Interview

Redaktør: ’Selvfølgelig udfordrer børnebøger idealet om kernefamilien’

Forlagsredaktør kan ikke genkende påstanden om, at danske børnebøger kun handler om traditionelle kernefamilier. Men forlagene er dog først og fremmest private virksomheder, og derfor skal der være et marked for også de smallere udgivelser
Debat
21. april 2012

Et kig på reolen med børnebøger afkræfter hurtigt myten om, at de danske forlag ikke tør udfordre kernefamilieidealet. Sådan lyder det fra Elisabeth Kiertzner, redaktør på Gyldendals Børne & Unge-afdeling. Hun er uenig med Pia Olsen, der i dagens kronik hævder, at børnelitteraturen ikke afspejler den virkelighed, som danske børn lever i.

»Jeg må indrømme, at jeg ikke kan genkende billedet af, at kernefamilien ikke bliver udfordret i børnebøger, og at det skulle være med til at fastholde et stereotypt billede af familiemønstre,« siger Elisabeth Kiertzner.

»Kronikken berører en meget specifik problematik omkring donorbørn, og det flyder rigtig nok ikke med børnebøger, der beskæftiger sig med det emne. Men jeg har lige kigget rundt på hylderne for at se, hvad vi har her på forlaget lige nu, og der synes jeg altså ikke, at det er svært at finde bøger, der præsenterer alternative familiemønstre end far, mor og børn. Lad mig nævne et par eksempler: Her står Den store bog om familier, som er en opslagsbog, hvor der er beskrevet alle mulige forskellige familiemønstre. Den type bog er god at snakke med børn ud fra, og her er læren, at man også er en familie, hvis man kun er to, eller hvis man er ti og bor mange forskellige steder. Jeg kommer også straks til at tænke på en bog som Alfons Åberg, som alle børn jo kender. Alfons er alene med sin far, og læseren ved ikke, hvor moren er. Pippi Langstrømpe er endnu et kendt eksempel. Hun er forældreløs og passer altså heller ikke ind i kernefamilieforestillingen. Af nyere bøger kan jeg nævne Kim Fupz Aakesons Vitello-serie. Alt i alt kan jeg altså ikke genkende påstanden om, at børnebøger ikke tør udfordre kernefamilieidealet.«

– Er der salg i børnebøger, der beskriver et alternativ til kernefamilien?

»Ja, det kan der sagtens være. Men hvis man går ned i en så konkret problematik som donorbørn, eller hvis bøgerne bliver for pædagogiserende og behandlende, så kan de måske godt være lidt svære at sælge. Donorbørn er stadig en relativ lille gruppe, men vi har eksempelvis flere bøger, der handler om adoption,« siger Elisabeth Kiertzner og nævner børnebogen Hvor kommer du fra? som eksempel.

Forpligtelse?

– Har I som Danmarks største forlag også en forpligtigelse til at beskrive alternativer til kernefamilien, eller skal I bare forsøge at tjene penge?

»Jeg synes ikke, at vi har en større forpligtigelse, end økonomien kan bære. Hvis vi får et manuskript, som både er godt og vigtigt, så ender vi ofte med at udgive det, selvom det måske kun lige løber rundt. Hvis en bog er vigtig nok, så er det ikke kun økonomien, der er afgørende. Men først og fremmest er vi jo en privat virksomhed, og forretningen skal naturligvis løbe rundt,« siger Elisabeth Kiertzner.

Hun har tidligere været ansat hos forlagene Egmont og People’s Press, og hun fornemmer at indstillingen kan være forskellig fra forlag til forlag:

»Der er nok en forskel på, hvor ’forpligtet’ man føler sig til at udgive en bestemt bog. Jeg fornemmer, at der er en større forpligtigelse i tankesættet hos Gyldendal, end jeg gør hos andre rent kommercielle forlagsvirksomheder. Man er godt klar over, at Gyldendal har meget magt med den position, som forlaget har i det danske samfund, og at det selvfølgelig også indebærer et ansvar.«

Der er bred diskussion

– Anerkender du, at de fleste børnebøger er med til at fremme en usund idyllisering af kernefamilien?

»Hvis det var tilfældet, så ville jeg også mene, at det var et problem. Jeg kan godt genkende problematikken, og i det hele taget foregår der jo i øjeblikket en bred diskussion i vores samfund, der handler, hvordan man får børn og om, hvilke familiemønstre folk vælger at leve i. Her spiller kulturen en stor rolle. Men jeg synes som sagt ikke, at det stemmer overens med virkeligheden, når det bliver påstået, at børnebøger er konservative i den sammenhæng. Det er min opfattelse, at der findes et rigt udvalg af børnebøger, der repræsenterer noget andet, og sådan skal det også være. Børn skal kunne vokse op og genkende deres egen situation i de bøger, de læser - og det gælder i øvrigt for alle minoriteter i et samfund. Hvis vi snakker specifikt om donorbørn kan jeg tænke mig, at det kan blive svært at finde et bredt udvalg af bøger, men jeg er overbevist om, at det kommer meget snart, fordi de nye familiemodeller bliver mere udbredt. Og når behovet er stort nok, vil vi også få manuskripter ind om det emne, som er interessante nok til, at vi vil udgive dem. Når behovet er der, skal bøgerne nok komme. Og så giver det jo netop også forretningsmæssig mening,« siger Elisabeth Kiertzner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her