Kronik

Reform af førtidspension presser demokratiet

Der er overvældende politisk opbakning til den kommende førtidspensionsreform. Men den er alene blevet til på baggrund af stribevis af brud på de danske demokratiske traditioner
Socialminister Karen Hækkerup (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) præsenterer deres forslag til en reform af førtidspensionen og fleksjobordningen under titlen  ’En del af Fællesskabet’. Ifølge kronikøren vil reformen imidlertid medføre, at modtagere af førtidspension ikke længere  forstås som hørende til fællesskabet.

Socialminister Karen Hækkerup (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) præsenterer deres forslag til en reform af førtidspensionen og fleksjobordningen under titlen ’En del af Fællesskabet’. Ifølge kronikøren vil reformen imidlertid medføre, at modtagere af førtidspension ikke længere forstås som hørende til fællesskabet.

Jakob Dall

12. april 2012

Den kommende reform af førtidspensionen vil uden tvivl blive gennemført i overensstemmelse med alle gældende regler og leve fuldt op til demokratiets bogstav. Men vil reformen også respektere demokratiets ånd?

Hvis man tager den danske demokratiske tradition alvorligt, afhænger svaret af, om den politiske beslutning hviler på fri og velinformeret offentlig debat.

Netop offentlighedens afgørende rolle har stået centralt i de senere års teoretiske diskussioner af meningen med demokratiet. Idealet er, at de politiske beslutninger bygger på det stærkest mulige grundlag af viden og oplysning, og det forudsætter åbne processer, hvor alle borgere i princippet har mulighed for at deltage. Kun derved kan de folkevalgte udnytte deres frie mandat til at underlægge sig de bedste argumenters ’tvangfrie tvang’.

Med til dette ideal hører forestillingen om alle borgeres lige status som medborgere uanset socialøkonomisk position. Derfor var det en uvurderlig demokratisk landvinding, at offentlig forsørgelse i det 20. århundrede blev forvandlet fra fattighjælp med tab af rettigheder til at blive en borgerret.

En væsentlig forudsætning for virkeliggørelsen af demokratiets ånd i den forstand er også, at massemedierne udfylder deres rolle. Både ved at tjene som forum, hvor borgerne kan komme til orde, og ved af egen drift at kontrollere magthaverne, undersøge deres troværdighed og holdbarheden af deres begrundelser for de politiske beslutninger.

En sådan forståelse af demokratiet har stået stærkt i dansk politisk kultur. Men måske styrken samtidig kan være en svaghed. Måske de demokratiske idealer tages så meget for givet, at de kan forbigås og ignoreres i praksis. I hvert fald er det ikke svært at få øje på bekymrende tendenser, når det handler om den annoncerede reform af førtidspensionen.

Haltende argumenter

Den første alarmklokke bør ringe, så snart man kaster et blik på det analyse- og dokumentationsgrundlag, reformforslaget hviler på. Desværre synes de fleste af medierne ud til at have glemt deres rolle som kritisk vagthund.

Et overordnet problem er, at der tilsyneladende ikke er gennemført analyser af, hvorfor den seneste reform fra 2002 ikke virkede efter hensigten.

Denne reform havde målsætninger, som til forveksling ligner dem, der nu formuleres. Det er således ikke noget nyt, at tildeling af førtidspension er betinget af omfattende forudgående udredninger og arbejdsprøvninger med henblik på at sikre, at den nedsatte erhvervsevne er varig. På borger.dk hedder det: »Du kan ikke få førtidspension, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering eller på andre måder, så du kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Førtidspension er med andre ord den sidste løsning.«

Det er også en del af de nugældende bestemmelser, at kommunen skal holde øje med, om erhvervsevnen alligevel skulle forbedres og tage sagen op igen, hvis det sker.

Endelig er det åbenlyst forkert at tale om permanent ’parkering’, som om de eksisterende regler afskar førtidspensionister fra at udnytte en evt. tilbageværende eller genvundet arbejdsevne. Som det fremgår af borger. dk: »Du må gerne arbejde i et vist omfang, når du får førtidspension«. Og naturligvis er der intet til hinder for eventuelt at droppe ud af pensionen igen – der er sågar bestemmelser for, hvordan det forsøgsvis kan gøres.

Når der er behov for at få forklaret, hvordan regeringens forslag om såkaldte ressourceforløb for personer under 40 år skulle kunne gøre en mærkbar forskel, skyldes det også negative erfaringer fra storstilede og omkostningskrævende forsøg med at aktivere henholdsvis modtagere af sygedagpenge og ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Grundige evalueringer af disse forsøg fra Rambøll og Rigsrevisionen viser ingen positive resultater i form af mere selvforsørgelse. Hvorfor det nu skulle blive anderledes for en formodentlig endnu svagere gruppe borgere, står hen i det uvisse. Hvis det er realistisk at forbedre helbredstilstanden betragteligt hos mange tusinde mennesker, er det så ikke en skandale for sundhedssystemet, at det ikke er sket for længst?

Debatten om regeringens reformpakke efterlader altså meget at ønske, hvis kravet om, at politiske beslutninger skal funderes på et stærkt vidensgrundlag, skal honoreres.

Misvisende dokumentation

Beskrivelsen af det angivelige hovedproblem, som reformen skulle rette op på, er også utilstrækkelig. Det understreges, at en ny reform er nødvendig, fordi den forrige resulterede i flere på førtidspension og i fleksordning end forventet.

På ministeriets hjemmeside er der tabeller med dokumentation for den påstand. Men der er også tabeller, der viser, at stigningen i antallet af førtidspensionister og fleksjobbere ikke er udtryk for et voksende antal forsørgede. Der kan nemlig registreres et omtrent tilsvarende fald i antallet af personer på revalidering, sygedagpenge og kontanthjælp. Ser man bort fra den pointe bliver billedet naturligvis misvisende grænsende til det uvederhæftige.

Helt galt går det, hvis og når udviklingen indskrives i en stor fortælling om et velfærdssamfund, der er truet af en ustyrlig vækst i antallet af offentligt forsørgede.

Sandheden er, at dette antal med diverse konjunkturbestemte udsving har været uforandret i de seneste par årtier. Og sandheden er også, at den danske beskæftigelsesfrekvens gennem de seneste 50 år har ligget på omkring 75 pct. og sammenlignet med andre lande er den blandt de højeste.

Det foreliggende udspil mangler også en udredning af, hvordan de forventede milliardstore besparelser vil fremkomme. Det forudses, at reformen vil betyde, at ca. 2.300 personer i 2020 vil være i ustøttet arbejde i stedet for at være på førtidspension eller fleksjob. Men det fremgår ikke, hvor stor en del af de beregnede besparelser, der vil stamme fra den dramatiske nedsættelse af den månedlige ydelse fra ca. 17.000 kroner til ca. 10.000 kroner.

Væk fra medborgerskabet

Spørgsmålet er selvfølgelig af afgørende betydning for troværdigheden af argumenterne for reformens økonomiske perspektiver. Men det vedrører også de reformvenlige partiers hovedargument om, at reformen skal gennemføres af hensyn til de helbredssvækkede borgere selv. De skal ikke længere ’parkeres på sofaen uden drømme’ eller ’foran flimmeren’ ’opgivet’ som ’del af fællesskabet’ med ’et stempel i nakken’, ’uden at kunne bruges til noget som helst’ for nu at nævne nogle af de udtryk, politikere gør brug af.

På baggrund af den skitserede opfattelse af demokratiet og dets ideal om et lige medborgerskab uanset økonomisk værdi, er denne form for ekskluderende retorik i sig selv foruroligende.

Meget sigende har ministeriets pjece om reformen fået titlen En del af fællesskabet, og førtidspensionen forstås ikke længere som et middel til at inkludere personer med svigtende helbred som ligeværdige medlemmer i fællesskabet. Fællesskabet forstås ikke længere som et medborgerskab, men som et arbejdsfællesskab, hvor erhvervsevne er adgangsbilletten og menneskets værd er reduceret til dets økonomiske ydeevne.

Lægges her til, at den retoriske eksklusion af mange kommende kronisk syge og handicappede vil være ledsaget af alvorlige økonomiske trængsler, er det svært at se reformen som andet end et markant brud med en meget lang historisk bevægelse imod et fortsat mere lige medborgerskab.

Hverken det mangelfulde analyse- og beslutningsgrundlag, reformudspillet hviler på, eller den krænkende retorik, det er omgærdet af, kan demokratisk set opvejes af dets brede politiske opbakning. I hvert fald ikke, hvis demokratiet som demokrati kræver redelige og sagligt funderede beslutninger og respekt for alle som ligeværdige medborgere.

Frem for blot at følge i hælene på den både overvældende og overraskende politiske enighed mellem blå og rød blok i denne sag burde massemedierne træde i karakter som kritisk vagthund. Tør man håbe på, at det vil ske?

 

Jørn Loftager er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er rystet!

Hvor gør det ondt, se magthavernes kynisme udfolde sig på bekostning af de allersvageste og kronisk syge som jo så rigeligt dokumenteret ikke kan klare sig selv!

Er, og skal især beskyttelsen og omsorgen af vores syge og svage borgere, ikke netop være selve kernen i vores danske velfærdssamfund?

Er befolkningen blevet forklaret, at denne nye "reform"reelt er en grundlæggende afvikling af det danske velfærdssamfund?

Har politikerne fået befolkningens mandat til at angribe de syge og danskere, for med den anden hånd at at hjælpe og styrke de stærke - dem som kan og har muligheden at klare sig selv..?

Carsten Hansen

"Hvis det er realistisk at forbedre helbredstilstanden betragteligt hos mange tusinde mennesker, er det så ikke en skandale for sundhedssystemet, at det ikke er sket for længst?"

Et rigtigt godt spørgsmål .

Jeg er ikke helt og aldeles enig i artiklen, men anbefaler den ,fordi den er et af de meget få saglige og redelige indlæg om emnet.

Det siges i artikeln : " ..... alle borgeres lige status som medborgere uanset socialøkonomisk position".

For mit eget vedkommend ville jeg udover "socialøkonomisk position"også inkludere forhold ,som ikke er økonomisk relaterede ( - men det er artiklens forfatter næppe uenig i).

Påpegningen af en vis manipulation af facts (uden at det bliver direkte uvederhæftigt) i forbindelse med præsentationen af reformtankerne er god og korrekt.

Sagen er i al sin banale enkelhed, at i politiske og andre officielle tilkendegivelser betyder ord som f eks "budgeteffektivisering", "budgetanalyse" , "reform, "effektivisering", "afbureaukratisering", "uddelegering" o s v OFTESTdet samme som BESPARELSE / forringelse.

Ordet "omlægning" betyder i forbindelse med ordene "indkomstskat" , "boligbeskatning"og "afgifter" typisk , at det samlede skatte og afgiftstryk skal sættes i vejret.

Det jeg prøver at formulere er, at der åbenbart på Christiansborg er en bred enighed om, at det offentliges udgifter på det sociale område skal begrænses , og at man samtidig gerne (for en "del af Christiansborgs " vedkommende) ønsker at kradse flere penge ind fra skatteborgerne.

Dorte Sørensen

PS. Hørte i P1-morgen , at Danmark nu er det nordiske land , der har det dårligste dagpengesystem for de forsikrede, da der efter reformen mellem R+OVK nu kun er 2 års dagpengeperiode samt den længste genoptagelses tid på 1 år , hvor denne tid fx. er 3 og 4 måneder i de øvrige nordiske lande.

Kim Houmøller

Mennesker vil fortsat bliver sendt på bistandshjælp, og miste hele deres livsopsparing efter et år på sygedagpenge. Et år går hurtigt uden en sundhedsforsikring i ryggen. Lad fanden tage de sidste. Demokratiet er til at "brække" sig over!

Spørg jer selv, hvad den såkaldt socialdemokratiske velfærdsstats-demontør har rendt rundt og lavet i Bilderberg, og hvorfor vi nu ser en kopiering af USA for fuld udblæsning.

Gorm Petersen

"Desværre synes de fleste af medierne ud til at have glemt deres rolle som kritisk vagthund."

GP:
Hvis dette var skrevet i Berlusconis Italien eller Putins Rusland, kunne alle se komikken.

Hvor mange centrum-venstre medier er det nu liige vi har i Danmark, når vi husker at regne Politiken med til "blå stue" (fordelingspolitisk) ?

Er der meget andet end den avis, de hjemløse går og sælger ?

Når selv mange Information-læsere har det helt fint med Margrethe Vestagers økonomiske politik, når bare de fattige kan få noget finkultur (oplæsning af digte, ballet og den slags).

Desuden - hvis folket ikke kan få brød, kan det vel bare spise kage.

Claus Sønderkøge

Det er vel et retorisk spørgsmål Jørn Loftager her stiller.

Ændringerne i førtidspensionen er jo resultatet af de mange konkurrerende skattenedsættelser som skaber en økonomisk nødvendighed.

Vi skal tilbage til retsstaten i social- og arbejdsmarkedspolitikken. Fascismen har også i Nyrups forklædning spillet fallit.

Jakob Trägårdh

»Meget sigende har ministeriets pjece om reformen fået titlen En del af fællesskabet, og førtidspensionen forstås ikke længere som et middel til at inkludere personer med svigtende helbred som ligeværdige medlemmer i fællesskabet. Fællesskabet forstås ikke længere som et medborgerskab, men som et arbejdsfællesskab, hvor erhvervsevne er adgangsbilletten og menneskets værd er reduceret til dets økonomiske ydeevne.«

Hørt!

Knivskarp og velformuleret artikel. Godt skrevet.

Mvh. en medborger

Carsten Hansen

Grom skriver:

"Når selv mange Information-læsere har det helt fint med Margrethe Vestagers økonomiske politik, når bare de fattige kan få noget finkultur (oplæsning af digte, ballet og den slags)."

Det er nu ikke mit indtryk at det er tilfældet !

Marianne Christensen

Problemet er at dem vi har sat til at regere landet er for unge. Et fint ubrugt eksamensbevis + Manglende livserfaring + manglende modgang giver sig udslag i en manglende forståelse for mennesker som ikke har været helt så heldige.

Den andet problem artiklen tager op er den diskursteori de unge flaskes op med på universitetet.
Her drejer det sig om at italesætte en virkelighed.
De lærer at det er sproget der skaber virkeligheden. Det betyder i praksis at politik går ud på at få befolkningen overbevist om at de "reformer" de opfinder er nødvendige og skal forklares for befolkningen- ikke om et levende demokrati, hvor forskellige ligeværdige meninger brydes.
Hele sværmen er enige om at politik er noget der sker centralt - ikke i en herredømmefri dialog.

Det er ikke tilfældigt at Højlunds Forsamlingshus, hvor almindelige borgere var i direkte dialog med politikerne er erstattet af Clement. Hvor de samme diskuterer med de samme hen over hovede på befolkningen.

Doris Møller

Mange tak til Jørn Loftager for denne kronik. Den er virkelig tiltrængt. Desværre har kronikken nok ikke nogen indflydelse på konstruktionen af den nye fortælling om velfærdssamfundet.

Sagen er jo, at den slags konstruktioner er ideologi. Og her er fakta kun til besvær!

Kronikken kan med fordel læses sammen med læge Henrik Isagers kommentar (også fra i dag) med overskriften ”Sløve unge misforståes”, hvor blandt andet følgende sætning forekommer: ”Hvad nu, hvis vi vælger at se funktionstabene som et resultat af en stigende belastning af miljøet – blandt andet med toksiner? Set i det lys kan aktuel dansk social- og sundhedspolitik ligne en blaming the victim-strategi, der giver mindelser om forfølgelser af påståede samfundssnyltere i 1900-tallets totalitære regimer.”

Selv om selve indholdet af kronikken muligvis ikke får nogen indflydelse, så tror jeg, at Jørn Loftagers udtryk ”retorisk eksklusion” er en vigtig nyskabelse.

Den slags retorik er ekskluderende på to måder: For det første fordi selvstændige mennesker omtales, som om de var genstande, og for det andet ved selve det nedværdigende ordvalg: ”parkeres” brugt om mennesker, der lever af førtidspension.

Den måde at tale om medborgere på er ikke nogen ny opfindelse. Dansk Folkeparti talte i sin tid om bestemte grupper af mennesker, der skulle sendes ud fra en flyvemaskine med – eller uden – faldskærm. I 1990’erne begyndte man at tale om, at folk skulle aktiveres eller ”sendes i aktivering”.

Det er nyt, at socialdemokratiske ministre taler på den måde. De vil selvfølgelig hævde, at udtrykket er valgt, fordi det netop er hensigten med den nye lovgivning, at folk skal inkluderes og ikke ekskluderes. Den slags sprogbrug er nu blevet gennemskuet. Tak for det!

Peter Ole Kvint

"Hvis det er realistisk at forbedre helbredstilstanden betragteligt hos mange tusinde mennesker, er det så ikke en skandale for sundhedssystemet, at det ikke er sket for længst?"

Man har sparet på sundhedsudgifterne og blevet overrastet af regningen. Hvis man spare i den ene kasse, så stiger udgifterne mere i en anden kasse. Dette hedder kasse-tænkning.

Bjarne Bisgaard Jensen

New-speak har vundet store sejre de senere år, så forklædningen holder og bliver ikke anfægtet, når man helt åbentlyst og uden blusel sparker og taler nedsættende til borgere i dette land

Søren Kristensen

A-klassen vil ikke røre de langtidsledige med en ildtang, det er derfor genoptagelsesperioden bliver forlænget. Det skal kunne mærkes hvis man træder - eller falder - ved siden. Hvornår er der så strammet nok? Sikkert først når genoptagelsestiden er lige så lang som dagpengeperioden - eller kort, som en reklamemand ville formulere det. Noget for noget, som det hedder nu til dags. Balance i tingene. Økonomisk ansvarlighed. Incitamenter, der skaber vækst. Ikke mere Carina-snak.

Tør man håbe medierne vil træde i karakter og gå kritisk til reformudspillet, når det foreligger? Ja, selvfølgelig. Vil det ske? Næppe i form af andet end et par æggehoveder som kloger sig lidt i Deadline på DR-2, over et par aftener, for nu at vise området respekt.

Journalister, politikere og meningsdannere tilhører en priviligeret klasse; de lever i en anden verden og kommer sjældent i kontakt med det sociale system som brugere og når de gør er det kun kortvarigt, fordi de som regel har gode netværk og stærke resourcer. Heldigt for dem.

Ib Jørgensen

Kære Jørn

Jeg er vistnok enig med dig i næsten alt, hvad du skriver. Det er imidlertid måden du har ret på, der er det virkelige problem.

Kun 5% af den danske befolkning, gætter jeg, vil kunne få et udbytte af din artikel, som vil gøre dem til bedre demokrater

Det er formentlig den gode hr. Habermas' tanker om 'herredømmefri kommunikation' der ligger bag din analyse.

I den sammenhæng tror jeg du overvurderer massemediernes rolle. Det er ikke deres undladelsessynder, der truer demokratiet.

Det er økonomiens overtagelse af den politiske scene, der er det grundlæggende problem. Og det er borgernes (uafvidende, stiltiende?) accept af dette forhold, der skal gøres op med. Årsagen er den måde vi er tvunget til at arbejde og producere, opretholde vor tilværelse.

Det skal siges ligeud: hvis vi vil have et humant samfund, så må vi betale det, det koster. Gøre det nødvendige.

Det er den syge snak om borgernes egne penge, skattestop, hensyn til økonomisk vækst m.m. der skal protesteres imod.

Det er sådanne diskussioner vi skal have lagt ud, der hvor mennesker lever og omgås hinanden. Vi skal lære hinanden, at opføre os ordentligt.

Vi skal turde et opgør med kapitalismen. Måske kan den ikke afskaffes (jeg vil blive ved med at håbe). Men den bør under alle omstændigheder kraftigt reguleres af politik, af demokrati.

Vi har tilgode, at se et politisk system, som ikke lader sig underordne de kapitalistiske produktions- og fordelingskrav.

Gorm Petersen

Pressemonopolet styrer såvel meningsdannelsen som folks fordomme.

Læg mærke hvordan selv satire, som for 20 år siden altid rettede sig mod toppen af samfundspyramiden, i dag "sparker nedad".

Målet må være, at et flertal af vælgerne ville nikke ja til følgende plan for "opkvalificering af hele samfundet":

1) De invalide skal gøres raske nok til at kunne sendes i fængsel.

2) I fængslerne er der god plads, fordi de tidligere indsatte er blevet opkvalificeret til offentlig ansættelse.

3) Det var let at finde arbejde til de nye offentlige ansatte, fordi de tidligere offentligt ansatte var blevet opkvalificeret til at arbejde i det private.

Problemet er bare, at uanset hvordan monopolet jonglerer rundt med meningsdannelsen, er visse fysiske realiteter ikke til at ændre:

Som "Oprør-fra-midten" så rigtigt forudsagde, bliver behovet for menneskelig arbejdskraft ved med at falde. Man kan finde på alle mulige skøre beskæftigelser (aroma-terapeuter, coaches o.lign.) - men de basale behov - indholdet af dagens indkøbskurv - kræver det færre og færre mandtimer, at producere.

I en tid hvor arbejdsløsheden kun kan stige, er det vigtigt at finde ud af, hvordan vi fordeler arbejdet, så vi kan undgå at, nogle ganske få dør af stress, fordi de løber for stærkt, mens den store del af samfundet - som til at begynde med intet fejlede - grundet langvarig arbejdsløshed går ned på druk og stoffer - og derfor ender som førtidspensionister.

Ved at gøre noget ved arbejdsløsheden kan man stoppe tilgangen af nye førtidspensionister.

Olav Bo Hessellund

Artiklen skal ikke mindst roses for dens påpegning og klare afdækning af det menneskesyn – afsløret gennem forslagsstillernes retorik – der ligger bag omlægningen (læs: besparelse) af førtidspensionsreglerne: Mennesket reduceret til dets værdi som arbejdskraft for kapitalejerne.

Vi er tilbage i 1700-tallets England, hvor samme menneskesyn dengang kom direkte til udtryk i sprogbrugen, hvor datidens jordejere og økonomer brugte ordet ”hands” synonymt med menneske.

Så langt er socialdemokratismen altså nået…..

Linda Thorsen

Super god og relevant artikel.
Medierne har været chokerende tilbageholdene i denne sag, de gange Mette Frederiksen er blevet taget i misvisende tale har det højest medført en notits i medierne. At den falske baggrund fortsat i tale sættes af regeringen, bliver slet ikke anfægtet.
På trods af, at det ikke kræver det store arbejde, at afsløre løgnene, som det også fremgår af artiklen. Endda da det kom frem, at et flertal af økonomer mener, at reformen blot vil medfører flere på kontanthjælp, ja så gider medierne ikke beskæftige sig med det.

Desværre har reformen stor opbakning i befolkningen, dette alene fordi medierne har tilladt, at den er solgt på løgne.

Niels P Sønderskov

Rigtig god kronik, der i hvert fald har gjort mig mere opmærksom på en grim fejl vi er ved at begå. Ikke som nogen er inde på, af ond vilje, men pga. fejltænkning. For det er rigtigt nok at det er bedst for os hvis vi ellers er i stand til det, at deltage, som de fleste på arbejdsmarkedet. Og vi har altså også en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser.

Men derfor skal vi ikke overse, at nogen ikke er i stand til det, og at de stadig er medborgere. Og man kunne også tænke på at der sagtens kan udrettes en god og samfundsopbyggende indsats udenfor dette arbejdsmarked. I gamle dage fx husmoderen, uden hvilken det ikke kunne gå. Eller tænk på nogen af de største bidragydere, som fx Søren Kierkegaard, der så vidt jeg er orienteret ikke smurte leverpostejsmadder og gik på arbejde.

Socialdemokratiet: Arbeit Macht Frei.

Jeg kan ikke sige andet længere. Man har reduceret mennesket til værdien af arbejde og produktion. Men jeg får jo hvad jeg har stemt på åbenbart. Så send mig da i en arbejdslejr eller brug mig som medicinsk forsøgskanin, sørg for at jeg kun lige kan overleve på et eksistensminimum. Det er ikke noget jeg vælger selv, for jeg har ikke andre muligheder.

Det er jo åbenbart hvad folket vil, og det er hvad oplægget til den reform vil udmønte sig i. Jeg havde forventet noget bedre, end det mindst ringe, noget andet end det kontrolregimente som blev indført under V. Men man vil ikke det bedste for andre, man vil det som bedst kan betale sig. Skræmt? Bange? Nej. Det er jeg ikke længere. Hvornår er det billigere med en patron i nyttekalkylen?

Over and Out, Case Closed.

Liliane Morriello

Meget enig med kronikken, selvom kronikøren laver den samme fejl som alle andre skribenter og journalister, at skrive at førtidspensionister får 17.000 kroner om måneden før skat.

Dette er ikke sandt, at førtidspensionister får 17.000 kroner, for at være helt nøjagtig, 17.075 om måneden før skat, gælder for mindre end 15%. Resten modtager mindre, enten grundet at de er gift eller samlevende, på "gammel" førtidspension, eller er brøkpensionister.

Regner man på de tal som der offentliggøres af blandt andet beskæftigelsesministeriet, så kommer man frem til at den gennemsnitlige førtidspension ligger på ca. 12.500 kroner om måneden før skat.

Det er lidt trættende for de 85% af førtidspensionisterne der ikke får 17.000+ om måneden før skat, til stadighed at få stukket i hovedet, at de jo får så meget, når det er langt fra sandheden.

Mvh

Jesper Steppat

Rigtig god kommentar.

"overraskende politiske enighed mellem blå og rød blok i denne sag"

må være regeringen og blå blok, da Enhedslisten er imod.

Liliane Morriello

Ikke bødlen gør mig bange.
Ikke hadet og torturen,
ikke dødens riffelgange eller skyggerne på muren.
Ikke nætterne, når smertens sidste stjerne styrter ned,
men den nådesløse verdens blinde ligegyldighed.

(Halfdan Rasmussen)

Olav Bo Hessellund

Niels P Sønderskov skriver # 12. april 2012 kl. 15:23: ”… en grim fejl vi er ved at begå. Ikke som nogen er inde på, af ond vilje, men pga. fejltænkning.”

Selvom det ikke kan udelukkes, at du har ret, anser jeg det for usandsynligt. Jeg ser regeringens linje på dette område mere som udslag af mangel på integritet, dvs. uoverensstemmelse mellem, hvad man siger, og hvad man reelt gør.

Vi har jo set flere eksempler på dette fænomen: Hovedparten af folketingsmedlemmer med børn i skolealderen sender deres egne børn i privatskoler; brug af tvivlsomme leasingordninger i udlandet, så man undgår de høje danske afgifter; fiflerier med reglerne for bopælspligt og de særlige tilskud til dobbelt husførelse for folketingsmedlemmer (læs mere på fx http://forbryderalbum.dk).

Kort sagt, politikerne er ikke villige til at tage den medicin, de gerne ordinerer resten af befolkningen.

@Liliane
Ikke invitationen gør mig glæde.
Ikke smilet eller den åbne dør,
ikke den varme velkomst, eller lyset fra stuen
ikke morgenen efter, når glædens sol stiger over horisonten,
men de mennesker med hvem jeg lever og er til.

(Frit omskrevet efter Halfdan Rasmussen)
---
Det er et spørgsmål om perspektiv i samfundskaleidoskobet.

Sten Christensen

Jørn Loftager kunne da have en stor fremtid som politiker, mage til helgardering er da ikke set længe, "Den første alarmklokke bør ringe, så snart man kaster et blik på det analyse- og dokumentationsgrundlag, reformforslaget hviler på." jamen så lader vi den ringe, sætter krydset og fortsætter "Helt galt går det, hvis og når udviklingen indskrives i en stor fortælling om et velfærdssamfund, der er truet af en ustyrlig vækst i antallet af offentligt forsørgede." det var så ettallet, og så kommer totallet for lige at være på den sikre side "Hvis det er realistisk at forbedre helbredstilstanden betragteligt hos mange tusinde mennesker, er det så ikke en skandale for sundhedssystemet, at det ikke er sket for længst?"
M. a. o. ligegyldigt hvad i gør alle 'jer' så skal jeg nok komme efter 'jer' ogkalde 'jer' dumme.
Med sådan en kritik er det da helt sikkert at der ikke sker noget bedre.

SC
.

Niels P Sønderskov

Jeg håber jeg har ret, Hessellund. Det er mig stærkt imod automatisk at tillægge nogen skumle motiver, men man skal da være forsigtig. Manglende integritet opfatter jeg så også som fejltænkning mere end gustent overlæg.

Steffen Gliese

Sten Christensen, hvis der var talen om en helgardering, ville der være tale om tre forskellige udfald. Her er der tale om udfald, der hælder i samme retning: at man manipulerer med grundlaget for loven, at det således ikke passer, at der er blevet flere på offentlig forsørgelse, når tallet i virkeligheden over årtier er stagneret, og at folk på førtidspension selvfølgelig ville være blevet kureret i sundhedssystemet allerede, hvis der var noget at stille op. Tre uppercuts til forslaget.

Nåda, så var der da en fastansat lektor, der i modsætnig til CVA's anlyser, turde kalde en spade for en spade. Og ovenikøbet fra et institut, der ikke glimrer ved at være generelt bevæget af kritisk samfundsfilosofi. Og det rører jo en gammel idehistoriker/socialantropolog/magtfilosof. Måske der er gået en flok gode humanister i samarbejdet på AU med i tænkningen omkring anliggendet. Så tak, Jørn, for at tage bladet fra munden. Det luner sgu'...

Med rigtig venlig hilsen

ingemaje lange

Tak til dig Jørn Loftager.
Sobert, veldokumenteret. Din artikel ville formentlig være overraskende 'food for thought' for mange læsere af andre aviser end Information.

Du må sørge for at komme i Deadline og News fluks.

Bedste hilsener Inge Lauridsen, cand.mag, MSc og nybagt førtidspensionist.

Torben Riis-Nielsen

Helt enig.

Jørn Loftager, kan du så se at få mænget dig ind i medierne :)

Reformen er intet mindre end en skandale. Alene det, at det skal være en undtagelse, at man kan få førtidspension, når man ved, at kun 8% får forbedret deres tilstand, mens resten får det værre og værre - eller har uændret arbejdsudygtig status. Og det gælder iøvrigt også hovedparten af de psykiatriske diagnoser. Man bliver altså ikke helbredt, hvis man har autisme og er retarderet.
Altså er det alene for at flytte handicappede fra en rimelig, men lav indkomst - til decideret fattighjælp.

Og her skal man så huske på, at rigtig mange som er på førtidspension har store ekstraudgifter til mad (skal købes tilberedt, fordi de ikke selv kan lave mad) og medicin.

Reformen er inte mindre end grusom :(

Ib Jørgensen

Kære Jørn - vi vil se dig i medierne!!! Havde du været en ægte Habermasianer, så ville du med jævne mellemrum have svaret på og kommenteret de mange reaktioner på din artikel her i tråden.

Men nej, selvfølgelig kan du ikke overkomme det - og det er netop den store skavank ved Habermas-ideen om herredømmefri kommunikation - en sådan kan kun foregå ansigt til ansigt, i konkrte materielt forankrede situationer.

Eksperter og andres snak i deadline og debatten går stort set hen over hovederne på folk.

Og os i tråden her - vi sidder mer eller mindre afmægtige ved hvert vores tastatur, uden den ringeste tro på, at vi udretter noget som helst med vore mer eller mindre relevante/spændende/interessante udsagn.

Korriger mig, hvis jeg tager fejl.

Sten Christensen

nej nej nej, fri os for mere Jørn Loftager. Jeg ved ikke om det er hans ord om demokrati, eller hans nedgørelse af en reform af førtidspension der har forført så stor en del herinde til at anbefale hans skriveri, men så læs det dog igen. Jørn Loftager er lige præcis igang med at ekskludere en stor del af den danske befolkning fra fællesskabet. Det er jo den yderste klientgørelse vi er ude i.
SC
.

Sten Christensen

-Det er jo den yderste klientgørelse vi er ude i.-
skulle være -Det er jo den yderste klientgørelse han er ude i.-
SC
.

Sten Christensen

Jeg er ret ligeglad med om der er flere på "offentlig forsørgelse", der burde slet ikke være nogen, ihvertfald ikke hvis det er en rettighed at leve!
SC
.

Liliane Morriello

@Sten Christensen,

"Jeg er ret ligeglad med om der er flere på “offentlig forsørgelse”, der burde slet ikke være nogen, ihvertfald ikke hvis det er en rettighed at leve!
SC ."

Og hvad ville du så tilbyde, syge og arbejdsløse? En dødelig indsprøjtning, eller en kugle, vent måske ville det være billigere med et stykke reb, de skal jo helst ikke koste noget?

Mvh

@ Sten Christensen: Du argumenterer implicit ud fra en markedsdemokratisk, en 'workfare' og en elitær teknokratistyrings opfattelse. Du forstår sikkert dit anticosiale syn som så naturligt, at du ikke engang overvejer denne langt fra naturgivne drejning af en ægte demokratiopfattelse.

Jeg kan så oplyse dig om at mange ikke deler denne opfattelse, men ser dit syn som mangel på demokrati - på vej mod noget helt andet, som vi osse kender til hudløshed i den europæiske historie.

Mange mener modsat dig, at mennesker ikke er økonomiske redskaber i et markedssamfund som skal tilføres økonomiske incitamenter for at have værdi. Mennesker har tværtimod værdi i sig selv, hvad enten de er handikappede, arbejdsløse, højt uddannede eller noget andet. Økonomiske forhold har intet at gøre med deltagelse i folkestyredemokratiet eller med ens muligheder for at leve et indholdsrigt liv. Klientgørelse er et unyttigt begreb, som social teknokrater benytter sig af.

Jeg har den dybeste foragt for menneskesynet bag din markedsdemokratiske opfattelse, der desværre har magten i øjeblikket - osse i den nye regering. Vi er mange, der deler denne foragt - og opfatter os i kraftig modsætning til stort set alt, hvad du og dine ligesindede står for! På et tidspunkt vil denne modsætning formentlig nå bristepunktet...

Jørn Loftager skildrer denne modsætning i menneskesyn udmærket og peger på de forskellige demokratiopfattelser. Læs videre hos politologen Tim Knudsen i 'Fra folkestyre til markedsdemokrati' og se en række af Tim Knudsens artikler her Information:

1) Farvel til velfærdsstaten:

http://www.information.dk/264295

2) Kritik af Gundelachs undersøgelse af de lykkelige danskere

http://www.information.dk/256496

3) Markedsdemokratiets institutioner

http://www.information.dk/239325

4) Eliten beslutter

http://www.information.dk/221559

(søgning på Informations netudgave: Tim Knudsen markedsdemokrati. Der er mange flere artikler med tilsvarende temaer fra Knudsens hånd)

Sten Christensen

Lilliane Morriello
Hvad med om du lige læste hvad jeg skrev, istedet for at læse hvad du tror jeg skrev.
Hiv lidt op i dine tanker, måske ham der Sten Christensen tænkte tanker med en social anstændighede der var helt udenfor dine tankers rækkevide.
Måske det var en fordel at bede om en forklaring i stedet for straks at tro det værste.
SC
.

Sten Christensen

Lilliane Morriello
Hvad med om du lige læste hvad jeg skrev, istedet for at læse hvad du tror jeg skrev.
Hiv lidt op i dine tanker, måske ham der Sten Christensen tænkte tanker med en social anstændighede der var helt udenfor dine tankers rækkevide.
Måske det var en fordel at bede om en forklaring i stedet for straks at tro det værste.
SC
.

Sten Christensen

Lilliane Morriello
Hvad med om du lige læste hvad jeg skrev, istedet for at læse hvad du tror jeg skrev.
Hiv lidt op i dine tanker, måske ham der Sten Christensen tænkte tanker med en social anstændighede der var helt udenfor dine tankers rækkevide.
Måske det var en fordel at bede om en forklaring i stedet for straks at tro det værste.
SC
.

Sten Christensen

Ole Thofte
Fint nu har du så lige fortalt mig hvad jeg gør, nu skal jeg fortælle dig hvad du gør.
Du læser ikke. Havde du læst (havde du kunnet læse) så havde du ikke ævlet om hvad jeg mener og ikke mener. Du hælder simpelthen den mest forbandede omgang lort ud over mig (nærmest injurierende) og du aner helt tydeligt ikke noget om mig.
Jeg har den dybeste foragt for højrøvet fordømmelse ala den du kommer med.
Forsøg igen Ole Thofte og så forstå lige ordet "forsørgelse" og vendingen "en rettighed at leve"
Du kan nøjes med at sige undskyld, du behøver ikke bøje dig i støvet.
Men bøje dig for at samle din hjerne op var måske en god idé, og så kan de råd jeg gav til Liliane Moriello ovenfor også gælde dig.

SC
.

Liliane Morriello

@ SC

Som tidligere underviser igennem mange år har jeg den faste overbevisning, at hvis de mennesker jeg underviser ikke har forstået mit budskab eller har misforstået samme, så er det mig der ikke har forklaret mig godt nok, og dermed også mig, og ikke modtageren af budskabet der har et problem.

Man kan ikke forvente at tale i tunger, og at tilhørerne så skal forstå hvad man "egentlig mente".

Og har jeg misforstået dig? Så vil jeg da gerne bede dig om at tilkendegive hvad du så mener, hvis det ikke er det du skriver, for det er endnu ikke gået op for mig, hvad du så vil med dit budskab.

Mvh

Steffen Gliese

Økonomisme fortrænger den almindelige løsning af opgaver. Tænk på, at vi for ti år siden ikke smed om os med affald på gader og stræder - og så nu, hvor folk regner med, at der kommer nogen, der får penge for det, og ryder op.

@ Sten Christensen:

Det er lidt sært, at andre forstår det du skriver bedre end du selv gør. Men det skyldes jo nok at du fremfører floskler som er oppe i tiden på højrefløjen, hen over midten.

Jørn Loftager skriver ellers klart og tydeligt:

"Med til dette ideal (oplyst demokrati, OT) hører forestillingen om alle borgeres lige status som medborgere uanset socialøkonomisk position. Derfor var det en uvurderlig demokratisk landvinding, at offentlig forsørgelse i det 20. århundrede blev forvandlet fra fattighjælp med tab af rettigheder til at blive en borgerret.
….
Meget sigende har ministeriets pjece om reformen fået titlen En del af fællesskabet, og førtidspensionen forstås ikke længere som et middel til at inkludere personer med svigtende helbred som ligeværdige medlemmer i fællesskabet. Fællesskabet forstås ikke længere som et medborgerskab, men som et arbejdsfællesskab, hvor erhvervsevne er adgangsbilletten og menneskets værd er reduceret til dets økonomiske ydeevne."

Han har jo fuldstændig ret i at 'fællesskabet' nu skal forbeholdes de 'selvforsørgende' og at 'fattighjælpen' er kommet tilbage. Det bliver bare ikke indrømmet af folk som dig og alle dem der har skabt denne elendighed. I stedet bruges en del 'new speak' til at sovse kendsgerningerne ind. Forhold dig til hvad der er ukorrekt i citatets 2 halvdele.

@ Peter Hansen og svineriet på gader og stræder:

i den cafe på havnen, hvor jeg kommer ofte, plejer jeg selv at rydde op efter mig: kaffekop, serviet mv. Det har jeg altid syntes var ret naturligt. Jeg er blevet bedt om at lade være med det, fordi det tar arbejdet fra dem, der er ansat til at rydde op.

Jeg forstår godt argumentet, men det er da for dumt, at forholdene er blevet sådan...

Sten Christensen

@Ole Thofte
Og du fortsætter bare, er det måske faldet dig ind at jeg godt kan læse og forstå din spand lort, nu vil du oven i købet fortælle mig hvad jeg mener, læs artiklen igen, måske vil du opdage at du er et eksempel på alt det værste Jørn Loftager har at sige om demokratiet, når det bliver elitært, når nogen fortæller andre hvad der skal menes.
Min indbydelse til at du giver en undskyldning står stadig ved magt, men ikke meget længere.
SC
.

Sider