Facebook er på alle måder en kurateret udgave af vores liv og identitet, hvor der bliver sorteret i billeder, og hvor vi linker til artikler fra The New Yorker, der skal fortælle mere om vores medievaner end om indholdet.
Gælder det samme for mad? Tjekker vi kun ind, når vi handler økologi i Torvehallerne, mens vi holder de daglige indkøbsture i Netto for os selv.
Det er sjældent, vi uploader et foto af en almindelig røvsyg omgang pastasalat eller af en makrelmad. Kun hvis der er skruet op for skønheds- eller klamhedsværdien bliver maden facebookværdig.
Har du venner, der elsker at smække et foto op på facebook af dampede muslinger og groovy salater i stenalderstil, smukt anrettet og med selvgratulerende tekster med behørig ironisk distance? Eller dyrker du og dine venner slumæstetik, hvor maden ikke kan blive klam og fedtet nok?
Hjælp os med at undersøge den identitet, vi pakker omkring et måltid – hvor det ikke bare er mad, men et budskab for det liv vi abonnerer på. Tag et screenshot af jeres egne eller jeres facebooksvenners madopdateringer og send det til deltag@information.dk. Undgå navne og ansigter, men få endelig statusopdateringen med. Vi censurerer alle genkendelige tegn. Vi beder en madsociolog forholde sig til jeres galleri af opdateringer i næste uge.
Vi har fået denne video tilsendt efter artiklen er skrevet, og kan næsten ikke lade være med at dele den med jer.
Jeg er meget glad for mad, og det gik op for mig at jeg har 20 billeder i min mappe med mad, et enkelt i ”madmappen” med blomster, som jeg glad og ind imellem lidt stolt har delt med mine FB-venner. Ikke noget rigtig fancy. Jeg har ingen anelse om hvilken kasse det placerer mig i, men I er skam velkommen til at dissekere:
Madalbum
Jeg kan se at et link til Facebook ikke er Informationsværdigt.
Ork, der er jo en hel håndfuld - vi tager dem med i puljen, der vokser flittigt i vores postkasse:)
Vedrørende fotoalbum
Inger Sundsvald, nu burde dit link virke. Tak for al maden.
Debatvært
Espen Fyhrie
Jeg tager meget sjældent billeder af min mad. Jeg foretrækker at spise den!
Til gengæld lægger jeg tit opskrifter ud som noter, blandt andet fordi der er en del yngre mennesker uden den store maderfaring på min venneliste, og fordi jeg ofte eksperimenterer med diabetikervenlige udgaver af hverdagslækkerier.
Eksempler kan ses her:
https://www.facebook.com/dana.watsham?sk=notes
Sørme om ikke jeg også har en mappe der
hedder "store frikadelledag":
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.215395961813798.55651.10000030...
I må selv have ulejlighed med at sætte linket op i browseren. Information understøtter ikke links fra Facebook.
Hej Inger
Hvis du vil lave links i teksten en anden gang, kan du læse den her guide.
http://www.w3schools.com/tags/att_a_href.asp
Så kan du lave links, der ser sådan her ud i stedet for den lange adresse, som er ovenfor:) Håber du kan bruge det.
Alt godt,
Lars
Det har jeg prøvet før, hvor det ikke virkede, men så prøver jeg igen.
Store frikadelledag
Tak :-)
Fedt at jeg ikke er den eneste der undrer sig over, hvorfor al den lækre mad skal smækkes på mit allestedsnærværende tidsfordriv, midt i mine havregryn, baked beans (uden bacon) eller pasta med ketchup.
Tak.
Tester lige brug af relativ links:
min hjemmeside
Du skal opgradere Adobe Flash Player for at se denne video.
Time to upgrade win 98...
Om jeg laver faceboo-kværdig mad??!
Øehm, det håber jeg da ikke. Jeg ved heller ikke hvad det betyder. Og har heller ikke tænkt mig at prøve at finde ud af det.
For mig er Face-Look et modefænomen for identitetsforstyrrede nacissister. Groft sagt selvfølgelig. - Som hele skal have andres bekræftelser på at de er gode eller normale nok og således bestandig fastholder sig i sin kroniske identitetskrise. Fordi de i virkeligheden ikke bryder sig om at kende sit sande selv. Ikke bryder sig om at se ind og mærke hvem de selv er. Frygten for at se ind og den deraf følgende tomheds-følelse skal hele tiden fyldes med substitut-anerkendelse - se mig se mig se mig! Se min mad! Se Se se!
På den anden side vil jeg sige - så lad dog folk. Men det kan være svært at undgå i en tid som denne, hvor man så at sige bliver betragtet som en uddateret dinosaur, blot fordi man ikke følger seneste skrig, indenfor interteknologi - og madsvineri...
Ouch. Nu blev det surt igen. Hvorfor dette dadlende syn på alt hvad der hedder Fake-Hook - tjaeoh...Jeg tror min irritation handler om hvor uantændigt hysteriet om samme er - det sekteriske - enten er du med eller også er du udenfor?!! Enten laver du Face-Crookværdig mad eller også er du bare lost...
Pop - pop-ulær - panik - prestige...
Jeg har heller ikke købt en mobil telefon endnu - jeg er i det hele taget temmelig uddateret og dinosauragtig - ryger gør jeg også - som en skorsten og spiser usundt - hold kæft hvor jeg elsker min lokale pølsevogn - sådan en par gange om ugen - og forfalden til Cookies fra Netto - men jeg er ikke fanatiker - jeg bliver hurtig træt af det.
I det hele taget så savner jeg tidens trend med at være in, være på, være med, være pop, være der, har også appelsinhud, og minibuddah, og gider ikke løbe mig halvfordærvet - tilgengæld går jeg meget i sauan og regelmæssigt til massage og knokler i min have og driver den af.
Går med ubarberede skægstubbe og uvasket hår, glemmer at børste tænder ind i mellem, køber sjældent aldrig modetøj men det mest praktiske og nødvendige - og mine madvaner - ha ha ha - jeg har et trip med rigtig hjemmelavet kartoffelmos og fiskeboller fra Glyngøre i tomatsovs - kun krydret som jeg kan li den: Med timian og citronpeber fra Santa Maria jeg er i det hele taget så gammeldags og yt som nogen. Ikke fordi jeg bevidst stræber efter det. Men fordi jeg er for doven og lad af natur til at lade mig diktere hvordan jeg skal se ud, klæde mig, leve, spise osv.
Jeg har ikke engang fået mig et nyt samtalekøkken endnu, selvom vi har fået udvidet råderetten for længst... ha hh aaaaa... Jeg tager tingene i mit eget tempo og gør hvad der passer mig - ha hhhaaaaa - så nej, jeg laver ikke fake-hook-værdig mad og jeg også flintrende ligeglad - Og hygger mig over at flere tilsyneladende er begyndt at vågne fra medie-rusen...medie-suset...
Bare folk dog snart ville falde lidt ned på jorden og holde op med at være så perfektionstiske og neurotiske kommecielt medie-manipulerede maniske mannequinner. Vi har sådan et dejligt land og livet er så dejligt. Og der findes så mange søde sjove interessante spændende mennesker at møde i det virkelige liv. Uden elektronisk filter.
Man kan lugte dem. Man kan se dem i fuld figur. De laver anderledes mad som lugter. Det er så fedt. Det virkelige liv. Men jeg synes det er ok at vi har internettet og debatter her på avisen - helt fint - det skal der da være plads til og hvis folk vil dele madopskrifter på fake-food så skal de da også have lov til det - Det interesserer mig bare ikke. Jeg har kun nået til at klikke mig frem til forsiden. Så skal jeg gøre mig til medlem hvis jeg have lov at kigge indenfor og så gider jeg. Heller ikke selvom det er gratis. Det er sådan lidt lykke-lukket-loge-agtigt, sekterisk, en slags hemmeligt broderskab. Kun for medlemmer. Sådan lidt avantgarde, eksklusivt eksluderende...
Nå, tak for nu. Sov godt. Og spis brød til...
Nå, det virkede ikke i første hug - prøver igen:
Min kunst-blog
Gider ikke mere lige nu - fortsat hygge og god appetit til alle... 8-)
@Martin E. Haastrup
Det var en masse ord, og jeg spiser brød til med et gran salt ;-)
Men jeg kan da oplyse at Facebook ikke er en mere lukket klub end Information. Man skal have en e-mail-adresse og et password, så er man med på en kigger hos alle der har en åben profil. Skriver man noget der interesserer andre, bliver man måske anmodet om FB-venskab, og har man særlige interesser, som f.eks. hunde, gamle sporvogne eller andet, så kan man dele interessen med andre. Farligere er det ikke.
Fint nok Inger - Men problemet er jo mere man engagerer sig i sådanne sociale medier på nettet - jo mere afhængig bliver man = jo mere tid kommer man til at bruge foran eller bag computerskærmen.
Og det samme gælder selvfølgelig for debatterne her på informeren.
Og jeg har ikke tid eller lyst til det mere. Jeg er hundetræt af det. Og jeg har oplevet at hvis jeg har holdt en mere eller mindre ufrivillig pause, som jeg gjorde siden sommer til november i fjor, pga modemcrash, de såkaldte opkoblinger, opkomlinger... - så blev jeg klar over hvor lidt det egentlig betød i virkeligheden for mig. At det hele var ren interaktivitet...forhold til TV-mennesker...Læg dertil en masse andre iagttagelser om sindsro og evnen til at fokusere på mine egne behov og hvad jeg egentlig vil med mig og mit liv - hindrede mig faktisk i at søge mennesker i det virkelige liv - for mine ressourcer på det område, det sociale, var opbrugt i skærmens skær. Osv
I min optik er det farlige netop denne afhængighed som kommer snigende overrumplende og maggtufldt - for at sige det lidt teatralsk eller dramatisk: Når man rækker fanden en lillefinger tager han hele armen. Jo mere social succes på nettet jo fjern fra livets realiteter. MEdmindre man altså tager konsekvensen og møder folk i det virkelige liv. Men tro mig, det har jeg også prøvet og eer blevet snydt og bedraget så mange gange at jeg ikke bryder mig om at tænke på det. Folk er ikke ærlige på nettet. Folk er ikke ærlige om at de virkelig ønsker kontakt. Det forholder sig ofte stikmodsat, de er ikke ærlige fordi de ikke ønsker kontakt og nyder det uforpligtende sociale-legeri på nettet som er glemt såsnart man slukker for sin computer.
en verden af illusioner. Det sagt, så har jeg selv en hjemmeside, som jeg nyder at udvikle - men jeg gør det ikke til mit livsindhold og heller ikke debatterne her på informeren. Men betrager det mere som en slags opslagstavle man kan hænge meddelelser op på.
Og hvis folk gerne vil have venskaber og tvwitter og hvad det ellers hedder altsammen og ansøg om venskab, og blip blip, bip bip, på internetteknolgiske mikro-elektroniske baserede mulitmega-milliard opslagstavler omkring madlavnings-vaner osv - så vil jeg ikke forhindre dem i det. Men jeg siger min mening om det. For i snart 20 år er jeg blevet tudet ørene fulde på alle mulige måder om at dét skulle jeg da bare tage og prøve og du er en af dem Inger. Jeg har ikke bedt om din opfordring - så hvorfor reklamerer du overfor mig - når du så udmærket kan se at jeg har antipati for det. Hvorfor kan du som så mange andre bare respektere at jeg ikke gider den der klub? Hvorfor skal I hele tiden prøve som en anden religiøs sekt at overbevise om at vores ulyst ikke forjener at blive respekteret men snarere omvendt?
Det er det som fremkalder endnu mere U-lyst hos mig - denne tolvtrins-sekteriske - Anonyme Alkoholikere sekteriske, Jehovas- Vidners sekteriske agitation og propganderen, gøren sig selv til gratis og frivillig reklame-søjle for sagen.
Får du løn eller anden form for belønning i form af tags, eller hits, o.lign, hvis du kan skaffe nye medlemmer til dit facebook-prjoket kære Inger?
Jeg har ikke brug for at dele interessen med andre Inger. Jeg har ingen interesse i det. Er den så snart feset ind? Eller skal jeg skære det ud i pap - sparke folk ned ad trapperne, som når jeg bliver udsat for nærmeste tigger-agtige selv-iscensatte agitatorer for undersøgelser, statistikker, underskriftindsamlinger, sekter, det er så sekterisk altsammen - så frelst og bedre-vidende - så rigtigt og let - så uskyldigt og ufarligt og så konsekvent inkonsekvent - for den ufarlighed du påstår at kunne plædere for - beviser du med din egen lille sukkersøde venlige reklame-søjle-kommentar til mig kære Inger.
Det kan godt være at du har fundet de vises sten og et socialt medie som siger dig en hel masse - og fred være med det og dig. Men hvorfor skal du absolut søge at reklamerer for det overfor en, mig som udtrykkeligt har givet udtryk for at jeg ikke er interesseret i det. Netop dette beviser en farlighed i en slags fuldstændig ukritisk indstilling til sagen. Så ukritisk at man gerne gør sig til frivillig gratis reklame-søjle overfor gud og hvermand. Jeg mener og, begejstring er tilladt, glæde og jubel over at have fundet noget godt for sig selv - osv.
Men at søge at overbevise alle andre om netop dette er det helt rigitge for dem også - det er det som tilstadighed bekræfter mig i hysteriets farlighed og hvor udhulet det i virkeligheden er i min optik. Det minder lidt om at læse tabloid-presse om kongepar og madopskrifter og kendisser og gøre det til en videnskab i sig selv. Klippe artikler ud og sætte dem i orden i dertil indrettede arkiver. Folk glemmer hvor dktatorisk bureakratisk computer-verdnen er i virkeligheden.
Det er bare simpel bogføring altsammen i virkeligheden. En stor opslagstavle man kan kopiere fra. Og igen det er da fint nok at man kan kommunikere fra sin egen lille private konsol - men at gøre det til den helt store videnskab er altså at gå lidt for vidt, ligesom frimærkesamleren...
Jeg har en hel kasse fuld af madopskrifter - jeg har gode venner og bekendte - jeg har aldrig opnået noget varigt venskab via nettet - det kommer altid til kort fordi folk ikke er ærlige - så når jeg tager initiativ til at mødes i virkeligheden, så skammer de sig og tør ikke dukke op.
Det fremmer illusioner om mennesker og venskaber det her medie: For filteret tillader ikke en reel ærlig bedømmelse af den anden på og med sine sansers fulde brug. Sanserne snydes. Man kan læse om folk og måske se et billede af dem. Læse om deres mening om dem selv. OG det lyder jo meget godt, hvem bryder sig at sætte sit lys under en skæppe. Så man søger at imponere og gøre indtryk - med avanceret madlavning eller det modsatte - osv - og allerede der er autenticiteten ved at gå i vasken og muligheden for en reel kontakt udvandes.
Nå, men så kan bare nøjes med at have folk som sine facebook-venner. Ja, det kan man, men så er det heller ikke mere værd end hvis jeg havde stadig havde TV og betragtede 'Simpsons' eller
'Vore værste år' - 'Dame Ednas talkshow' - 'Cosby' osv som mine TV-venner. OG TV vlagte jeg fra for snart 10 år siden og jeg har ikke savnet det siden. Og vender aldrig tilbage til det mere.
Kontemplation, at iaggttage mine egne livsytringer, kunstnerisk arbejde, meditation, dagbogsskriveri at bare sidde og vegetere, eller vælge en film fra min egen DVD-samling er hvad jeg hellere vil.
Gå en tur- møde en dame i mosen og klappe hendes hund - hilse på de unge forældre med barenvognen - fodre fuglene - eller tegne dem - ja bare komme ud i livet - istedet for ind i computeren ind computeren og atter ind i computeren - kontakt med livet - virkelig autentisk kontakt - drøne ned i Ungdomshusets dødsmaskine og afreagere - tage en tur i saunaen - knokle i min have - glo huller i luften- drive den af lidt - hvorfor skal folk hele tiden have sanserne bombarderet med indtryk? Jeg kan godt forstå at folk bliver nervenedbrudte vrag. De giver aldrig sig selv fred fra sanseindtryk. Og de kunstige sanseindryk, de falske sanseindtryk fra medierne er de værste af alle. Virtual reality. Næsten virkeligheden.
Nå, aav, det var en ordentlig svada Inger. Men tag det nu ikke personligt. Jeg har og får til stadighed større og større aversion mod det. Begrænser det il debat her på informere, det er rigetligt for mig. Lidt mail og så arbejdet med at lave min flotte hjemmeside. Det er rigeligt. Mer end rigeligt. For mig. Så hyg du dig med dine madopskrifter. Det lader til at du nyder det og det er dig velundt. Men det er ikke noget for mig kære Inger. Fortsat god dag.
@Martin E. Haastrup
Nu er det jo dig der taler nedladende om det som mange mennesker har som deres eneste kontakt med omverdenen. Og det er dig der blander dig i en tråd med en opfordring fra Information om billeder af mad på Facebook. Jeg vil de blæse på om du anser Facebook for et lødigt medie, og jeg forstår ikke, hvor du ser at jeg prøver på at lokke dig til noget som helst.
Nej, jeg får ikke løn for at reklamere for Facebook, jeg er en ganske almindelig folkepensionist, som har svært ved bare at gå en tur ud og købe ind, så jeg kan få noget ordentligt mad, og som derfor har så meget tid tilovers, som jeg ikke har brug for, og derfor deler jeg den med andre som også har for meget tid.
Det personlige møde med FB-venner har jeg heller ingen intentioner om at få. Alligevel var der en FB-ven som bor i nærheden, som tilbød sin hjælp med min PC en dag hvor det hele var ved at kokse. Hun kom 2 dage i træk, uden at ville modtage en krone for hjælpen.
Jeg har altså svært ved at forstå folk, der ustandseligt skal nedgøre andre, og finder at den eneste måde at gebærde sig på er deres egen.
Jeg ved godt at Facebook er ringeagtet af ”eliten” (undskyld udtrykket) som ikke desto mindre iscenesætter sig selv og deres fancy liv dér (Se mine dampede muslinger m. chokolade, chili og kanel). Det er også ringeagtet. (Videoen, som jeg lige har set, er vist lige i øjet ;). Jeg glæder mig til at resultatet af den sociologiske og kulturelle k(l)asseinddeling.
Mest ringeagtet af alle, er dem der skriver: ”Nu regner det”. Dem kan man slå sig på lårene af grin over. Jeg har selv en FB-ven, som aldrig skriver andet end den slags små notitser. Han er meget ordblind, og i øvrigt handicappet på anden vis, men han ”synes godt om” rigtig mange opvakte og nøje udvalgte kommentarer fra mange af sine FB-venner. Af og til uploader han et billede eller en vittighed fra en af de grupper der interesserer sig for vittigheder og f.eks. Garfield. Han kan godt lide min kat.
Selv interesserer jeg mig for politik, min have/terrasse og min kat + en del andre ting. Det gode er, at på Facebook kan man selv bestemme, hvad man vil tale om og skrive om. Men jeg indrømmer at det mest er ”venner” der kommenterer, og ikke som her på Information, hvor man godt kan få et godt skænderi i gang, hvis man gør sig lidt umage ;-)