Klumme

Magt og kærlighed

To størrelser der hænger uløseligt sammen. Det er ikke altid nemt for mandlige svæklinge – men måske er der hjælp at hente hos Caroline Wozniacki og Jean-Luc Mélenchon
Debat
20. april 2012

Jeg flettede engang fingre med en ung kvinde, der havde succes. Hun gav koncerter for mange tusind mennesker og optrådte i reklamefilm og rejste verden rundt og skrev autografer og mødte andre berømtheder. Jeg ved ikke, hvor mange penge hun havde, men da hun besluttede sig for at investere i en ny bolig, spurgte jeg hende – vi sad i hendes sofa og kiggede på den ene mere overdådige herskabslejlighed efter den anden – hvad budgettet var. Det var ikke et tema, svarede hun.

Jeg syntes, hun var meget sej og meget smuk, og jeg legede lidt med tanken om, hvordan det ville være at blive kæreste med hende sådan rigtigt. Det ville være svært, nåede jeg frem til. Jeg så for mig, at vi sad i køkkenet i min toværelses lejlighed hjemme på Nørrebro, mens min svenske sambo vimsede omkring os og lavede grød og snakkede skånsk, indtil jeg foreslog, at vi gik ind på »mit værelse«, hvor vi kunne skrue op for musikken og være i fred. Jeg så for mig, at vi nok ville hænge ud hjemme hos hende.

Jeg så for mig min underbetalte freelancetilværelse som skribent for diverse perifere publikationer, jeg så hendes kometkarriere, hendes åbenlyse talent, arbejdsmoral, ambitionsniveau, kunstneriske evner, og jeg konstaterede, at jeg ikke på nogen parametre kunne måle mig med hende.

Jeg tænkte på ferier: Ville jeg have råd til det, hun havde lyst til? Ville jeg lade hende betale for luksussuiten? Og hvad så når mørket faldt på, hvem var så chefen, hvem førte an under dynerne, skulle magtbalancen så pludselig kunne vendes om? Hun var tilmed et år ældre end mig, og jeg havde overarme af spaghetti, men helt fri var ingen af os vel for den heteroseksuelle parringslegs konventionelle rollefordeling: lidt erotiseret passivitet til dig, en smule maskulin dominans og besiddelse til mig, så kører vi. Forstillelsen ville være svær at ignorere.

Jeg så statistikker, der viste, at højtuddannede kvinder med styr på karriere og privatøkonomi har sværest ved at finde en partner. Efterfulgt at mænd i den modsatte ende af skalaen, dem med lav indtægt.

Jeg hørte en 180 cm høj veninde brokke sig over sin højde, fordi den eliminerede halvdelen af alle mænd som potentielle kærester – hun kunne ikke se sig selv hånd i hånd med en undermåler. Jeg tænkte på alle de mænd, jeg kender, der er under 175 cm, og alle de kvinder, jeg kender, der er over, og at de sjovt nok aldrig bliver kærester med hinanden.

Jeg læste en bog af den franske antropolog Michel Bozon, der skrev om konsekvenserne af at danne par på tværs af de konventionelle kønshierarkier:

»At acceptere en omvending af de ydre træk, er ensbetydende med at give det indtryk, at det er kvinden, der dominerer, hvilket (paradoksalt) nedgør hende socialt; hun føler sig degraderet sammen med en degraderet mand,« skrev han, hvilket nu får mig til at tænke på store, stærke Caroline Wozniacki og hendes lille golfkæreste, Rory McIllroy.

»Åh, Caro, du må ikke tage den slags hæle på, når du er sammen med din kæreste. Det er ondt,« lød det fra Sports Illustrateds tennisskribent, da kendisparret blev fotograferet side om side for nylig.

Måske er det meget godt, Wozniacki siden hen er gledet lidt ned af ranglisten, mens han har indtaget førstepladsen.

Hey, der er præsidentvalg i Frankrig på søndag. En hidtil ukendt blondine, Victoire Passage, har sat gang i løjerne med en viral succeshistorie af en musikvideo, der spiller på den populære venstrefløjskandidat Jean-Luc Mélenchons motto, prendre le pouvoir, tag magten. Iklædt en diminutiv »I ’hjerte’ J.L.M.«-undertrøje ligger en forelsket Passage i sin seng omgivet af puder, plakater og billeder af den 60-årige politiker. Hun tvinger tilmed sin kæreste til at bære en maske med Mélenchons ansigt, mens hun længselsfuldt synger »Prends le pouvoir sur moi«, tag magten over mig, Jean-Luc Mélenchon, »I dag er jeg din Bastille« og, i en karikeret udpensling af sin egen underordning, »Jeg har ikke læst dit program, men jeg kan lide dit flow«. Den ligger på youtube. Det er god lir.

Nå, men jeg besluttede mig trods alt for, at jeg gerne ville være rigtig kæreste med hende den succesrige. Normerne måtte jeg kunne sætte mig ud over. Kærligheden skulle sejre. Alligevel blev det ikke til noget. Hun ville af en eller anden grund ikke have mig.

 

Ugens personlige klummer: Mandag: Derudefra Tirsdag: Kampzoner Onsdag: I medierne Torsdag: I kulturen Fredag: 10’erne Lørdag: Borgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Der kan man bare se.

Inger Sundsvald

Kan man nu forstå det - efter så velovervejet en beslutning?

Marianne Mandoe

Måske blev hun bare træt af at vente på den "to skridt frem, et tilbage".beslutningsprocess det åbenbart har været at bestemme sig for om manden ville være kæreste med en hvor der var gensidig tiltrækning....

Inger Sundsvald

Måske var der ikke gensidig tiltrækning, men bare gusten beregning. Den slags mærker en kvinde da. Men jeg fatter altså ikke at man kan sidde og veje for og imod og så endelig beslutte sig, som hvis man lavede en kalkule på om man havde råd til en lidt for dyr bil.

Steffen Gliese

Åh, hvor er man dog forskånet for meget som bøsse.

Inger Sundsvald

Den var godt nok tyk, Peter ;-)

Inger Sundsvald

Jeg kommer til at tænke på den reklame Danmark fik anledning af en dansk selverklæret bonderøvs optræden hos et internationalt IT-firma, skrevet af en mand:

”Hvis det var sådan jeg følte i løbet af en 50 minutters snak, hvor omfattende er det så ikke for folk, der oplever det dag ud og dag ind? F.eks. kvinder, hvis ønsker og behov ignoreres eller LGBT-personer, der bor i et heteronormativt samfund.
Jeg kan ikke på nogen måde foregive, at jeg kan forholde sig til, hvordan de føler. Men jeg kan sige, at jeg forstår det lidt bedre nu.”
http://kriswager.blogspot.com/2011/10/reversed-roles.html

Jeg kan oplyse, at det er meget omfattende for en kvinde, og at det kræver rigtig meget, at beholde den gode opfattelse af mænd man har, og ikke forfalde til at generalisere mandekønnet ned i Helvede.

Inger Sundsvald

Dell and Sexism:
http://adventuresandjapes.wordpress.com/2012/04/17/dell-and-sexism/

Og det foregår i det offentlige rum i tv og medier dag ud og dag ind. Det kan ikke undgå at påvirke en smule.

Thomas Frovin Jensen

Se det i øjnene...du var ikke fotogen nok...

Jeg forstår godt at kæresten ikke gad ham. Der er ingen sex appeal i mindreværdskomplekser!

Tænk hvis han nu havde ræsonneret: "den fantastiske kvinde valgte MIG - ergo er jeg cool!"