Kronik

S, SF og socialismen

Socialisme handlede oprindeligt om frihed for det enkelte menneske. Senere blev det forbundet med Lenins sovjetdiktatur. De danske partier har haft svært ved at forholde sig til begrebet, og spørgsmålet er, hvor socialismen befinder sig i dag
SF’s Gert Petersen  i Fælledparken den 1. maj 1974.

SF’s Gert Petersen i Fælledparken den 1. maj 1974.

Kurt Petersen

1. maj 2012

I 1991 kæmpede Holger K. Nielsen og Steen Gade om formandsposten i SF. I sin motivation for at stille op indledte førstnævnte sin tale med en konstatering af, »at ordene ’socialisme’ og ’marxisme’ ikke længere har den samme gennemslagskraft som tidligere«.

»Hverken tidsånden eller sammenbrudene i Østeuropa« fik ham til at ændre sit synspunkt om, at »hovedessensen i socialismen i dag – som det altid har været – er den demokratiske samtale i videste forstand«.

Men er det den måde, begrebet socialisme opfattes på af en grundigt borgerligt indoktrineret befolkning som den danske? Det er det som bekendt ikke, og det var det heller ikke i 1991, som Holger K. mere end antydede.

De to unge socialister Karl Marx og Friedrich Engels skrev så flot i deres manifest fra 1848, at de »i stedet for det gamle, borgerlige samfund med dets klasser og klassedelinger« ville skabe et samfund, »hvor den enkeltes frie udvikling er forudsætningen for alles frie udvikling«. Det er et af verdenshistoriens smukkeste liberale sentenser – liberale, det vil sige frihedsbevidste og ikke liberalistiske. Den liberalistiske tanke har jo noget med de frie (markeds)kræfters frie spil at gøre. De borgerlige har imidlertid sat sig på begrebet liberal, skønt frihedssynet har langt stærkere hævd til venstre for midten. Socialdemokratiets grundlægger Louis Pios definerede den 22. juli 1871 i sin første udgave af avisen Socialisten socialismen som »læren om alle menneskers ligeberettigelse til denne verdens åndelige og legemlige goder«. I dag ville vi nok sige kulturelle og materielle goder. Han ønskede altså lige så lidt som sine efterfølgere at opnå lighed eller ensretning i absolut eller totalitær forstand. Han ønskede en større grad af ligestilling mellem mennesker. Mennesker skulle ikke være ens, men de skulle stilles ens i forhold til rettigheder og muligheder.

Lenins socialistiske diktatur

Det er dog ikke Marx’, Engels og Pios frihedstanker, som man almindeligvis forbinder med begrebet socialisme. Når så mange forbinder begrebet med noget negativt, er forklaringen naturligvis den, at Lenin i januar 1918 ikke blot ignorerede det flertal på næsten to tredjedele, som de russiske socialdemokrater og ligeledes demokratisk sindede socialrevolutionære vandt ved et nogenlunde frit valg, mens Lenins bolsjevikker måtte nøjes med en fjerdedel. Det sovjetdiktatur, som han lagde grunden til, og som Stalin videreførte det, tillod han sig at kalde socialistisk – som en overgangsform til det endelige kommunistiske paradis. Dermed var begrebet socialisme en gang for alle bragt i vanry.

Bevarelsen af demokratiet

SF har da også haft så store vanskeligheder med at anvende begrebet, at det i et såkaldt reformprogram i 2009 helt blev udeladt.

I sin sidste tale som formand for partiet fastslog Gert Petersen, at »kun ypperstepræsterne i Moskva og de borgerlige medier var enige om at anse (sovjetkommunismen) som ægte socialistisk. Vi gjorde det ikke (…) Vi skilte os straks ud fra DKP ved vor klare demokratiske holdning«. Straks og straks? SF’s grundægger Aksel Larsen var medlem af DKP fra 1920 og fra 1932 partiets formand frem til dannelsen af SF i 1958-59 med Gert Petersen som en af sine nærmeste medarbejdere.

Men i et af SF’s første år skrev den indflydelsesrige svampeprofessor Morten Lange – ligeledes med en fortid i DKP – at dannelsen af et socialistisk Danmark skulle nås »under folkets overvejende flertals tilslutning (og ved) bevarelsen af de demokratiske frihedsgoder. (…) Danmark kan nå socialismen ad fredelig vej, og vi tilstræber ingen anden«. Det er tankevækkende at sammenligne disse ord med en leder i avisen Social-Demokraten fra januar 1918:

»Da bolsjevikkerne stod over for Den grundlovgivende forsamling, viste det sig, at de var i mindretal. De havde da valget mellem at afgive magten eller at jage forsamlingen fra hinanden. De valgte det sidste. (De så) bort fra Karl Marx’ berømte ord om, at den proletariske revolution kun kan sejre, når det er en revolution af det overvejende flertal i dette flertals interesse – ikke, når det er et mindretals bevæbnede diktatur over flertallet«.

Den leder har jeg aldrig set citeret i nogen dansk historiebog.

Så gjorde Lange i øvrigt en tilføjelse om, at »socialisme ikke kun skal være et økonomisk system«. Det indtryk kunne man ellers godt få, når man læser, hvad historiker og forhenværende SF’er Claus Bryld forleden skrev som fast søndagskommentator i Jyllands-Posten. Her spurgte han, om »man kan føre socialistisk politik i et kapitalistisk samfund?« og svarede med en henvisning til Socialdemokraterne, som løste dette dilemma »ved at frasige sig socialismen forstået som samfundseje af produktionsmidlerne«. Men hvad menes der egentlig med det?

SF og Marx

Jeg mindes, hvordan MF for SF Kjeld Rahbæk-Møller under en tv-debat i 1980’erne kom i store vanskeligheder, da han skulle forklare, hvornår fællesejet burde etableres. Skulle det ske ved et arbejderantal på 10, 20, 50 eller 100? Har Bryld mon et tal?

Jeg indledte med at citere fra Marx’ og Engels manifest, og jeg vil slutte med at citere herfra. Ikke bare fremhæver de to unge socialister deres social-liberale ønsker om at gøre den enkeltes frie udvikling til en forudsætning for alles frihed. De giver også udtryk for stor beundring af kapitalismen! Den har efter deres mening frembragt »ganske anderledes underværker end egyptiske pyramider, romerske vandledninger og gotiske domkirker«. Den har »skabt produktionskræfter, som i deres kolossale omfang overgår, hvad alle tidligere generationer tilsammen har frembragt ... dampskibsfart, jernbaner, telegrafi, opdyrkning af hele verdensdele, floder gjort sejlbare ... hvilket andet århundrede anede, at der slumrede sådanne produktivkræfter i det samfundsmæssige arbejdes skød?«

Det er glædeligt at læse, at SF er enig med Marx og Engels. Allerede i tredje afsnit i partiets nye principprogram kan man læse, at »kapitalismen har skabt øget velstand og produktivitet, men den har også skabt ulighed og social uretfærdighed« og »en vedvarende risiko for kriser«. Eller med Marx’ og Engels ord: Det kapitalistiske samfund »ligner troldmandens lærling, som ikke længere er i stand til at beherske de underjordiske magter, han har manet frem. (...) Det er tilstrækkeligt, at nævne handelskriserne, som med mellemrum vender tilbage og mere og mere truende rokker ved de borgerlige samfunds eksistens«.

Hvis man skal sikre sig en samfundsmæssig acceptabel udnyttelse af kapitalismens uforlignelige produktive evner, skal den derfor reguleres. Det er, hvad de socialdemokratiske partier har bestræbt sig på gennem det meste af 1900-tallet – med et vist held. Den socialdemokratiske velfærdsstats økonomiske fundament er den statsligt regulerede kapitalisme og markedsøkonomi. Men der er meget stærke modsatrettede kræfter, som kun stærke socialdemokratiske kræfter i EU eller FN kan holde på plads.

Tilbage står nu kun ét stort problem for SF’erne: Hvordan vil det fortsat være muligt for dem at adskille sig fra det parti som de – efter mange genvordigheder – er kommet til at ligne til forveksling? Det skal ikke forstås som nogen spydighed fra min side. Det skal tværtimod forstås som en stor ros og som en ærgrelse over, at det varede så længe med at få et tæt samarbejde i gang mellem S og SF. På denne 1. maj skal det være mit ønske, at det næste skridt mellem de to partier bliver en sammenslutning.

 

Henning Tjørnehøj er historiker og samfundsdebattør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til HT for den husker om,at socialismen handlede oprindeligt om frihed for det enkelte menneske og ikke som liberalisterne hvor friheden gælder markedskræfterne.

Bjarne Bisgaard Jensen

Ærgerligt at Villy Søvndal og co. fik socialisme erstattet med populisme og dermed red på den blå bølge

Det er mig en gåde, at folk fortsat tåger rundt og sætter frihed og markedskræfter som hinandens mosætninger.

Markedskræfter er jo ikke andet end en allokeringsmekanisme mellem udbud og efterspørgsel, som baserer sig på, at flertallet er bedre til at løse denne opgave i stedet for en tilfældig kommissær.

Niels Engelsted

'Socialisme handlede oprindeligt om frihed for det enkelte menneske,' står der i underrubrikken. Men det Tjørnehøj citerer Marx og Engels for er et samfund, »hvor den enkeltes frie udvikling er forudsætningen for alles frie udvikling«. Det er mildest talt ikke det samme. Den enkeltes frie udvikling er ikke synonymt med den enkeltes frihed. Var det iøvrigt ikke Marx, der sagde, at den enes frihed, var den andens ufrihed?

Måske har rubrikredaktøren ladet sig forlede af Tjørnehøj, når den gamle socialdemokratiske nævekæmper kalder det "et af verdenshistoriens smukkeste liberale sentenser." Socialisme og liberalisme er ikke det samme, heller ikke idag.

Men man værdsætter altid Tjørnehøj, der er ikke noget klamt og beregnende over ham.

Emil Edelgart

Mage til revisionistisk bavl skal man lede længe efter. Hvad vi ser nu, er kulminationen af socialdemokratismens og "folkesocialismens" århundrede lange ophørsudsalg af ellers bærende principper, tvangsauktionen af arbejderklassens fallitbo og den endelige konversion til neoliberalisme. Få årtiers velfærdsbestikkelse af befolkningen er på kraftig retur under direktion fra dens oprindelige arkitekter. Og du vil, fuldstændig skamløst, spise os af med håndplukket og fordrejet Marx og påstå, at dette hele tiden var intentionen?

Claus Oreskov

Jeg kan forstå at Henning Tjørnehøj ikke ved hvad en sovjet er, og hvordan sovjetterne voksede frem under revolutionen i 1905 & 1917 og derfor forstå han ikke den folkelige repræsentation som sovjetterne var udtryk for. Lad det stå lysende klart at Lenin og hans parti afskaffede analfabetisme (hovedparten af befolkningen var analfabeter før revolutionen), afskaffede børnearbejde og udbytning, afskaffet 14 timers arbejdstid, stoppede den imperialistiske krig, indførte beskyttelse på arbejdspladserne og sygeordninger, indførte ligestilling mellem mænd og kvinder, indførte gratis skoleuddannelse for alle (for første gang i landets historie), indførte gratis lægehjælp og medicin for alle, eksproprierede stor godsejernes ejendomme og fordelte dem til landbrugskollektiverne, indførte loven om arbejde og boliger til alle osv osv. Måske er der nogle i vesten der mener, at al dette var diktatur, nu vel russerne har den dag i dag en anden mening, og så længe I kun tror på jeres egne etnocentriske historie forklaringer, så vil kommunikationen med Rusland og russerne lide under det! Vogn dog op der er andre måder at anskue historien på end den som CIA har producerede til lejligheden.
PS: Lenin kæmpede personligt antisemitismen som en arv fra kejserdømmet der i perioder har plaget Rusland. Et emne som vores dages socialister kunne lære meget af: http://kilaasi.blogspot.com/

Claus Oreskov

@ Mikael Petersen. Du skriver: ” Markedskræfter er jo ikke andet end en allokeringsmekanisme mellem udbud og efterspørgsel, som baserer sig på, at flertallet er bedre til at løse denne opgave i stedet for en tilfældig kommissær.”
Ja det fik man rigtig set i 30´verne, hvor depressionen i USA kostede 12 millioner menneskeliv og hvor der samtidig var økonomisk fremgang og fuld beskæftigelse i Sovjetunionen!

Ib Jørgensen

Læs hellere Preben Wilhjelm i Politiken idag.

"Statslig reguleret kapitalisme" ???

Er det så langt vi kan komme, i så fald ser det sort ud - kapitalen lader sig ikke regulere en centimeter længere, end det globale akkumulationskrav dikterer.

Og så må lokale levevilkår indrette sig derefter - som det sker nu for store dele af de europæiske befolkninger.

Tjørnehøj er så indædt socialdemokrat, at han må underordne sig kapitalen - også ideologisk og teoretisk - fordi socialdemokratiet gør det.

Esben Maaløe

"Jeg kan forstå at Henning Tjørnehøj ikke ved hvad en sovjet er, og hvordan sovjetterne voksede frem under revolutionen i 1905 & 1917 og derfor forstå han ikke den folkelige repræsentation som sovjetterne var udtryk for."

Skriver Claus Ore hvorpå han beskriver alt det dejlige Lenin betød (fjernede analfabetisme osv ...), men glemmer at forklare hvorledes sovjetterne var et udtryk for folkelig repræsentation. Hvordan repræsenterer man hele folket selvom man har tabt et valg og har fået magten ved at tilrane sig den Claus?

Men når nu de kun fik en fjerdedel af stemmerne men alligevel tog hele magten, hvorledes er det så ud

Robert Ørsted-Jensen

Smukt begået Tjørnehøj,

Det er rart at se at der stadig er folk til der har styr på det. En der til fulde forstå præsis hvor Lenin og Trotsky begik deres fatale forædderi overfor Marx og Engels oh alt hvad man sloges for og præcist hvor og på hvilken måde de lagde grunden til en katastrofe som vi desværre stadig har vanskeligt ved at befri os fra.

Samtidig også en smuk understregning af hvorfor Marx stadig har en masse at sige der er værd at lytte til.

Mange tak

Robert Ørsted-Jensen

Leninismen er og var en katastofe og det lige fra den dag i 1918 - og fremefter - Julius Martov vandt - det er Lenin og Trotsky der ligger i historiens papirkurv. Problemet er bare at vi skal genvinde Marx, Martov og Luxermburg - og deefter formulere en tidsvarig platform.

Robert Ørsted-Jensen

Jørgensen - Preben Wilhjelm var og er en stor begavelse - men han har aldrig evnet andet end at formulere kritikken smukt of skarpt - han har aldrig evnet at bidrage med et handlekraftig brugbart alternativ - et der evner at gå på rigtige ben i en virkelig verden.

Derudover vil jeg følge din anbefaling og læse ham med interesse

Martin Lund

Jeg syntes ikke vi skal snydes for et par citater fra manden på billedet:

Sovjetkommunismen er vejen til frihed (1956)
Sovjetsamfundet og sovjetvidenskaben er præget af forrygende tempo [og] fri skaben [for] marxisten må regne med det levende liv, med virkelighedens eksakte kendsgerninger. […] [Liberalismen er] en hæmsko for udviklingen af den menneskelige frihed. Sovjetkommunismen viser socialismens overlegenhed.
- Dialog, marts 1956

Om demokraten Lenin (1988)
Inden for sovjetiske rammer er det naturligt at hente inspiration hos Lenin under demokratiseringsprocessen.
- Dagbladet Politiken d. 23. august 1988

Hvabehar!!!

Mikkel Hansen

@ Claus Oreskov

Jeg vidste slet ikke at den tidlige Sovjetstat var sådan et paradis på jorden for alle den medborgere?

Martin Lund

Manden på billedet have også en mening om Nordkoreas enestående resultater (1975):

Den praktiske udmøntning af denne idé (Kim Il Sungs Juche-idé inden for landbruget) har ikke alene sat sig spor i fremragende materielle resultater, men har gengivet folket dets selvbevidsthed og sikret dets uafhængighed i enestående grad!!!!

- SF’s Minavisen, 10. oktober 1975 i anledning af det nordkoreanske arbejderpartis 30-årsdag.

Robert Ørsted-Jensen

Jep hvad Lenin og Leninismen angår var GP et naivt fjols der ikke evnede at se kærnen i problemet, men det ændrer ikke ved det faktum at han selv i praksis var en fremragende og ægte demokrat. Hvad han skrev før før 1959 er irrelanvand - for ahn forlod stalinismen og valgte med SF den demokratiske vej

Robert Ørsted-Jensen

Mikkel du skal ikke være i tvivl om at Oreskov mener hvad han siger - han mener også at Stalin fundamentalt set var en velsignelse for menneskeheden og Lenins sande efterfølger.

Det sidste er jeg i øvrigt enig i - Stalin var ganske bestemt Lenins naturlige efterfølger - her er jeg og Oreskov fuldkommen enige.

Peter Nygaard

Jeg kan slet ikke se hvordan Lenins og hans kup, kan betegnes som en revolution. En revolution skal der jo til, for, at skabe en socialistisk stat.

Hvordan kan man ignorere at Rusland i 1917 var et feudalt samfund?

Skulle revolutionen ikke komme fra arbejderklassen?

Hvad med den om, at de få fabrikker der var i Rusland, var ejet af især britiske kapitalister.

Skulle de få arbejdere der var i Rusland udføre klassekamp henover europa eller?

Socialisme er demokrati i yderste forstand. Hvis en socialistisk stat ikke er garant for frie valg, så er det ikke en socialistisk stat, så enkelt er det!!

Hanne Gregersen

@Oreskov - mener du i fuldt alvor, at den Sovjetiske samfundskonstruktion var en succeshistorie, eller er jeg bare hoppet i provokationen med begge ben ??

Udover det, kan Thjørnhøj vel have den meget rigtige pointe, at ingen i dag vel kan se forskel på SF og S, hvorfor en sammensmeltning kunne give mening og gøre meningsmålingerne knap så dystre :o)

Robert Ørsted-Jensen

Der ville ikke komme noget som helst større parti ud af at samen smelte S og SF - det er sådan en illusion Tjørnehøj har gået rundt med i mange år. Men det er ikke det der skatl til for at skabe nyt liv - det er nye ideer der skal til - nye visioner - for tiden synes alle inclusive EL - at lide under total mangel på evne til at formulere en ny vision - en der handler om det 21 århundrede.

Mads Kjærgård

Jeg vidste slet ikke at den tidlige Sovjetstat var sådan et paradis på jorden for alle den medborgere?

Var den jo nok set i forhold til Zarstyret, som jo var enestående brutalt! Alt på denne jord er jo relativt!

Ib Jørgensen

@Robert O. Jensen

Wilhjelm og jeg ved, at en sten ikke kan flyve (på denne jord).

Og vi ved at kapitalismen ikke kan bringe os ind i en human fremtid.

Men deraf springer ikke umiddelbart alternativer.

Vi kan kun fremføre argumenter, kalkyler.

Så enkelt - og så svært - er det.

Leopold Galicki

Jeg er fortørnet over Henning Tjørnehøjs fremstilling af det indhold som socialismebegrebet indtil i dag har dækket over. Som Øreskov allerede påpeger det, bliver den i Sovjetunionen og Østeuropa virkeliggjorte socialisme synonymt med fejlgreb efter fejlgreb, misfortolkning og misbrug af Marx’ ideer.

Den socialisme som ad parlamentarisk vej bliver doseret og kanaliseret ud i de markedsøkonomiske demokratier bliver får ingen kritik fra Tjørnehøjs side. Det forbigås af Tjørnehøj at, den økonomiske, og følgelig sociale krise siden igen 2008 raser, især i Sydeuropa, at trods en, globalt set, enorme produktionskapacitet og vældige teknologiske fremskridt, opfordres folk til at arbejde mere. Alt imens f.eks. i et land som Spanien marginaliseres op til 50 procent af unge mennesker på arbejdsmarkedet, og der foretages store nedskæringer i velfærdsydelserne.
I dag, 1. maj i Fælledparken har hverken Villy Søvndal eller Helle Thorning Schmidt med et ord nævnt de europæiske og de globale aspekter af den nuværende krise og den økonomisk ulighed mellem landene som altid har hersket. Søvndal har i sin tale nævnt ’østarbejdere’ 4-5 gange. En markant del af hans tale handlede nemlig om, at de danske lønmodtagere udsættes for et lønpres (social dumping) af den østeuropæiske arbejdskraft, hvilket ingen kan benægte. Men hvorfor taler socialisten Søvndal og, generelt, den socialisme i Tjørnehøjs forstand (begge arbejder parlamentarisk) ikke om de europæiske og globale forhold, som gør, at mennesker forlader deres familier for ofte i længere perioder at arbejde i fremmede lande for at kunne tjene det daglige brød. Hvad har Søvndal og Schmidt politisk gjort for at få et mere lige Europa? Er de ligeglade hvordan lønarbejderne i andre lande tæt på Danmark har det? Skal det socialistiske indhold i deres politik kun handle om velfærd og mere lighed og frihed inden for nationale grænser?
Nu skal man på ingen måde relativisere hvad nationalsocialisterne i 1930erne stod for. Med dette stærke forbehold kan man alligevel undre sig over, at Tjørnehøjs socialisme, anskuet historisk, samt Søvndals og Schmidts socialisme, nu og her d. 1. maj 2012, så lidt som ingenting, i en tale til flere tusinder mennesker, handler om socialismens internationale aspekter, og derfor lyder nationalt socialistisk, selv om, igen, det ville være helt hen i vejret at drage her direkte associationer til nationalsocialismen i 1930erne.
Det er naturligvis nemmere at lave historiske udflugter til den afviklede sovjetiske realsocialisme og bruge sin kritiske sans over for den end se egne fejl og farlige tendenser som den omsiggribende markedsøkonomiske hærgen – og desværre kan man ikke kalde det fungeren – medfører.

Leopold Galicki

Jeg er fortørnet over Henning Tjørnehøjs fremstilling af det indhold som socialismebegrebet indtil i dag har dækket over. Som Øreskov allerede påpeger det, bliver den i Sovjetunionen og Østeuropa virkeliggjorte socialisme synonymt med fejlgreb efter fejlgreb, misfortolkning og misbrug af Marx’ ideer.

Den socialisme som ad parlamentarisk vej bliver doseret og kanaliseret ud i de markedsøkonomiske demokratier bliver får ingen kritik fra Tjørnehøjs side. Det forbigås af Tjørnehøj at, den økonomiske, og følgelig sociale krise siden igen 2008 raser, især i Sydeuropa, at trods en, globalt set, enorme produktionskapacitet og vældige teknologiske fremskridt, opfordres folk til at arbejde mere. Alt imens f.eks. i et land som Spanien marginaliseres op til 50 procent af unge mennesker på arbejdsmarkedet, og der foretages store nedskæringer i velfærdsydelserne.
I dag, 1. maj i Fælledparken har hverken Villy Søvndal eller Helle Thorning Schmidt med et ord nævnt de europæiske og de globale aspekter af den nuværende krise og den økonomisk ulighed mellem landene som altid har hersket. Søvndal har i sin tale nævnt ’østarbejdere’ 4-5 gange. En markant del af hans tale handlede nemlig om, at de danske lønmodtagere udsættes for et lønpres (social dumping) af den østeuropæiske arbejdskraft, hvilket ingen kan benægte. Men hvorfor taler socialisten Søvndal og, generelt, den socialisme i Tjørnehøjs forstand (begge arbejder parlamentarisk) ikke om de europæiske og globale forhold, som gør, at mennesker forlader deres familier for ofte i længere perioder at arbejde i fremmede lande for at kunne tjene det daglige brød. Hvad har Søvndal og Schmidt politisk gjort for at få et mere lige Europa? Er de ligeglade hvordan lønarbejderne i andre lande tæt på Danmark har det? Skal det socialistiske indhold i deres politik kun handle om velfærd og mere lighed og frihed inden for nationale grænser?
Nu skal man på ingen måde relativisere hvad nationalsocialisterne i 1930erne stod for. Med dette stærke forbehold kan man alligevel undre sig over, at Tjørnehøjs socialisme, anskuet historisk, samt Søvndals og Schmidts socialisme, nu og her d. 1. maj 2012, så lidt som ingenting, i en tale til flere tusinder mennesker, handler om socialismens internationale aspekter, og derfor lyder nationalt socialistisk, selv om, igen, det ville være helt hen i vejret at drage her direkte associationer til nationalsocialismen i 1930erne.
Det er naturligvis nemmere at lave historiske udflugter til den afviklede sovjetiske realsocialisme og bruge sin kritiske sans over for den end se egne fejl og farlige tendenser som den omsiggribende markedsøkonomiske hærgen – og desværre kan man ikke kalde det fungeren – medfører.

Mikkel Hansen

@ Mads Kjærgård

"Var den jo nok set i forhold til Zarstyret, som jo var enestående brutalt! Alt på denne jord er jo relativt!"

En imponerende og samtidig kvalmende relativering Mads, flot!!!

Men så må Danmark jo f.eks. være et enormt paradis, altså hvis vi relativerer til Sovjetunionen...

Men mener du seriøst at zarstyret var mere brutalt end det kommunistiske system, et system som skød, udsultede og tvangsarbejdede over 30 millioner af sine medborgere til døde?

Steffen Gliese

Mikkel Hansen, der er ingen grund til at betvivle, at zarstyret var endog mere brutalt end sovjetstyret - som i de fleste samfund byggede udviklingen under stalinismen især på århundredgamle principper, såsom arbejdslejrene i Sibirien og andre steder.
Straffearbejdet var dog ikke, mig bekendt, i så høj integreret i den zaristiske økonomi som i 'kommunismens', bl.a. fordi livegenskabet jo bestod i Rusland til ganske tæt på år 1900.

Mikkel Hansen

@ Peter Hansen

Det er helt korrekt, at zarstyret var enddog meget brutalt.

Men, hvordan kan I påstå at zarstyret er mere brutalt end det kommunistiske regime, som har over 30 mio. af sine medborgeres liv på samvittigheden???

Steffen Gliese

Jeg har ikke noget ønske om at forsvare det korporativistiske sovjeteksperiment, det var stort set det modsatte af den samfundsmodel, sande socialister kæmper for - og den eneste undskyldning er, at man åbenbart ikke kunne læse indenad, som det påvises tidligere i denne debat, og derfor troede, at man kunne springe den kapitalistiske fase over. Det kunne man som bekendt ikke, man fik den brutaleste statskapitalisme.

Karsten Aaen

Som et supplement til Oreskovs indlæg kan jeg tilføje, at Henning Tjørnehøj åbenbart heller ikke ved, at bolsjevikkerne havde flertal i arbejder-rådene, sovjetterne. Og det lige præcis er det som tæller, når overgangen til et nyt styre skal ske - at partiet, dvs. her bolsjevikkerne, havde flertal i arbejder-rådene.
Samtlige borgerlige medier - og social-demokrater mv. undlader at fortælle dette. Hvorfor mon?

Henning Tjørnehøj er social-demokrat - og han skriver blot om socialdemokratiets store hovedfjende, kommunisterne. Og det var lige præcis det som gik galt i 1930'erne, at socialdemokraterne og kommunisterne havde så travlt med at bekrige hinanden, indtil omkring 1937-1939, at totalitære fascist-stater kunne opstå. Måtte det aldrig ske igen...

Et lille tilbageblik her på denne første maj 2012. For 40 år siden kunne man i DR TV se transmissioner fra Fælledparken af 1. maj møderne og af talerne. Hvornår holdt detop? Omkring 1980 eller 1984? Pointen er at dengang jeg var ung, kunne man høre arbejderbevægelsens mænd - og kvinder - tale om international solidaritet med arbejderne i Viet Nam, med arbejderne i Uganda, med arbejderne i USA mv.
Dengang vidste man godt, at hvis borgerskabet (som man kaldte den internationale finans-kapital dengang) fik magt som de havde jagt, ja så ville der ske det som nu er sket siden - i hvert fald siden omkring år 2000, at lønarbejdere fra f.eks. Polen, Rumænien, Bulgarien mv. ville komme herop og konkurrere med den danske arbejdskraft - til en langt billigere løn.

Og man vidste måske også intuitivt at hovedfjenden ikke var arbejderne i de andre lande, men netop finans-kapitalen, borgerskabet, det internationale; derfor måtte man udtale støtte til arbejderne i Kina, til arbejderne i Polen, til arbejderne i USA mv.

I 1980erne ser det ud til, at der skete et skift - hvad der godt for erhvervslivet er også godt for Danmark...
Og hvad deraf følger...

Peter Nygaard

@ Karsten Aaen

Det er da bedøvende ligegyldig om der var flertal blandt arbejderrådene eller om alle arbejderråd støttede Lenin, da arbejderrådene ikke var repræsenter for den almene russiske befolkning.

De der arbejde/slavede den som bønder under Zaren og hans hof havde sku aldrig hørt om en arbejder eller for den sags skyld et arbejderråd og de udgjorde flertallet af de undertrykte russere og at gå fra bondesamfund til socialistisk samfund var ligesom ikke meningen!

Op mod 80-90% af de få fabrikker der var i Skt. Petersborg/Petrograd var ejet af udenlandske kapitalister.

Så ikke alene manglede du en arbejderklasse, du manglede også en del kapitalister!

Robert Ørsted-Jensen

Aaen
Nu er det stadig ikke i orden eller acceptabelt at bygge et borgerligt diktatur på det faktum at ens eget parti havede flertal i et par by og soldaterråd.

Desuden skal folket, ja selv enj arbejderklasse - have lov til at fratage det 'ledende parti' sit flertal efterfølgende - hvis man ikke mener at man de gør det godt nok.

Men Lenin fra starten besluttede at bygge hele sit styre på et par by- og soldaterråd - hvorfor besluttede man så selv indkalde til en grundlovgivende forsamling?

For så bare at opløse samme da det viste sig at ens eget parti ikke opnåede over 50 % af stemmerne.

Dette er sidste er fascisme - et facistisk kup dækket med lidt rød farve (sådan for syns skyld). Det er ikke ikke demokrati under nogen form - arbejderklasse, folk eller noget som helst. Et kup begået af en flok middelklasse intelektuelle i folket og arbejderklassens navn (som om en sådan flok småborgere kan gøre sig kloge på arbejderklassens og folkest vegne og vilje). Det bliver ikke mindre grelt af at der var tale om den rødeste grundlovgivende forsamling nogensinde valgt af noget folk i verdenshistorien. Lenins problem var bare at han ikke lige fik et flertal for sin egen umaxistiske ide om at bygge et borgeligt diktatur (definitionen på et mindretals diktatur) på eget parti og med egen person og centralkommitee i spidsen.

Må marx i øvrigt være den centralkomite nådig - Stalin myrdede revl og kræt (iberegnet familier og børn) der stadig var levende i løbet af 30erne - alle pånær ham selv og to kvinder - så de betalte så sandelig prisen for deres uendelige dumhed.

Robert Ørsted-Jensen

Og ja Zarens brutalitet var en ren sødagsskoleudflugt i sammmenligning med Stalins.

Leninismen ligger hvor den bør ligge - i historiens papirkurv - foragtet af det store flertal af folk i de lande der oplevede deres misregimente på egen krop og af alle andre med bare en vag skygge af begreb om Marx og hvad rigtig progressiv venstreroientering bør være.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg er i øvrigt helt enig med Stalin hvad angår medlemmerne af oktober 1917 centralkommitteen - de var i sandhed alle - folkefjender og forræddere mod socialismen og arbejderklassen!

De fortjente alle lovens hårdeste straf for deres misgerninger - (men hvorfor skånede han sig selv - og de der to kvinder?)

Leopold Galicki

Peter Nyggard,

Du undervurderer arbejderklassens betydning og størrelse i Rusland før 1917. I 1913 beskæftigedes der alene inden for den tunge industri 3 mio. arbejdere og der var i alt 15-16 mio. lønarbejdere inden for de de russiske urbaniserede områder.

Det er alment erkendt, f.eks., N.Arnfred;1981, at Rusland op til 1914 var i en betydelig industrialiseringsfase og medfølgende proletarisering af en støt voksende del af befolkningen.

Per Torbensen

Livet leves forlæns og forståes baglæns.
Før 1917 eller deromkring kostede det Rusland flere
millioner mennesker livet pro anno,prisen for at være verden største hvedeeksportør.
De arme russere,havde helt sikkert truffet andre valg,hvis de samtidig med at leve livet forlænds kunne forstå det baglæns fra 1917 og fremover samtidig.

Robert Ørsted-Jensen

Du burde læse lidt om korneksporten under Sovjet i 30erne Torben - så skal du for alvor se hvad massemord med sult er - intet slår Stalin - selv Ivan den Grusomme er barnemad i sammenligning.

Per Torbensen

Robert.
Det betvivler jeg bestemt heller ikke,har netop lige læst :Blood Lands af Timothy Snyder,intet slår Stalin
i brutalitet vdr.Rusland.

Leopold Galicki

Robert O Jensen,du skriver:

"Men Lenin fra starten besluttede at bygge hele sit styre på et par by- og soldaterråd - hvorfor besluttede man så selv indkalde til en grundlovgivende forsamling?"

Hvad mener du med "et par by- og soldaterråd"?

I juni 1917 var der 400 forskellige 'sovjeter' (på dansk råd), og i november 1917 var der 900 sovjeter, denne gang domineret af bolsjevikkerne.

Desuden havde man en stor erfaring med 'sovjeter' fra 1905, hvor der fandt sted en slags russisk borgerlig revolution.

Robert Ørsted-Jensen

Du missere pointen - Lenin kasserede også demokratiet i de der råd - der var intet der kunne respekteres som værende højere end hans egne lille flok småborgeres absolutte og unskrænkede diktatur - skulle folket je salev arbejdere (tåber der ikke havde fantasi og forstand til andet og mere end fagforeningsbevidsthed) virkelig regere over Lenin - vismanden i egen person - du må være gal mand!

Robert Ørsted-Jensen

Leninismen er og var bare en stor lang katastrofe Galicki - aldrig andet - hvad du kan læse dig til i alle væsentlige historiebøger - giv mig bare et land der fulgte Lenins koncept og som ikke endte i det værste despoti og eller i et mimrende gammelmandsvælde. Det her burde være indlysende for selv dværge nu - ikke noget man behøver debattere. Det vi burde debattere er hvad man kan gøre for at feje resten af dette dødsensfarlige nonsens i pairkurven (den historiske papirkur som Lenin selv og Trotsky elskede at feje alle andre ned i) og så hvaqd der nu skal gøres!

Per Torbensen

Robert.
Men Lenin advarede i sit testamente netop mod
Stalin.Centralisme findes jo i alle politiske organismer.

Leopold Galicki

Robert O Jensen,

Ingen tvivl om det, at Lenin følte sig stærk, da han mente han havde argumentet i form af det marksistiske forsøg på en samfundsvidenskabeligt baseret underkastelse af økonomi bestemte samfundsmæssige mål og en bestemt samfundsmodel.

Kritiser heller modellen med argumenter, hvis du har dem. Det du gør er, at du først og fremmest ganske ophidset sparker spilleren og ikke bolten.

Robert Ørsted-Jensen

Ja - men uden det borgerlige diktatur han selv havde skabt med sine kadre af begavede middelæklasse teoretikere i spidsen - Torben - ville der aldrig have være en Stalin - Stalin var Lenin (og Trotskys) eget værk - konsekvensen af deres egne beslutninger - det er det det er så vigtigt at forstå - hvis du er i tvivl om sandheden behøver du bare at studere alle andre lande der anvendte lenininismen som forbillede - resultatet er med variationer - præsist det samme!

Men det er vigtigt så at framhæve at det netop var her Lenin Og Trotsky) også på afgørende vi brød med Marx - hvad Luxemburg så fremragende lagde ord til. Marx var radikal demokrat - og ikke under nogen form tilhænger af mindretalsdiktatur - det er vigtigt at holde fast i det når vi rydder op efter leninismens katastrofe og skal starte på en frisk.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg kender alle bortforklaringerne forrædderiteserne etc etc Torben - også den der - men det er ikke andet end netop det - bortforklaringer - og de har alle et tilfælles - de strider alle med Marx på et afgørende punkt - de afviser for enhver pris vil de ikke være med til at også i Sovjet skal man søge forklaringer ikke i borgerlig individualisme (altså individuelle beslutninger og handlinger begået af Stalin Lenin Trotsky Bucharin etc) men ved at analyserer og søge svar på de afgørende udviklingsformer i samfundstrukturer, økonomi, den politiske overbygning etc etc som årsagen til at noget går galt - der er tale om u- og je endog klart antimaxistiske analyser - når fx Trotsky senere ville bilde os ind at det bare var Stalin der begik forædderi

Sider