»Skolemadsordning skaber ulighed,« hedder det 25. april i Information. Artiklens præmis og overskrift forholder sig ikke til, hvordan det københavnske EAT-projekt reelt håndterer ulighed i skolemaden. Men skolemadsprojektet har fra starten bekæmpet uligheden.
Som en del af beslutningsgrundlaget bag EAT fra Københavns Borgerrepræsentation er det en integreret del af projektet, at EAT udvikler en strategi til at modvirke den sociale slagside, EAT også rummer. Der er forskel på, om noget har social slagside, og om det skaber ulighed.
Siden 2009 har der på seks af de 37 EAT-skoler kørt et pilotprojekt, der skal udvikle modeller, så maden også kommer de fattigste børn til gavn. Projektet skal blandt andet udvikle en støtteform, der ikke stigmatiserer dem, der har behov for hjælp.
Som en del af EAT er der tillige etableret seks såkaldte madskoler, hvor maden har en særlig prioritet. Her spiser 50 til 90 procent af eleverne dagligt sammen til differentierede priser mellem otte og 20 kroner pr. måltid.
Madskolerne er fortrinsvis skoler, hvor behovet for social indsats er størst, og inden for det næste år stiger antallet af madskoler. Fremover vil alle nye skoler i København blive etableret som madskoler.
Ambitiøst sats
Der er således ikke rigtigt, når Information påstår, at kommunen først nu erkender ulighedsproblemerne i skolemaden – de har været prioriteret fra starten.
Og når avisens ekspert, ernæringsadjunkt Jon Fuglsang, bruger EAT som eksempel på, at man ikke er opmærksom på ulighedsproblemerne, taler han enten mod bedre vidende eller i ren uvidenhed.
København kunne have valgt at give alle millionerne, der bruges på skolemad, til de fattigste. Resultatet havde ikke været øget lighed, men et suppekøkken til de svageste. I stedet satser man ambitiøst på et attraktivt måltid med plads til alle. Problemet er ikke, at ingen ser de svages behov, men at pengene skal findes. Vi håber det lykkes.
Information kunne uden problemer have sat sig ind i kendsgerningerne, men det var nok gået ud over overskriften.
"I stedet satser man ambitiøst på et attraktivt måltid med plads til alle."
Pladder. Af din hjemmeside fremgår det, at al kød er halal-slagtet. Det har betydet, at mine nevøer og niecer i København intet har at gøre med Eat...
Der er nu heller ikke plads til dem der syntes, at deres børn skal have rugbrød til frokost istedet for Lasagne, burgere, frikadeller osv.
Peter - "rugbrød til frokost".
Det er, hvad de færreste vist tænker over, et ret nyt fænomen.
I det gamle bondesamfund, hvor jeg er født, spiste man varm mad til middag og rugbrød om aftenen.
Logikken var til at få øje på...
Så ideen med varm mad til frokost er - mindst - værd at vende.
Tak til Anne-Birgitte Agger, fordi hun orker at forsøge på at genskabe nogle virkelighedsproportioner i Informations nye phd-debathelvede med tabloidoverskrifter og løse påstande en masse.
Henrik Jensen
Hvad gør i så i hverdagen til madindkøb?
For nærmest alt kød på marked er hallal slagtet. Måske med undtagelse af svinekød. ;)
@Majbritt
På nær bønnerne, så er der så men ingen forskel.
Uanset, så synes jeg, det er væsentligt, at man eksperimenterer med madordninger på skolerne.
At man har øje for ulighederne er da positivt.
1-0 til Glavind for frasen "phd-debathelvede"
@ Jensen: Synd du er så religiøs, at det går ud over din opfattelse af maden. Masser af mad importeret fra østen er der bedt over. Både ved høst og på mark.
Personlig synes jeg at dit religiøse angreb på EAT er lige tovli nok.
Og du har da ret i, at vi i 60erne spise varm mad om middagen. Det gjorde vi også hos arkitektens. Jeg mener også at vores genbo, der var bankdirektør også kom hjem til frokost.
De fleste arbejdspladskantiner serverer også varm mad til middag.
Majbritt:
"Hvad gør i så i hverdagen til madindkøb?"
Det er let, meget let. Sidst på vinteren taler jeg med en af mine naboer, som skriver mit navn på en gris og en kalv. Svinet får affald, kalven mælk - indtil de lægger sig til at sove i en af mine dybfrysere.
Jeg vil kun udtale mig om den skole mad som jeg fik som barn. Den var forfærdelig. Nul af fem kokkehuer.
Som regel så følger pengene til skole maden ikke med stigninger i omkostninger. Og derfor ender maden med at være uspiselig.