Vil vi overleve, må vi designe nye livsformer

Genmodificerede afgrøder var kun et første skridt: Med syntetisk biologi – helt nye kunstige livsformer – vil vi endelig kunne brødføde hele planeten på bæredygtig vis
11. april 2012

Storbritanniens regering har netop erklæret, at syntetisk biologi – det vil sige videnskaben om, hvordan man skaber nye levende organismer – kan føre til en ny industriel revolution. Derfor skal den nu være et højt prioriteret forskningsfelt.

Ikke overraskende indvender mange miljøforkæmpere, at hvis vi skaber nye livsformer, løber vi en alvorlig risiko for at bringe de eksisterende i fare. Ikke desto mindre kan det meget vel være den syntetiske biologi, vi skal sætte vores lid til, hvis vi vil bevare livets mangfoldighed på Jorden.

Der er ikke noget nyt i, at menneskeheden afsætter enorme og destruktive aftryk på kloden. For omkring 50.000 år siden var store dele af Australien dækket af tæt regnskov, som vrimlede med store planteædere, der igen var bytte for imponerende kødædere. Men 10.000 år senere var store dele af faunaen inklusive de store kødædere borte. Hvad skete der?

Menneskets hærgen

Mange forklaringer har været bragt i spil – herunder klimaforandringer og kollapsende økosystemer. Men for nylig udpegede en omfattende undersøgelse gennemført af professor Susan Rule og hendes kolleger fra Australian National University én enkelt synder: mennesket.

For 45.000 år siden begyndte der at ankomme mennesker til den nordaustralske kyst. Herfra jagede de sig vej gennem resten af kontinentet og efterlod et spor af naturødelæggelser og udryddelser i deres kølvand.

Lignende masseudryddelser ledsagede indvandringsbølgerne i Nord- og Sydamerika for 15.000 år siden, ligesom det moderne menneskes ankomst til Europa førte til undergang for vores neandertal-forfædre. Overalt hvor vi har møvet os frem, har vi trampet tusindvis af arter ned.

Det manipulerende menneske

Disse skader på naturens og livets mangfoldighed har så godt som altid været et utilsigtet biprodukt af vores succes med at rydde land til at dyrke afgrøder eller dræbe vildt.

Den konventionelle teknologi betyder, at vi har kunnet sætte endnu større aftryk, der nu rækker helt op til de øvre lag af Jordens atmosfære. Den udvikling vil med sikkerhed kun blive værre, i takt med at befolkningstallet vokser, og stadig flere kræver en vestlig livsstil. Den naturlige verden har nået til den kritiske kapacitetstærskel. Derfor kan løsningen bestå i, at vi udvider den naturlige verden.

En stor del af menneskets ekspansion har vi bygget på manipulation af naturen. Da vi løb tør for vildt, vi kunne jage, tæmmede vi uroksen og gjorde den til kvæg. Da vi løb tør for frø, vi kunne indsamle, gav vi os til at dyrke vilde græsarter og forvandle dem til hvede, majs og ris. Alle disse og mange andre domesticerede arter er i lige så høj grad et produkt af teknologi som biler og mobiltelefoner.

Løsning på ressourceknaphed

Men fremtiden byder på endnu større udfordringer end fortiden. At brødføde op imod 10 milliarder mennesker i 2050, skaffe brændstof til deres biler og fjerne deres affald stiller os over for enorme vanskeligheder, der truer med at overbelaste planetens bæreevne. Her bør syntetisk biologi kunne levere i det mindste noget af svaret.

Forskerne har allerede udviklet genetisk modificerede afgrøder, der kan give højere udbytte på mindre jord, og som er mere modstandsdygtige over for tørke, sygdomme og skadedyr.

Men i forhold til genmodificerede afgrøder er den syntetiske biologi som en bildesigner er i forhold til en bilmekaniker. Mens en mekaniker kun kan optimere en eksisterende bils præstationer, skal der en bildesigner til for at skabe en Maserati Gran Turismo. Ingen nok så dygtig mekaniker vil nogensinde kunne forvandle en Ford Cortina til en Ferrari.

De aktuelle genmodificerede afgrøder er landbrugets Ford Cortinaer, mens de syntetiske biologer stiler mod at skabe Ferrari-fabrikker. Målet er eksempelvis at skabe planter, der kan udføre fotosyntesen mere effektivt ved at udnytte lys fra bredere regioner af lysets spektrum, eller som kan optage kvælstof direkte fra luften, så miljøbelastende gødning med kvælstof bliver overflødig.

Lige nu designes der nye mikrober, der kan spise og nedbryde giftige forureningsstoffer eller gøre det muligt at udnytte landbrugsaffald til elfremstilling.

Stilstand er også farligt

Selvfølgelig vil der være farer forbundet med disse eksperimenter. Men intet at foretage sig vil være mindst lige så farligt.

Uhæmmet befolkningsvækst vil sandsynligvis medføre langt større artsudryddelse end nogen syntetisk organisme. Den aktuelle generation af syntetiske organismer skabes med indbyggede genetiske svagheder, der vil deaktivere dem, hvis de slipper ud fra laboratoriet.

Hvis organismer fremstillet med syntetisk biologi skal kunne rense ud efter en olieforurening, må de dog i sagens natur kunne slippes løs i miljøet og kunne overleve heri. Risikerer vi så ultimativt, at disse syntetiske mikrober tager livet af os?

Astronomen Fred Hoyle sammenlignede engang de tilfældets kræfter, der var på spil ved evolutionens skabelse af levende organismer, med en orkan, der hvirvler gennem en losseplads og ud fra forhåndenværende råmaterialer frembringer en Boeing 747.

En syntetisk biolog vil snarere hævde, at faren for at en olieædende mikrobe forårsåger sygdomme blandt mennesker er lige så minimal som chancen for, at en Boeing 747 skulle flyve til Månen.

Smitstoffer og miljømikrober er meget forskellige skabninger og vil næppe opnå succes ved at krydse hinandens territorier.

Intet er uden risiko, men den syntetiske biologis forløber, de genmodificerede afgrøder, er muligvis den eneste teknologi, der – så vidt vi ved – aldrig har gjort nævneværdig skade (og som har hjulpet os med at brødføde millioner).

Indtil videre har syntetisk biologi da også vist sig at være ekstremt sikker. Så snarere end at udgøre en ny trussel mod planeten, kan den teknologi være vores bedste håb for en bæredygtig fremtid.

 

 

Johnjoe McFadden er populærvidenskabelig forfatter og professor i molekylærbiologi ved University of Surrey, England

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Mona Blenstrup

Jeg er mere og mere overbevist om, at når menneske her fraq Jorden engang komemr op på Mars vil man finde spor, der viser, at der også har boet mennesker der, og at deres adfærd har medførrt en gold planet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

meget af det moderne borgerlige samfund
hævdes jo: at have overflødiggjort
såvel "fanden"(erne?) som "gud"(erne);

men mht. om det sidstnævne passer, er mange måske lidt i tvivl

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tue Romanow

Er jeg den eneste der studser lidt over nogle af tallene? De 45.000 år? Hvor kommer de fra? Australien har været beboet i mindst 55700 år (Det maksimale man kan måle med C14-metoden.) og der er spor der peger på, at befolkningen endda går endnu længere tilbage...op til 170.000 år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

Hvorfor dog bekymre os om at vi en dag vil være for mange mennesker.

Historien har fortalt os, at enhver verdensorden vil gå til grunde og byerne vil blive forladt.

Død og ødelæggelse vil florere i byerne og de eneste mennesker der vil overleve dette menneskelige ragnarok er de mennesker der endnu ikke er blevet berørt af guldkalvens virus.

Glæd dig menneske, i morgen bliver guldkalven slagtet og ofret på atomalderens alter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Freddy Andersen

Når alt kommer til alt er det naturen der bestemmer.
Jeg mener at have læst et eller andet sted Australien på et tidspunkt er ramt af en kæmpe meteor, og at det muligvis er noget af forklaringen på udviklingen der.
At ”vise” mænd tror de kan ændre på naturen, er det kun ”vise” mænd der tror på.
For mig at se er der kun en vej arbejd med naturen så godt vi kan, så er der måske en mulighed for det holder lidt længere, men lad være mad at tro på de ”vise” mænd og deres fantasterier.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

"kan føre til en ny industriel revolution" Kan læses i det første afsnit. Hvorefter man i resten af teksten forsøger at forklare mig at det drejer sig om et helt andet mål.
Jeg føler mig fornærmet!

Og nu hvor ACTA er en lille smule fremme i medierne, så ville et interessant spørgsmål være, om hvorledes man har tænkt patent rettighederne på fødevare skal anvendes/beskyttes. Skal der betales en licens pr, ton høsted afgrøde?

@Tue Romanow
Vi er nok ikke så mange nej. Det er normalt ikke populærvidenskab, at fortælle vi har eksisteret længerer end 5000 år.
Har tit tænkt på, hvor meget missionærer i tidens løb, mon har fjernet, der ikke passede ind i deres version af historien.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Brian Petersen

'stop med at føde alle de børn.'

"Saving resources and the environment:
A modest proposal

by Fred Magdoff

There are significant numbers of people in the wealthy countries who believe that the great issues of resource depletion and global environmental pollution are caused primarily by the huge number of people on the globe — currently about 7 billion — and that things will only get much worse with the anticipated increase to about 9 billion by mid-century and 10 billion by the end of the 21st century.

Their suggested solution (although some say there really isn’t any — we are all doomed to chaos and barbarism) is to rapidly decrease the world’s population, mainly through a program to induce people to lower the number of children that they have.

They are behind the contraceptive programs in poor countries, funded by NGOs from the wealthy countries, making contraceptives and other family planning tools available to women.

I will save for a later date an analysis of these issues and the approaches that people are suggesting. For our purposes in this piece I will assume that what they claim regarding the large global population’s deleterious effects on resource use and global environmental damage is absolutely correct. Okay?

Staff at the World Bank have estimated the resource use of the world’s people by decile — the poorest 10%, the next 10% . . . up to the wealthiest 10%.

They estimate that wealthiest 10% of the people use approximately 60% of the world’s resources and that they are, therefore, responsible for about 60% of the world’s pollution, contributing to global warming, water pollution, etc.

The report also estimates that the poorest 40% of the population use less than 5% of the world’s resources. (World Bank 2008 World Development Indicators PDF)

Now let’s forget ideology for a minute. If you are very concerned about the issue of global resource use and environmental degradation, as I and so many others are, these numbers lead to an absolutely inescapable conclusion: Trying to reduce the population of poor people will not help deal with this at all. It is the wealthy of the world that are overwhelmingly responsible for the resource/environmental problems we face.

Given this reality, here is my Modest Proposal.

The world ecosystem and its people desperately need a reduction in the consumption by the richest 10%. I therefore propose the following program for immediate implementation:

1. Enforce either a “no-child” or a “one-child” policy on the wealthy;
2. Immediately introduce a 100% inheritance tax on the wealthy; and
3. Lower the income of the wealthy by having a very modest maximum compensation (analogous to a minimum wage).

Following these prescriptions, we can rapidly reduce approximately half of all resource use and pollution in the world. The previously wealthy would then either disappear (as they die out) or live a life in which they consume at the rate of the average person in the world.

Now that we have some breathing room, let’s get to work on the remaining issues to create a livable and socially just planet."
http://climateandcapitalism.com/2012/03/29/a-modest-proposal/

The Problem With the Environment Is Not Too Many People

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Den omtalte australske videnskabelige(?) undersøgelse var anmeldt i Weekendavisen i forrige uge. Artiklen refererede til flere videnskabelige kollegaer, som var dybt skeptiske over for undersøgelsens metode og konklussioner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Manden må have forbindelse til Monsanto.

Noget andet er, at vi ikke kan styre den opfindsomme industri og forhindre den i at 'designe nye livsformer'. Der er altid et sted på kloden, hvor man kan omgå regler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Haastrup

Mad proffessors scientific nonsense.

Populærvidenskab - altså det modsatte af al virkelig sund og saglig seriøs videnskabelig tænkning og forsken overhovedet.

Profit-videnskab under dække af at være bæredygtig. Siden hvornår er syntetisk biologi - plastic-biologi blevet de grønnes varemærke.

Forkasteligt. Forrykt. Absurditet. Nullitet. Nanoteknisk nonsense. Sindssyge. Skruppelløshed. Biologisk forbrydelse. Løgn og latRin fra ende til anden.

Jeg tager mig til hovedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Meyer Nielsen

@Lars Kristensen
Historien har fortalt os, at enhver verdensorden vil gå til grunde og byerne vil blive forladt.

Jeg må sige at jeg er yderst interesseret i at få et dybere indblik i den verden du lever i. Du mener altså at ét af følgende postulater er sande:
1. Storbritannien er i dag en verdensorden
2. Byerne London, Glasgow og Dublin er i dag ubeboede ruiner

Umiddelbart vil jeg ikke mene at disse to påstande er særlig virkelighedtro, men du er måske uenig?

@Holger Madsen & Søren Lom
Jeg kan simpelthen ikke lade vær med at undre mig over jeres konklusion på denne artikel. Mennesket er nu nået til et videnskabeligt niveau, hvor vi ikke kun er i stand til at manipulere vores omverden, men nu også i stand til rent faktisk at skabe liv. Ud fra dette når i til den konklusion at menneskets dumhed er uendeligt?

Fra tid til skulle man tro at læserne af Information lever i en anden virkelighed end resten af verdenen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Haastrup

Vil populærvidenskaben og den industri som er forbundet med den (Gætter på at medic-kartellet har en finger med i spillet om kapitalist-kagedåsen her - en nævner Mosanta - flere bud??)

Vil disse overleve, må de designe nye livsformer.
Derom handler sagen og intetsomhelst andet. Al snakken er populærvidenskabelig snak som er lobbyisme for investorerne bag som ser sig forslugne i et nyt marked. Altså kynisk markedsstrategi og intetsomhelst andet. Bekvemt maskert som bæredygtighed. Total misbrug af bæredygtighedsbegrebet. En total forvanskning og ironisk anvendele af begrebet. En hån mod samme begreb.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Freddy Andersen

@Jesper

Det ved jeg ikke om der gør, men hvis man ser på det der ramte Rusland 1908 har det forvoldt betydelige skader, så der er nok mere end en forklaring, og vulkanudbrud er måske en mere plausibel forklaring.

Australien er ramt af flere nedslag bla. et der har en diameter på 90 km

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Fra aboriginals skabelsesberetning, kom "moder liv" over vandet og det stemmer fint overens med at en mindre gruppe kom fra det asiatiske kontinent. Med den på daværende lave vandstand, var det med nød og næppe muligt at tilbagelægge strækningen.

Og det er muligt, at disse få menesker har har haft dyr med på rejsen over vandet, men med aboriginals dybe respekt for liv og syn på jorden som de anser for hellig, er det højest usandsynligt at disse få mennesker, skulle forårsaget nogen hergen overhoved!!!!!

Men det er muligt at de har medbragt dyr som var skadelige for økosystemet, altså kunstige livsformer på det australske kontinent,............

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Jens Bruus

'Og det er muligt, at disse få menesker har har haft dyr med på rejsen over vandet, men med aboriginals dybe respekt for liv og syn på jorden som de anser for hellig, er det højest usandsynligt at disse få mennesker, skulle forårsaget nogen hergen overhoved!!!!!'

Det har jeg tit tænkt over, men jeg ender altid med at erkende, at aborignialernes høje økologiske niveau kunne skyldes dårlige erfaringer, hvilket du også antyder i dit tænkte eksempel med medbragte dyr. Dog finder jeg det ikke særligt sandsynligt, at disse mennesker var nomader. Jeg hælder mest til, at årsagen var klimaforandringer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Freddy Andersen

@Niels- Holger

Tak for link smukke naturbilleder.

Jens Bruus

Ja Australiens dyrerige er noget for sig selv, hvordan det så end kan være, og en del af det giftigt som bare F…… det er klogt at se soveposen efter, før du kravler i den.:0)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Konklussionen på omtalte teori er, at i Afrika (i modsætning til især Australien og de amerikanske kontinenter) blev den store fauna ikke udryddet (elefanten overlevede også i Asien?) fordi her havde den store fauna og mennesket tilpasset sig hinanden i den menneskelige udviklings initiale fase. Det lyder fortænkt. Som for at få en forkert teori til at stemme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Hvilke livsformer skal så designes, hr. professor?

Skal vi designe høns uden hoved eller høns uden fødder som bare spiser og spiser og spiser og lægger æg? Fordi mennesket, vi vil nu engang altså have billige æg?

Og skal vi designe f.eks. kartofler eller ris der kan tåle Round-up? Så Monsanto kan sælge såsæd til bønderne og tage patent på vores mad? Og den gode professor overser vist helt at der allerede nu er små beviser for at Roundup gør de her nye kartofler og risplaneter modstands-dygtige (resistente) overfor f.eks. ukrudt, bakterier og mikrober mv.

Og igen:
Hvilke livsformer forestiller han sig vil skal skabe? En ko uden hoved? eller ben?

Og den der med at milj-mikrober og smitstoffer ikke blander sig med hinanden; den har vi hørt før, har vi ikke? I 1940'erne og i 1950erne mente en biolog som denne her professor sikkert også, at DDT var ganske ufarligt...

Det var det så ikke....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

De fleste reaktioner på artiklen bringer mindelser frem om reaktionerne på de første dampmaskiner og den første hjertetransplantation.

Underligt så mange mennesker, der er bange for at tænke og afprøve nye tanker - den historiske erfaring tilsiger heldigvis, at udviklingen ikke kan standses ( - men den kan styres i et vist omfang),

(Oplysningstidens tænkere blev også anset for meget farlige af de etablerede og fantasiløse , som altid spænder ben efter bedste evne.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Freddy Andersen

@Robert

Man kunne jo fristes til at spørge: hvordan syntes du selv det går?

Global opvarmning, resurser der løber ud, bare for at nævne noget.

”( - men den kan styres i et vist omfang)” hvad så med det der ikke kan styres?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Knudsen

Folk er godt udviklingsangste på siden her... Nej udviklingen kan nemlig ikke standses derfor er giver det ingen mening at snakke om at hvordan profitmagere udnytter ord som bæredygtighed og grøn vækst. I stedet burde vi snakke om, hvordan teknologien bedst implementeres i praksis, så flest mulig mennesker får noget ud af den.

P.S. Jeg vil hellere have mine æg fra en hovedløs høne der aldrig har sanset livet, end fra én i bur...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Heldigvis har man endnu ikke fundet af at skabe liv. Dertil kommer man nok heller aldrig, gud ske lov. "Gik alle konger frem på rad, i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad, at sætte på en nælde"
Grundtvig.
Derimod har mennesket været bedre til at skabe død. Atombomben f. eks. Niels Bohr bad så mindeligt de allieredes statsoverhoveder om ikke at gå videre med bomben, herunder at stoppe sammen med Sovjet. Det kunne navnlig Churchill ikke acceptere, og så rullede lavinen. Nu er det igen briterne, der går foran i idiotien.

Skal man gøre alt det, man kan? Ikke altid. Hvorfor har vi Etisk Råd? Det er selvfølgelig for at afveje, hvilke handlinger der er stemmende med menneskelighed, moral, fornuftig omgang med naturgrundlaget og os selv som mennesker.

Man skal ikke gøre alt i fremskridtets "hellige" navn. Man skal styre sig, skal man. De, der ikke kan det, eller vil det, må sanktioneres af samfundsmagten. Det kendes i særdeleshed inden for kriminalforsorgen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Brusgaard

Ok, manden har en god fantasi. men ikke destro mindre hvad mennesket kan forestille sig har en tendens til en dag at blive til virkelighed. Og de ting han snakker om er så langt fra umulige at forestille sig.

At der så tilgengæld er talrige eksempler på smitstoffer og mikrober der med stor lyst bytter arvemateriale jvf. multiresistente organismer, såh....

Men var det ikke bedre at takle disse fantasier/muligheder ud fra en rationel betragtning og ikke blot affærdige det som galemandssnak. Måske er manden lettere naiv i sin tro på en velsignet fremtid. Men den fremtid, den kommer, om ikke andet inden for levetiden af den næste generation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Niels-Holger

det lyder meget sandsynligt det der står der.

jeg ved bare ikke om det kan lade sig gøre, det samme gælder selvfølgeligt befolkningstallet.

bliver de rige fattigere falder deres forbrug og andres vil stige.

Hvis vi var 100000 mennesker på jorden, ville vi stadig ikke være i fare for at uddø og vi ville kunne køre/flyve til hinanden uden det havde forurengsmæssig betydning.

Nu er 100000 ikke ret mange, men hvis vi kunne komme ned på 1 000 000 000 , ville det være godt for os som natur og vi ville have større overskud til hinanden samt råvare.

jeg ved godt vi er vildt egoister, men det er trist vi ødelægger vores egen eksistens, livskvalitet og lyst til at have med hinanden at gøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Brian Petersen

Jeg synes også det kunne være fint med bare et par milliarder mennesker på jorden, så der kunne blive lidt bedre plads til naturens fantastiske evolution. Det må være op til vore efterkommere.

Pointen er, at reduktion af menneskeartens antal ved nedsat fertilitet ikke har nogen betydning mht. den klimakatastrofe som udfolder sig i løbet af dette århundrede.

Fertiliteten er overalt på jorden stærkt dalende, så måske den vil begynde at gå nedad i løbet af et til to århundreder. Men først skal alle de, der er børn nu jo have mindst et barn hver, og blive 80-100 år gamle. Så klodens befolkning vil af naturlige årsager fortsat vokse en rum tid endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

Der er mange dimensioner i det her.
Teknologi er ikke ond, den er der bare.
Personlig har jeg svært ved at glemme Niels E. Nielsens bog Raslen med Nøgler, som jeg læste for lidt over tyve år siden.
Vores problem har nok været, at vi har for travlt med at bruge ny teknologi, for tidligt. Enten for at nå en forretnings mæssig fordel, eller for bare at øge profitten.
Kommer vi en dag til at ændre hvem vi er rent biologisk ?
Kommer vi til at 'skabe' nye dyreracer ?
Ved brug af gen teknologi.
Ja, det gør vi. Vi må så bare håbe at det ikke sker før vi er rede til det. På den anden side er det jo noget vi altid har gjort. Måske bare i et laver tempo.

Mht. at sætte et blad på en nælle. Well, jeg tror at de fleste frugtræer i min have alle er poedede :)=

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

"We thus see how the means of production are constantly enlarged, revolutionised, how division of labour necessarily draws after it greater division of labour, the employment of machinery greater employment of machinery, work upon a large scale work upon a still greater scale. This is the law that continually throws capitalist production out of its old ruts and compels capital to strain ever more the productive forces of labour for the very reason that it has already strained them—the law that grants it no respite, and constantly shouts in its ear: March! March!" K. Marx

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

The growth paradigm: a critique
Gareth Dale

Gareth Dale (Karl Polanyi-fortolker) slutter dette lange og indsigtsfulde essay om vækst med disse ord:

"How, then, should the political left relate to growth? If growth brings jobs to unemployed people it is a cause for celebration; if it increases greenhouse gas emissions we shudder at the implications. But the call for growth as such is in reality a demand for growth insofar as it is permitted by the existing mode of production. Demands appropriate to the left are specific and qualitative: the defence of jobs, of workers’ living conditions and their organisational strength and confidence, the redistribution of wealth and a “just transition”. Britain is wealthy. In 2009, when mired in deep recession, the combined wealth of its 1,000 richest citizens grew by £77 billion—a sum that puts the current austerity package into perspective, and which could fund “climate jobs” on a majestic scale. Capital in large volume needs to pour into the sort of climate change mitigation projects that are laid out in Zero Carbon Britain 2030, in George Monbiot’s Heat, and in Jonathan Neale’s Stop Global Warming and One Million Climate Jobs.115 One suspects that it would have to be steered or forced, for serious climate change mitigation will require a qualitatively greater degree of planning, regulation and sharing than the current social order permits. This is an agenda that speaks to socialist demands: for a society in which not capital but need determines what is produced and how, in which not profit but the quality of life is the defining purpose of social labour, and in which the planet’s resources and the natural environment are handled with care."

Det var i øvrigt her jeg fandt Marx-citatet.

anbefalede denne kommentar

Sider