Singlemor – en fin og sikker andenplads

Kvinder, der drømmer om at sætte børn i verden på egen hånd, skal ikke kun kæmpe med egne fordomme – de skal også høre på omverdenens. Ikke mindst kernefamiliernes engagerede fædre kan se skævt til kvinder, der demonstrerer, at det ikke nødvendigvis kræver en mand at give et barn en god opvækst
Kvinder, der overvejer at blive enlige, er fanget i et dilemma mellem presset fra deres biologiske ur og det faktum, at de ikke har en mand ved deres side. Den traditionelle og snorlige vej til ønskebarnet er udelukket.

Kvinder, der overvejer at blive enlige, er fanget i et dilemma mellem presset fra deres biologiske ur og det faktum, at de ikke har en mand ved deres side. Den traditionelle og snorlige vej til ønskebarnet er udelukket.

Gregers Nielsen
7. april 2012

Selvvalgt enlige mødre er der mange af. Min veninde er efter eget valg fraskilt enlig mor til tre – efter et ægteskab med lejlighedsvis fysisk og psykisk vold. Hun ser sig selv som én af dem. Hun er blot én af de ca. 30.000 danskere, der bliver skilt hvert år.

Selvvalgt enlige mødre, der ikke har været en tur omkring kernefamilien, er der knapt så mange af. De har sprunget al ’bøvlet’ med sammenbrudte ægteskaber over, og er gået direkte efter guldet på egen hånd. De har vundet den fine og sikre andenplads.

Jeg plejer at kalde disse kvinder for enestående mødre – for ikke at forveksle dem med de enlige mødre, der tog afsæt i kernefamilien, men måtte se drømmen forlise. Det er nemlig to vidt forskellige måder at begynde sit forældreskab på.

Kvinder der overvejer at blive enestående mødre er fanget i et dilemma mellem pressets fra deres biologiske ur, og det faktum, at de ikke har en mand ved deres side. Den traditionelle og snorlige vej til ønskebarnet er udelukket.

Kunne de ikke bare få sig en mand, tænker du måske? Jo, de har tit prøvet – mange gange endda.

Men nu tikker deres ur så højt, at en mulig kæreste med sin ’supersoniske’ hørelse kan fornemme det på den anden side af speeddatingbordet. Og så tager han benene på nakken!

En superskruk og babymålrettet kvinde er usexet. Der er ikke nok jagt i at erobre hende – og en baby er den direkte vej til mindre frihed og mindre opmærksomhed fra kvinden. Det ved han godt.

Prinsessedrømmen begraves

Tro ikke, at disse kvinder er vokset op med en prinsessedrøm om en dag at blive enestående mødre. Med få undtagelser, har de haft romantiske drømme om en prins – han dukkede bare aldrig op. Ikke i tide. Han havde måske travlt med at bruge sine 30’ere på karriere, tjene sin første million eller opdage Cuba og nedlægge en marlin. Men for kvinden er 30’ere rundt regnet det sidste udkald for at blive mor. De biologiske fakta inviterer kvinden til at skrue den nøgterne hat på – og lidt efter lidt give slip på sin prinsessedrøm. Hvis ønsket om et barn er stort nok og hun ressourcefuld nok, begynder hun at overveje situationens forskellige alternativer, og massere sine traditionelle holdninger. Hun må med andre ord begynde med at bekæmpe sine egne fordomme. Opgradere sit eget software til nutidens muligheder og begrænsninger.

Det er en svær proces for langt de fleste. For mange mennesker er nyt lig med underligt. Nyt provokerer vores tryghedsfølelse – og vi skal i bedste fald lige se det an.

Det kræver derfor ekstra ressourcer at bryde med normerne – både vores egne og samfundets. Kvinden skal indse, at de holdninger og fordomme, hun selv og samfundet har, sjældent rummer den fulde sandhed om virkeligheden. De stammer ofte fra en svunden tid – eller fra personlige historier. Samfundet udvikler sig hurtigere end vores holdninger, som derfor kan let kan tilhøre tidligere generationers vilkår. Da min mor var ung, var det så skamfuldt for en ung kvinde at blive gravid uden for ægteskab, at hun måtte forlade provinsbyen, hun var vokset op i. I dag opsøger nogle kvinder frivilligt at blive mødre alene uden for ægteskab, og en stor del bliver automatisk alenemødre, når ægteskaberne bryder sammen. Så meget har samfundet bevæget sig på bare 40 år.

Vores holdninger stammer også fra vores egen personlige historie. Således også holdningen ’et barn har da brug for en far!’. Mennesker, der er vokset op med et nært forhold til deres egen far, har selvfølgelig svært ved at forestille sig, at det overhovedet kan lade sig gøre at få et godt liv, uden et nært forhold til sin far. Mens mange andre har erfaring med det modsatte. Måler vi succes i livet i form af indflydelse og international anerkendelse, er mit åbenlyse eksempel Barack Obama. Hans far var fraværende fra Obama var fem år. Så jo, virkeligheden er mangfoldig. Det betyder formodentligt ikke, at Obama ikke har personlige udfordringer, men hvem har ikke det?

Lider kvinden af den almindelige fordom, at ’Enestående mødre er seje overskudskvinder, som kan klare alting selv’, vil hun ofte tøve. For sådan er hun jo ikke. Sådan ser hun ikke sig selv. Hun skal opdage, at der skal en udviklingsproces til, før hun kan mærke styrken helt ned i maven og sige ’Yes, jeg gør det!’. Ressourcerne kommer med valget. Enestående mødre bliver stærke, fordi de udvikler sig til det. Det gør de, fordi de skal.

Kan man leve uden en far?

Men kvinden skal ikke kun kæmpe mod egne fordomme – samfundet reagerer også på hendes valg. Det gælder ikke mindst kernefamilierne.

Hvis de ikke vil havne blandt de 50 pct. opløste ægteskaber, skal der nogle gange sluges et par store kameler. Trygheden i hjørnesofaen har sin pris, det mærker man tydeligst, når man selv sidder i den. Det kan det være provokerende at blive mindet om – og det ville ved Gud ville være nemmere at leve med, hvis alle bare skulle sluge de samme lodne kameler. Man kan næsten føle sig snydt af de enestående mødre! Eller truet på sin grundværdi – tryghed.

Særligt dedikerede fædre kan blive provokerede af de enestående mødre. En dedikeret familiefar har svært ved at godtage, at en familie uden en far, er en ’rigtig’ familie – for det underminerer jo hans egen rolle og vigtighed. Hans behov for at være behøvet provokeres. Singlen, eneadoptanten og den enestående mor med sit velfungerende barn minder kernefamilierne om, at der eksisterer et attraktivt alternativ.

Har disse kvinder da overhovedet ikke brug for mænd? Jo, og ’barn med en kæreste’, var da også den umulige førsteprioritet for mange. Men hvad er prisen for at blive ved at prioritere en mand før barnet? Et liv uden barn?

Det er en høj pris for en skruk kvinde, for de ikkefødte børn og for samfundet, der måske ville gå glip af hundreder af nye borgere, hvis kvinderne valgte anderledes.

Fravalget af en mand har intet at gøre med, at kvinderne ikke er glade for mænd. Faktisk er de ofte bekymrede for, om det overhovedet er muligt at tiltrække en mand, når man har et lille barn på armen. Erfaringen viser dog, at det er en del lettere at bytte om på rækkefølgen. En mand finder ofte en kvinde mere attraktiv, når du ikke længere er superskruk og har babyblink i øjnene.

Alle børneønsker er egoistiske

Den afsluttende holdning, jeg vil udfordre, er den, at det er ’egoistisk at få barn alene’. Jeg hører det tit, og jeg undrer mig. Alle ønskebørn er vel udslag af egoisme – også dem, som par får? Ingen får et ønskebarn for barnets egen skyld? Vi får det for selv at blive mor – eller far. Der er vel intet galt med at være selvansvarlig, blot vi bidrager positivt til fællesskabet og ikke generer andre?

Måske går bekymringen dybest set på, at det er synd for børnene, at vi sætter dem i verdenen på denne måde. Vi har hver især vores ideer om, hvad der er synd for hvem. Men har du lagt mærke til, at de ideer ofte siger mere om os selv, end om den anden? Kender du det, at man synes, at det er synd for en anden, mens den medlidenheden retter sig imod ikke selv oplever at have et problem? Og at en tredje person faktisk heller ikke synes, at det er synd? Tankevækkende subjektivt, ikke sandt?

Derfor er det rigtig rart, at der er lavet forskning på området. Objektiv forskning viser, at børn af enestående mødre klarer sig godt. Overraskende nok bedre end børn af kernefamilier. Forskningen er publiceret i det ansete europæiske tidsskrift Human Reproduction, og udført af professor i psykologi ved University of Cambridge, Susan Golombok. Hun har fulgt børnene fra små, til de er omkring 20 år. Hun har målt på en række psykologiske, følelsesmæssige og ydre faktorer. Konklusionen er, at disse børn klarer sig godt, trives og at de ligger lunt i svinget til at blive gode værdiskabende samfundsborgere.

Mangfoldighed er godt. I biologiens verden anses stor biodiversitet for at være et udtryk for styrke. I forretningsverdenen anses et mangfoldigt, specialiseret og nichepræget forretningsliv for at være ekstra værdiskabende for samfundet. Nyt kan være godt.

Enestående mødre har fulgt deres dybe ønske om at få børn. De er vokset med beslutningen og har uden brok og klage leveret velfungerende børn. De har selv løftet arbejdsbyrden. De har skabt værdi for sig selv og for samfundet. Givet mormor og morfar et dejligt barnebarn. Gjort det muligt for et helt enestående barn at få livet. Måske er tiden inde, til at se på dem med nye øjne?

 

Lene Eriksen, enestående mor, foredragsholder, coach og kombineret psykoterapeut, www.ønskebarn.nu

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Egon Maltzon

De drengebørn jeg kender, som vokser op uden far, bruger ekstrem meget af deres energi på at lede efter en faderfigur i deres liv.

Ja, det er frustrerende ikke at få det barn man ønsker, når de familiære forhold ikke er på plads, men barnets tarv bør gå forud for alt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik  von Stijnbergen

"Mangfoldighed er godt. "

De mangfoldige Kvinder gør det fordi de kan, mænd er denne praxis udelukket, med mindre de betaler for en rugemor, hvilket staten jo ikke tilbyder.

"I biologiens verden anses stor biodiversitet for at være et udtryk for styrke. "

Ja hvis man opfatter biologien, som værende et redskab til egen vinding, alene dette er modstridende biodiversitet. Så der er noget at gå i gang med hvis mændene ønsker ligestilling.

Dette skal ikke opfattes som et surt opstød, men snarere et statement om, at mænd er bedre til at acceptere deres egen begrænsninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ronni larsen

Alle børn som mangler en forælder vil mangle en masse at spejle sig i på mange planer og vil derfor enten selv søge den figur i sin partner eller sit liv eller tro på tesen om at det er den figur de skal lede efter for at få lukket det tomrum som de som almindelige mennesker også føler af og til...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Lene Eriksen: Som mand nr. 6 (!) melder jeg mig på debatbanen. Du får ret i det hele, der er bare et enkelt spørgsmål til dig: Til hvad vil du opdrage et drengebarn?
Det bliver nok snart forbudt at bruge benævnelsen pige/dreng, men man kan ikke komme uden om, at den ene halvdel af de fødte børn har en lille tap forneden, du ved, som den anden halvdel ikke har. Den tap har hidtil styret meget af de pågældendes liv, og vil nok også gøre det et stykke tid endnu.
I den grad den kan styres, har vi ret og pligt til at diskutere retningen. Hvilken retning synes du, der skal opdrages i? Alle de mænd, der er inden for din synsvidde, er jo ikke rigtig til noget, så hvad kan du foreslå?

Man kan også bare sige, at livet er for svært. Det er et helvede, lige meget hvad man gør. Lad os finde et buddhistisk kloster med det samme og slå ind på vejen til nirvana!
Det er nok ikke lige dig, men hvad er så dig? Hvad vil du opdrage drengebørnene til?

Det, du skriver, bringer os ikke videre. Det er bare et kig ud på gaden fra dit stuevindue. Du har vel en krystalkugle? Du er også terapeut og rådgiver, og selvom du ikke siger til folk, hvad de bør gøre, så har du vel en erfaring eller bare mening om, hvad der er vejen frem. Prøv at tænde et lille lys i mørket!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

Nu må man så sige at det studie som Susan Golombok har lavet og der henviser til er lavet på en relativ lille gruppe af folk ~100 familier. Nogle af de andre studier hun har lavet om 'selvvalgte single mødre', der er 86% af mødrene universitets uddannede med god økonomi.
I min familie er der rigtig mange pædagoger, og sjovt nok når man snakker om enlige mødre, er der en generel enighed om at især drengebørnene af enlige mødre har problemer med selvkontrol, at sætte græser etc etc.

Personlig mener jeg at det er et frit land, hvis man som kvinde ønsker et single liv med børn, så go ahead. Du betaler bare selv for det, no prob.

// Jesper

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

det er da altsammen udmærket, men måske vi kunne finde en eller anden ny måde at støtte foretagendet på end med børnepenge og al den specifikke mandlige ansvarlighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kåre Fog

Til dem der vil studere Golomboks artikel nærmere, kan det oplyses at referencen er
Human Reproduction 25 (2010): 150-157.
Den omfatter 47 familier med enlige mødre og til sammenligning 36 to-forældre-familier.
Jesper Frimann har ret i, at m.h.t. social klasse er familierne IKKE sammenlignelige. Der er en væsentligt højere andel af arbejderklasse-familier blandt de heteroseksuelle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nygaard

Sikke mange fordomme Lene Eriksen præsentere i denne artikel der påpeger andres fordomme - det er lidt ekstremt.

Som dedikeret familiefar ser jeg ikke ned på singlekvinder der har valgt at få barn uden mand.

Måske du skulle se på din definition på en "rigtig" mand - måske den type mand er svær, at få til at falde til ro med et barn, gerne to?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

Der er dyr, der praktiserer at hannen kun er til stede ved parringen og derefter damper af. Ænder ser ud til at praktisere fast parforholdet hele livet. Jeg synes vi skal bestræbe os på at komme på niveau med ænderne og så arbejde på de årsager, der gør, at det kikser så tit.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

@Lene Eriksen: Det er påfaldende, at den generation af problemmænd, du sigter på, netop er opdraget af kvinder. Jeg hører til den sidste generation opdraget i mandehørm: født i et kvarter med vilde drengelege, spejderdreng, kønsopdelt skole, mandearbejdspladser, værnepligt. Sådan er det ikke mere. Drengene omfattes af kvinders sprog og problemløsningsmåder og først sent i livet begynder de at lede efter den indre mand.

Pigen kan blive i kvindernes univers. Drengen skal ud. Det skal andre mænd hjælpe ham med. Jo mere I omklamrer drengen, jo værre går det, og derfor skal I ikke være alene med ham. Det er en svær gåde at løse, men vi må ikke opgive.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kåre Fog

At mennesker som flest opdrager deres afkom i to-forældre-familier, har en oplagt forklaring: Indtil for få år siden var det så krævende for en mor at opfostre sit barn, at hjælp fra en far var nødvendig, bl.a. for at sikre den fornødne materielle basis.
Dette er ændret afgørende med indførelsen af velfærdsstaten, hvor det er muligt for mødre at opfostre børn alene. Velfærdsstaten har på den måde været en katastrofe for mændene. Samtidig med at fædre ikke længere er strengt nødvendige (fra ca. 1970), har kvinderne startet noget, der af mig opleves som en propaganda imod mænd. Propaganda-maskinen hedder feminisme.
Lene Eriksens kronik er et led i denne propaganda imod mænd. Den indeholder en masse negativt om mænd. Det fremstilles, som om kvinder der ønsker sig børn, ikke kan finde egnede mænd.
Eriksen påstår, at mænd generelt ikke finder en kvinde sexet, hvis hun tydeligvis ønsker sig børn. Hun omtaler de mange kvinder, for hvem prinsen aldrig dukkede op, eller ikke dukkede op i tide.
Dén melodi har jeg hørt før. Kvinderne ønsker sig brændende et barn, men der er simpelt hen ingen egnede mænd i nærheden, siger de.
Hvor jeg dog undrer mig. Der er tusinder og atter tusinder af gode, søde, trofaste mænd, som er opdraget til at være stabile forsørgere. Dem går kvinderne i en stor, stor bue udenom. En så stor bue, faktisk, at de slet ikke ænser dem. Disse pæne mænd opfattes som grå og kønsløse. I kvindernes øjne er de faktisk ikke mænd.
Det helt store problem i min generation har været, at en stor del af os mænd er opdraget til at blive disse gode, søde, trofaste, grå og kedelige mænd. Kvinderne har hamret det ind i hovedet på os, at en god mand er en mand, der opfylder kvindernes behov. Og de har bildt os ind, at kvindernes behov er en pålidelig mand der vil være far for deres børn. Af lutter angst for at være os selv har vi rettet ind og er blevet sådan, som kvinderne påstod, at de ville have os. Resultatet har været ødelæggende.
For mig personlig tør jeg godt sige, at feminismen har ødelagt mit liv, i hvert fald mit kønsliv. Jeg er blevet bombarderet med manende påbud om hvordan en mand bør være, og når jeg så har været sådan, er jeg blevet fravalgt. Ingen attraktiv kvinde har ønsket en intelligent, pålidelig og godhjertet mand som mig. Det samme har jeg oplevet med talrige andre mænd af mit bekendtskab. Vi eksisterer simpelt hen ikke i kvindernes øjne.
Derfor ser jeg Lene Eriksens kronik som et stort, syngende slag i ansigtet på mig. Det er en hån, en fornærmelse og en ydmygelse. Vi, der har villet gøre alt rigtigt, er blevet snydt så vandet driver. De mænd, der har givet pokker i kvindekrav og selvsikkert har holdt fast på at følge deres egne egoistiske behov, det er de mænd kvinderne drømmer om. De bander over, at disse mænd ikke vil slå sig ned i en kernefamilie og have børn. Og så konkluderer de, at mænd som flest flygter væk fra kvinder, der vil have børn. Ingen misforståelse kunne være større. Problemet er, at kvinderne af al magt søger at gøre ordentlige mænd åndeligt kastrerede. Når det lykkes, er der kun de uordentlige mænd tilbage.
Feminismen er skyld i så umådeligt mange ulykker.
Derfor er der al mulig grund til at bekæmpe feminismen.
Og der er al mulig grund til at kritisere Lene Eriksens kronik for at bygge på en kæmpestor misforståelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Uha
vi mange kvinder som er opdraget uden en Fader-figur,
vi må jo sidde på en krudttønde af u-erkendte traumer og problemer, som bare venter med at vælte op til overfladen, hvis vi vil grave lidt i det. ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Der er på tide, at vi får et nyt samfund baseret på klare ønsker: Vi skal leve på en måde, så der også kan leve mennesker på planeten om 500 år. Vi skal leve liv, der er værd at leve, og som vi ikke hele tiden ønsker os væk fra.

Lad os tage den derfra!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Fordommene lever i artikelforfatterens sprog.

Vi har et samfund hvor man stort set kan gøre som man vil. Friheden opnår man når man lærer at lukke ørerne for andres mening.

Andres mening er jo bare en mening.

Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Nu hører jeg til gruppen af fædre som syntes det er trist at være overflødig og tænker, at der sikkert også i mødre gruppen findes mennesker som finder det trist at være overflødige.

Men egentlig syntes jeg det handler om noget helt andet, nemlig den manglende evne til at indgå i varige nære relationer, det problem bliver ikke løst af at få børn uden mænd, det bliver blot videreført til ungerne, på lige vilkår med alle de andre ting som vi ikke selv magter at løse og derfor er nød til at give videre til næste generation, i håb om at de kan........

Der har altid været børn som er vokset op med en ene far eller mor, men antallet er ekspludret over den 40 årige periode som Lene Eriksen, referere til.

Der er i samme periode sket en lignede eksplosion i antallet af mennesker med problemer med nære relationer.
Personligt tænker jeg, at problemet med nære relationer er langt vigtiger at forholde sig til, end symptombehandling af den offentlige mening af enestående mødre.

Med hensyn til den skruk kvinde vil jeg give Lene Eriksen ret, hun virker ret uinteressant, idet hun se ud til at være mere interesseret i den funktion manden kan have for hende, end i manden selv og derfor et dårligt partnervalg, set fra et ligeværdigt synspunkt, så hun finder næppe en ligeværdig partner med det udgangspunkt. Og man kan spekulere på, hvorfor hun vente så længe med at gøre op med sine eventyr forestilling om prinser og prinsesser, var det i virkeligheden et levn fra et barnligt savn. Altså tilbage til de nære relationer.

Og endelig til ungerne der vokser om med den enestående mor, så møder jeg dem overalt, de kommer og vil gerne snakke, de vil gerne mødes med en mand/ far. De kommer helt spontant hen til en vildt fremmet mand og begynder lige så spontant, at fortælle stort set alt fra deres liv.

Det er selvfølgelig dejligt at der er brug for en, men jeg ville ønske for ungerne, at de kunne få deres behov dækket på en mere permanent måde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Gregersen

@Maya
Hvis de stakkels singlekvinder har det så meget sværere end alle andre, så skulle de måske have valgt et forhold med en partner - der er vel dybest set ingen, der har tvunget dem !?

Generelt set, er det lidt træls at en sådan debat hurtig bliver lige lovligt trudeprinsesse agtigt. Hvad er formålet ? Kan folk ikke blot selv vælge uden, at vi nødvendigvis skal have ondt af dem ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Uffe Gisuah

Hænger kvindefrigørelse og mandehad virkelig sammen?

Information siger oftest ja.

Forfatteren siger:
"En superskruk og babymålrettet kvinde er usexet. Der er ikke nok jagt i at erobre hende – og en baby er den direkte vej til mindre frihed og mindre opmærksomhed fra kvinden. Det ved han godt."

Mange mænd drømmer som kvinder om at få børn. Vores samfund er indrettet sådan. En mand der leder efter en mor til sine børn har intet imod en skruk kvinde - tvært imod.
Måske der bare ikke var nogle mænd der kunne holde forfatteren ud i længden?

Dejligt med forklaringsmodeller eller som forfatteren siger: "Tankevækkende subjektivt, ikke sandt?"

Forfatteren siger i øvrigt:
"Det er en høj pris for en skruk kvinde, for de ikkefødte børn og for samfundet, der måske ville gå glip af hundreder af nye borgere, hvis kvinderne valgte anderledes."

Gad vide om forfatteren også er abort-modstander?
Eller er en "enestående mor" den nye gud, der uden om biologiens logik tilvælger og fravælger det ufødte liv?

Artiklens forfatter er ekstrem. Et produkt af et samfund hvor kvinder kan fravælge mænd på samfundets regning, hvorefter de selv samme mænd skal betale en del af gildet over skatten.

Hvem sagde solidaritet og ligestilling?

Og hvem sagde i øvrigt at en kvinde per definition bliver en god mor?

"Tankevækkende subjektivt, ikke sandt?"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Miguel Tuells

Artiklen er skrevet i en jeg-mig-min-perspektiv, og sagen ar da ogsaa at Lene har faaet sit oenske fyldt for sig selv, stolt over sin evne til at overkomme fordomme og vanskeligheder, saa det er jo oplagt at man bare siger: tillykke med det!

Men, her mangler omtanke for barnets situation.
For mig er et barn et nyt menneske som mand og kvinde skaber som en gave til hinanden, med haabet om at barnet bliver et element der tilknytter dem -sammen med kaerlighed, sex og selv materielle interesser eller om det saa bare er den ansvarlighed man sammen har taget paa sig-. Det er svaert og lykkes aabenbart i faerre og faerre tilfaelde, maaske i stort omfang fordi man kun betragter barnet som egen fornoejelse.

Det er da klart at skilsmisser og saa mange forskellige situationer goer at et barn ender med kun at leve med sin mor, og det er heller ikke en tragedie. Men dette barn har en historie... HAR en far, ligemeget den konkrete situation... og livet er jo langt.

At man bevidst soeger efter et barn uden far synes mig at gaa helt glip af pointen ved at have et barn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ronni larsen

Der er selvfølgelig også dem der springer alle de tanker og bekymringer over fordi de kan og fordi de kan se alle fordelene i at man alligevel selv skal leve sit liv og selv har ansvaret for både op og nedture langt hen af vejen---

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanton  Flilk

Udover at stå for selve fødslen, kræver det heller ikke nødvendigvis en kvinde for at give et barn en god opvækst. Det er min opfattelse, at der er mange kvinder, der har svært ved at håndtere den tanke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kåre Fog

@ Amalthea Holmsson
Du har delvis ret. Selvfølgelig ved de hvad de gør på Information, når de sætter sådan en artikel i.

Men på den anden side - den kritik af Lene Eriksen og hendes synspunkter, der er kommet frem her på tråden, bliver ikke mindre relevant af den grund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Jo ideelt sett skal børn d både have en far og en mor men der findes da rent faktisk stadig nogle mænd der stikker af fra forpligtigelsen og nogle som de viser sig nærmest at. Være tortur at leve sammen med. / Under herredømme hos.

Ingen behøver have ondt af nogen om de ikke vil,så er det jo falsk fremtoning. MEN man behøver heller ikke som kvinde at svaje efter en hvilken som helst folkestemning, valget er jo gjort og de fleste fortryder aldrig de børn de har fået. Heldigvis.

Det er en svær problemstilling da man jo heller. Ikke vil have en hvilken som helst mand for enhver pris, og at det også kan være svært at proppe en ny mand ind i en lille familie der allerede fungerer godt, jeg gider ikke ekperimentere og venter til mit barn er flyttet hjemmefra...Det kræver sgu for meget af mig om jeg også skal til at være noget for en mand oveni.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Hagbard Kristensen

Vi må vel alle gøre hvad vi vil så længe vi ikke skader hverandre.
Forstår så udemærket nogle kvinders situation og naturen er derudover indrettet således at kvinder jo kan føde og være "alene" med deres børn.

Jeg er selv barn af en enlig mor, hun var stærk og jeg er stolt af hendes indsats, min barndom har været herlig.

MEN. Ved valget om ikke at have en mand ved sin side eller tæt på, skal man være opmærksom på konsekvensen som alene-mor.
Den konsekvens bliver barnets -hvis det er en dreng, eller der vil være en god risiko for denne konsekvens.

En kvinde vil som regel opdrage en dreng til at være perfekt for hende selv. Det er der rigitg mange fordele ved som dreng og mand. Jeg har lært ufatteligt meget om kvinder, meget om værdier, meget om omsorg osv.

Konsekvensen er bare at jeg ikke har lært at være mand. Det har jeg brugt 15 år på af mit voksne liv og det har ikke været nogen særlig fin proces. Hverken for mig og slet ikke for de kvinder jeg har været i nærheden af.

Først de sidste par år har jeg indset, at jeg nok lige præcis har været en mand der har såret kvinder pga. min egen frustration, ofte sammeligner jeg (meget forsimplet) situationen i folkeskolen som en fortsættelse i det voksne liv.

Drengene der er farlige der så snart muligheden byder sig, kører på knallert og har tunge sociale problemer er de der er interessante for pigerne. Mange af de andre drenge bliver pigernes venner. På en eller anden måde fortsætter dette. Farlige, eller grove mænd fortsætter med at være de interessante. Fandt selv ud af hvor nemt det er at komme i nærheden af kvinder hvis man ikke behandler dem godt og vidste på forhånd hvor svært det er når man behandler dem godt og med stor medmenneskelighed.

Det forstår jeg godt. Forstår godt vores dyriskhed. Disse "knallert drenge" er et umiddelbart udtryk for maskulinitet. Forstår det ligeså godt som at en hel del mænd kun fokuserer på kvindernes ydre skønhed.

Tror at vi skal skal erkende dette og os andre der efterhånden har lært at se andre ting end de umiddelbart dyriske må så finde hinanden.

Kære kvinde. Håber så meget I tænker på hvad der kan ske for jeres drengebørn, for det kan være en noget brutal affære ikke at blive modtaget med seksuel interesse og hvis det går som det gik for mig -også for piger der møder jeres drenge.

Held og lykke!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Kåre, skriver om feminismen som noget ødelæggende og jeg kan godt følge den tanke, på den anden side har feminismen også vist verden, en anden side af kvindekønnet. En egoisme og kynisme, som før i tiden kun blev tilskrevet mænd, så på en indirekte måde, har feminismen været en lettelse, som mand.

Og jeg ser, den hjertevarme mand, som før i tiden var arbejderklassens mest positive træk, nu blive mere og mere nuanceret og få meget dybte, samt brede sig i hele samfundsaspekter, samtidig ser jeg også en mere ansvarsbevist mand, brede sig i samfundet.

Det tilsammen udgør nok, den nye tids største problem, kønnene i mellem, idet de i stor stil må forventes at fravælge den kvindetype som feminismen har været rugekasse for.

Som mand glæder det mig overordentligt meget at mændenes udvikling er gået i den retning, det giver endnu mere til mandefællesskabet.

Men samværet mand/kvinde, i den Danske model, skal vi nok lang ud i fremtiden inden der falder behørigt ro på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Woel

#Brian Petersen

At gå til en prositueret og betale for at opfylde sine egne behov, for at undslippe at skulle sætte sig ind i hvilke behov og ønsker den enkelte kvinde har, for at kunne skabe noget sammen og give til hinanden, er også en meget egotisk handling.

At kvinder nu betaler mænd for for at "tilfredsstille" sig selv i sædbanken og efterfølgende køber det de skal bruge til at reproducere sig selv er vel ikke så mærkligt. En superskruk kvinde med babyblink i øjnene ikke er attraktivt for en mand, der i så fald ikke får så meget opmærksomhed fra kvinden, som han kunne ønske.

Jeg vil mene det er resultatet af en historisk udvilkling, hvor mænd bevidst har valgt at udnytte svage kvinder, for egen vindings skyld. Nu vender skuden. Kvinder har mange steder fået nok !

#Jens Bruus

Jeg er enig med dig i, at mange mennesker har svært ved at indgå i nære relationer og et fællesskab, hvor man træffer beslutninger i tosomhed og ofrer noget, for at "få" noget. Nemlig en familie. En relation hvor fælleskabet fremfor, egoet kommer først.

Selv skal jeg ikke have børn og har truffet beslutnignen som 21. årig grundet sygdom og jeg er i overvældende grad attraktiv for mænd, med penge og karriere, der er superskrukke og klar til at få børn. Det har resulteret i flere og mange års ulidelige stalkersager, der har ødelagt store dele- og endnu flere år, af mit liv.

Personligt tror jeg, at mænd som dig og de øvrige, når de forfølger drømmen om en kvinde som mig, er bange for at blive en fiasko som forældre og i en familie. Så bliver det en sygelig besættelse for dem, at knække en person som mig til at få deres drøm opfyldt, så de er sikre på, at det er mig der bliver en fiasko og de altid selv kommer til at stå i baggrunden. Der er nemlig tale om mænd, der går utroligt højt op i ydre succes.

Set inde bag vinduerne, hvor mændende står udenfor og lurer, undrer det mig, at de ikke vælger en de mange skønne kvinder, jeg nu deler gruppe med, som overvejer barn uden mand, fordi mændene tilsyneladende har travlt med at chikanere en kvinde som jeg.

Man(d) skal jo endelig ikke, finde en superskruk kvinde, med styr på livet og overskud til et barn, når man(d) efter mange års karriereræs er klar til en familie ???????????????????

Jeg tror ganske enkelt, at det er fordi i mænd, som du selv nævner, ikke tør !

I tør ikke åbne op, ikke dele, ikke udvise tillid og gøre sig fortjent hver dag til tillid. I tør simpelthen ikke - Fællesskabet !

Hvis man vil noget i livet, er det vel meget naturligt at søge mennesker, som i høj grad har de samme mål, ønsker, drømme og interesser ?

Den anden side af sagen, er de fraskilte mænd, der konsekvent søger en ny "dame" som kan agere barnepige. For mit eget vedkommende oplever jeg det således, at mænd har svært ved at forstå, at et fravalg af børn, rent faktisk betyder et fravalg af netop børn og det ansvar, samt de forpligtelser der følger med.

For andre kvinder er det måske svært at forstå, at valget af at få børn med en mand, i sidste ende kan betyde, at deres børn som de har ofret år af deres liv på, at bære, amme osv. hver anden uge, skal passes af deres eksmands såkaldte "barnepige".

Eller som i Oliver sagen, der er stærkt repræsentativ, betyde en strid om rettigheder, fremfor barnets tarv.

Jeg mener ikke der som sådan findes en rigtig eller forkert løsning.

For mig handler det store spørgsmål om hvorvidt børn skabt på klinikker, har samme forudsætning for livet, som børn der er et produkt af to menneskers gensidige respekt og kærlighed.

Jeg tænker her på, at sindstilstanden hos forældrene under undfangelsen, kan betyde mere end vi tror. At situationen et menneske er undfanget i, såsom en mands lyst og en kvindes eftergivenhed, en voldtægt, en trussel, ønsket om at få et barn osv. har betydning for barnest udvikling.

Såfremt vi kan påvise det, vil det være ganske interessant for den fremtidige samfundsudvikling.

Før vi kan påvise det, kan vi med den evidens der foreligger i dag, ikke tale for eller imod kvinders mulighed for, at få børn uden prinsen.

Vi kan kun gøre os selv mere attraktive som partnere, gå mere målrettet efter det vi vil, sammen med mennesker, der står samme sted i livet. I det hele taget kan vi respektere og anerkende og støtte hinanden, i højere grad, end vi gør i dag.

Og når det er sagt, er det måske også værd at overveje, de øvrige årsager der kan være til, at kvinder ønsker at få børn alene. Jeg kan godt pege på nogle samfundssyndere, såsom porno, prostitution, curlingbørn osv. der alle respræsenterer en mig-verden, hvor det kun er "mig og mit", der skal tages hensyn til. Det er dog en meget lang og stor diskussion, der ofte får sindene i kog hos mændene.

Men med 150000 mennesker der stalkes, primært kvinder, hvoraf mange har flere stalkere, betyder det, at der er mindst 300000 mennesker, der er involveret i denne tragiske samfundsudvikling, der repræsenterer tanken om mangel på respekt for menneskers privatliv m.m. Derfor står det ikke helt klart for mig, om mænd reelt set kan kende forskel på prostitution, porno og kærlighed ?

Mennesker vil have mange forskellige holdninger til den sag. Faktum er bare, at flere og flere kvinder på min egen alder, ikke er i et fast forhold og overvejer hvordan de skal forholde sig til at få børn.

Det vigtigste for mig, som samfundssituationen er nu, hvor skrukke mænd, afviser skrukke kvinder, synes jeg faktisk det er i orden, at mænd henvises til en sædbank, såfremt de ønsker sig børn, eller ekskluderes fra "familien". Mit bidrag er bare, at kvinderne som jeg selv, er helt afklarede, inden de træffer en endelig beslutning.

Jeg ville ønske, at mændene gjorde det samme. Skabte bevidsthed omkring, hvad det er de vil, hvor meget de vil ofre for at få det, hvordan de forventer at indrettet sig, i et liv med eller uden børn. Derpå handler målrettet efter det.

Det lyder måske ikke så romantisk, men det kan godt spices op med gensidig kærlighed, respekt, loyalitet og så forøvrigt en masse god erotik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Der er et tryghedsparadoks, det med de vilde drenge. Senere bliver penge den dominerende faktor, typisk når der er unger i kulissen.

Det er helt naturligt, det unaturlige er vi ikke er bevidste om det. De biologiske faktorer styrer det meste, selvom vi bilder os selv en del andet ind.

Måske min påstand om at kærlighed blot er et tryghedsstadie, ikke er helt i skoven.

Men det ser jo ud til kvinder vil til at kræve uafhængighed i nær fremtid, måske Jylland?.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Katrine Woel

Jeg har ingen drømme om dig, eller drømmer om at få børn med dig, (jeg aner ikke hvem du er) i øvrigt har jeg en datter på 30, som jeg har været en rimelig god far for og med årene er jeg blevet bedre og bedre til det........

Så et eller andet sted, tænker jeg, at det du bedømmer mig ud fra er ren projektion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Jensen

Tre ting slår mig ved denne artikel.

1. Det er mandens skyld før han bliver 30, har han "travlt med at bruge sine 30’ere på karriere, tjene sin første million eller opdage Cuba og nedlægge en marlin". efter de 30 kan han med sin ’supersoniske’ hørelse kan fornemme det på den anden side af speeddatingbordet. Og så tager han benene på nakken!

Hvor må det være svært at være kvinde, og lige gyldig hvad man gør, er det umuligt at blive mor på den naturlige måde. Heldigvis ved de nu, at det er mændenes skyld.

2. Forfatteren modsiger sig selv når hun på den ene side siger at disse kvinder "godt kunne tænke sig at få en mand og tit har prøvet – mange gange endda" men samtidig at de er gået direkte efter guldet på egen hånd

3. Offentlig ansatte rugemødre må være den naturlige konsekvens, hvis man går ind for ligestilling. Mænd skal jo have samme muligheder for at reproducere sig på det offentliges regning som kvinder.

Vælger at se artiklen mere som reklame for Lene's kommercielle virksomhed end som et indlæg i debatten. Dertil er den for useriøs, fordomsfuld, unuanceret og tendentiøs.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Fraværende fædre? Tjah. Har nogen af jer egentligt tænkt over, at også børn, som har en far og en mor kan opleve, at faren er fraværende, enten mentalt eller fysisk. Hvis man f.eks. som dreng/ung mand har en far som rejser meget eller bare ikke rigtig er der, selvom han er tilstede fysisk.

Mht. emnet som diskuteres, tjah: Jeg er egentlig lettere ligeglad med, hvordan folk lever deres liv. Og kvinder må opdrage deres børn, alene eller sammen med en en mand - sålænge jeg kan blive fri for at for høre på hvad jeg opfatter som, nej, ikke klynkeri, men en beklagelse over, at samfundet/mændene dog ikke fatter, at det for nogle kvinder er det bedste de har gjort: altså at vælge at få børn alene.

Og så er det, at jeg ser på kalenderen og tænker som så: vi er i 2012 - ej i 1962 eller 1952. Er der nogen der har problemer med at visse kvinder vælger at opfostre deres børn selv, hvadenten de er drenge eller piger, er det altså deres problem, ikke kvindernes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Woel

#Jens Bruus

Det var ikke en projektion, men en generel debat jeg forsøgte at skabe, ud fra følgende citat, der kommer fra dig:

Med hensyn til den skruk kvinde vil jeg give Lene Eriksen ret, hun virker ret uinteressant, idet hun se ud til at være mere interesseret i den funktion manden kan have for hende, end i manden selv......

Du skrev jo selv du var far og derfor betragtede jeg heller ikke dig som "skruk". Det er jeg ked af du har misforstået.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jannie Hansen

Jeg synes Lene Eriksen er for hård ved mændene og for hård ved os, der lever i en kernefamilie. Jeg har flere kommentarer til artiklen. For det første overskriften: det må da være en delt andenplads, der er tale om? Singlefar er selvfølgelig - som en anden også har været inde på - også en fin og sikker andenplads!

Påstanden om at mænd synes at "En superskruk og babymålrettet kvinde er usexet" er for generaliserende. Langt de fleste mænd får også lyst til at få børn, de vil bare lige møde den rigtige. Ligesom vi kvinder, vi vil også gerne have børn, når vi når en vis alder, men det skal være med den rigtige.

Det interessante er i virkeligheden, hvorfor så mange mennesker i dagens Danmark lever alene og har svært ved at finde en partner og svært ved at blive sammen skulle de finde en. Det synes jeg er et emne, der er meget mere interessant at diskutere.

Til sidst vil jeg tilføje, at jeg synes det er meget trist, når børn vokser op med kun en forælder. Og jeg synes det er barskt, når moderen aktivt fravælger faderen ved feks. at lade sig inseminere af en ukendt donors sæd. Børn har brug for både en mor og en far, det gælder både piger og drenge. Hvorfor det?

Kvindefrigørelsen har været ubetinget god for kvinderne og for samfundt som helhed, men jeg synes der er en tendens til en stigende feminisering af samfundet, som jeg ikke bryder mig om. Der bliver passet på os i alle ender overalt, livet må ikke blive for farligt eller gøre for ondt. I min søns børnehave må de ikke lege krig eller andre vilde lege. Vi tager cykelhjelm på bare vi skal ned og handle. Løber de små på løbehjul skal de have cykelhjelm, knæ- og albuebeskyttere på. Når børnene skal med i bilen, sidder de i kæmpestore autostole, så man som forældre til fire børn er nødt til at købe en mindre bus. Min søster har mistet sin mand og har det forståeligt nok skidt. Hendes læge har prøvet flere gange at presse hende til at tage lykkepiller, forgæves indtil videre.

De børn, der vokser op i dag, har (udover en mor også) brug for en far, der kan opdrage børnene med fast og kærlig hånd. Især det første. Ikke for meget pyller, bare fordi man slår knæet. Ikke for meget "hvad synes du selv?", men mere "nu bliver det sådan her!" I alle de familier, jeg kender, er moderen god til at tale med børnene, forstå deres følelser og lege med perler osv. Faderen er god til at sige nej, god til at sende børnene ud at lege selv og god til at skære igennem (hvis han ellers får lov af konen ;-) Ja, jeg generaliserer, men overdrivelse fremmer forståelsen.

Mvh Fru Hansen, mor til fire (ja, det er med den samme mand og ja, vi er stadig gift)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

"Det er en høj pris [...] for de ikkefødte børn ..." [min kursivering], står der i artiklen.

Dette er selvfølgelig nonsense: det kan ikke være synd for nogen, der ikke er født. Men mere interessant er den værdisætning af livet, som forfatteren tilsyneladende hermed udtrykker: at livet er en så fantastisk ting, at det er en gave at blive sat ind i. Bevares, der rigtig, rigtig mange andre mennesker, der tilsyneladende også har den holdning; er det ikke derfor, at der så ofte tales om, at man har 'skænket barnet livet'.

Personligt føler jeg ikke, at livet er en gave.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Aaen

**Er der nogen der har problemer med at visse kvinder vælger at opfostre deres børn selv, hvadenten de er drenge eller piger, er det altså deres problem, ikke kvindernes.**

det kunne blive samfundets problem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

@Brian Pedersen

Årh vil du ikke rende og hoppe med den påstand om en hel generations problem. Det har været hele generationers problemer før i tiden, at mænd rendte fra konen, som sad og skulle opdrage og brødføde ungerne - og hun havde sgu ikke engang noget arbejde, a-kasse eller børnepenge.
Hvis hun var heldig kunne hun få almisser. Og børnepenge - dem kunne hun HÅBE på, manden sendte. HÅBE. Og hvis en mand blæev enkemand, var han faneme osse på røven, indtil han måtte hyre en husbestyrerinde eller sende afkommet til familien.

Nu er nogle kvinder i den position, at de selv tager sig af deres behov for afkom. Og nogle af dem gør det på et vel-gennemtænkt grundlag.

Livet er noget rod - og illusionen om tidligere tiders "orden" er helt ude i hampen. Livet har altid været noget rod, og vi må leve med de vilkår, vi får, når vi kommer i livet. Og det gør vi da osse.

Slap nu af med alle de idealforestillinger om kernefamilier som det eneste rigtige og sande.
Kernefamilier er dem, man ser i reklamer altid med nysat hår.
Mennesker - både børn og voksne - kan klare sig med mindre end det ideelle reklame-klip og måske, bare måske, klarer de sig helt fint.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

jeg tror såmænd at årsagen til de uhyre mange skilsmisser ligger helt åbenlyst foran os, om vi kan decifrere den, men løsningen ligger der ikke sammen med årsagen..

Før i tiden blev kvinde opdraget til at blive husmor, og at få et hjem til at fungere på alle leder og kanter, om det så var syltetøjet og spegepølsen der hang oppe ved skorstenen eller dyngerne af vasketøj der skulle håndteres i hånden og ofte til man kunne skrige af smerte over det hårde arbejde.

Men kvinden fik det hun blev opdraget til ; et hårdt hårdt slid hvor lortebleen blve skyllet med de bare hændet og kogt i gru-kedlen og hvor måske op mod halvdelen af børnene i gennemsnit døde inden de blev voksne.

Og mandens arbejde var at slæbe hjem og sørge for pengene eller afgrøderne og det allerhårdeste slid, udendørsvedligehold,byggeri og de fleste timer væk fra den inderste periferi i hjemmet..

I dag opdrages ingen til at blive forældre eller at holde hus og at få husholdningen til at hænge sammen eller at reparere hjemmets mange nødvendige ting.

Alt købes og man har hele sin identitet i uddannelser og hobbies med mål uden for hjemmet.
Kvinder ved ofte meget lidt om noget om at passe små børn, når de får dem, mændenen ofte mindst lige så lidt, og selve rollen i at være partner er ikke noget man har haft nogen identitet i i gennem sin uddannelse eller sine jobs...og så står to ekstremt individualistiske mennesker der og skal skabe fællesskab, men begge føler den anden vil have noget af dem...og at de skal opgive en frygteligt masse og skære hæle og klippe tæer for at få deres ukurente individualitet skåret til så den passer til den anden , og det gå¨r nærmest altid galt over tid....

konen vil ikke være "hans"kone og manden vil ikke være "hendes"mand....

lille mand lille mand hvis er du hvis er du ? jeg er sgu min egen !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Brian

Jeg ser ingen grund ti at undlade at gå efter det, vi hver især ønsker os mest i livet.
For nogen er det børn. Det er det ikke for mig, men jeg kan acceptere, at nogen har det sådan, og satser på børn, selvom vilkårene er imod dem:

Er barn som er ønsket og elsket har gode start-vilkår. Hvad der sker derefter... det har også skæbnen/gud/forsynet/den flyvende brødrister i orbit rundt jorden, som har indflydelse på. ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Woel

#Brian
Rart at høre, at der findes mænd med en anden tilgang til livet end den nævnte...Det er jo ikke et personligt angreb fra min side i denne diskussion på jer og det overrasker mig, at vi ikke kan diskutere holdninger og problemstililnger, uden at i tror, at der ligger en personlig kritik i det. Det er jo det vi skal bruge vores ytringsfrihed til. Mænd som dig, får nok heller ikke de problemer, som "nogle" mænd med en anden holdning til kvinder givetvis vil gøre.

#Anders Jensen

Betalte rugemødre ? Det er ærgerligt at du ikke kan tage diskussionen seriøst. Ligestilling handler også om, at anerkende forskelle på de to køn. Dertil skal siges, at der er mange kvinder både nu, men nok især historisk set, der aldrig er blevet tilfredsstilet af en mand. Har fået den omsorg, opmærksomhed, nussen og pussen som kvinder ønsker sig i hverdagen og som sætter gang i østrogenerne, så der kan komme nogle børn i verden. De kan ikke som en mand, betale sig fra, at tilfredstille sig selv hos en kvinde. Selvom de får børn uden "prinsen", vil de stadig lide et stort afsavn i at dele det hele med en mand. Det kræver bare, at de to køn lærer at de har forskellige behov, at testetoron og østrogen er to forskellige virkemidler, som skal tilfredsstilles på forskellig vis. Dermed er det altid en gave et par giver hinanden, når det fungerer godt. Det er ikke sådan at lysten bare kommer af sig selv, hos den enkelte, uanset hvilket køn der er tale om. Det skaber en seriøs problemstilling, som nu fører til denne debat.

Forfatteren modsiger ikke sig selv. Kvindene har prøvet det ene håbløse parforhold efter det andet. Når de så kommer op i 30'erne, bliver de nødt til at overveje hvad de skal og hvilke muligheder der er. For kvinden er manden jo reelt set ofte guldet. Det er manden vi gerne vil have, barnet er bare et produkt af den kærlighed, opmærkhhed, loylitet, tillid og respekt de to parter har mellem sig. For manden derimod siges det, at det er barnet guldet ! Hvis det er sandt, er det nok ogås derfor mange kvinder føler sig negligeret af mænd, eller ikke føler de spiller så vigtig en rolel i mandens liv, som han gør i deres. Så er vi som gået. Groft generaliseret......

Jannie

Enig. Men lad ikke jeres rollefordeling styre andre. Mange ville løbe skrigende bort, hvis de skulle indfinde sig i den kvinderolle du beskriver. Det må være op til hvert enkelt par at finde ud af og blive afklaret omkring, hvordan det fungerer bedst for dem. Netop det er et stort porblem når vi diskuterer parforhold. Kvinderne ved hvad de vil, hvor de vil hen osv. så betragtes de som skrukke. Hvad mændene vil, har jeg kendt flere der har oplevet, at de ikke ville ud med. De ville ikke tale om det og lave en arbejdsfordeling på forhånd. Fordi så binder den. Hvis tingene bare sker, kan de efterfølgende bare sige til kvinden, at hun jo gerne ville have børn, så må hun jo også lade ham gøre som han vil osv. Hun kan lave mad under barsel. Hun kan trækkke det tunge læs for at sige det groft. Så når du siger, han skal bare lige finde den rette, tænker jeg, han skal bare lige finde hende, der ikke gider tale om tingene på forhånd, så han kan slippe for en masse pligter. Det er langtfra alle, men der findes mange af dem. Jeg kommer selv fra en familie med så meget ligestilling som jeg vil mene man næsten kan opnå mellem forældrene og jeg ser også, at det bestemt ikke hænger sådan sammen alle steder. Det er fint, så længe de to parter bare er enige om, hvor de er på vej hen i livet.

Det kræver afklaring og samtale.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kåre Fog

En stor tak til Mads Hagbard Kristensen for indlægget. Det indlæg er i mine øjne meget centralt. Jeg citerer bl.a.:
"Drengene der er farlige der så snart muligheden byder sig, kører på knallert og har tunge sociale problemer er de der er interessante for pigerne. Mange af de andre drenge bliver pigernes venner. På en eller anden måde fortsætter dette. Farlige, eller grove mænd fortsætter med at være de interessante. "
Dér har vi den. De drenge der opdrages til at være alt det, som kvinderne siger at mænd skal være, de bliver til `mandlige veninder´. Det er dem der gør som Mor siger, eller dem der gør som Feministerne siger. De drenge/mænd, der ryger i den fælde at rette sig efter en af disse to autoriteter, bliver automatisk uinteressante for kvinderne som sex-objekter. Nogle kvinder kan til nød vælge dem som fædre til deres børn, i mangel af mere spændende alternativer, men rigtig mange af disse velafrettede mænd forbliver ufrivilligt single hele livet. De fleste af dem vil meget, meget gerne være fædre; men det mislykkes, for ingen kvinder vil have dem som sex-partnere.
Kvinderne vil derimod meget gerne have de uregerlige fyre - de drømmer om at tæmme de vildbasser, som ingen kvinder før dem har kunnet tæmme. Og når de så endelig får fanget sådan en vildbasse ind, så opdager de, at han ikke lader sig tæmme. Han vil ikke være familiefar. Hvilket kvinderne så bliver meget stødt over; hvorefter de konkluderer, at der findes ingen gode mænd. De bliver nødt til at kontakte Lene Eriksens firma for at lade sig inseminere.
Det er jo sygt helt ned i grundvolden! Først, at kvinderne (Mor og/eller Feministerne) opdrager drengene på en sådan måde, at de bliver psykisk kastrerede. Dernæst at kvinderne målrettet efterstræber de uregerlige fyre, `knallert-fyrene´, præcis dem der ikke har kunnet opdrages til at blive pæne. Og endelig, når de så får dårlige erfaringer med `knallert-fyrene´, så konkluderer de, at der findes ingen gode mænd.
Det her er altså ikke bare et kæmpeproblem for mænd. Det er også noget med, at kvinderne har et helt forskruet forhold til det modsatte køn. Det må der altså gøres noget ved!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

Man kan udemærket godt være gift og være singlemor på samme tid.
Det sker faktisk oftere end de fleste vil indrømme.
Ganske som man kan være gift og være singlefar.

Det eneste der kræves er at den ene af forældrene er tilstrækkeligt fraværende og selvoptaget til at være et stort set ikke-eksisterende individ i barnets opdragelse og opvækst.

Så at der var en der spurgte hvordan en kvinde opdrager en dreng uden at have en mand tilstede.
Jeg synes man skal begynde med at kigge på historien.
Hver gang et land har været i krig er der en meget stor del kvinder der har opdraget deres sønner alene fordi manden er blevet dræbt.
Det er hverken ungerne eller verden gået mere af lave af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

ja de damer

men, det er der heller ingen der får noget ud af.

jkeg kender rigtig godt mange der er opvokset med begge forældre, hvor de kun har set den ene part, f.eks fra en masse som enten er tvunget til at arbejde langt fra ens bopæl, rejsemontører og andet.

Jeg kender en del fædre der aldrig for et godt forhold til deres børn af samme årsag, simpelthen fordi de ikke har set dem i deres opvækst.

og få børn direkte, planlagt --- alene synes jeg er uansvarligt og uanset hvilke holdninger i har, får i aldrig min støtte til dette.

Jeg vil egentligt heller ikke støtte sædbanker selvom vi taler om et par, da vi er 7.000.000.000 mennesker på jorden, så kan man adoptere istedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Amalthea

ja, jeg håber så for børnenes og ja, for vores alle sammens skyld, at vi kan styre vores ego på dde punkter.

personligt har jeg gjort mit til at vi ikke bliver mere overbefolket, men det er en sidegren til det andet.

c¨,)

anbefalede denne kommentar

Sider