Vores sundhedstilstand afhænger i alt for høj grad af vores uddannelsesniveau og størrelsen på vores pengepung. 30-årige mænd med en lang videregående uddannelse kan forvente at blive cirka 80 år, og i 83 pct. af de år, de har tilbage, vil de være ved godt helbred. Til sammenligning kan en 30-årig mand med kort uddannelse kun forvente at blive cirka 74 år, og kun i 67 pct. af de resterende leveår vil han være ved godt helbred.
Det er et alarmerende tal. Danmark ligger på niveau med Slovakiet, Estland og Ungarn, som har haft en lige så lav vækst i middellevetiden som Danmark.
Det skyldes en lang række faktorer lige fra livsstil og vaner til håndtering af symptomer og sygdom over kommunikation, behandling og navigationen rundt i sundhedsvæsnet. Folk vælger selv, hvordan de vil leve deres liv. Men vi skal blive langt bedre til at oplyse og guide folk gennem sundhedsvæsenet og til et sundere liv.
Det her handler ikke om småkager på plejehjemmene eller om hvem, der kan komme med den sjoveste bemærkning om smøger på et værtshus. Det her er alvor. Det handler om ulighed.
Det borgerlige Danmark prædiker, at pengene skal blive i borgernes lommer. Dermed lukker de fuldstændig øjnene for, at dem, der har penge i lommerne, får en bedre behandling og lever længere end dem, der ikke er lige så velbeslåede.
Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre mere for udsatte grupper. Vi har et ansvar for at tage os af de allersvagestes sundhed. De lever med en høj risiko for både fysisk og psykisk sygdom, og derfor har vi en særlig forpligtelse til at støtte og hjælpe.
Med satspuljen for i år har regeringen igangsat flere initiativer, der skal hjælpe særligt udsatte til et – om ikke sundt – så i hvert fald lidt sundere og mindre risikofyldt liv. Blandt andet har vi sat penge af til svangreomsorg og tandpleje for særligt udsatte grupper.
Det her handler ikke blot om udsatte grupper, man kun kender fra tv-avisen, men i høj grad også om forskellen mellem advokaten og den pædagog, der passer hendes børn. Eller forskellen mellem direktøren og hans postbud.
Løsningen er omfattende, for den handler om, hvorvidt vores forebyggelsesindsats og vores sundhedsvæsen er gearet til at kommunikere med, behandle, pleje og på anden måde hjælpe mennesker med forskellige ressourcer.
Der er ingen lette løsninger, og vi ved godt, at der er tale om et langt sejt træk. Men det er et helt nødvendigt træk. Ikke kun fordi det er nødvendigt, hvis vi vil sikre, at alle i Danmark har fri og lige adgang til sundhed. Men også fordi vi økonomisk set skal sikre, at vi bruger ressourcerne til sundhed bedst muligt. Og det gør vi kun, hvis vi oprigtigt interesserer os for, om vores tiltag virker – og hvem de virker eller netop ikke virker for.
Klar social gevinst
Regeringen vil sætte mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand. Det er helt nødvendigt, hvis alle relevante parter skal forpligte sig på en indsats. Vi vil også arbejde for konkrete mål i kommunernes forebyggelsesindsats.
Når vi sætter mål for danskernes sundhedstilstand, forpligter vi også hinanden på at arbejde målrettet for at indfri disse mål. Jeg ved godt, at det kan blive svært. Men når man sætter mål, så er det, fordi man interesserer sig for, om det, man sætter i gang, virker og – ligeså vigtigt – hvem det virker for.
Regeringen har som målsætning at ligestille psykisk og fysisk sygdom. Denne målsætning har også en klar social gevinst. Den vil have stor betydning for en mere ligelig fordeling af, hvordan vi bruger ressourcerne i Danmark, så vi ikke prioriterer direktørens knæskade over kassedamens depression.
Regeringen vil også sætte som mål, at patienter med symptomer på alvorlig sygdom er udredt inden for 30 dage. Det vil betyde, at mennesker, der har svært ved at sætte ord på smerter og symptomer, men som tydeligvis er syge, ikke længere skal løbe spidsrod mellem praktiserende læge, speciallæger og sygehuse, men i stedet skal have en velkoordineret udredning, der hurtigt kan afgøre, om man er alvorligt syg. Det vil især gavne ressourcesvage patienter, der kan have svært ved at navigere rundt i sundhedsvæsnet.
Når man på engelsk siger:»Health is the real wealth«, er det ikke kun, fordi det er et sympatisk citat af Mahatma Gandhi om betydningen af sundhed. Det er også, fordi en syg befolkning også er en dyr befolkning. Og derfor mener jeg, at Danmark skal gå foran og vise, at der er både menneskelig og økonomisk fornuft i at have reel fri og lige adgang til sundhed.
Pia Olsen Dyhr er fungerende sundhedsminister/handelsminister
Mandag: KommentarTirsdag: Frie OrdOnsdag: KommentarTorsdag: KommentarFredag: Snakken gårLørdag: Intermetzo
Hvis regeringen mener det reelt så skál de gøre noget markant for de psykisk syge, der har en markant overdødelighed også når man fratrækker antallet af selvmord.
Det er gruppen der mistrives markant dårligt over en bred kam. En måde at gribe sagen an er at skabe 1 læge-center i alle byer over 30.000 indbyggere hvor alle de psykiatriske kroniske patienter kan høre til, så der udvikles en mere samlet ekspertise i trivsel og helbreds-forfatning for disse og et overblik over tid over hvad mange forskellige indtag af psykofarmika samtidigt gør ved kroppen, for realiteten er jo at mange indtager flere forskellige medicintyper samtidigt og også både stofskiftemedicin og hjertemedicin og koleterolssænkende medicin, samtidig bør der i den forbindelse oprettes motionshold som er skærmede,sålede at de psykisk syge ikke skal udstille sig og éksponere deres sårbaRhed i store grupper på et almindeligt motionscenter, hvor mange ikke magter at mande sig op til at komme .
Mon ministeren selv har skrevet artiklen ? - det er nok spindoktoren !
Ministeren kunne istedet for "advokaten" have sagt "politikeren" eller "ministeren"?
Der er jo nogle politikere og ministre , der bruger private skoler, så mon ikke også de har private sundhedsforsikringer ???
Ærværdigt princip, at der skal være lige adgang, men det løb er kørt. Dem, der har tegnebogen i orden, vil altid kunne få en bedre og ekstraordinær behandling såvel i Danmark som i udlandet.
Det gør vel heller ikke alverden, hvis blot basisydelsen for de almindeligt dødelige i Sundhedsvæsenet er i top - og det halter !
Det skyldes dog ikke i nævneværdig grad, at nogle har en privat sygeforsikring, men i langt højere grad mis-management i hospitalsvæsenet pga bl.a. stive faggrænser, manglende fleksibilitet og oldnordiske organisationsstrukturer ifølge flere med specifik forstand på de sager - tør ministeren gøre noget ved det ?
"stive faggrænser", dem er der rigtig mange gode årsager til.... også udenfor sygehusvæsenet.
det kræver selvfølgeligt at der er en ledelse der kan planlægge.
En syg befolkning også er en dyr befolkning.
Befolkningen bliver syg, fordi den bl.a. belastes af miljøgifte, men dette synes at være tabu, da man holder hånden over den forurenende industrien og af politiske årsager ikke anerkender den kronisk forgiftning.
Jeg kunne f.eks. nævne:
- dansk landbrugs årlige forurening på 360 tons kobber (og dertil 200 tons kobber, som ingen synes at vide, hvad bruges til).
- dental-industrien, som med alle midler forsøger at dække over f.eks. kviksølvets (fra amalgamet) skadelige virkninger.
- brug af medicinsk behandling med indehold af toksiske metaller. F.eks. vacciner med kviksølv eller aluminium. Kontrastmidler med tungmetallet Gadolinium. Injektionspræparater med aluminium.
Børn med psykiske symptomer behandles i større og større grad med symptomdæmpende psykofarmaka (til glæde for medicinalindustrien).
Desværre synes ingen for alvor at interessere sig for årsagen / årsagerne til disse børns symptomer eller for langtidsbivirkningerne af den anvendte behandling.
På nuværende tidspunkt udredes ingen i den danske befolkning på kompetent vis for belastning med miljøgifte på trods af, at miljøgifte giver symptomer, som er synonyme med diverse sygdomssymptomer og på trods af, at visse miljøforgiftninger f.eks. kronisk ophobet kobber-belastning / -forgiftning kan behandles.
Links:
Hvorfor de norske tandklinikassistenter ikke får anerkendt deres kviksølvforgiftning.
http://www.skup.no/Metoderapporter/2010/60-Med_NAV_i_sikste.pdf
Kritik af den ”korrupte” EU-rapport om dental amalgam.
http://www.occup-med.com/content/6/1/2/abstract
Om autistiske børn og toksiske metaller.
http://www.maedica.org/articles/2012/1/2012_Vol7%2810%29_No1_pg38-48.pdf
Når vi snakker om sundhed i det her land så er det paradoksalt nok altid når sygdommen er konstateret og skal behandles.
Det er også, fordi en syg befolkning også er en dyr befolkning.
Ah.
Det handler altså om penge og økonomi.
Så er jeg mere roligt.
Jeg troede et øjeblik at ministeren ville starte en debat om ulighed eller en anderledes fordeling af arbejdet.
Det er jo interessant som tingene griber ind i hinanden. Hvis pædagogen eller håndværkeren skal have samme behandling som politikere og direktører i sundhedsvæsnet, så risikerer vi faktisk, at de lever længere. Og længere levetid betyder, at personerne skal have pension i længere tid. Men for at de kan nå at optjene pension nok til at leve længere (eftersom vi jo godt ved, at folkepensionen er på vej ud for flertallet),
så er pædagogen og håndværkeren nødt til at arbejde mere og længere, og det bliver de slidte og syge af.
Jeg synes, der mangler lidt visionære OG praktiske mellemregninger
i ministerens gode intentioner om, at nu skal vi til at have billigere men længere liv.
Hvad med at feje for egen dør Sundhedsminister! Flertallet af Folketingets medlemmer har en kort, uafsluttet eller ingen uddannelse. Du kan da ikke påstå, at I har ringere adgang til Sundhedssystemet eller de offentlige behandlingstilbud? Man undres dog over, at I ikke selv tager sundhed mere alvorlig, men får installeret rygekabiner, fastholder retten til rygning på jeres kontorer, ikke kræver sundere mad i Snapstinget m.v. Hvor et stigende antal danskere har opdaget, at motion, sund kost og ingen rygning reducerer sygdomme og er livsforlængende giver I på ingen måde vælgerne indtrykket af, at I politikere er frontløbere. Overvægt, rygning, dårlig kost m.v. er dokumenteret livsforkortende, hvilket man ikke behøver en PhD-grad for at kunne forstå. Tag jer dog sammen i stedet for at vælte skylden over på den del af befolkningen, som ikke har tilvalgt en usund levevis. Indsatsområder bør være bedre fødevarer (differentieret moms), hvor sundere og økologiske fødevarer bliver billigere, madordninger i skoler, hospitaler, institutioner mv, hvor sund og ernæringsrigtig mad prioriteres, fokus på motion for alle aldre og reduktion af rygning og alkoholmisbrug. Endelig kunne du jo passende overveje et kvalificeret svar på, hvorfor jeg skal betale mine surt tjente penge til eksempelvis behandling af en Lars og Villy for de varige skader rygning kan have påført dem. At deres liv måtte risikere at blive kortere end gennemsnittet skyldes ikke manglende guiding til Sundhedssystemet, men alene deres selvvalgte adfærd. De er vel ikke dummere end jeg, men har konkret truffet et risikabelt valg. Ligesom den politiker, som er ligeglad med konsekvenserne af, hvad der stoppes i munden. Men det hverken kan eller vil jeg føle ansvar eller skyld for.
Henrik Vad
Din holdning til dine medmenensker ville gøre at vi nedlægger det, altså samfundet.
Brian Pedersen - kan man ikke argumentere med kvalificerede holdninger, kan man altid gå efter manden med et nedladende udsagn. Så lukkes enhver dialog. Jeg argumenterer ikke for mindre behandling, men for forebyggelse gennem atteaktive tilbud. Derudover må vi også konstatere, at der desværre er en befolkningsgruppe, som er uden for pædagogisk rækkevidde (hvor nogle politikere også er repræsenteret), hvis der som foreslået skal anvendes udgiftet til at ændre adfærd mv. Dette er prøvet uden succes gennem mange år og et spild af vi skatteyderes penge. På et tidspunkt må vi også forlange at den enkelte tager ansvar for sit helbred. At nogle har valgt at ryge eller spise meget usundt skal jeg ikke gøre mig til herre over. Men det kan jo få den negative konsekvens, at det ikke kan behandles uanset hvad der allerede i dag tilbydes af muligheder i både det offentlige og private behandlingssystem. Og dette vil flere midler desværre ikke ændre på.
Henrik Vad
du skal da ikke bestemme hvordan jeg skal leve eller jeg hvordan du skal leve.
jeg betyaler skat, og hvis du bliver syg får du hjælp, der kunne jeg ikke drømme om at anfægte din livsstil, ej heller selvom jeg ikke ryger, drikker, spiser usundt eller andet.
Hvis du blot forsøger at læse hvad jeg skriver er vi ikke uenige.
Henrik Vad
****Endelig kunne du jo passende overveje et kvalificeret svar på, hvorfor jeg skal betale mine surt tjente penge til eksempelvis behandling af en Lars og Villy for de varige skader rygning kan have påført dem. At deres liv måtte risikere at blive kortere end gennemsnittet skyldes ikke manglende guiding til Sundhedssystemet, men alene deres selvvalgte adfærd. *****
det her er jeg dybt uenig i.
Henrik Vad
Jeg er heller ik enig i at en politiker skal leve efter en eller anden sundhedsregel/norm/frontløber rent helsemæssigt, men det er en god ide for en politiker at handle ud fra hvad de siger rent politisk, men ikke privat.
men meget af det andet du skriver er jeg enig i.
Der er ingen i det danske land, der ikke er klar over, at det usundt at ryge, usundt at drikke, usundt at spise fed mad, at det er nødvendigt at motionere, spise varieret, dyrke beskyttet sex, passe sin sengetid, gå regelmæssigt til lægen og være opmærksom på ændringer i ens fysiske tilstand.
Det er bare ikke alle, der har lyst til at leve efter de deviser. At det er de mest veluddannede der har fanget den kommer ikke bag på mig, da det jo blot viser at det er de dummeste, der ikke er interesseret i deres egen sundhed, mens de mest ambitiøse, initiativrige og intelligente ser det anderledes.
Jeg tror bare det er svært at råbe dumme mennesker op, idet de ofte har en fantastisk evne til at mene andre ikke ved hvad de taler om. Diverse sundhedskampagner om mangt og meget til trods.
Til alle der bliver sure/stødt/fornærmet over ord som "dum" og "klog": Erstat dem med lavt uddannet og højt uddannet, hvis det pleaser den indre politiske korrekthed.
Den nye regering snakker og snakker. Men det koster selvfølgelig heller ikke noget...
Formyndersamfundet
Tænk!
Det kunne være rart at høre almindelige menneskers ryst en gang imellem. Vi ser og hører ofte bedrevidende politikeres syn på tingende set fra et helikopterperspektiv. Det er ofte den samme sang der synges om, at hvis folk er ledige, og endnu værre tilhørende de mest udsatte grupper, så er de helt sikkert også psykisk syge og hvis de ikke er det, så bliver de det sikkert efter en måneds ledighed.
Der er kommet en uhyggelig dyneløfter mentalitet, en uhyggelig trang fra myndighedernes side til at ville regulere adfærd og kunne bestemme over borgerne, i særdeleshed de mest udsatte, da de er dyre for samfundet på grund af deres dårlige livsstil.
Der er kommuner der har forsøgt at tvangsmedicinerer borgere, uden held heldigvis, men det er måske bare et spørgsmål om tid før man giver sig selv den mulighed, eller tager sig den med magt.
Man tænker driftsøkonomisk når det handler om mennesker og kalder folk dårlige liv, hvad der ofte diskvalificerer dem til dyre operationer.
Man siger at det er dyrt for samfundet når folk har en dårlig livsstil. Betyder det så at man påtænker at regulere yderligere og fratage folk endnu flere af deres i forvejen indskrænkede rettigheder ved at regulere på deres adfærd med magt.
Unge mennesker, børn i skoler, børn i børnehaver, siger de et forkert ord, eller er de lidt for støjende, så kaster man sig over dem og giver dem diagnosen damp og idømmer dem livslang medicinering.
Hvem har mon mest gavn af det, ikke dem det går ud over, men det har dem der sælger medicin, sjovt nok er det også medicinalfirmaerne der har haft de højeste aktiestigninger, selv under finanskrisen. De store medicinalfirmaer er meget interesseret i at afprøve medicin på folk og omgå det langsommelige kontrolsystem, det betyder at man finder andre veje, de eneste der ikke bliver spurgt er,
Gæt en gang,
De dårligst stillede som bare igen og igen bliver frataget flere og flere helt fundamentale rettigheder og må finde sig i, at man bare konstant taler hen over hovederne på dem, kalder dem dårlige liv eller det der er værre.
Folk på førtidspension som dårligt kan gå, kan ikke opereres, det er de for dårlige liv til, men de kan godt sendes i arbejde sjovt nok.
Jojo, man vil så meget... men der er ikke, og kommer ikke lighed for hverken sundhed eller loven.
Pædagogen har jo ikke råd til advokaten ved en retssag, og de dygtige læger er flyttet over på privathospitalet til sundhedsforsikringer og offentlige midler oveni såfremt advokaten skulle blive syg. Det er enten universielle ydelser, eller slet ingen - der kan ikke være noget mellem, fordi det bliver det ringeste tilbud, til de fleste.
P.s: Jeg er ganske træt af retorikken om 'de svage'. Det er ikke et spørgsmål om karakter, eller en eller anden svaghed, men som oftest sygdom og ulykker.
Udredning på en måde, det vil jeg se før jeg tror det og det er noget populistisk ævl.
Jeg har været under udredning i to år og ni måneder, og uden at nogen har kunnet stille en diagnose, på et år gik jeg fra 76 kg til 50 kg og jeg har ikke tal på de undersøgelser jeg har været til i den tid. men det er omkring 1 hver 14 dag måske lidt mere end det.
Men det er kun en måned siden jeg fik den endelige dom, nemlig svær stress, PTSD og udbrændthed.
Jeg vil gerne se det lægeteam der kan gennemskue komplekse symptomer der pege i flere retninger, udrede mig på en måned. Og jeg er meget alvorligt syg at miste mellem 50 og 70% af ens muskelmasse er alvorligt og når det forhøjede stressniveau øge hvilepulsen til 120, så er hele kroppens organer under enorm belastning og hjerte, hjerne og nyrer er de organer der har størst sandsynlighed for at bryde sammen, hjertestop, hjerneblødninger og binyre kollaps ligger indlysende lige for:
Men jeg vil se frem til den koordinerede indsats der sikrer behandling, genoptræning og en tilbagevenden til arbejdsmarkedet ;-)
http://etsygtsamfund.dk/index.php/lovgivning/sygedagpenge/giv-mig-en-dia...
en måde, = en måned
Er der andre end politikere, der går op i en statistisk fremstilling af 'levealder'? I så lille en befolkning som den danske skal der ikke mange sjæle til at rykke procenterne, det er der en beklagelig tendens til at glemme.
Politikerne har fået en kedeig tendens til at ville styre befolkningen, fremfor at repræsentere befolkningen i politiske spørgsmål.
Sundhedsvæsen ? Det burde retteligt kaldes sygdomsvæsenet.
Og et sundhedsvæsen er retteligt en sundhedsbevidsthed udøvet både af os mennesker og af Pia Olsen Dyhr og de 179 andre
Jo mindre sygdomsvæsen, jo bedre er sundheden !
Mistrivsel.
1,5 mil. Dansker har psykiske problemer, børnene bliver diagnosticeret og får piller som aldrig før, drengene dropper uddannelsessystemet, pigerne snitter sig, mænd og kvinder lever vær for sig og ungerne vokser op i splittede familier.
Danskerne mistrives, det kan ingen hurtig udredning i sundhedsvæsnet gøre noget som helst ved.
Problemerne har fået lov at vokse sig store over en 30årig periode, tal og undersøgelser har gentagende påpeget at der var noget helt galt og Danskerne har sagt det højt, men intet er blevet gjort. Udover flere regler og mere pres, de unge skal nu endnu hurtigere gennem uddannelsessystemet, så de kan blive en økonomisk resurse og det samme gælder for resten af befolkningen.
Mennesker er i første omgang, en menneskelig resurse, hvilket brudte være logik for selv den mindst begavede. Når man reducere mennesker til funktioner, reducere man også deres selvfølelse og når man derudover presser dem, brænder de deres lys i begge ender, resultatet ser vi, mistrivsel.
Når man endnu ikke er kommet ud over den økonomiske tænkning på dette område, vil intet tiltag gøre andet end at sprede mere mistrivsel.
Og de klogeste i denne situation, er nok drengene som dropper systemet, for det er sygt og spreder sygdom i befolkningen og det kan kun en tåbe kæmpe for.
Og meget taler for, at en forandring først opstår ved sammenbruddet af det eksisterende.
Hvad med at begynde at tage ansvar for eget liv og ikke mindst egne børns liv.
Det er jo ikke ligefrem raketvidenskab at leve "sundt".
Men det er selvfølgelig nemmere at give alle andre ikke mindst samfundet skylden istedet for at kigge i spejlet, droppe smøgerne, den fede og hoppe på en cykel.
Blogindlægget er endnu et eksempel på det røde vugge til grav samfund som fratager borgerne etvhert ansvar for eget liv
Var der ikke noget med, at det kom frem for ikke længe siden, at en decideret strategi havde været lagt for at opløse familiestrukturen for at gøre folk mere interesserede i at virke på arbejdsmarkedet? Det er måske det mest syge, man har hørt om.
Peter Hansen
Det har jeg ikke hørt eller læst noget om, men familiestrukturen er i opløsning og en behovs forskydelse på det område kunne sagtens være arbejdsmarked, blot med et elendigt personligt ståsted, hvilket jo igen er at brænde lyset i begge ender.