevarekriser og andre udfordringer, er det vigtigt, at kvinderne får muligheden for at bidrage – også økonomisk,« understreger hun og peger på, at vejen frem er, at give kvinderne selvværd, så de kan se sig selv som en del af et samfund, der kan skabe penge til deres familier.

At vi gennem vestlig udviklingspolitik skulle pådutte kvinder i udviklingslande en bestemt ligestillingstankegang, har hun svært ved at genkende:

»Når du møder kvinder, der har såkaldt indtægtsgenererende virksomhed – tag nu en afrikansk kvinde med en sæbeproduktion – så er de pavestolte, akkurat som drengene. Den der velvære ved, at man faktisk kan klare sig selv, er universel. Den er altså ikke forskellig fra kønnene – og det tror jeg man skal passe på med at tro. Jeg er da ligeså stolt af at tjene penge som en mand er.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

h.m. selv givende så mange gode forslag til lappeløsninger, skulle man måske nedtone kritik mod socialdemokrati, lidt ?

Løsningen jo er communisme,
så det er lappeløsninger:
bla.a. at ikke-mundtlige eksamensbesvarelser psudonymiseres, med et mærke;
så de som retter dem, næppe kan vide noget om besvarernes etnicitet, køn, socialklasse