Læsetid 3 min.

Moderskab er en forbrydelse

Det lærer kulturens hysteriske fokus på mødre og møgunger os igen og igen. Men måske er ophøjelsen af moderskab den virkelige motherfucker?
27. april 2012

Jeg er ikke mor. Jeg har én, hun er rar og fra Thy, hun er meget højere end mig, og hun kalder mig ’Truns’. Vi er ikke sludreveninder, og vi nusser ikke. Navlestrengen mellem Højbjerg og København er sakset over. Men når livet konspirerer imod mig & Min Glødende Navle, så ’trunser’ Mor mig. Så bliver jeg Datter, en voksen tumling, som Mor putter under sin lune vinge af ord. Hun underskriver sig, sarkastisk og hjerteligt højstemt, ’Mama’ eller ’Amma’ eller ’Mother’ eller ’Moder’ på e-mails om haven og katten (der flyttede). Moder performer sin rolle selvbevidst og kærligt. Hun synes sikkert, det er kun rimeligt, at jeg kan være pisseirriterende, selvoptaget og forkælet. Og det ved jeg godt selv, og hun ved nok også, at jeg ved det. Men jeg mærker det ikke, når jeg plutter rundt i modersovs. Rollespillet gennemføres med kærlighedens evne til belejlig fortielse og fortrængning.

Sådan et billede på moderskab er utidigt og nærmest suspekt, virker det til, i en tid, hvor vi bombarderes med billeder af traumatiserende og traumatiserede mødre: fra tabertainment-seriernes udstilling af underskuds- og egomødre (De unge mødre, Mig og min mor, Pernille fra Paradise Hotel med en toårig datter derhjemme) til den desperate tumlingetvillinge-mor, Amira, i DR2s videodagsbogs-kvindeportrætter, Sex, kaos og bekendelser. Amira går i sekulær bekendelse i familien Danmarks tv-boks med en åbenlys erkendelse: at hun det meste af tiden er pissetræt af sine søde, små, yoghurtsavlende, snottudende, dræbende kedsommeligt nonverbale døtre. Naturligvis. At hun ikke føler sig som et fuldkomment menneske med to skideunger rendende omkring benene: »Jeg savner mig selv,« siger hun livstræt. »Jeg kan mærke, at jeg savner at være den, jeg var engang.«

’Moder’ er ikke en altopfyldende rolle. Det burde give sig selv. Alligevel modtages tilståelsen som en revolutionerende befrielse. Som en katarsis for alle kvinder i en kultur, der dyrker det modsatte.

Hermed bliver skurken den anden slags mor: ’Speltmoder’. Hende, der definerer den monstrøse standard. Kvinden, der tager hjemmebag med til forældremøderne. Hende, der smører kernesunde madpakker til poderne, hendes yndige ’prestigeprojekter’, som får trendy hjemmestrik på. Det er den slags mødre, vi nyder at slå på. De får smæk i satirer som P1’s hedengangne I Hegnet, hvor de parodieres som utåleligt anale hystader. De gøres til manifestationen af et hysterisk overdrev af en alt for krævende moderkultur. De bliver selvforventningernes onde spejlbillede.

Uanset om det er skidt, slidt eller for meget, så fremstilles moderskab som en alarmerende trussel for børn og mænd, mødre selv og samfundet som sådan. Siden Barnet pædagogisk fik ret til barndom (tak til Rousseau) og senere tildeltes en egen, særlig psykologi i udvikling (tak til Freud), er den traumatiserende mor blevet en nøgle til alt det, der kan gå galt: Norman Bates’ overjegsmor i Psycho. Ballerinaens incestuøst omklamrende mor i Black Swan. Moderskab er, lærer vi igen og igen, en forbrydelse, der allerede er begået eller lurer om hjørnet. Lynne Ramsays aktuelle film, Hvad med Kevin?, udfolder det grundlæggende problem i dets ekstrem: Eva (urmoderligt symbolsk), spillet af tveæggede Tilda Swinton, kan ikke lide sin søn, Kevin. Hun er fanget i et modermareridt: I filmens (og altså hendes) blik er Kevin et horrorparodisk billede på et ondt barn, et manipulerende afkom med et djævelsk smil. Som klam teenager begår det forsømte barns arketypiske excesser (ingen spoiler) et skrækkeligt stunt, der skaber overskrifter. Og som får byens andre mødre til at bebrejde Eva, til at overfalde hende, til i supermarkedet at smadre en bakke med hendes æg (symbolsk u-moderliggørende).

Deres reaktioner fremstilles lige så overdrevne og absurde som barnets ondskab og Evas selvhad. Faktisk er de værre. For det er samfundets urimelige bebrejdelse af moderskab, der er filmens sande mormareridt. Moderskab er blevet en umulig, hysterisk hovedrolle i vores kulturelle selvforståelse og -bebrejdelse. Og vel skal en mor tage rollen som Moder på sig. Men det ville være befriende, hvis den rolle ikke blev betragtet som nøglen til alt ondt og destruktivt. Der er så uendeligt mange andre synder at begå mod menneskeheden end at ’spelte’, over-’trunse’ eller afsky (med måde) sine navlebørn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Sensationslysten sprogbrug der skal drage læseren til en teenagers brok.

Der må være andre der kan gribe moderskabet lidt mere kvalificeret an.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Maya Nielsen

Nej det er noget sludder, måden det I virkeligheden hænger sammen på er át moderrollen I den grad er nedprioriteret I form af den mangeårige træning. Kvinder før I tidne fik INDEN de fik børn gennem hjælpen derhjemme med børnepasningen og spædbarnspleje.
Gennem millioner af år har naturen også skabt hensigtmæssige kønsforskelle også I psyken ,så kvinder I højere grad havde tendens til indad-reageren. Frem for udadreageren med aggresion og vold.
Deter Jo indlysende en fordel for de helt spædebørn, nu ses mænd Der passer de helt små børn også át begynde át udvikle depressioner I højere grad, og det SKYLDES vel også til dels át det ER en stor opgave og dejlig men også meget frustrerende opgave med behovs-tilsidesættelser hos FORÆLDRENE og samtidigt også en opgave Der kræver át frustrationer skál kunne tilbageholdes I stor stil og naturligtvis ikke må komme ud som aggresioner.
Et ANDET aspekt Der også gælder for mennesker vel såvel som abe-studier godtgør det , ER át har man selv haft en dårlig mor, ser det ud som om man ikke selv så let evner át være. Tilstrækkelig empatisk og nursende, så Der ligger også I høj grad en førbevidst prægning I det át være den opyimale moder.Altså en indgraveret evne til spejling fra ens egen meget tidlige prægning af samspillet med ens egen mor....

så fra mig drop den Der nedgøren af moderrollen , måske er Der en årsag til át så fandens mánge unge cutter Sig og har psykiske problemer I Dk.

Brugerbillede for Maya Nielsen

Nutidens Nye udfordring er Åmanden" sim mor,manden pligt til át være mor på lioge fod Eller manden vil være mor istedet for kvinden Eller helt kommunistiks :MANDEN SKÁL VÆRE MOR SOM KVINDEN.

ELLER samfundets ALLE skál arbejde, át have tid til moderskabet er en luksus vi ikke vil TILLADE, Eller børn skál outsources til masse-pasning så samfundet ikke skál betale for meget ,I hvert fald ikke før børnene ender på psyk.....

Brugerbillede for Marianne Mandoe
Marianne Mandoe

@ Maya

Hvorfor læne sig op ad den biologiske determinisme?
Der er nogle kvinder der ikke kan med børn, ganske som der er nogle mænd der er langt bedre mødre end de fleste mødre er.
Der er intet entydigt, og empiri viser at får mænd muligheden så har de lige så stærke "yngel-pleje"-instinkter som kvinder har.

KONSTRUKTIONEN er at et barns opførsel og succes er hængt op på MODERENS evner. Også selv om der oftest er mindst to til at opfostre barnet.
Det er der den går galt i skoven, fordi man også på det plan nærmest udelukker faderen af rent sociale årsager.

"Dårlig Far" møder man jo nærmest kun når der er mishandling inde i billedet.
Til gengæld får fædrene meget lidt anderkendelse når det går godt.
Altså er de i opfattelsen af barnets opvækst blevet skrevet ud.

Brugerbillede for Maya Nielsen

Ja det har du ret I men den biologiske forberedthed er mere udbredt end variationerne fra det gennemsnitlige og Jo jeg er overbevist og mennesket er ikke født som en tabula rasa snarere er kvinder oftest født og programeret som en tabula Rosa :-)

og Jo Der er en del på begge sider Der ikke egner Sig tiå nursing og evindelige gentagelser... Og som ikke kán kapere langvarig gråd på værdig og afbalanceret. Vis...

Brugerbillede for Ole Falstoft

Biologiske forklaringer er ikke nødvendigvis deterministiske eller entydige. Det er en nærmest Pavlovs refleks hos nogle at råbe 'determinisme' hvis det antydes at det er biologiske faktorer i spil.
F.eks. mht. moderskabet.
Biologisk set slet ikke så entydig en rolle.
Moderrollen er at sikre barnet overlevelse, ja men ikke på bekostning af moderens evne til senere at sætte flere børn i verdnen eller tage sig af hendes andre børn. D.v.s. den har sine naturlige begrænsninger.
Konflikter mellem barn og mor har m.a.o. en bioligisk side. For barnet gælder det om at få moderen til at investerer maximalt - barnet er 'sig selv nærmest' men for moderen tæller alle hendes børn lige.
Resultat?: Barn - mor konflikter

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen

Endelig en side 2 trolling-klumme, der ikke får mig til at skære tænder. Men den får jo tydeligvis andre til at skære tænder, så succesfuld troll er succesfuld... :-P

Og jeg er i øvrigt enig med KHY fra en ende af.

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

Brama : `Du er den oprindelige ånd, den natur, som lyksaligheden udgår fra; du er naturens inderste væsen og himlens klare lys, som giver indsigt og bryder det frygtelige kredsløb af genfødslers selv-hypnose, og du er den ene, der for al tid indhyller universet i dit eget store mørke.

Åndeligt er hun den oprindelige helhed; det selvforsynende og selvtilstrækklige; Jomfruen, som føder lyset parrer sig med og føder dag, hun er moder for al visdom, for selvbeherskelse og indfrielse gennem indsigt og omdannelse, hun er `den, der fører os ud hinsides mørket og trældommen `og som visdomen- er hun den, der gennemfører menneskets omdanelse fra det mest elementærew stade til det højeste.

Alteret for de underjordiske guder, er navneord for kvindens kønslæber. Eschara.

Hun er ikke længere ,,Moderen,, men blot et led i kæden, hun styrter ned fra de tidløse idolers himmel..

,,Du slidse i det hvide kød;
som livet mig som søster bød,
så rosa som et morgenskær,
men mere våd og mere nær,
end nogen dugfrisk morgens fred,
Du indgang til min evighed1..

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

Kirkefædrene.
Augustin. Vi er født mellem pis og lort.

Boetheus : kvinden er et tempel bygget ovenpå en kloak.

Brugerbillede for Anonym

Maya jeg er forbavsende enig med dig og fra min side ser sådan her ud:

Beskytteren
Vi regner høns for at være dumme dyr og gæs for også at være det, men hvis man ser en flok høns gå rundt og gøre det høns nu gør, opdager man at hane er flokkens beskytter, den holder vagt og giver signal hvis noget truer flokken, resten af flokken koncentrer sig om at finde føde.
Det samme ser man hos gæs, når de lander på en eng for at spise, hele flokken gå rundt og spiser og et eller andet sted, på en lille forhøjning står der en gase og holder vagt.
Hos os mennesker, er det samme tilfældet, og det er især tydeligt på et skib, der er altid én på broen som holder vagt og resten af besætningen gør det en skibsbesætning nu gør.

Den anden beskytter.
Den anden beskytter i hønseflokken er hønen, den passer kyllingerne, hos gæssene er det samme.
Der er altså en ydre og en indre beskytter i flokken, meget praktisk for når hanen skal holde øje med de ydre ting bliver dens måde at håndter indre konflikter ret militant, det skal gå stærkt, da dens primære opgave er de ydre rammer og derfor tager hønen også den indre beskytterrolle….rolle fordelingen er jo noget natur betinget.
På skibet er den indre beskytter kokken, som sørger for at alle har mad i maven og som i fule flokkene er kaptejnens måde at løse indre konflikter ret militant, han har andre opgaver.

I menneskelige gruppesammenhænge ser man tydeligt den indre og den ydre beskytter, de popper simpelthen op og indtager disse vigtige nøglefunktioner og gruppen fungerer. Mangler beskytterne bliver gruppen dysfunktionel og falder i værste fald fra hinanden.
Af en eller anden grund er menneskeflokken blevet dysfunktionel, rødstrømperne og sidenhen feministerne har underkendt værdien af den indre beskytter og søgt anderkendelse som den ydre beskytter. Ofte når feminister udtaler sig, kommer det fra en slags offer rolle og hun er offer, men ikke offer for dumme mænd, men offer for sin egen dumhed, hun underkendte selv værdien af sit eget ståsted og forsøger stadig at bemægtige sig en andens ståsted, i stedet for at vende hjem til sig selv og anderkende værdien af den indre beskytter. Rollerne er noget natur bestemt.

Fra gruppesammenhænge har jeg observeret det samme gang på gang, der er altid en i gruppen som holder de ydre rammer og andre i gruppen som tager sig af de indre rammer, i dynamiske grupper skifter det og når en er færdig med at tage sig af indre rammer, stiller vedkommende sig til rådighed for de ydre rammer, og den der før havde de ydre rammer, tager sig nu af de indre rammer hvis det er påkrævet eller deler opgaven med de ydre rammer, det kan skifte med meget korte intervaller, og nogle mennesker er mere det ene eller det andet.

Dynamikken er her det springende punkt, den har et live som kan være meget svært at gennemskue og egentlig er det også underordnet så længe man tillader den, men vil man styre den eller kontrollere den bliver gruppen dysfunktionel og i værste fald, falder den fra hinanden.
Og jeg tænker, at når høns og gæs kan finde ud af det, så lykkedes det nok også for mennesker uanset om de slipper hoved og følger dynamikken, eller de bliver beviste nok og gennemskuer dynamikkens eksistens, resultatet bliver det samme uanset om man går kroppens vej eller hoveders.

Dynamikken er boss……..

Og vil man ikke følge den, bliver man en sur gammel mand som både skal varetage de ydre og indre rammer alen eller en muggen kælling som også skal varetage både de indre og ydre ramme alene, eller de lever i dysfunktionelle sammenhænge.
(Med de ydre rammer mener jeg gruppens overordnet velbefindende og med de indre mener jeg de små ting inde i selve gruppen)(gruppen er her mest tænkt som familien)

Og for afslutningsvis, at kommentere lidt på artiklen:
Både den indre og den ydre beskytter har skygge sider, som de vær især har brug for at få øje på og som jeg før har skrevet, så mangler vi bogen ”kvinde kend din skygge”,…..men det er egentlig et sundheds tegn, at vi nu beskæftiger os så meget med ”mor” alle terapeutiske processer starter med at ”far” er et svin og går vider til at der var vist nok var ”mor” der var svinet, derfra bliver der så ryddet op og ting sat på de rigtige pladser.

Nu har ”far” været svinet i ca. 45-50 år og jeg håber det går lidt stærkere med ”mor”, men det er langt fra sikkert, men bogen ”kvinde kend din skygge” ville med sikkerhed sætte lidt skub i processen.

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

`` Måske er en kusse, selv om den lugter lidt, et af de bedste symboler på forbindelsen mellem alle ting.
At komme ind, i livet ved hjælp af en vagina er en lige så god måde som enhver anden.
Hvis man kommer langt nok ind, bliver der længe nok,
finder man det man søger.
Man må gå ind med hjerte og sind-og aflevere ejendele udenfor. Henry Miller.

Brugerbillede for Maria Guldager
Maria Guldager

Som jeg netop har skrevet på min fb ved link til artiklen her, så rammer forfatteren kernen; det umulige i moderskabets behovstilfredsstillelse af alle røster. Sprød tiltrængt læsning, også endda fra en der ikke selv har børn.
Som mor kunne jeg dog aldrig finde på at kalde det vi ser i 'de unge mødre' eller 'mig og min mor' noget nedsættende (traumatiserede er vel ikke nedsættende, men bare subjektivt beskrivende, mens ordet 'traumatiserende' må henvise til en mor der direkte udsætter sit barn andet end det bedste hun har, og det kan jeg ikke genkende fra de programmer der henvises til), for jeg har stor respekt for hvor forskellige opvækst-vilkår alle har - og har haft.
-Og jeg bliver aldeles indigneret når jeg ser en ung mor få frataget sit barn (som det skete i et afsnit af de unge mødre fornylig) selvom den unge mor virkelig er engageret i moderskabet. Det gavner ikke den kamp det også måtte være for den pågældende mor og ej heller for alle andre mødre, der ikke finder det supernemt, at vi i den offentlige debat biased disher sådan en mor - og ikke interesserer os sagligt fordomsfrit for historien bag. Nej, hvis moderen har behov for hjælp skal der en form for hjælp i hjemmet til, men da virkelig kun i de tilfælde hvor moderen slet ikke kan eller slet ikke vil sit barn skal det "fjernes" fra hende. Faktisk undrer det mig, at dette ikke har skabt røre på nogle af disse begavede sider..................
Men det var et sidespor. Nu skal der bages speltboller til i morgen, og I lukker bare !!;-)

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen

@ jens bruus:

Det er også pokker med de kvinder, som ikke vil erkende at det er godt, rigtigt og naturligt (TM) at mændene har magten, pengene og æren, for vi gør jo det altsammen for de yndige små børnenussende, småkagebagende kvinders skyld, for at beskytte, ære og tjene dem, så hvorfor vil de ikke bare holde kæft og være taknemmelige?

(Sarkasme kan forekomme i ovenstående)

Brugerbillede for Morten Kjeldgaard
Morten Kjeldgaard

1860-1910. Der er brug for mændene i industriproduktionen. Almuen flyttes fra deres urgamle liv på landet, til lejekaserne i byerne. Masserne belønnes med frihed... for mænd.

1960'erne. Der er nu brug for kvinderne i industriproduktionen. Forestillingen om at kvinden og moderen hører til i hjemmet brydes ned. Masserne belønnes med rigelige materielle -- industrielle -- goder.

2010'erne. Der er brug for kvindernes fulde opmærksomhed, kreativt, intellektuelt, omsorgsmæssigt, i det postindustrielle videnssamfund. Forestillingen om kvinden som moder kommer i vejen og brydes ned.

Produktionen vil have dig, din opmærksomhed og din tid. Al din tid.

Brugerbillede for Anonym

Troels Ken Pedersen

Nej, Troels det er pokkers med de mennesker som tillægger magten, pengene og ære/ status, den største værdi

De er døve for værdien af deres egen værd og alt for nænne at trække rundt i manegen.

Fortæl dem at der er status i nye køkkener og de sender deres børn i institutioner og knokler livet af sig selv, for at sætte et nyt køkken ind, fortelt dem at der er status i stor bil og de knokler livet af sig selv for at købe stor biler, fortæl dem at der er status i phd. og de læser til de segner, listen er uendelig.......

Og selv er de kommet længere væk fra deres eget værd.

Så magten, pengene og ære/ status, må du godt beholde, nu finder jeg min indre beskytter frem og lapper katten sammen, den har fået klø i nat og jeg var der ikke til at passe på den....

Brugerbillede for Jens Lindgaard
Jens Lindgaard

Tja hvis man krampagtigt skal fastholde ideen om at mennesket er dumpet ned fra himlen er man vel tvunget til at afvise 4 millioner års evolution.

Brugerbillede for Jens Lindgaard
Jens Lindgaard

Det var da godt Breivik' mor og far endelig tog fri fra arbejde og ku reagere på hans råb om opmærksomhed men mon ikke også de bliver kompenseret - når deres barn blev sygt ..... af neglegt.

Brugerbillede for Inga Steen-Jensen
Inga Steen-Jensen

Jeg besluttede som barn i 50'erne at jeg ikke ville have et liv som min (hjemmegående) mor - jeg er årgang 44. Jeg syntes mændene på gaden i Odense var noget mere spændende -hvad de ellers gik og lavede inden de kom cyklende hjem.
Jo, jeg blev rødstrømpe i Århus i 1970. Og meldte mig ud i 1971 (man kunne vist ikke melde sig ud, og jeg glemte at aflevere nøglen da jeg forlod kvindehuset - sorry!). De kvinder, de fleste studerende, var lige så kedelige som mødrene hjemme på gaden.
Heldigvis fandt jeg mig en indermand, der ikke havde fordomme - eller var klar over at demhan evt. havde ikke kunne bruges i en for ham fremmed kultur. Så vi har passet og opdraget vores børn i skøn forening. De er selvfølgelig løgn, der var en hel del uoverensstemmelser, især da ungerne blev teenagere, men nusseri og bleskift osv. var han bedre til end mig - og påtog sig med glæde.

Hvor svært kan det være: Alle mennesker har et behov for at udnytte deres evner, som kan være vidt forskellige, uanset køn.
Hvis ikke den ene part (hvis man lever i et parforhold) er helt hooked på at passe børn full time, må man jo prøve at deles om det.

Tænk at man skal sige det 140 år efter Ibsen.

Jeg græmmes!

Pensioneret gymnasielærer

Brugerbillede for Jens Lindgaard
Jens Lindgaard

Problemet er vel at samfundet pr natur er mod intellektuelle da disse hurtigt ville konstatere at samfunds-systemet er perfidt. Tag nu den medie skabte gældskrise - hvorfor købte i ikke bare guld ligesom bankfolk og politikere gjorde, de mærker da ingen krise.

Nå nej politikere og bankfolk havde travlt med at overbevise jer om at låne penge.

Brugerbillede for Jens Lindgaard
Jens Lindgaard

@Inga

Så du mener altså ikke at lidt mere moderlig omsorg kunne have forsynet eksvis Breivik med et lille mål mere empatiske evner - måske lige nok til at nøjes med at tænke tanken og droppe handlingen ?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Ja, Inga Steen-Jensen, selvfølgelig er det ”løgn”, så let går det ikke ;-)

Jeg har også været temmelig ”heldig” hvad det angår (årgang ’43). Men det lader til, at mange mænd tror, at det der med mænd der deltog i de daglige opgaver med børn og husførelse, er noget som er helt nyt og banebrydende for den ”moderne” mand – ligesom der så til gengæld er rigtig mange der mener, at de nymodens tider er en uskik, som nutidens mand slet ikke kan tilpasses i sådan en fart som udviklingen går. Desværre er der mange gamle sure mænd der forsøger at bilde de yngre ind, at manden slet ikke er skabt til den slags, og at kvinder er født med gener til at lave sovs og vaske gulv.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Ophøjelse er moderskabet er en pris de gamle sure mænd gerne betaler, for stadigvæk at få serveret frikadellerne på et sølvfad, så de kan tage sig af de mere ”vigtige” ting og sager.
Findes der noget skønnere end en gravid kvinde eller en nybagt moder der ammer sit barn?

Brugerbillede for Inga Steen-Jensen
Inga Steen-Jensen

Kære Jens Lindgaard.
Jo, uden at være psykolog lyder det for mig sandsynligt at Breivik har savnet omsorg - men det er vel ikke kun givet kvinder at eje og formidle empatiske evner?

Ellers kunne jeg nemt falde i en 'fiministisk?' fælde og ævle løs om klodens elendige tilstand i en patriarkalsk verden.

Lige nu synes jeg det er kvinderne herhjemme der spænder ben for sig selv - for nu alligevel at generalisere.
Som salig Broby Johansen sagde: det eneste mænd ikke kan, er at amme.

God weekend.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Apropos Broby-Johansen. Frit efter hukommelsen:
"Det er nødvendigt at dyrke følelserne, de er det eneste værn imod brutalisering"

Men han kan altså heller ikke føde børn.

Brugerbillede for Jørgen  Larsen
Jørgen Larsen

Jeg husker min mor som et ømt menneske der elskede os alle tre, og min far som en travl mand der altid arbejdede, så vi kunne få noget at spise.

Brugerbillede for Inga Steen-Jensen
Inga Steen-Jensen

Kære Jørgen Larsen.
Jeg er sikker på din far også elskede jer, hvordan kunne han ellers holde ud at arbejde så meget? Han har sikkert også glædet sig over jeres ernæringstilstand.
Venlig hilsen

Brugerbillede for Jens Lindgaard
Jens Lindgaard

@Inga

Det er min opfattelse/erfaring at mænd generelt er meget lidt empatiske. Jeg kan ikke pt komme på en eneste kvinde der har startet en krig, ja ud over dem i hjemmet - muligvis berettiget.

Brugerbillede for Inga Steen-Jensen
Inga Steen-Jensen

Margareth Thatcer startede godt nok ikke Falklandskrigen, men en anden premiereminister havde nok indledt forhandlinger inden de sejlede unge mænd i krig på den anden side af jordkloden for et par småøers skyld.
Damen gjorde muligvis det rigtige, men særlig kvindeligt' var det ikke.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Jens Lindgaard

Margrethe I gav vel Erik af Pommeren lov (måske ordre) til at angribe både Als og Ærø i slutningen af hendes levetid. Formelt var han nok overhovedet, men af gavn var det ubestrideligt hende.
Godt nok langt tilbage i tid, men stadig en kvinde bag et angreb.