Læserbrev

Romers kritik af Grass er forfejlet

13. april 2012

Günter Grass har dristet sig til i poesiens form at problematisere Israels ukontrollerede nukleare potentiale. Som reaktion er han blevet mødt med et stalinorgel af fordrejninger og fordømmelser.

I det allerede herostratisk berømte digt, ’Hvad der må siges’, reflekterer Grass over risikoen ved Israels bevidst tvetydige og uigennemsigtige atomvåbenpolitik og opfordrer vesten til at insistere på »en uhindret permanent kontrol af det israelske atompotentiale og de iranske atomanlæg.«

Den pacifistiske appel fra Grass er blevet sønderbombet med tungt retorisk artilleri. Dels i form af ad hominem-argumenter, der slår på Grass’ fortid, fordi han som 17-årig blev indkaldt til Waffen-SS. Dels som stråmandsargumenter der forvansker teksten, og fører til absurde anklager om antisemitisme i Die Welt og Bild-Zeitung.

Knud Romers angreb på Grass 6. marts er symptomatisk for de fordrejninger digtet har været genstand for. Han hævder, at Grass i digtet »ændrer på virkeligheden, så den passer i hans kram«, men leverer selv en opvisning i fejlfortolkninger, der løsriver sig fuldstændig fra teksten.

Romer postulerer, at Grass »identificerer staten Israel og dens politik med ’jøderne’«. Der er intet belæg for postulatet i teksten, det er Romers projektion.

Egen værtshusretorik

Tilsvarende kommer han frem til, at det usmagelige ved digtet er »aktualiseringen af Holocaust med jøderne som de skyldige og tyskerne som de overlevende«. Men den fantasifulde tolkning er i direkte modstrid med den faktiske tekst, hvor det blandt andet hedder om Tysklands historiske forbrydelser, at de er »hinsides sammenligning«.

Ligesom Grass i digtet ikke placerer Tyskland i en offerrolle, men tværtimod betoner Tysklands delagtighed i en mulig fremtidig atomkatastrofe, da tyske firmaer leverer atomubåde til Israel: »ingen af de sædvanlige udflugter (vil) kunne slette vores (tyskernes) medskyld«.

Romer forfalder afslutningsvis til at sidestille digtet med småracistisk ’stambordssnak’, men de ’værtshus-retoriske tricks’ er snarere en passende betegnelse for Romers vrangbillede af Grass’ tekst.

Romers associationer kører ad absurdum og skaber et fantasifoster fjernt fra virkelighedens tekst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jasper bertrand

men Grass problematiserer faktisk ikke at Israel baserer sit forsvar på atomvåben, hvad vesten jo også gjorde i perioder mod Stalins og efterfølgernes mandskabsmæssige og konventionelle overlegenhed. Næh Grass påstår at Israel vil bruge atomvåben mod Irans nukleare anlæg, og det er jo det rene vrøvl. Ligesom Grass havde de "rigtige" og tåbelige meninger, dengang hvor sovjet prøvede at splitte det vesteuropæiske forsvar, ved at påvirke fæhoveder og opportunister (Auken) til at være imod at vesten svarede igen på en sovjetisk provokation.

"Næh Grass påstår at Israel vil bruge atomvåben mod Irans nukleare anlæg, og det er jo det rene vrøvl."

Og hvorfor mener du så det?.

Hvis vi ser bort fra de selv indikerer at alle kort er i spil.

Israel påstår Iran vil, som vel i samme grad er noget vrøvl så?.

Niels Kristensen

Om de vil bruge deres våben? Forhåbentligt ikke, men tør ikke afskrive det som vrøvl for netop disse to parter. A-våben kan bruges hvis du har dem. Israel har dem, Iran har dem ikke. Ikke specielt retfærdigt for Iran, men det gælder for rigtig mange lande. Ikke spredningsstregen skal trækkes. Desto flere atommagter der er, desto sværere bliver det.

Leopold Galicki

For nogle år siden havde jeg en lejlighed til at tale med Jørgen Flindt Pedersen som i tidens løb har skrevet mange artikler om Mellemøstkonflikten med fokus på palæstinenserne som konfliktens store offer.
– Hvorfor har jøderne ikke den nødvendige empati når det gælder palæstinensernes situation? – spurgte han. Et relevant spørgsmål.

Det er da også relevant at spørge: hvorfor har så mange Informations debattører ikke den nødvendige empati, når det gælder det jødiske etniske majoritets situation i det geopolitiske landskab vi kalder Mellemøsten?

Det som Günther Grass overordnet totalt overser i sit politiske digt er, at Israel er den eneste stat i verden, som i efterkrigstiden har måttet udkæmpe tre krige,(1948,1967,1973), hvor hver af disse krige var en overlevelseskrig; tabte Israel var der slut med en stat med hebraisk som flertallets sprog. Mere direkte overser G.Grass det faktum, at Irans præsidents tale om destruktionen af regimet i Jerusalem er ledsaget af talrige iranske udtalelser fra præster, politikere, militære folk som håner eksistensen af den stat hvor jøderne udgør et etnisk flertal. For dem er det en katastrofe, at en sådan stat eksisterer. Generelt fremstår Israel i den muslimske verden som en kræftsvulst.

Har G.Grass empati over for det jødiske flertal i Israel, at den befinder sig i en sådan unormal situation? Denne situation skaber for dem umulige forhold; hvad gør man når man oplever terror, uanset om det var i perioden 1948-67, hvor Vestbredden og Gaza ikke var under Israelsk militær kontrol og der ikke var bosættelser, og om det nu, hvor upræcise, og derfor farlige for den civile befolkning raketter kan slå ned når som helst. Intet andet land i verden har i efterkrigstiden betalt med så mange menneskeliv for at kunne eksistere og samtidig også betalt en moralsk pris for i den umulige situation måtte ty til selvforsvar som har kostet alt alt for mange menneskeliv på den palæstinensiske side. (Hvis man iberegner de israelske menneskelivtab ifm. de store krige så er der her nok tale om en balance i tabstallene.

Det er en total mangel på vilje til at forholde sig empatisk til det jødiske etniske flertal i Israel, som bl.a. består af 200 000 jødiske Holocaustoverlevende fra Polen og deres efterkommere. Hvordan har de det med hele tiden at måtte frygte terror, en ny krig, et pres fra omverden, en verden som opfatter dem som forbandede ”zionister”, der ligner nazister? Hvad med bare en lille smule medfølelse over for den jødiske befolkning i Israel, som siden 1948 har levet i belejringstilstand og selv har belejret andre?

Og først og fremmest: hvorfor har Günther Grass endnu ikke skrevet et digt om hvordan man som flygtning bliver til en accepteret medborger, som et godt eksempel at følge for den arabiske verden, nemlig hvordan man integrerer flygtninge i stedet for at tilskynde dem til at holde nøgler til de hjem de engang, pga. en krig, var tvunget til at forlade, som om de var hellige relikvier.

Günther Grass trækker selv nazitiden og hermed Holocaustkortet frem. Bizart er det, at de mennesker i Danmark eller andre lande, der altid hævder, at kritik af Israel oftest imødegås af den israelske og jødiske side med Holocaust- og antisemitismekortet, ganske ukritisk ser på Grass’ brug af Holocaustkortet . Romers kritik af Grass er her præcis og rammer selve essensen af det uacceptable i Grass’ digt.

Grass er helt uempatisk over for Israels jøder, og mennesker der er efterkommere af Holocaustoverlevende, når han bagatelliserer udtalelserne fra Irans præstestyre som utvetydigt fortæller om hvad man ønsker sig: Mellemøsten fri for en stat hvor jøderne udgør et etnisk flertal. Tænk hvis nogle stærke kræfter – Iran er jo på mange måder et ressourcestærkt land – ønskede Tysklands eller Danmarks omdannelse i etniske henseender. Men i hele koldkrigstiden sad socialdemokraten G.Grass trygt i sit hjem godt beskyttet af NATOs atomraketter og hvem kontrollerede så disse atomvåben, Günther?

Selvfølgelig - et muligt atomvåben i hænderne på mennesker som kaldes jøder, er en fare for verdensfreden. For jøder, ligesom nazister, er parate til at udrydde andre folkeslag. Heri består Grass’ relativisering af Holocaust, som Romer også påpeger.

Skulle man forsøge at fortolke Grass’ ærinde med digtet som et humanistisk udsagn, nemlig at vi alle, individuelt eller som grupper i form af folkeslag, nationer, etc.. kan være onde, hvor ondskab skabes af bestemte omstændigheder, er hans Holocaustkort stadigvæk et falsk spil. Det er ikke Israel, som har en præsident der siden 2005 har talt om at viske regimet i Teheran af verdenskortet, men omvendt. Det er ikke Israel, der fundamentalt er imod, at Iran er og forbliver iransk.

Günther Grass’ empati er selektiv og som en anerkendt forfatter der hører til den europæiske intellektuelle elite er hans – dette – digt et intellektuelt monstrum. Det gør ham på ingen måde til antisemit, men digtet er vand på møllen for den antitsraelisme, hvor meget ofte kun en psykologisk undersøgelse kan afgøre grænsen mellem antiisraelisme og antisemitisme.

"Det er da også relevant at spørge: hvorfor har så mange Informations debattører ikke den nødvendige empati, når det gælder det jødiske etniske majoritets situation."

En påstand uden adresse, jeg vil læse resten såfremt du uddyber det.

Søren Kristensen

De der religionskrige nede i Mellemøsten er fuldstændigt latterlige. Folkene tilhører i grunden samme stamme og har bare modtaget og modtager til stadighed forskellig religiøs indoktrinering. Før det holder op, holder konflikten heller ikke op og det har lange udsigter. Man kan kun håbe for begge sider, at deres respektive præster finder sig et andet og mere produktivt udkomme end at opildne til had, død og ødelæggelse. Religion er noget bras. Det er konflikten i Mellemøsten et helt klart bevis på.

Christian de Coninck Lucas

Glæder mig til Søren Espersens næste raseri anfald omkring dette.

Forørigt skal det huskes at BP, MI6, CIA, Exxon og Shell har manipuleret de lande og deres "religionskrige", Søren. Kup, black ops, assssinations etc. kom tll før MOSSAD.

Præcis samme bagvedliggende kræfter som Mads Brugger jagter i AMBASSADØREN og som bl.a. Information's redaktion ikke vil anerkende som eksisterende.

Stig Rasmussen

Det er en asymetrisk konflikt, og de simple fakta er at der ikke ville være en konflikt mellem Iran og Israel, hvis Iran ikke ønskede det.
Israel har hverken interesse eller mulighed for at udslette Iran med a-våben, derfor er det rene vås Grass skriver.

Hvad man end mener om den palæstinensiske sag, så har Iran ingen grund til at blande sig i denne medmindre at det så er legitimt for Israel at støtte kurdere i Iran.

Det er derimod de arabiske nabolande til Israel der har al grund til at blande sig i Israel-Palæstina konflikten.

Grass er absolut ikke anti-semit, og det er en tåbelig reaktion fra Israels side med indrejseforbuddet, men det gør ikke hans "digt" mere fornuftigt.

Mees von Erckens

@Leopold Galicki

Tak.

@STEFFEN GROTH,

Lige en historisk pointe, man kunne ikke blive indkaldt til Waffen SS, men skulle melde sig frivilligt. Enkelte nægtede, eller deserterede i de sidste krigsår, men det gjorde Grass ikke.

Grass blev indrulleret direkte fra Hitlerjugend, men var ikke direkte tvunget til at gøre tjeneste.

Det er dog ikke dette der belaster ham, men at han skjulte sin fortid i SS for offentligheden, i stedet for at forarbejde den, som andre store Tyske personligheder gjorde i efterkrigstiden.

Grass's appel er ikke pacifistisk, men snarere lidt naiv, hvilket bedst giver sig til udtryk i fjerde afsnit af "Was gesagt werden muss" hvor Grass på bedste Irwing maner, påstår at al kritik af Israel på forhånd straffes som Antisemitisme.

Das allgemeine Verschweigen dieses Tatbestandes,
dem sich mein Schweigen untergeordnet hat,
empfinde ich als belastende Lüge
und Zwang, der Strafe in Aussicht stellt,
sobald er mißachtet wird das Verdikt "Antisemitismus" ist geläufig.

Det naive består i, at når Grass godt ved at han benytter sig af (højrefløjens)antisemitiske termer, hvofor så gøre det?, i stedet for at benytte en anden og mere saglig måde at adressere problemet på?.

Steffen Groths kritik af Romer syntes jeg bærer lidt præg af forenkling af hele debatten, ved helt at udelukke det politiske klima der hersker i Tyskland, hvor yderste højrefløj og ny nazisterne netop bruger samme værtshusretorik som Grass når de skal beskrive Tysklands udenrigs politiske resignation, som følge af landets fortid.

Det er netop denne(neo nazistiske) venden op og ned på årsag og virkning som Romer beskylder Grass for.

Mees von Erckens

@Jesper Wendt

"“Næh Grass påstår at Israel vil bruge atomvåben mod Irans nukleare anlæg, og det er jo det rene vrøvl.”

Og hvorfor mener du så det?."

Det står i digtet, andet afsnit

Es ist das behauptete Recht auf den Erstschlag,
der das von einem Maulhelden unterjochte
und zum organisierten Jubel gelenkte
iranische Volk auslöschen könnte,
weil in dessen Machtbereich der Bau
einer Atombombe vermutet wird.

Peter Günther

Interesserne for at holde krigsgryden i kog er meget stor i lokal området.

Et er at Israel (i al stilhed) er blevet en atommagt og Iran nu også prøver at gøre dem kunsten efter. Fjendebillederne er stærke.

Israelerne forsøger behændigt at få andre til at trykke på den store knap, for det får man jo ikke selv plettede hænder af.

Vi må spørge os selv, hvorfor de parter i konflikten, som søger fred ikke støttes mere. Jeg synes det er bekymrende for os alle sammen...

Gorm Petersen

Man skal kunne rumme den mulighed, at begge parter kan se sig selv som ofre.

Siden Gaza-invasionen i 2008 hvor Vesten viste sig villig til at acceptere, at Israel brugte tungt artilleri mod kvinder og børn i tætbebyggede områder, er mulighederne for forhandling skakmat, fordi Palæstinenserne eneste kort - Det Internationale Samfunds pres - er forsvundet. Obama har indset, at han ikke bliver genvalgt, hvis Likud foretrækker en anden kandidat.

Hvad der også gør Israel til offer er en simpel kendsgerning:

Uligheden i parternes forhandlingsposition er nu så stor, at ingen israelsk forhandler vil kunne sælge et forhandlingsresultat til sit hjemmepublikum !!!

Uanset resultatets indhold vil hjemmepublikum altid kunne sige:

"Forhandlingsresultatet afspejler ikke til fulde Israels styrkeposition".

Denne simple kendsgerning slavebinder Israel lige så totalt som Palæstinenserne - for hvordan kan uligheden mindskes på anden måde end at man enten opruster Palæstinenserne eller nedruster Israel ?

Det er princippet om "godt købmandskab" at der skal være "noget for noget" i en forhandlingssituation, der skaber dødlåsen - fordi den ene part har intet - absolut intet - at tilbyde.

I forhold til Iran viser Gaza-invasionen, at Israel er parat til at overraske vestlige iagttagere, m.h.t. hvilke midler man er parat til at bruge.

Hvis massivt bombardement af kørende atomanlæg alligevel forurener lige så meget som en A-bombe - - - Så hvorfor ikke følge op på 2008-overraskelsen og faktisk bruge A-våben ?

Leopold Galicki

Gorm Petersen:

"Man skal kunne rumme den mulighed, at begge parter kan se sig selv som ofre. "

Du rummer denne mulighed på en ganske bestemt måde, således at til syvende og sidst, m.a.o. i bund og grund, kun den ene part i konflikten er ofre, nemlig palæstinenserne, og den arabiske/muslimske verden, forurettet af Israels handlinger.

Prøv at se på hvad der foregik i Camp David i 2000, hvor Barak mødtes med Arafat. En palæstinensisk stat kunne for længe siden blive en realitet.

Lige så stærkt du, Wendt, og mange andre, totalt mangler empati for jødiske flygtninge, lige så stærkt udviser du og de andre medfølelse for de arabiske/palæstinensiske flygtninge. Og sådanne holdninger som dine, i det globale politiske perspektiv giver moralsk ammunition til palæstinenserne og den arabiske/muslimske verden som fastholder dem i deres position. De har faktisk rigtigt meget at give.

Steffen Groth

@Mees von Erckens
Du skriver:
"Lige en historisk pointe, man kunne ikke blive indkaldt til Waffen SS, men skulle melde sig frivilligt. Enkelte nægtede, eller deserterede i de sidste krigsår, men det gjorde Grass ikke."

I Per Øhrgaards bog "Fortsættelse følger - et essay om Günter Grass" (2007) står der: "...i krigens sidste år var Waffen-SS ikke noget, man meldte sig til, men noget man blev indkaldt til som til andre troppeenheder" (Øhrgaard 2007, s. 196). Per Ørhgaard regnes bredt for en stor autoritet i forhold til tysk historie og litteratur, derfor fæster jeg lid til hans udlægning.

Per Torbensen

Til Mees von Erckens.

"man kunne ikke blive indkaldt til waffen ss"

Forkert: Efter attentat forsøget mod Hitler den 22 juli
1944,ændrede man netop praksis fra frivillig til indkaldelse.Hitler havde mistet den sidste rest af tillid til hæren.
Grass havde iøvrigt frivilligt meld sig til luftwaffe som hjælper.Han blev indkaldt og overflyttet til waffen ss.

"men at han skjulte sin fortid i ss"
Forkert:Han fortalte om sin ss fortid i flere tyske tv interwievs tilbage i 70erne.Det er blot blevet glemt og det vakte ikke opsigt dengang,det havde flere millioner tyskere jo været.

Toke Andersen

Jeg har en ven der blev mishandlet af sine forældre.
Udover ikke at opleve megen(hvis nogen) kærlighed fra deres side blev han ofte straffet fysisk og med en særdeles ondsindet attitude, specielt af sin far.

Oplevelser som disse har desværre gjort at han selv har udviklet et aggressivt temperament med en auto-defensiv adfærd samt en tendens til overvejende selv at vælge vold og aggression hvis udsat for trusler eller kritik.

Jeg føler stor empati med denne ven. Jeg føler stor sorg over at hans liv og hans kæres liv skal kompliceres med disse forfærdelige byrder.

Men, og dette er et meget vigtig men, jeg kan IKKE under nogen omstændigheder acceptere at en ven bruger vold og aggression mod uskyldige.

Selvom han trods alt er blevet en væsentlig bedre forældre end sine egne, kan jeg ikke acceptere når hans børn bliver mødt med nultolerance og trusler om vold.

I dag oplever han min empati, mit venskab og min støtte ved et indiskutabelt og ufravigeligt krav om ordentlig og fredelig opførsel.
Jeg vil ikke mere inddrages i slåskampe fordi han ikke kan styre sit temperament, og jeg står ikke længere stiltiende når han udsætter sine børn for urimelig behandling.

Det er sådanne venner Israel har brug for !!!!!!!

Gorm Petersen

LG:
De har faktisk rigtigt meget at give.

GP: Hvilket ?

Bortset fra det er jeg er naturligvis uenig i din udlægning af, hvad der skete ved Camp David i 2000. Heller ikke dengang havde nogen israelsk forhandler kunnet sælge noget som helst forhandlingsresultat til sit hjemmepublikum.

Mees von Erckens

@Per Torbensen

Grass's fortid i SS var ikke offentligt kendt før 2006 da han udgav "Beim Häuten der Zwiebel", i de interviews fra 70'erne du hentyder til har Grass måske nævnt hitlerjugend, men ikke SS.

Grass skriver selv artiklen "Warum ich meine zweigung breche" til Frankfurther Allgemeine i 2006

http://www.faz.net/aktuell/feuilleton/buecher/guenter-grass-im-interview...

Joachim Fest skrev følgende da det blev offentligt kendt, at Grass havde været medlen af SS.

"Einen Prominenten aus dem gegnerischen Lager der moralischen Zweideutigkeit überführen wollen. Die Angriffslinie lautet: Jemand, der lange "die moralische Keule" geschwungen hat, der für sich und die Seinen in Anspruch genommen hat, das bessere Deutschland zu repräsentieren, ist jetzt der Heuchelei überführt. Dieses Manöver sollten wir nicht mitmachen. "

Og ja,man kunne blive tvangsindskrevet i SS efter 44, men om Gunther Grass blev det har vi kun mandens ord for. Opløsningen af luftwaffe enhederne i Østen, begyndte også først i efteråret 44, så Grass befinder sig efter min mening i gråzonen.

Hvad har kritikken af Israel med hans tid i SS at gøre?. Sandsynligvis er han blevet tvunget, hvis ikke af systemet, så af stemningen.

Et brud på folkeretten er en international forpligtelse, vi har skrevet under på at bekæmpe. Hvad en digter brugte tiden på inden konflikten er næppe interessant.

Mees von Erckens

@Jesper Wendt

Hvad har kritikken af Israel med hans tid i SS at gøre?. Sandsynligvis er han blevet tvunget, hvis ikke af systemet, så af stemningen.

Ja,det er trist når mennesker ikke kan tænke selv.

Kritikken har alt med fortiden at gøre, da han ikke ulig mange andre ældre Tyskere, pakker sin antisemitisme ind i antizionisme.

Mees von Erckens

Og denne antisemitisme afslører Grass, ved ikke at acceptere, at der for folk med hans fortid, altså er en en hvis grad for selvjustits man i den gode sags tjeneste bør yde.

Grass burde havet sat sig ned, og skrevet et digt om dødsstraffen i USA, eller organudtagningen fra politiske fanger i Kina, så kunne man måske have taget ham alvorligt.

Mees von Erckens

For at sige det med andre ord, Grass burde i stedet engagere sig i konflikter, hvor han har en mulighed for at bedrage med noget positivt.

Leopold Galicki

Gorm Petersen,

De kan give det største mennekser kan give hinanden: afkald på revanche, storsind, tilgivelse og viljen til at bygge en ny fremtid.

Det har gjort Günther Grass, det har gjort jeg – undskyld for noget som kan minde om mangel på beskedenhed, når jeg bringer mig i et ellers elitært selskab – det har gjort millioner andre i kølvandet på hvad 2.verdenskrig havde bragt med sig, ikke kun i Europa, herunder især i Østeuropa og Tyskland, men også i Mellemøsten.

Se på kortet, f.eks. sydvest for Gaza, bare Gazas udvidelse med det som svarer til 1/5 del af Israel, dvs. 5 000km2, ville give dem mere rum, og hvad er 5000 km2 i forhold til Sinais 60 000 km2. Hvilket nationale tab for Egypten ville det betyde at give Gazas palæstinensere lidt jord? De kunne på den måde virkelig afsluttet sagen: krigen mod Israel i 1948, som var i strid med en FN-beslutning, hvor Egypten deltog sammen med andre arabiske lande. Det var jo den krig som skabte en stor del af det flygtningeproblem man den dag ikke er løs, og som er en stor kilde fjendskab og had..

Mees von Erckens

Ja det er meget irreterende, det er også på min ønskeliste.

@Hans Jørgen Lassen

Nu lyder du præcis som en skribenterne på urinal posten, når de beklager sig over at man ikke må kritisere Islam. Som så meget andet er MÅDEN man gør det på, særdeles vigtig for budskabets overlevering.

Jeg syntes generelt, at Information er meget gode til at bringe Israel kritiske artikler, desværre syntes jeg ikke altid der er balance i stoffet, og sagligheden lider under de tit meget farvede beskrivelser, hvor man glider let henover de historiske kendsgerninger bag konflikten.

Erckens, at kalde et gammel mand for nazist, der muligvis blev tvunget ind i rædslerne vidner ikke om forståelse for historien.

Hans Jørgen Lassen

Hr. von Erckens,

du tænker vel på sådanne historiske kendsgerninger som Israels folkeretsstridige kolonisering af omkringliggende landområder?

Som i øvrigt i praksis er accepteret også af Danmark, på trods af ulovligheden.

Mees von Erckens

@Jesper Wendt,

Som sagt så deler jeg ikke en gang Joachim Fests's hårde dom af Grass, og derfra er der langt til en så ekstrem udtalelse, som at kalde Grass for nazist.

Mees von Erckens

@Hans Jørgen Lassen

Tak for din tilbundsgående analyse af årsagen til konflikten, jeg tror jag har forstået de noget komplicerede historiske kendsgerninger nu.

Mees,
vedrørende dit indlæg 13.4. kl. 10:06, hvor du skriver, "Det står i digtet, andet afsnit":

Med mit kendskab til det tyske sprog (og det er nu ikke helt ringe, vil jeg mene), står der intet om i det afsnit, du gengiver, at Günter Grass mener, Israel vil bruge kernevåben mod Irans atomanlæg.

"weil in dessen Machtbereich der Bau
einer Atombombe vermutet wird" hentyder til en formodning om, havd der sker i Iran.

Mees von Erckens

Es ist das behauptete Recht auf den Erstschlag.

Nej ikke direkte, men Erstschlag betyder "normalt" i moderne militære terminus, at en atommagt bruger atomvåben som det første valg.

Så jeg vil mene, at Grass kommer med en meget kraftig antydning, som netop er uheldig, da han bruger
et digt til overleveringen af sit budskab.

Per Torbensen

Til Mees von Erckens

Gråzonen ja den er meget interessant,hvori befinder Grass sig der?

Overført eller indkaldt til waffen ss,hvad er forskellen,udeblev man betød det døden.Frivillig ja så stiller sagen sig anerledes.

Grass var med i hitlerjugend -ja det var 99% af den tyske ungdom,uden dette medlemsskab ingen ret til at spille fodbold eller dyrke andre interesser.

"ja det er trist når mennesker ikke kan tænke selv"

17 år gammel fra en klein dorf under et uhyrligt repressivt regime,se det med 1944 øjne og ikke med 2012 briller.

Grass som antisemit-nej det refererer til race og relegion,det er et infamt angreb.

Hadi Güngördü

Det er klart Israel har været den eneste stat, som har udkæmpet tre krige efter WW2. Grunden til det, er nok at Israel har fået foræret halvdelen af et område, som ikke var deres.
Hvad skulle modparten gøre? Kigge på mens deres område var i færd med at blive taget fra dem?!

Israel er en terrorstat. Punktum.
Vesten ser igennem med Israels modbydelige krigsforbrydelser. Enhver anden stat, som havde brudt den Internationale Lov i samme grad - havde simpelthen været udsat for et enormt pres, sanktioner, boykotninger og hele molevitten.

Kan godt være, at der er sket frygtelige ting i krigene, i årene tilbage. Dog ligger landet sådan, at vi er i 2012, hvordan kan en stat tillade sig at opføre sig sådan - stadigvæk - uden nogen form for konsekvenser?

Se hvordan Iran bliver pryglet, fordi de er gang med at udvikle A-våben. Israel har allerede over 150 a-bomber? Hvor bliver den retfærdighed vi alle håber sker fyldest? Bombning af hospitaler, skoler osv i Palæstina. Vi kan da ikke se igennem med det.

Tænk over disse ting, før I mener at Israel er det eneste demokrati i Mellemøsten, og i øvrigt mener at de har "særlig" ret til selvforsvar, har lov til at undertrykke en hel befolkning, og stadig ikke blive straffet for det. Det nytter ikke noget, at mener alle og enhver er antisemit, fordi man ikke kan foredrage det forbryderiske Israelske regering.

Og en sidste ting, det er vel ikke helt selvforsvar, hvis man selv starter krigen? Eller rettere sagt krigene.

Jeg håber ikke den israelske regering læser med på Informationen. Da jeg nødig vil blive stemplet som antisemit, for at ytre mine holdninger :))