Læserbrev

Læserbreve

12. april 2012

SF ud af regering

Torben Kjær, Hillerød

SF falder i meningsmålingerne og giver den sidste tids interne uenighed skylden. Det er en rigtig dårlig idé på den måde at underkende vælgernes intelligens.

De radikale er som borgerligt parti den forudsigelige slange i paradis, og med dem i førertrøjen efterlades SF som en dikkende lammehale. De er så langt fra deres grundværdier, at vælgerne får nok.

Det bedste ville være, hvis de radikale trådte ud af regeringen, så S og SF som mindretalsregering fik større råderum med Enhedslisten og DF som alternativ til de borgerlige. Det sker næppe, så hvis SF vil bevare troværdigheden, træder de som alternativ ud af regeringen og genindtager rollen som et parti, der står fast på menneskelige værdier, og at de, der scorede kassen, da det gik godt, også skal betale regningen, nu hvor det går skidt.

Skolen er et valg

Henny Fløng, Jyderup

Det er trist, at to privilegerede, veluddannede forældre fra den kreative klasse, har valgt privatskole til deres børn, her Kristen Bjørnkjær og Susan Knorrenborg i Brevkassen 7. april.

Det er ikke dovenskab når forældre vælger at sende deres børn på privatskole. Tværtimod, det er en bevidst handling, et værdimæssigt valg, der støtter en bestemt samfundsindretning som bl.a. Højre-politikeren Scharling i 1899 gjorde sig til talsmand for:

»Jeg tror … at det har nok så megen vægt at se på, at hver klasse får den opdragelse, som passer for de livsforhold, i hvilke den i fremtiden kommer, og at sætte dem i stand til netop på det område, hvortil de enkelte er henviste, at udrette det bedst mulige«.

Se, det er den egentlige tankegang bag privatskolevalg: Mine børn skal ikke udsættes for almuen og dennes undervisning. Det er mit barn for god til og jeg kan heldigvis betale mig fra det.

Siemens skader Vestsahara

Peter Kenworthy, Afrika Kontakt

Siemens’ danske afdeling har for nylig fået en ordre på at bygge 22 vindmøller i det marokkansk-besatte Vestsahara. Ifølge international lov er det ulovligt at handle med eller bruge ressourcer fra ikkeselvstyrende områder som Vestsahara, uden at disses indfødte befolkninger godkender og drager fordel af en sådan handel.

Siemens hævder, at de har handlet i god tro. De oplyser til Afrika Kontakt at projektet bidrager til den sociale og økonomiske udvikling af regionen, giver indirekte fordele til lokalbefolkningen, og at deres deltagelse i projektet er tilladt ifølge international lov.

Polisarios repræsentant i Danmark, Abba Malainin, mener derimod at sahrawierne, som er de retmæssige ejere af dette territorium, ikke er blevet konsulteret af Siemens angående vindmølleparken. Han mener, at Marokko er en besættelsesstyrke i Vestsahara, og at Siemens ikke burde ikke være med til at legitimere Afrikas sidste koloni.

Overvåget i Danmark

Tom Nielsen, Frederiksberg

USA’s ambassadør i Moskva, Michael McFaul, udtaler 2. april, at han bliver overvåget overalt, hvor han færdes i byen, ligesom hans telefon aflyttes, og hans e-mail læses. Om hans lejlighed er udstyret med rumovervågning, udtaler han sig ikke om, måske ved han det ikke.

Sådan er der altså i Rusland, forstås. Han havde nu ikke behøvet at tage til Moskva for at komme ud for den slags, også i Danmark, her i København, anvendes den slags metoder.

Jeg taler af erfaring, eftersom jeg har levet med den slags overvågning, og andre PET-chikanerier, gennem mere end 20 år her i byen. Jeg er hverken kriminel eller terrorist eller tilsvarende; men jeg har arbejdet med naturvidenskab gennem mange år, og det er politiet vist meget fortørnede over, eftersom det er uden for universiteterne – men med gode resultater.

Så jeg vil tillade mig at mene, at Danmark kun delvis er et retssamfund, delvis en politistat.

Boblevækst

Peter Nielsen, lektor, RUC

Poul Thøis Madsen efterlyser 3. april begrundelser for, at jeg mener, at Marx og Keynes er forældede.

Den vigtigste grund er deres industrielle syn på virkelighed og videnskab. Den gamle virkelighed er blevet fortrængt af en virtuel og mediedomineret uvirkelighed, der fungerer helt anderledes.

Systemet er ikke længere præget af interessekampe, men en integreret helhed med sideløbende udbredelse af en massiv konsensus og en myriade af spektakulære, men uvirksomme forskelle.

Der er derfor ingen sociale kræfter, der kan stoppe kapitalismens krise og forfald. Arbejderklassen eksisterer ikke længere, og fagbevægelsen og de politiske partier er forstenede institutioner fra en fjern fortid.

Vækstpolitik kan heller ikke redde kapitalismen. I industrisamfundet var der store vækstmuligheder på grund af fattigdom, rigelige ressourcer og solidaritet. I dag ligger det strukturelle vækstniveau langt under kapitalismens smertegrænse og det betyder, at vækstpolitik kun fører til gæld og bobler, med USA som bedste eksempel.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu