Kronik

S, SF og socialismen

Socialisme handlede oprindeligt om frihed for det enkelte menneske. Senere blev det forbundet med Lenins sovjetdiktatur. De danske partier har haft svært ved at forholde sig til begrebet, og spørgsmålet er, hvor socialismen befinder sig i dag
Debat
1. maj 2012
SF’s Gert Petersen  i Fælledparken den 1. maj 1974.

SF’s Gert Petersen i Fælledparken den 1. maj 1974.

Kurt Petersen

I 1991 kæmpede Holger K. Nielsen og Steen Gade om formandsposten i SF. I sin motivation for at stille op indledte førstnævnte sin tale med en konstatering af, »at ordene ’socialisme’ og ’marxisme’ ikke længere har den samme gennemslagskraft som tidligere«.

»Hverken tidsånden eller sammenbrudene i Østeuropa« fik ham til at ændre sit synspunkt om, at »hovedessensen i socialismen i dag – som det altid har været – er den demokratiske samtale i videste forstand«.

Men er det den måde, begrebet socialisme opfattes på af en grundigt borgerligt indoktrineret befolkning som den danske? Det er det som bekendt ikke, og det var det heller ikke i 1991, som Holger K. mere end antydede.

De to unge socialister Karl Marx og Friedrich Engels skrev så flot i deres manifest fra 1848, at de »i stedet for det gamle, borgerlige samfund med dets klasser og klassedelinger« ville skabe et samfund, »hvor den enkeltes frie udvikling er forudsætningen for alles frie udvikling«. Det er et af verdenshistoriens smukkeste liberale sentenser – liberale, det vil sige frihedsbevidste og ikke liberalistiske. Den liberalistiske tanke har jo noget med de frie (markeds)kræfters frie spil at gøre. De borgerlige har imidlertid sat sig på begrebet liberal, skønt frihedssynet har langt stærkere hævd til venstre for midten. Socialdemokratiets grundlægger Louis Pios definerede den 22. juli 1871 i sin første udgave af avisen Socialisten socialismen som »læren om alle menneskers ligeberettigelse til denne verdens åndelige og legemlige goder«. I dag ville vi nok sige kulturelle og materielle goder. Han ønskede altså lige så lidt som sine efterfølgere at opnå lighed eller ensretning i absolut eller totalitær forstand. Han ønskede en større grad af ligestilling mellem mennesker. Mennesker skulle ikke være ens, men de skulle stilles ens i forhold til rettigheder og muligheder.

Lenins socialistiske diktatur

Det er dog ikke Marx’, Engels og Pios frihedstanker, som man almindeligvis forbinder med begrebet socialisme. Når så mange forbinder begrebet med noget negativt, er forklaringen naturligvis den, at Lenin i januar 1918 ikke blot ignorerede det flertal på næsten to tredjedele, som de russiske socialdemokrater og ligeledes demokratisk sindede socialrevolutionære vandt ved et nogenlunde frit valg, mens Lenins bolsjevikker måtte nøjes med en fjerdedel. Det sovjetdiktatur, som han lagde grunden til, og som Stalin videreførte det, tillod han sig at kalde socialistisk – som en overgangsform til det endelige kommunistiske paradis. Dermed var begrebet socialisme en gang for alle bragt i vanry.

Bevarelsen af demokratiet

SF har da også haft så store vanskeligheder med at anvende begrebet, at det i et såkaldt reformprogram i 2009 helt blev udeladt.

I sin sidste tale som formand for partiet fastslog Gert Petersen, at »kun ypperstepræsterne i Moskva og de borgerlige medier var enige om at anse (sovjetkommunismen) som ægte socialistisk. Vi gjorde det ikke (…) Vi skilte os straks ud fra DKP ved vor klare demokratiske holdning«. Straks og straks? SF’s grundægger Aksel Larsen var medlem af DKP fra 1920 og fra 1932 partiets formand frem til dannelsen af SF i 1958-59 med Gert Petersen som en af sine nærmeste medarbejdere.

Men i et af SF’s første år skrev den indflydelsesrige svampeprofessor Morten Lange – ligeledes med en fortid i DKP – at dannelsen af et socialistisk Danmark skulle nås »under folkets overvejende flertals tilslutning (og ved) bevarelsen af de demokratiske frihedsgoder. (…) Danmark kan nå socialismen ad fredelig vej, og vi tilstræber ingen anden«. Det er tankevækkende at sammenligne disse ord med en leder i avisen Social-Demokraten fra januar 1918:

»Da bolsjevikkerne stod over for Den grundlovgivende forsamling, viste det sig, at de var i mindretal. De havde da valget mellem at afgive magten eller at jage forsamlingen fra hinanden. De valgte det sidste. (De så) bort fra Karl Marx’ berømte ord om, at den proletariske revolution kun kan sejre, når det er en revolution af det overvejende flertal i dette flertals interesse – ikke, når det er et mindretals bevæbnede diktatur over flertallet«.

Den leder har jeg aldrig set citeret i nogen dansk historiebog.

Så gjorde Lange i øvrigt en tilføjelse om, at »socialisme ikke kun skal være et økonomisk system«. Det indtryk kunne man ellers godt få, når man læser, hvad historiker og forhenværende SF’er Claus Bryld forleden skrev som fast søndagskommentator i Jyllands-Posten. Her spurgte han, om »man kan føre socialistisk politik i et kapitalistisk samfund?« og svarede med en henvisning til Socialdemokraterne, som løste dette dilemma »ved at frasige sig socialismen forstået som samfundseje af produktionsmidlerne«. Men hvad menes der egentlig med det?

SF og Marx

Jeg mindes, hvordan MF for SF Kjeld Rahbæk-Møller under en tv-debat i 1980’erne kom i store vanskeligheder, da han skulle forklare, hvornår fællesejet burde etableres. Skulle det ske ved et arbejderantal på 10, 20, 50 eller 100? Har Bryld mon et tal?

Jeg indledte med at citere fra Marx’ og Engels manifest, og jeg vil slutte med at citere herfra. Ikke bare fremhæver de to unge socialister deres social-liberale ønsker om at gøre den enkeltes frie udvikling til en forudsætning for alles frihed. De giver også udtryk for stor beundring af kapitalismen! Den har efter deres mening frembragt »ganske anderledes underværker end egyptiske pyramider, romerske vandledninger og gotiske domkirker«. Den har »skabt produktionskræfter, som i deres kolossale omfang overgår, hvad alle tidligere generationer tilsammen har frembragt ... dampskibsfart, jernbaner, telegrafi, opdyrkning af hele verdensdele, floder gjort sejlbare ... hvilket andet århundrede anede, at der slumrede sådanne produktivkræfter i det samfundsmæssige arbejdes skød?«

Det er glædeligt at læse, at SF er enig med Marx og Engels. Allerede i tredje afsnit i partiets nye principprogram kan man læse, at »kapitalismen har skabt øget velstand og produktivitet, men den har også skabt ulighed og social uretfærdighed« og »en vedvarende risiko for kriser«. Eller med Marx’ og Engels ord: Det kapitalistiske samfund »ligner troldmandens lærling, som ikke længere er i stand til at beherske de underjordiske magter, han har manet frem. (...) Det er tilstrækkeligt, at nævne handelskriserne, som med mellemrum vender tilbage og mere og mere truende rokker ved de borgerlige samfunds eksistens«.

Hvis man skal sikre sig en samfundsmæssig acceptabel udnyttelse af kapitalismens uforlignelige produktive evner, skal den derfor reguleres. Det er, hvad de socialdemokratiske partier har bestræbt sig på gennem det meste af 1900-tallet – med et vist held. Den socialdemokratiske velfærdsstats økonomiske fundament er den statsligt regulerede kapitalisme og markedsøkonomi. Men der er meget stærke modsatrettede kræfter, som kun stærke socialdemokratiske kræfter i EU eller FN kan holde på plads.

Tilbage står nu kun ét stort problem for SF’erne: Hvordan vil det fortsat være muligt for dem at adskille sig fra det parti som de – efter mange genvordigheder – er kommet til at ligne til forveksling? Det skal ikke forstås som nogen spydighed fra min side. Det skal tværtimod forstås som en stor ros og som en ærgrelse over, at det varede så længe med at få et tæt samarbejde i gang mellem S og SF. På denne 1. maj skal det være mit ønske, at det næste skridt mellem de to partier bliver en sammenslutning.

 

Henning Tjørnehøj er historiker og samfundsdebattør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Ørsted-Jensen

Du Mener at Karl Marx var tilhænger af den den amerikanske frihedserklæring?

Vel det har du faktisk ikke helt uret i - Jeg hentede citatet fra Tjønehøj ovenfor og det er et Marx citat

Robert Ørsted-Jensen

Jeg ved ikke hvad du vil med den lange smøre om Polen, men den forbigår min pointe.

Men hvis du læser grundigt på den krig vil du finde vor 'ven' Stalin ikke alene opføre sig som en idiot, men også ignorere ordrer i en krigssituation, hvad burde have ført til hans fjernelse hvis ikke henrettelse

Robert Ørsted-Jensen

Men nej - Marx var ikke neoliberal og alligevel ville han næppe have accepteret din tilføjelse - han var radikal demokrat

Robert Ørsted-Jensen

“In place of the old bourgeois society, with its classes and class antagonisms, we shall have an association in which the free development of each is the condition for the free development of all.”

Karl Marx: The Communist Manifesto part II

Robert Ørsted-Jensen

Det var vist en ups hva?

Bo Stefan Nielsen

Så behøver I vist ikke rykke længere til højre. Socialismen er helt væk nu. Cepos er tilfredse:

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/232813/cepos_en_kulturkamp_er...

Bill Atkins

'Pointe', har du en sådan?

Du skriver: uanset hvade man mener om den krig [den polsk russiske] så er det ikke just noget der dokumentere at man var trængt havde ryggen mod muren

..og alligevel taber russerne til en hær af prøjsiske adelsmænd og lykkeriddere støttet af Frankrig - revolutionen var i knæ og overlevede kun på den 'folket vilje til at forsvare revolutionen' som senere også knækkede nakken på Nazihæren i Stalingrad.

Robert Ørsted-Jensen

Ja - de tabte - ikke mindst på grund af Stalin - men det betød bare at man indgik en fredsaftale - man havde ikke rykken mod muren da man indledte nekæmpelsen af Kronstadt.

Årsagen var at man ikke vfille acceptere at dele magten med andre venstreorienterede, det var også årsagen til indgrebet mod Ukraine som havde en venstreorienteret regering

Claus Oreskov

”Sovjet opsagde fredsaftalerne og angreb Polen og Ukraine og vandt sidstnævnte” endnu en af Jensens forenklinger – Sovjetunionen kæmpede sammen med den ukrainske arbejderklasse imod den ukrainske overklasse og ekstrem højerorienterede præ – fasister (faktisk den samme klasse som vesten støtter i dag). Det var en klassekamp ikke en nationernes kamp!

Bill Atkins

Ok!, ...russerne tabte, men havde alligevel ikke ryggen mod muren.

Er det en følelse eller et valg? Det må du være bedste til svare på Robert. Hvis du skal bruge et citat til at underbygge dit svar så lad venligst være at hive det ud af sin sammenhæng. Også det klasseløse samfund har behov for at forsvare sig mod kontrarevolutionære, opportunister og renegater...

Robert Ørsted-Jensen

Du synes fast besluyttet på konstant at lufte din manglende historiske viden Oreskov - Ukraine var styret af en regering under Netor Makhno - en anarko-kommunist der havde støttet den røde hær under borgerkrigen

Robert Ørsted-Jensen

selvfølgelig har man ikke ryggen mod muren når manh ikke er under angreb, men endog selv er engageret i angrebspolitik.

Bill Atkins

ok, en følelse..

Robert Ørsted-Jensen

ja en følelse af at ville regere alene også selv om man var i mindretal - det var følelsen - en antidemkratisk følelse - den antidemokratiske følelse der skulle bane vejen for Stalin som enevældig magthaver - ny zar

Per Torbensen

Vi glemmer lige Anton Makarenko et øjeblik.

Vdr.Kronstadt.
Ja netop det mislykkede feltog mod Polen,er endnu et argument for deres nedkæmpelse af Kronstadt.
Feltoget havde i den grad tæret på den røde hærs krafter.

De nedkæmpede netop kronstadt,for at forhindre en kommende blokade af Sankt Peterborg.

Det var sidste chance før isen smeltede,de havde ikke muligheden for et senere angreb fra søsiden.

England-Frankrig og USA ville ikke vente længe på at se en åbning der.

Det var en kontra revolution i sin begyndelse der blev slået tilbage ved Kronstadt.

Kronstadt kommandant Pretrichenko(anarkist-antiboljevik) undslap og samarbejdede for øvrigt med den Finske efterretningstjeneste i over 20 år derefter.

Det amerikanske udenrigsministerium ligger desuden inde med en afhørings rapport vdr.Pretrichenko,der bla.fortæller at 2/3 af mandskabet på Kronstadt gjorde tjeneste i Ukraine under borgerkrigen mod de røde

Nu kan du selv finde ud af hvem mine kilder er,du er jo den STORE historiker, bla større en Carr der helt sikkert var mere ydmyd.

Claus Oreskov

@Robert O Jensen. Så må det skyldes historisk uvidenhed, at jeg på det bestemteste mener at russerne kæmpede imod Simon Petlura – men jeg formoder nu at manden aldrig har levet!

Robert Ørsted-Jensen

Ja og trotsky var kontrarevolutionær og i ledtog med Hitler - vi ved det godt - Jeg slutter her

Robert Ørsted-Jensen

Kun Stalin var Lenins rette efterfølger

Robert Ørsted-Jensen

Jeg er ganske enig

Per Torbensen

Robert.

Du spræller som en skrubbe i nettet,giver du op.

Lige et godt råd til dig,forhold dig altid respektfuld til en kalender.

Fra nov 1920 til dec 1921 kæmpede den røde hær mod Makno hæren,de led meget svære tab i forhold til Makno hæren ,de vandt kun fordi de var i massivt overtal.

Maknohæren med al respekt var dygtigere -bedre organiseret.
Endnu et sørgeligt kapitel i historien.

Men for at vende tilbage til Kronstadt sådan rent dato mæssigt,kan vi da konkludere at begge begivenheder fandt sted på samme tid.
Ja det kan vi vist godt sige.

Så Sovjet var virkelig trængt i 1921 sammenholdt med resten af punkterne der er skitseret i en tidligere
kommentar -Ja

Hvordan går det med kildeforskningen vdr.
Pretrichenkos forhørsprotokol.???

ja historie er ingen videnskab men en metode.

Per Torbensen

Rettelse
fra nov 1920-august 1921.

Claus Oreskov

Vi brudte, forsætte denne dialektiske diskussion i de rette omgivelser – nemlig på Den Røde Plads i Moskva. Jeg tager et smut derover den 3 -10. juli (sammen med åndsbollernes lille rejsehold). Er der nogen der vil med, giver jeg en iskold øl, på en af fortovskafferne ved GUM, med udsigt til Lenin og de skønne kvinder i Moskva. I Moskva går kvinderne på stiletter og i St. Petersborg i flade sko. Det er stor set forskellen på russisk Rusland, og europæisk Rusland! Det er selvfølgelig Stalins skyld. Hvis ikke man lærte at gå på stiletter, så var det øjeblikkelig en tur til Sibirien.

Robert Ørsted-Jensen

Måske er det rigtigt som den polske systemkritiker Adam Michnik engang formulerede det, at den virkelige forskel mellem politiske systemer ikke længere er en ideologisk forskel. Men den forskel der naturligt hersker mellem, dem der mener og dem der ikke mener, at borgerne bør være statens ejendom.

Per Torbensen

Hej Robert

Mener ikke,at borgerne nogensinde må blive statens
ejendom-en rædselsfuld tanke.
Sjovt du lige nævner Adam Michnik,læste om ham for over 30 år siden i forbindelse med Sartre og eksistentialismen.
Vdr.Sartres værk:Kritik ad den dialektiske fornuft.

Per Torbensen

Oreskov.
Det lyder dasom et godt tilbud,men er i Dresden og Krakow i den periode,men en god kold øl kan vi da altid drikke sammen.
Var inde på din side og prøvede at indmelde mig som A-medlem,men min netbank korresponderede ikke med jeres,hvorfor ved jeg ikke.har i en girokonto?.

Claus Oreskov

Per Torbensen@. Jamen så drikker jeg en ekstra Sibirskaya Korona på dine vegne, når vi sidder på Den Røde Plads. Tak for oplysningen om vores konto. Jeg må se på problemet. Vi har nedlagt girokontoen! Er meget optaget af lobby arbejde lige nu – hvis oprindelige folk i Rusland stadig skal støttes fra Danmark. For interesserede se:
http://www.u-landsnyt.dk/blog/350/st-t-oprindelige-folk-i-rusland
PS: Der findes en god polsk vodka: Sovjetskij
Tag med os til Rusland neste år!

Claus Oreskov

Per Torbensen@. Jamen så drikker jeg en ekstra Sibirskaya Korona på dine vegne, når vi sidder på Den Røde Plads. Tak for oplysningen om vores konto. Jeg må se på problemet. Vi har nedlagt girokontoen! Er meget optaget af lobby arbejde lige nu – hvis oprindelige folk i Rusland stadig skal støttes fra Danmark. For interesserede se:
http://www.u-landsnyt.dk/blog/350/st-t-oprindelige-folk-i-rusland
PS: Der findes en god polsk vodka: Sovjetskij
Tag med os til Rusland neste år!

Claus Oreskov

Nu da der her på tråden har været en del skriverier om Sovjetunionen – vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på et Sovjetisk jubilæum i dag! (et lille stykke socialist historie)
I dag fejrer vi 90 års jubilæum for Sovjetunionens børneforbund pionerende. I dag eksistere institutionen ikke mere, men flere steder er den forsøgt oplivet f.eks. i Lovozero hvor jeg har arbejdet en del. Intuitionen opstod i børnehøjde, idet et stort antal af børn i Sovjetunionen ønskede at være ”pionerer i det nye samfund” – heraf navnet. Pionerende var en virkelig faktor i moderniseringen af samfundet, de tog spørgsmål op som: alkoholisme, voksen undervisning, kampen mod hjemløshed. Ligesom pionerende gik til kamp imod utøj og urenlighed. I urfolks områder som Lovozero reproducerede pionerende traditionelt kunsthåndværk. I det gamle samfund blev kunsthåndværk reproducerede i familien, men dette var ikke længere muligt med den moderne produktionsmåde. Anatoly Lunacharsky der var ideologen bag pionerer institutionen, var af den opfattelse at børnene ikke skulle kopiere de voksnes organisationer, børnene skulle ikke afskæres fra leg og det frie liv. 1935 kom der dog en stramning og mere central styring, ligesom institutionen havde fået vokseværk. Der fandtes pioner aviser, radio programmer og de populære pionere lejre. I 1987 begyndte en omstrukturering indenfor bevægelsen og i 1990 blev organisationen omformet til Børnenes Føderale Organisationer (FDO). På en russisk blok skrev en læsere: ”Til lykke til alle pionerer i fortiden og fremtiden. I kammerater har altid arbejdet og kæmpet og sejret for vores store fædreland USSR”.

lidt (selv)kritik mod communist-undskyldere, communist-apolgeter, for hvorfor så omstændelige?
Passende forklaringer er jo
sandsynligvis, oftest, at melde: hus forbi.

Robert Ørsted-Jensen

Well, Torbensen, Adam Michnik havde ikke mindst sit eget hjemlige (Polske) og det sovjettiske styre i tankerne da han talte om borgere som statens ejendom, og der var tale om en sammenligning med andre styrer f.eks. flere i mellemøsten og i sydamerika som ogso opfatter deres borgere som statens ejendom.

Robert Ørsted-Jensen

I modsætning dertil står lande som Danmark, Tyskland - ja endog USA (uden at dette sidste skal opfattes som nogen anbefaling)

Per Torbensen

Hej Robert

Men er vi alle ikke på en eller anden måde slaver af staten.

Staten set som enbedsværket og de ansatte der,deres ageren og forhold til borgeren er jo ikke ligefrem optimal.

Robert Ørsted-Jensen

Jo det er jo et typisk træk ved et borgerligt samfund, Torbensen, Men det blev netop stillet os i udsigt at under socialismen ville staten ikke mindst iflg Lenin dø bort og blive afløst af et fælleskab (Lenin 'Staten og Revolutionen'). Men virkeligheden blev en anden. Stalinismen opfatter principielt borgerne som statens ejendom, en klar forringelse fra det borgerlige samfund hvor vi er slaver for kapitalen og af og til også for den borgerlige stat, men vi er ikke statens ejendom alene af den grund at der ikke er tale om statskapitalisme,

Under det i vælger at betegne som realsocialisme blev staten en totalitær stat som hvor kollosale ressourcer blev anvendt på politiovervågning af borgerne og periodiske udrensninger, henrettelser, langvarige forvisnings- og fængselsdomme til borgere der ikke opførte sig efter lederens og hans lille kreds af støtter mente de skulle opføre sig. Dette fortsatte på alle afgørende punkter efter Stalin i disse lande. Alle uden undtagelse brugte kollosale ressourcer på at overvåge og bekæmpe uønskede elementer. Der var ikke tale om et fælleskab af frie mennesker og hvad det angår havde men mere til fælles med Pinicet chile og Frankos Spanien etc etc - borgerne var statens ejendom.

Staten blev ikke afskaffet som forskrevet af MNarx og Lenin - den blev en klods om benene på samfundsudviklingen og et undertrykkelsesappearat, der skulle tage stilling til atlt muligt, hvordan folk gik klædt længden på skæg og hår, om visse former for literatur og musik kunne tillades etc etc - ikke et fællesskab af frie borgere, men en tyrrannisk stat, som i Bismarks tid, bare værre. Netop den type stat som vi lagde ud med at ville bekæmpe

Per Torbensen

Robert
Socialismen var-er vel overgang-transformationssamfundet til "Kommunismen"selstyrende enheder hvor staten langsom over tid ville uddø.
Alså den klassiske opfattelse?
Socialismen i den klassiske form er jo ikke det endelige mål,men blot transformationen eller hvad?
Der var Sovjet og den reeleksisterende socialisme selvfølgelig langt fra målet.
Men måske på vej i en etape ud af mange etaper hvem ved?
Det problematiske er jo at,den demokratiske vej-ved afstemning er fire år og så kan det jo gå i den modsatte retning de næste fire år etc.etc.
Derfor vil den socialistiske fase måske udfra dens indre enerti ,hvis den skal transformere udvikle sig antage en repressiv karakter.
Blot nogle strøtanker.

Robert Ørsted-Jensen

Nej altså statsmagten skulle afløses af fællesskab under socialismen, det er det socialisme er - altså fælleskab - ikke statsmagt til et mindretal.

Men i øvrigt er det i mine øjne en illusion (og i øvrigt en uden hold i Marx (og endog Lenin selv) at tro at man først kan etablere et mindretalsdiktatur, i hvilket enkeltpersoner og bureakrater udstyres med ekstreme magtbeføjelser over andre mennesker og så bagefter gradvist afskaffe eller nedtrappe, en sådan magt og i processen fjerne de magtbeføjelser og privililegier man har givet disse mennesker.

Al logik siger at hvis først et statsapperat og enkelte personer udstyres med ekstreme magtbeføjelser, vil de holde fast i denne magt og i de privilegier der følger med. Kun en revolutiuin, oftest kun en voldelig revolution, vil kunne fjerne dem fra magten igen.

Robert Ørsted-Jensen

Det er jo også det vi så og stadig ser i denne type lande hvor staten ejer borgerne - det er fandeme umuligt at få de der diktatorer til at gå af selv, eller respektere selv almene aldersgrænser og give magt til yngre kræfter

Kun kup, palads- eller regulære revolutioner kan fjerne dem fra magten. Og selv da ser vi stadig at enkelte fortsætte deres magt fra himlen eller hvad det nu er (Kim Il Sung er stadig præsident over Nord Korea, Mao våger stadig over Kina fra sit billede på den røde plads etc etc)

I øvrigt er det i sig selv et paradóks at tale om paladsrevolution i et socialistsik land. Det er simplethen to ord der er i total modstrid med hinanden - palads (ekstrem konge/kejsermagt) og så socialisme. Kejsere - altså feudalisme - i et socialistisk land?

Per Torbensen

Ja selvfølgelig fællesskab-ingen kejsere eller paladsrevolutioner.

Men helt konkret hvordan opbygges det fællesskab,hvordan forestiller du dig det i sin konstruktion?

Robert Ørsted-Jensen

Det har jo altid været et centralt problem, og det skinner tydeligt igennem når du læser Lenins Staten og Revolutionen. Men forestillingen er jo at vi har at gøre med et avanceret land med en højt uddannelsesniveau, en veluddannet arbejdstyrke som beslutter sig til i flælleskab at overtage produktionsmidlerne og fordele udbytte af eget arbejkde ligeligt mellem sig. Det er indlysende at noget sådant ikke lader sig gøre uden demokrsti, for uden demokrati for man naturligvis en statsmagt med ekstreme beføjelser, kun demokrati kan sikre at statsmagten aftager.

Robert Ørsted-Jensen

Derfor når Marx selv beskrev det det han kaldte overgangsfacen, proiletariatets diktatur, anvendte han Pariserkommunen som eksempel. Pariserkommunen var et græsrodsdemokrati hvor allesamfundsmæssige funktioner var varetaget af råd vedflertalsafgørelser. Der var ingen politiske partier i Marx udgave af Proletariatets diktatur. Socialismen forblev en forestilling om at et sådant græsrodsdemokrati som i en periode ikke tog hensyn til mindretallet (deraf ordet diktatur - det er ikke et mindretals diktatur det her - det er et flertalsdiktatur) ville opbygge socialisme som en slags rådsdemokrati på forskellige niveauer. Det var altid både styrkenjh og svagheden ved Marx tanker at han ikke ville gå skridtet deriud hvor han beskrev hvordan et sådant samfund kunne fungere

Robert Ørsted-Jensen

Jeg har heller ikke tænkt mig at komme med et detaljeret bud, kun vil jeg sige at der naturligvis skal være et statsappearat men at dette skal underlægges et pluralistisk demokrati

Per Torbensen

Det har vi Danmark og Europa nu,en veluddannet
befolkning alt er relativt.
De politiske partier skal alså tage teten eller skeen i en anden hånd og gå mere i aktion end reaktion.
Det jeg ser i Danmark idag,dem der kalder sig socialistiske partier ,har de det på deres dagsorden?

Robert Ørsted-Jensen

Nej men der er ingen determinisme i ndet her - kun en bred tværnational politisk bevægelse med folkelige rødder har muligheden for at sikre overgangen til en nyere mere tidsvarende samfundsform, og den politiske modenhed syne helt fraværende i disse år. Og jeg tror meget af denne fraværenhed bubnder i skuffelse over Sovjeteksperimentet

Per Torbensen

Det er nok en del af forklaringen.

Men måske den politiske modenhed skal komme fra lande som Spanien og Frankrig hvor nøden og elendigheden er stor.
Robert måske er det nøden og elendigheden som er brændstoffet til en politisk forandring og ikke så meget uddannelse og højproduktiv udviklingsstade.
Måske trives solidariteten bedre under pressede og hårde livsbetingelser-nøden lærer nøgen kvinde at spinde.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg tror at det største problem lige nu er den meget åbenlyse mangel på lyst og tro på alternativer, der skel nye vinde til for alvor at vende den tror jeg. Den mest åbenlyse mangel er manglen på en organiseret venstrefløj

Robert Ørsted-Jensen

Nej jeg har nok ikke meget tiltro til forarmelse som et politisk redskab for forandring. Jeg mener at det største problem er at der ikke idag eksistere en paneuropæisk og internationalistsik orienteret venstrefløj med rødder i Marx.

Robert Ørsted-Jensen

Stalinismen var en antimarxistisk kontrarevolution, trotskisterne var og er stadig en forbandet sekt, allle andre er bare ubrugelige nationalistpartier

Per Torbensen

Så må der jo oprettes-indstiftes en ny internationale
En globaliseret første internationale.
Internettets muligheder er vel grænseløse kun vores egen fantasi sætter grænsen derfor.

Forslag.En arbejdsgruppe dannes -oprettes med det erklærede formål ,at oprette og indstifte :en ny internationale.

Robert Ørsted-Jensen

Ja jeg ved godt det ikke ser særlig lovende ud - ja lyder nærmeewt urealistisk lige nu. Men hvis vi skal gøre os håb om virkelige ændringer så skal der en bredere tværnational venstrefløjs bevægelse på benene og det skal være en der ikke hænger fast i en fortid med statsejendom over individet. Ikke en kæft vil kunne sælge eller etablere en bredere folkelig opbakning til et sådant projekt. Det er stendødt.

Per Torbensen

Så må der jo dannes en tværfaglig vensterfløj,hvor en af paragrafferne lyder.Statsejendom over individet,das ist verboten.
Næste paragraf??

Robert Ørsted-Jensen

Der er bestemt en kerne af sandhed i Sølvstjernens tanker

Sider