Klumme

Sexturisten er en hvid mand

Men vestlige kvinder får også foldet deres indre blomst ud i den tredje verden mod betaling i mobiltelefoner og nye gummisko
1. maj 2012

» Come on, spend the night with me. It will cost you nothing,« siger en taxichauffør til mig i Gambia. Han har sat Dolly Partons Jolene på anlægget, og »Please don’t take him just because you can« brager knitrende ud af de slidte højttalere, mens han sætter fart under taxiens hjul. Jeg kigger på ham. Han er i midten af tyverne, smuk og har en meget veltrænet krop. Jeg kan ikke undgå at bemærke hans arme og hænder på bilens ret.

»Har du ikke en kæreste?,« spørger jeg nysgerrigt. Jo, jo, det har han, men understreger, at han slet ikke elsker hende så meget, som han ville kunne elske mig. Jeg griner. Situationen er åndssvag, men på en eller anden måde kan jeg ikke lade være med at føle ømhed overfor chaufførens umiddelbare forsøg på at få sig en sugar mummy – en rig kvinde, der til gengæld for sex, bidrager materielt til hans overlevelse.

For selv om min chauffør fortæller, at det ikke ville koste mig noget at tilbringe natten med ham, er det nu en sandhed med modifikationer. Efter at jeg har interviewet flere europæiske kvinder på ferie i Gambia, viser det sig, at romancer mellem de lokale mænd og de, i forhold til gambisk standard, rige hvide kvinder, har deres egen bytteøkonomiske logik. Ting og sager udveksles i en lind strøm og udgør en væsentlig dynamik til de seksuelle forholds opretholdelse her – der kan være tale om alt fra mobiltelefoner, tøj, løbesko, underholdning, biler og huse, afhængigt af relationernes varighed og grad af involvering.

Har man de seneste tre torsdage fulgt Suzanne Bjerrehus og Karen Thisted i Mormors bordel på TV 2, er der også sat billeder på forestillingen om den kvindelige sexturist. Og på trods af udsendelsernes simple fremstilling er det væsentligt at føje den vinkel til debatten om sexturisme. For flere steder i verden folder forlystelserne sig ud, og her i Gambia har mænd eksplicit blik for de kvinder, som ’endnu ikke har foldet deres ’indre seksuelle blomst ud’.

»Du kan se det på deres gang,« siger en gambisk beach boy til mig, da jeg interviewer ham på stranden. »Den hvide kvindes måde at bevæge sig på afslører på lang afstand, om hun er ’optaget’ eller stadig har the real gambian experience til gode«.

Bemærkningen falder umiddelbart tilfældigt, men jeg kan ikke lade være med at spekulere over, om det nu er rigtigt. Tænk hvis det er sådan, at vores forestilling om et overseksualiseret vestligt samfund blot er overflade – en diskurs, der ikke har forplantet sig kropsligt og afslører sig som en anspændt måde at være og bevæge sig på.

Tænk hvis det er sådan, at en kropslig, følelsesmæssig og social fattigdom må dulmes og botaniseres andet steds i verden. Gambia er ikke blot er et lille kvindeligt ’hul’ i fortællingen om ’sexturisten’, alligevel fokuserer undersøgelser og debat om sexturisme næsten udelukkende på vestlige mænd, der ’udbytter’ kvinder fra tredjeverdenslande. For nylig (igen) med Jørgen Leth, kokkens datter og nu udviklingsministerens unuancerede indblanding.

Men selv om vi sjældent taler om det, er det ikke kun i Mormors bordel, at man kan finde sexturisme-fænomenet i dets ’omvendte’ betydning. Nyere forskning peger på, at omfanget af vestlige kvinder, der indgår i bytteøkonomiske seksuelle forhold med mænd fra tredjeverdenslande, er stigende.

Den indsigt bidrager, uanset hvad, til en kritik af den prostitutionsdebat, der ensidigt fokuserer på mænds umættelige behov efter købesex. Vi taler ikke om det, men kvinder gør det også; fletter deres hvide fingre med sorte mænds, når de er på ferie i Afrika og Caribien. Og undersøgelserne viser endda, at de transnationale ’køberomancer’ også og uanset køn handler om udveksling af følelser og intimitet og ikke blot består af koldblodig udbytning af et offer – selv om det også sker.

I taxien i Gambia er vi nået til Dolly Partons Working 9 to 5. Da jeg stiger ud af bilen, kan jeg ikke lade være med at spekulere over, om det var min måde at bevæge mig på, der initierede taxichaufførens køberomantiske invitation. Alene tanken gør mig lidt anspændt.

 

Marie Bruvik Heinskou er sociolog

Ugens personlige klummer: Mandag: Derudefra, Tirsdag: Kampzoner, Onsdag: I medierne, Torsdag: I kulturen, Fredag: 10’erne Lørdag: Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maya Nielsen

Jaja selv sex-depriverede kvinder blomstrer jo op og ser gladere ud når appelsinen falder i deres ældede turban, men det er vist deres ydreblomst der foldes mest ud om jeg har forstået fortællingen ret og deres hjerter forbliver lunkne lidt i retningen af Mr.WhiteDick når han betaler sig til et varmt hul...... Måske nok afspændende men ikke noget der løfter ret meget menneskeligt set .....Wab-bam her's your money Sam....

Maya Nielsen

Oh og hvis vi havde fuld neoliberalisme, så havde vi nok også ud over de mánge Gambianske kvindelige prostituerede her i Norden også en hel del mandlige ;-) , så kán fru direktøren også få fyldt sig med købesex akkurat som hendes mand med eller uden kondom ...halleluja hvor har vi det godt her i vores associale og nyfacistiske danske haciendaer ..Så ka det være át de herrer luderforbrugerne blir lidt mere modstandere af købesex, når de finder ud af át deres egen frue køber sig til lidt ungt gruppelir...og så siges det også át kondomerne her i nord-europa er for små til de afrikansk mænd....så farmand kan ricikere lidt ubehandlelig syfilis dekoration fra fruen selv..

Toke Andersen

Prostitution, eller sexkøb og salg der er bedre begreber i dag hvor alle er ludere, er herligt.
Tænk hvis vi levede i en verden hvor man ikke kunne købe lidt sex når man havde behov for det og ikke har lyst eller er i stand til at konkurrere på markedspladsen?

Problemet er jo ikke så meget virkeligheden på gaden, men den bevidst falske omtale af sexkøb som overgreb eller voldtægt.
Eller som artiklen er inde på, den bevidst falske omtale af sexkøb når det er mænd der køber sex fra kvinder.

Vi lever i en ekstremt puritansk tidsalder. Forkvaklet og overdrevet sexmoral har aldrig været så udbredt, så primitiv eller så hellig og selvfed.

Jens Overgaard Bjerre

Overskriften er noget af den mest fejlagtige overskrift jeg længe har set. For artiklens indhold handler alene om kvindelig sexturisme. Men skål på redaktionen!

Robert Kroll

En af kassedamerne i det lokale supermarked underholdt forleden (meget højlydt ) en kunde om sine oplevelser i Afrika, hvor hun holdt billlig ferie samme sted to gange om året og havde en "lokal ven" når hun var der.

Vi andre i kasse køen lyttede med alt hvad vi kunne - hun havde det vist helt fint med sit arrangement.

Når nu Information er ved at bevæge sig ind på prostitutionsmarkedet, kunne avisen da i det mindste gøre det seriøst:

Overskriften til artiklen er det rene plattenslageri!
A la Ekstrabladet på en dårlig dag.

Nic Pedersen

"Mr. WhiteDick"

Det minder mig om en australsk dame, som jeg engang traf på Cuba.

Hun hed Wanda Dick og det er ikke en gang løgn!

Faktisk havde hun en forbilledlig humor og præsenterede sig netop i forbindelse med, at vi over en rom sad og iagtigtog nogle tyske turister på hjemfærd til hotellet med hver deres udkårne.
Kønsfordeingen (blandt tyskerne) var faktisk overraskende ligelig og det var da i forrige årtusinde, så nyhedsværdien er nok begrænset!

Vibeke Svenningsen

Ok - lad mig anskueliggøre for jer, hvorfor jeg tror, den givne overskrift er valgt. Det er fordi, at disse kvinder ikke opfatter sig som købende sex - de betaler jo ikke med penge, men giver jo blot "gaver", som man jo gør til venner. Det er det selvbedrag, jeg tror, der refereres til. Købesex er noget, man giver penge for - ergo er de ikke sexturister i deres egen selvopfattelse. De er blot gavmilde mod den mand, der begærer dem. Der sættes ikke lighedstegn mellem begæret og gaverne. Så for markedet kan fungere, så har disse mænd opfundet naturaliebetaling, så der er der danner afstand til den måde sexturisme traditionelt tænkes og forstås. Her er de jo en slags par...bedraget længe leve!

Vibeke Svenningsen

Åh, nej - en hvid kvinde kan ikke være sexturist - hun har sig bare en rigtig god ven. Og de holder af hinanden, og manden begærer og bekræfter hende - med ord, og ikke ydelser.

Nic Pedersen

Vibeke,

det selvbedrag er skam hverken forbeholdt kvinder eller "disse mænd"!
Men du har bortset fra det helt ret!

johnny bravo

Jeg synes det er dejligt at disse kvinder får en tilfredsstillende ferie hvert år. Så længe de har samkvem med frivillige voksne mænd betyder det intet for mig at der foregår lidt "bytte bytte købmand".

Tak til forfatteren for at vise den kvindelige andel af sexturismen, som oftest er overset trods en ikke ubetydelig størrelse.

Jeg var selv været udstationeret i Afrika i flere år. Det var tragikomisk, at være vidne til nogle af disse relationer mellem vestlige M/K'er og de unge lokale. Desværre, over længere tid, ender mange af disse forhold ulykkelige.
Fra begær til forsørgelse af 80-100 slægtninge og/eller HIV smitte.

En kort ferierejse, velbeskyttet - why not?

Uffe ja, den kvindelige sexturisme er meget størrer end mange umiddelbart tror. Den bedste jeg hørte om selvbenægtelse, som mange danske kvinder faktisk benytter sig af var.

Pigen der var ved at tage en sosu uddannelse sidste år mangler lomme penge. Hun går i byen og tager en mand med hjem engang imellem og når manden så går, ligger han en lille erkendtlighed på natbordet ved siden af sengen.

Pigen tager selvfølgelig ikke selv pengene på natbordet, for så ville hun jo være en luder.
Nej, det var hendes fyr der tog pengene på natbordet og så fik hun lommepenge af sin fyr.

Hun brød sig ikke om at få at vide af klassekammeraten på skolen, at jamen, hun var da en luder og hendes fyr er hendes alfons. Det falder selvfølgelig ikke i god jord, at sige sådan noget.

Faktisk er der utrolig mange kvinder herhjemme, der modtager gaver og giver sex, men ser de sig selv som ludere, nej da. ;)

Niels Johansen

Citat:

"Og undersøgelserne viser endda, at de transnationale ’køberomancer’ også og uanset køn handler om udveksling af følelser og intimitet og ikke blot består af koldblodig udbytning af et offer – selv om det også sker."

Når det kommer til 'køberomancer' og lignende, skal man spørge sig selv, om de ville finde sted, hvis begge parter levede i velstand og tryghed.

I øvrigt har forfatteren en god pointe: Kan det virkelig passe, at mænd/kvinder er nødt til at tage om på den anden side af jorden for at få lidt knald og kærlighed?

Det er nok heldigvis kun de færreste.

Maya Nielsen

Der er da også noget facinerende sexuelt i det anderledes og eksotiske.... Jeg tror faktisk der er en del der har lettere ved át tænde på en der er noget anderledes en hr og fru kedelig som man kender til hudløshed....og det befriende kán jo være át slippe helt ud af de sædvanlige låsté normer... På den led kán aldersforskel. Betyde det samme til tider....hvem sin smag og jo hurtigere vi får blandet alle mennesker jo mindre racisme... Selv om der nok opstår andre problemer sidenhen

Jens Sørensen

Men hvad er der egentlig galt med at også kvinder kan blive liderlige ?
Sex er dejligt.
Og sex kan også være fedt uden den store kærlighed. Ja endog også helt uden kærlighed.

Fri os for den om sig gribende puritanske politiske korrekthed, Og lad os, mænd og kvinder, der elsker at "bolle" for glædens skyld gøre det.
Bare det er frivilligt.

Ellen Chakir

Gud fri mig vel, hvor fordommene og klichéerne fyger herinde. Jeg må hellere passe på ikke at købe sko eller mobiltelefon i fødselsdagsgave til min mand... Jeg håber ikke , den digtsamling jeg fik (af en feministisk arabisk forfatter) af min mand, gør mig til luder?

Vibeke Svenningsen

Ellen:

Er din relation til din mand som disse mænd og kvinders relation?

Gert:

Gid alle havde kærlighed i deres liv - men sådan er det desværre ikke. Kærligheden er ikke demokratisk. Men jeg tror ikke på, man kan købe kærlighed.

Ellen Chakir, rigtig nok klicheerne fyger herinde, men fordomme nej.

Nogle ser bare realiteterne i øjnene, med de erfaringer de har gjort ;)

Der er ikke nogen forskel på mænd og kvinder, når det gælder sexturismen ;)

Der er dem der rejser på ferie for at holde ferie og så er der dem der rejser på ferie for at bolle og kvinder ER ikke bedre hvad det angår end mænd ;).

Jeg syntes egenlig artiklen er helt fin, omend noget overdrevet poetisk i sit sprogbrug, men jeg kan ikke se hvorfor mænd skal blandes ind i det.

At kvinder længe har brugt The Gambia som sex turistisk rejsemål er ingen hellighed

Og egnlig syntes jeg det ville være fint, hvis kvinderne selv to ansvar for, hvor og hvordan de er seksturister, det virker noget fladt at blande mænd ind i det, når nu de helt tydeligt ikke kan finde ud af at gøre det med blomsten, for at blive i det poetiske sprogbrug....

Man kan så begynde at spekulerer over ,hvorfor hengivenheden er blevet så tillukket i det Danske samfund, men det er nok at gå for dybt i denne ramme.

Gert Nielsen

Tja, det er jo let at være lalleglad. Meget, meget lettere end at indse, at dette er en yderst kompliceret problematik, som i høj grad omfatter begreber som udnyttelse, udstødelse og tingsliggørelse.

Niels Johansen

Der foregår masser af eksotisk og uforpligtende sex på kryds og tværs af landegrænser imellem turister på diverse ferieøer i Middelhavet og andre steder i verden. Det er også en slags sexturisme, bare uden penge og mobiltelefoner som gaver.

Når nogle forsvarer Jørgen Leths køberomancer, hvor han donerer nogle sække cement, så gør de det kun fordi, han er digter og ikke en almindelig gammel mand.

Jeg har engang været i Mellemamerika og flyttede ind på et hotel, som viste sig at være et bordel, så det var bare med at komme væk igen. Det var grimt, og der var ingen af kvinderne, som ville være der, hvis ikke de var så fattige. Det er langt fra hver gang, der udveksles penge, der er kærlighed i luften.

Vibeke Svenningsen

Jeg tror ikkepå, at kvinder i samme grad som mænd, gør brug af købesex ej heller i form af sexturisme. At det også finder sted gør ikke, at det har samme omfang, overhovedet. Men ja, det finder da sted, og er nok også vokset, men det er sexturismen over hele banen.

Karen von Sydow

Den kønnede praksis her er interessant; at kvinder forlader deres hjemlande når de skal købe sex, og at udbytningen åbenbart ofte sker i form af gaver.

Forklaringen skal findes i patriarkatet; det er ikke moralsk acceptabelt for kvinder at købe sex direkte - det skal pakkes ind i materialitet og charterrejse.

Var det ikke på tide at gøre op med det?

Toke Andersen

@Karen

Jeg er enig, der er på høje tid at gøre op med dette.
Men du kan da ikke tørre af på patriarkatet(hvad end du så lægger i det begreb?).

Det er vel kvinderne selv der vælger at rejse væk for at nyde disse glæder, og de vælger vel også selv, måske sammen med den mand de køber sex af, hvilken betalingsform der skal benyttes og hvad der er en passende pris.

Jeg er også prostitueret, omend jeg hovedsaglig sælger mad og kager til selskaber mm.

Jeg kan ikke betales i materielle goder, jeg har jo udgifter og afgifter, men det har vist sig en langt bedre forretningsstrategi at lade kunderne vurdere værdien på den service jeg tilbyder end at arbejde efter en prisliste.

Karen von Sydow

Toke,
du kan vel heller ikke bare tørre den af på kvinderne?

Det er da iøjenfaldende, at kinvder ser sig nødsaget til at rejse væk for at købe sex, og at betalingen ofte sker via gaver. Bevæggrunden for denne praksis er interessant, men at sige, at det bare er kvinderne selv, er at fuldstændig ignorere de sidste 50 års kvindekamp.

Men dig om det.

Toke Andersen

Nu lægger du vist ord i munden på mig.

Jeg kender mange mænd der laver samme nummer.

Er det så matriarkatets skyld ?

Karen von Sydow

Toke,
mændene laver samme numre, i udlandet OG i hjemlandet.

For kvinderne ser det jo åbenbart anderledes ud; kinder, der køber sex i Danmark, er ikke registrerbart.

Du behøver ikke føle dig ramt af ordet 'patriarkatet' sevlom du er mand.

Toke Andersen

Jeg er ikke "ramt" af ordet patriarkatet. Det tror jeg i hvert fald ikke!

Det forekommer mig bare at være upræcist, mildest talt.

Et patriarkalsk samfund, hvilket må være det du opfatter Danmark som, er samfund der primært lader mandlige værdier, præference og behov komme til udtryk.

Det er langt tid siden Danmark reelt kunne kaldes et patriarkat.

I dag, og i hvert fald de sidste 20-30 år har Danmark været et matriarkat.
Altså et samfund hvor primært kvindelige værdier og behov kommer til udtryk.

Men det ændre vel ikke på at det er kvindernes eget valg at rejse væk for at få noget på den dumme eller at de vælger at betale med frynsegoder i stedet for kontanter.

De kunne sagtens betale herboende for at udfylde deres seksuelle behov. Og der er glædeligvis også en del negere her i landet, hvis det er dem man foretrækker.

Ellen Chakir

Nej, Vibeke, vores relation er ikke sådan, men jeg har da fået smidt betegnelsen "din loverboy" samt diverse andre smagløse kommetarer i hovedet herinde på debatten.
Vi har været gift og levet sammen i 6 år nu. Men jo, han er yngre, end mig - men aldeles voksen - og jeg tjener bedre, fordi jeg indimellem kan tage til Danmark og arbejde. Han er veluddannet marokkaner med arbejde (sociolog), men lønningerne er jo ikke som i Danmark.
Vi elsker faktisk hinanden dybt og har mange fælles interesser, filosofi, litteratur, religion, meneskerettigheder, kampen for lige værd mellem kønnene, børns rettigheder osv.
Jeg synes bare, man skal være så uendeligt forsigtig med at dømme andre mennesker - vi kender aldrig hele historien. Og jeg har oplevet de klamme bemærkninger og at få sølet mit forhold til af intolerante ignoranter, som helt sikkert vidste bedre, end os, hvad det hele gik ud på. Det ville have været rart at være foruden.
Min eksmand var iøvrigt 25 år ældre, end jeg. Han var heller ikke en gammel gris ;-)

Ellen Chakir

Kent, og så er vi nogle, der tager ud for at lave et stykke humanitært arbejde, som bliver velsignet med at møde den eneste ene, hvor vi allemindst havde ventet og ønsket det.

Maya Nielsen

Jeg tror faktisk át rigtigt mánge af disse kvinder så gerne vil møde den store kærlighed, men át den ikke har kunnet findes hjemme i Danmark. Rigtigt mánge kvinder vil gerne opleve en dejlig romance før de indleder et parforhold med en mand, men det er som om mulighederne for át mødes på en romantisk vis i Danmark forsvinder for de midaldrende og opefter, som jeg har hørt folk fortælle om gå i byen livet og "enke-ballerne" og speed dating osv. Så er det præget af desperate mænd der frem for alt vil have sex, og som går alt for hårdt frem og ikke gider være charmerende og galent og opmærksom, hvis ikke de kán lægge madame ned samme aften, og det gider rigtigt mánge kvinder ikke, der skál meget mere menneskelig leg til end selve cro magnon indledningen. 3,2,1 og så til raket affyring... Der mangler respekt for måden man møder en kvinde, og det gider disse unge mænd viål jeg gætte på bruge en hel del mere tid på, og det kán disse kvinder fra det bøvede nord sikkert ikke stå for ...ådan tror jeg det hænger sammen.... En fransmand sagde engang til en af mine venner, át de danske kvinder var varme og dejlige men de danske mænd ; de var nogle bøf-kvæg...og det gik på deres mangel på stil i mødet med andre af det modsatte køn...