Kronik

Det er tid til en konstruktiv ligestillingsdebat

Nutidens ligestillingsdebat bygger på ureflekterede tanker omkring forholdet mellem køn, seksualitet og samfund. Tiden er inde til at komme tilbage på sporet med en seriøs og eftertænksom debat, der ikke sætter kønnene i bås, men derimod slipper dem fri. Det kræver, at vi tager vor historie og samfund seriøst
Martin Luther King, Harvey Milk (billedet) og Judith Butler har vist os enestående eksempler på, at kampene nytter. Hvor havde vi været uden deres kampe? Lad os tage ved lære af dem og vor historie – lad os åbne vore øjne, siger dagens kronikør.

Martin Luther King, Harvey Milk (billedet) og Judith Butler har vist os enestående eksempler på, at kampene nytter. Hvor havde vi været uden deres kampe? Lad os tage ved lære af dem og vor historie – lad os åbne vore øjne, siger dagens kronikør.

Joyce R. Wilson

Debat
23. april 2012

Der var engang en verdensorden baseret på sexistiske regler og love. Det var dengang, jorden stadig var flad, og der fandtes uægte børn og skøger. Dengang heksene brændte på bålet, og munkene herskede på klostrene. Dengang kvinder og mænd havde hver sin fast definerede rolle, som ikke kunne rokkes, thi sådan havde Gud skabt dem: kvinden i mandens billede.

Datidens kønsopfattelse er heldigvis en saga blot, men ikke desto mindre er den ved at genopstå i form af de ’liberale’ ligestillingsforkæmpere, der mener, at ligestilling ikke handler om, at vi skal være ens, men om, at vi skal have ens muligheder. Her henviser de vel og mærke til, at kønnene ikke skal være ens. Det er så at sige valgsproget hos denne oprørsgruppe.

Som feminist er jeg ikke uenig i dette udsagn, nej, jeg vil tværtimod påstå, at jeg lever efter den selv samme devise. Der, hvor jeg adskiller mig tydeligst fra de ’liberale’, er i spørgsmålet om køn. Det forholder sig nemlig sådan, at præmissen for deres tilgang til ligestilling er, at der findes to køn og to kønsbaserede værdisæt; et kvindeligt og et mandligt.

Men sådan er kønnene ikke skabt. Vi bliver ikke født med værdier, det er samfundet, der pådutter os dem og dermed tvinger drenge til at ligne hinanden og have de samme værdier og vice versa med pigerne.

Hvis vi virkelig havde de samme muligheder, ville drenge og pige da stræbe efter at ligne sit eget køns norm mest muligt? Svaret er nej; den store forskel på kønnene er anatomien. Værdierne har intet med køn at gøre. En mand kan være præcis ligeså moderlig, som en kvinde kan være faderlig. Det faktum burde de ’liberale’ nå til konsensus om, næste gang de mødes til damefrokost.

Friheden bliver taget fra børn

Debatten om drenge- og pigelegetøj er et godt eksempel. Skal vi opdrage piger til at lege med lyserødt og drenge til at lege med blåt? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Det giver dem ikke lige muligheder. Tværtimod er det med til at sætte dem i bås.

Personligt fik jeg som barn frie rammer med det resultat, at jeg tilbragte de fleste af mine barndomsår i prinsessekjoler, alt imens jeg legede med klodser og modeltog, lykkeligt uvidende om at jeg var unormal set med samfundets øjne. Men hvor var jeg dog glad, når jeg dansede rundt i mormors gulvlange parisermodel fra 1960’erne.

Det frustrerer mig, at nogen ønsker at tage den frihed fra børn. Liber betyder fri; et fantastisk smukt ord, der står skrevet i panden på mig. Ironisk nok benytter de ’liberale’ ligestillingsforkæmpere sig af det samme ord. Men hvori består friheden, hvis samfundet allerede har bestemt dit køns værdier? Jeg er med på, at de ’liberale’ mener, at staten ikke skal ned i nogens underbukser, og at den skal holde sig langt væk fra regulerende kønspolitik, men hvorfor skal mennesket ikke have lov at forme sine egne værdier uafhængigt af sit køn?

Det er frygtelig simpelt at være fortaler for de konventionelle kønsroller, når man passer ind i dem, altså er hvid og hetero, men mange glemmer, at vi ikke alle er sådan, og at flere højst sandsynligt ville bryde med deres køns norm, hvis det ikke var så ilde set at afvige fra de traditionelle kønsroller. Derfor nytter det ikke at tale om mande- og kvindekønnet som to faste størrelse.

Med den ’liberale’ ligestilling er vi på vej tilbage i tiden; til en tid hvor kønnene havde hver sin fasttømrede rolle i samfundet, og det er en ærgerlig udvikling, fordi den gør os mindre fri.

Kvinderne debatterer

Kritikken skal dog ikke kun rettes mod de ’liberale’, men også mod dele af den feministiske lejr, blandt hvilke der stadig hersker en opfattelse af, at kønskampen er en kvindekamp. Her er udgangspunktet, at der findes to køn og to kampe; en mandekamp og en kvindekamp. Men kampen er grundlæggende den samme for alle os, der ønsker at opnå ligestilling.

Derfor er det på tide at lægge kvindekampen på hylden og åbne øjnene for den virkelige ligestillingskamp – den, der omfatter feminister, bøsser, lesbiske, transkønnede, aseksuelle, queers, polygamister etc. Verden er blevet større og mere kompleks, siden kvindekampen opstod, så hvis debatten skal være konstruktiv, bør alle, liberale såvel som røde, få fingeren ud af deres egen provinsielle navle og stikke den ned i den globale muld.

I februar deltog jeg i Kvinderådets nytårskur, hvor et udvalg af folketingets ligestillingsordførere debatterede med diverse interesseorganisationer inden for ligestilling. Her gik det op for mig, at ligestillingskampen er forældet og selvdestruktiv, fordi opfattelsen af kvinder og mænd ikke har forandret sig, siden kvindekampen opstod.

For det første var antallet af kvinder betydeligt højere end antallet af mænd, hvilket vidner om, at kvinderne stadig sidder tungt på debatten. Derudover var emnerne de samme forudsigelige som altid: ligeløn, prostitution og barsel var øverst på listen. Jeg anerkender vigtigheden af alle emnerne, men jeg tror, debatten skal begynde et helt andet sted, nemlig der, hvor vi diskuterer mænd og kvinder som et samfundsskabt koncept; hvad vil det sige at have et køn, og hvordan er dit køn forbundet med din identitet?

Der foreligger et hav af teorier på området, som beskriver, hvordan køn er noget, samfundet i høj grad opfinder og tvinger ned over hovedet på folk. Af højrefløjen bliver vi feminister anklaget for at kæmpe en kamp, der for længst er vundet. Jovist, kvindebevægelsen har haft mange sejre, men ikke desto mindre påtager vi os stadig stereotype kønsroller og underlægger os diskriminerende værdisæt, som minimerer vores muligheder for selv at vælge, hvem vi vil være. Kampen for kønslig frigørelse er påtrængende vigtig, og det er dér, vi som feminister skal starte ligestillingskampen.

Kand og mone

Vor historie har givet os indsigt og mulighed for at åbne vore øjne. Den har vist os, hvordan folk, der før blev undertrykt på grund af køn, seksualitet eller hudfarve, har fået rettigheder ved at kæmpe imod uretfærdigheden i vort samfund. Historien har vist os, at kampene nytter, og at de skal kæmpes for at opnå ligestilling. Og der er stadig sejre at syne i horisonten. Martin Luther King, Harvey Milk og Judith Butler har vist os enestående eksempler på, at kampene nytter. Vi skylder dem og mange andre en stor tak. Hvor havde vi været uden deres kampe? Lad os tage ved lære af dem og vor historie – lad os åbne vore øjne!

Det ærgrer mig, at politiske tiltag som for eksempel kønsregulering er en nødvendighed, men desværre har det vist sig, at vi spilder talent, vi forsumper i gamle kønsroller, og det heteronormative samfund lever i bedste velgående. Det har taget mig lange seje overvejelser at komme til den nedslående konklusion, at markedet ikke selv magter opgaven. Men tro mig, når man først er kommet til den erkendelse, at der må gøres noget aktivt for mere ligestilling, erfarer man, at metoderne ikke er smertefulde, men tværtimod berigende.

Lad mig med disse ord igangsætte den konstruktive ligestillingsdebat, der slipper kønnene fri af normerne. Som Suzanne Brøgger udtrykker det: »Hjemme hos os er vi ikke mand og kone, men kand og mone.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Jeg kan desværre ikke tage æren, men jeg undskylder hukommelsessvigtet.

Hans Jørgen Lassen

Ligesom Jan undrer jeg mig over den bitterhed og aggressivitet enkelte kvinder her lægger for dagen.

Jeg forstår det ikke. Slet ikke.

randi christiansen

Hans Jørgen - mener jeg i mit indlæg 15.22 har givet et bud på årsagen til den i visse segmenter herskende fjendlighed i mellem kønnene.

Inger Sundsvald

Ved du hvad, Randi, den der med mænd som venner og forbundsfæller er noget af det mest forløjede jeg er blevet påduttet.

I betragtning af den udvikling mændene har gennemlevet, og den kamp der har været for dem at opnå basale rettigheder, kunne man måske forvente, at de havde gode forudsætninger for at forstå, at kvinder har det samme behov for lige ret og retfærdighed og lige VÆRD. Men kvinderne må stadig på mange områder nøjes med at ”lave te til revolutionen”, og modarbejdes, ikke alene af mænd, men også af kvinder, der har deres på det tørre, og ikke kan se problemet. Hvor er solidariteten blevet af?

Nej, den solidaritet mænd burde udvise er kun til stede i meget lille omfang i dagens Danmark. Er der måske nogen der har hørt noget til mænd der var solidariske og krævede ordentlige lønninger i kvindefag?

randi christiansen

Inger - Læs mit indlæg igen

Hans Jørgen Lassen

Det er selvfølgelig al ære værd at lave te til revolutionen.

Ikke et ond ord om te. Jeg drikker selv spandevis af te, men jeg laver den som regel selv, dog ikke altid. Darjeeling, foretrækker jeg.

Inger Sundsvald laver ikke te til sig selv, men til revolutionen. Eller også gør kvinder, som hun kender til. Masser af te.

Jeg kan kun sige: Herligt at nogen gider.

Revolution kan nok være tiltrængt, og te bestemt også.

Hans Jørgen Lassen

Inger Sundsvald efterlyser:

"ordentlige lønninger i kvindefag"

Tænker hun mon her på lønninger for advokater og dommere?

randi christiansen

jeg mener også at rødstrømperne gik forkert og gjorde venner og samarbejdspartner til fjender og hade opjekter.

Men klassekamp?,......Var rødstrømperen ikke i første omgang et opgør med kvindenormer, som så fejlagtigt blev tilskrevet noget mænd havde påduttet dem,...

I virkeligheden var det vel et opgør med mor,.......

At 45 års kønskamp så har lavet en splitting i samfundet som markedskræfter har kunnet udnytte på den mest groteske måde er en anden side af problematikken
Hvor alt muligt ligegyldigt forbrug har kunnet sælges fordi mennesker havde ondt og manglede noget at forsøde en træls krigstid med,.....

Men klassekamp, hvem skal vi nu kæmpe med,?

Jeg vil gerne være med til, at finde bæredygtig socialt samvær og bæredygtig økologi, men økonomi,........rend mig i røven, den har jeg set fordærve mennesker de sidste 45 år,og normale menesker forvandle sig til dyr for noget så dødt som penge,...

Inger Sundsvald

Randi

Jeg mener at du tager fuldstændig fejl, hvis du tror at der er vilje til at ”Mænd og kvinder må forene kræfterne og rette indsatsen det rette sted hen. Være venner – ikke kombattanter.” Det er rent bavl.

Desværre er der stærke kræfter som ikke ønsker lighed og venskab. Mænd der ikke vil have barselsorlov og mænd der mener det er rimeligt at kvinder tjener mindre og er afhængige af mænd. Se på debatten på information.dk, hvor debatværten er en mand, og simpelthen ikke kan se problemet i omgangsformerne fra en kvindes side, og ikke fatter at kvinder som mig bliver provokeret ud over alle grænser.

Vibeke Svenningsen

Jeg er ret sikker på, at den såkaldte kønskamp er blevet afløst af mange forskellige kampe - det er jo ikke sådan, at sosu'eren har meget til fælles med akademikerkvinden i deres såkaldte kamp. De har da vidt forskellige interesser, hvorfor jeg ofte mener fx at kønskampen fx. om kvinder i bestyrelser nok langt hen ad vejen er ret betydningsløs for den lavt uddannede kvinde med et job med stor nedslidning - hun har nok mere til fælles med lavt uddannede mænd iht. hvilke interesser, de gerne ser fremmet osv. Så langt hen ad vejen er kønskampen jo blevet en anakronisme, hvor den desværre ofte er kommet til at handle om højtuddannede kvinders position i samfundet.

randi christiansen

Inger Sundsvald - Jeg spørger mig, selv hvilke overbevisninger der ligger til grund, for at kvinder og mænd har ladet sig lede ud i denne blindgyde af tilsyneladende modsatrettede interesser. Det er ikke i nogens intereresse at bekæmpe hinanden. De mænd, som ikke kan indse fornuften i ligestilling, er ikke værd at have med at gøre, men for at få de bedste kort på hånden ifht at bekæmpe ulighed, må man se, hvor det egntlige problem er. Og det er at tro, at mænd og kvinder som køn, har modsatrettede interesser.

Søren Rehhoff

@ randi christiansen

"Den strategiske fejl, som de såkaldte rødstrømper i sin tid begik, var at markedsføre, hvad der i virkeligheden var en klassekamp, som en kønnenes kamp. I stedet for at have fokus på social ulighed, lod man sig narre til at strides med de, der burde være ens venner og forbundsfæller – mændene. Jeg er selvfølgelig klar over, at kvindebevægelsen ikke var eller er blind for klassekampen - det var bare ikke det overordnede indtryk, som blev efterladt i den offentlige debat. Del og hersk har virket fremragende i de besiddende klassers anstrengelser for at uvirkeliggøre og fordreje debatten væk fra, hvad det egentlig handler om : hvordan administreres fællesskabets værdier."

Det er jo på sin vis rigtigt nok, men den tidlige kvindebevægelse var jo sådan set også meget inspireret af, at kvinder generelt havde en dårligere adgang til ressourcer, kvinder der ikke tjente deres egne penge og skulle tigge manden om husholdningspenge o.s.v så det opstod jo som en del af diskussionen om social ulighed og hvordan fælleskabets værdier skulle administreres.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Rehhoff har fuldstændig ret.

Sådan var det engang.

Men sådan er det ikke længere.

Kvinder kan i dag blive, hvad de vil. De kan blive højesteretsdommer, statsminister, dronning, kloakarbejder. Der er stort set ingen grænser.

Brian Pietersen

Inger

***Nej, den solidaritet mænd burde udvise er kun til stede i meget lille omfang i dagens Danmark. Er der måske nogen der har hørt noget til mænd der var solidariske og krævede ordentlige lønninger i kvindefag?***

jep, det har jeg hørt meget af, og er helt ikker på at de kvinder der arbejdede på Lindø havde nøjagtig samme arbejdsvilkår som mænd.

Brian Pietersen

jeg har selv arbejdet sammen med en kvinde inden for hydraulik og automatik.

hvis man kan sige ligestilling der, så tog jeg mig af det tungeste arbejde som hun ikke kunne klare rent fysisk.

er det ligestilling???

vi fik samme løn.. c¨,)

Søren Rehhoff

@ Hans Jørgen Lassen

"Hr. Rehhoff har fuldstændig ret.

Sådan var det engang.

Men sådan er det ikke længere.

Kvinder kan i dag blive, hvad de vil. De kan blive højesteretsdommer, statsminister, dronning, kloakarbejder. Der er stort set ingen grænser."

Jeg vidste ikke alle kvinder kunne blive dronning? Men spørgsmålet er vel hvad der er det bedste udgangspunkt for en diskussion om hvordan magt og ressourcer skal fordeles i et samfund. Historisk set har man haft konservatisme som har drejet sig om at forandre for at bevare, liberalisme som mest har drejet sig om frihed for fabriksejere og handlende, socialisme som gravede et spadestik dybere og ønskede at frheden også skulle udstrækkes til arbejderne, feminisme som gravede endnu et spadestik dybere og ønskede at den samme frihed også skulle udstrækkes til kvinder og så er der selvfølgelig børnemagt.

Inger Sundsvald

Det er også min faste overbevisning at mænd og kvinder har sammenfattende (klasse)interesser. Det er der desværre både mænd og kvinder der er uenige i. Den borgerlige agenda er meget forskellig fra hjemmehjælperens, som desuden adskiller sig markant fra maskinarbejderens lønforhold.

Men se bare hvordan f.eks. hr. Lassen forsøger at dominere debatten ved at tale om det personlige valg af te. Andre gange er det kartofler og frikadeller der kommer indspark om. Formålet er at latterliggøre og frakende kvinder enhver autoritet og fornuft.

Når alt andet glipper, er der mænd der sætter ind med argumentet over alle argumenter: Kloakarbejde og henvisning til mænds muskler. Nogle få er ærlige og siger ligeud at der skal være ulighed, fordi det er ”naturligt” og biologisk korrekt.

randi christiansen

Hans Jørgen - er klassekampen vundet og det retfærdige samfund hat indtaget sin retmæssige plads ?

Hans Jørgen Lassen

Hr. Rehhoff skriver:

"Jeg vidste ikke alle kvinder kunne blive dronning?"

Aha, kan de ikke det? Så har vi da vist et oplagt tilfælde af diskrimination.

Hans Jørgen Lassen

Inger Sundsvald løber som sædvanlig med en halv eller en kvart vind, og så sejler man ikke særlig stærkt. Det ved Jan alt om.

Jeg har aldrig brugt frikadeller som argument for hverken det ene eller det andet.

Hun indfører selv te i diskussionen, fair nok, og det kan vi alle leve med. Men at beskylde mig for frikadeller, det synes jeg nok, er at gå over anstændighedens fine streg.

Søren Rehhoff

@ Hans Jørgen Lassen

"Hr. Rehhoff skriver:

“Jeg vidste ikke alle kvinder kunne blive dronning?”

Aha, kan de ikke det? Så har vi da vist et oplagt tilfælde af diskrimination."

Måske men de kan ihvertfald ikke blive dronniing allesammen på en gang.

Hans Jørgen Lassen

randi,

nej, jeg mener ikke, at vi lever i det perfekte samfund.

Men helt ringe er det nu ikke.

I visse henseender er det et luksussamfund.

Tjah, Inger Sundsvald - der er ikke meget og grine af, vel - f.eks. at mænd og kvinder overhovedet ikke passer sammen, hele tiden, altså ...

Brian Pietersen

på hvilke områder er ligestillingen ok ???

på hvilke områder er ligestillingen ikke ???

Søren Rehhoff

@ Inger Sundsvald

"Men se bare hvordan f.eks. hr. Lassen forsøger at dominere debatten ved at tale om det personlige valg af te. Andre gange er det kartofler og frikadeller der kommer indspark om. Formålet er at latterliggøre og frakende kvinder enhver autoritet og fornuft."

Man kan også se på det som et råb om hjælp, man har ihvertfald indtrykket af, at han trøstespiser en hel del.

Inger Sundsvald

Hr. Lassen fatter som sædvanligt ikke en brik. Nu kan han heller ikke kende forskel på et argument og et indspark, tsk, tsk.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Rehhoff,

rammer som altid hovedet på sømmet, eller er det sømmet på hovedet?

Jeg har en glimrende appetit, og jeg laver fremragende mad.

Kun sådan kan man for en stund glemme den omgivende verdens underlødighed.

Når jeg læser den kronik af Ulrik Frost, så er jeg glad for, at jeg har opsagt mit abonnement på avisen.

Teksten i dag svarer til at lade en kreationist udbrede sig over en hel kronik med beskrivelser af, hvordan Gud skabte dyrene på 6 dage, og totalt negligere at der eksisterer darwinister som har gode beviser for at sådan forholder det sig ikke.

På samme måde her: Een lang kronik om at alle kønsforskelle er samfundsskabte, uden nogen som helst antydning af tvivl, og uden nogen som helst henvisning til at videnskaben har produceret tusindvis af bøger og afhandlinger der siger noget andet.

Og så skal Judith Butler pludselig hives ind for at spille en helterolle. Hvorfor nu det? Nå ja, det signalerer jo så, at kronikøren har sympati for diverse former for transkønnede, intersex eller andre brud på den skarpe opdeling i to køn.

Kunne man ikke bare nøjes med at sige, at fordi kønsbestemmelses-mekanismen under fostertilstanden somme tider er udsat for fejl, er der en lille andel af alle fødte som ikke entydigt er han eller hun. Fred være med dem. For min skyld må de gerne leve hele livet som intersex.

Det største af menneskets kønsorganer er hjernen. Hjernen er skabt forskelligt fra fødslen hos de to køn (og er intermediær fra fødslen hos de ganske få der fødes som intersex).

Jeg orker ikke at diskutere alt dette. Jeg er mentalt på vej væk fra Information, heldigvis. Det er bare sørgeligt, at der i et oplyst land som Danmark kan være så mange, der tror på noget, som strider så klart imod naturvidenskaben. Lige som det er sørgeligt, at der i et oplyst land som USA er så mange kreationister, der tror på noget, som strider så klart imod naturvidenskaben.

I begge tilfælde er begrundelsen for at afvise naturvidenskaben, at kun ved at afvise den kan folk blive gode mennesker med de rigtige holdninger.

Vor herre bevares!

Ave Judith Butler!

Peter Ole Kvint

Det danske samfund er indrettet så at en mand skal tjene 20;000kr om måneden for at det kan svare sig for hans kone at være gift med ham. Hvorefter at kvinderne beklager sig over at de får mindre i løn end manden.
Det som betyder mest for kvinder er det nære forhold til andre mennesker, kvinder er derfor villige til at gå for en lavere løn, hvis de får deres sociale behov dægget på arbejdspladsen. Kvinders sociale behov kan være vigtiger end bekvemlighed, penge, mad og søvn. Hvis bare de danser, fniser og pjatter hele tiden.
Det som betyder mest for mænd er udfordringer, fysiske og intellektuelle udfordringer. Dels er kvinder en udfordring som kræver penge, mange penge og mændene kæmper stadigt om at få flere pengene selv når de har fået kvinder nok.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Fog,

jeg deler din opfattelse af hr. Frosts artikel.

Lav kvalitet, dårlig stil.

Hr. Lassen

Tak for dit skulderklap.

Marianne Mandoe

Fantastisk Peter Ole Kvint.

Hvor er det rart at vide at der er i hvert fald EN person der har helt styr på hvad halvdelen af befolkningen, over en kam, vil, ønsker og har brug for.

For nu at tage mig selv som eksempel. Det er lettest da jeg er den person jeg kender bedst. ;-)

Jeg giver ikke en flyvende fis for mit "sociale behov".
Jeg arbejder hjemmefra, uden kolleger, og jeg har aldrig været lykkeligere i mit arbejdsliv.
Fnisen og sludren må gerne finde sted, bare helst unde at JEG bliver trukket ind i det. Desuden har jeg lagt mærke til at mænd beskæftiger sig med den slags ting mindst lige så meget som kvinder.
Jeg kender stort set ingen kvinder der IKKE er ambitiøse mht deres egen karriere og deres løn.
Det passer ikke helt. Jeg kender EN kvinder der gerne vil være hjemmegående, og for det meste så svarer hun i øst når jeg spørger i vest.

Men det er så rart at vide at mine prioriteringer bare er noget indbildt og at en mand som du, Peter Ole Kvint, har helt styr på hvad jeg vil, kan og bør.

Niels-Holger Nielsen

Selvfølgelig er der ikke fuldstændig kønsligestilling i vores samfund. Det kan ikke lade sig gøre under kapitalismen, som står til langt op over livet i alle mulige former for ulighed og del- og herskpolitik. I disse tider er der tendens til at alle disse modsætninger skærpes. Men et stykke af vejen er vi da nået, når kvinder kan optræde i fuld kampuniform i Afghanistan og store mænd med hår på brystet kan blive professionelle vuggestuepædagoger - omend med en vis mindre risiko for at blive mistænkt for at være pædofile;-)
Modsætninger mellem mænd og kvinder (biologiske og/eller samfundsskabte) er ikke-fjendtlige modsigelser og underordnet de fjendtlige modsætninger mellem klasserne. Var der ikke meget god opbakning fra de fleste mænd, da nogle af de traditionelle kvindefag gik i landsdækkende aktion for et par år siden? Reaktionære individer findes i alle klasser og lag, men det er ikke nogen begrundelse for at gøre ligestillingssagen til en kønskamp. Det kommer der intet godt ud af. Som ung læste jeg en del feministisk litteratur (fag- såvel som skøn-) og det bedste syntes jeg at jeg lærte noget af, men generelt har jeg altid været modstander af feminisme fordi den alt for ofte er klasseløs. Hvad den så ikke er i praksis. Jeg er sikker på, at jeg godt kan være/virke undertrykkende over for kvinder, men det kan jeg også over for mænd, ligesom jeg også kan været offeret en gang imellem og mobberen kan have et hvilket som helst køn (tro det eller lad være). Hvis man gør ligestillingskamp til kønskamp afskærer man sig fra alt for mange potentielt allierede.

PS Jeg har ikke læst kronikken, men haft en underholdende stund med jer kære meddebattører.

Forfatteren har i øvrigt en mærkelig opfattelse af tvang og frihed. Liberale ligstillingsforkæmpere ser han som fortalere for kønslig ensretning, på trods af at deres dagsorden er retten til selv at vælge, og at udfolde sig i forhold til sin selvopfattelse. Hvordan kan nogen tvinges noget sted hen, eller i en bestemt farve tøj, med friheden som magtmiddel?

Torben Knudsen

Stenalderkøllen er taget fra manden, stort set. Kvinderne har så overtaget den mentale kølle i utroligt mange parforhold. Følgerne var til at forudse.
'En mand kan være præcis ligeså moderlig, som en kvinde kan være faderlig. Det faktum burde de ’liberale’ nå til konsensus om, næste gang de mødes til damefrokost.'
(Sikkert godt ment, men. bl.a. her går det helt galt)
Et naturligt livsmønster, der bygger på de naturlige forskelle imellem kønnene, hvormange der nu end er, men lad os holde os til de to, er endvidere ødelagt af en kommercialisering af det sociale liv og livet er for mange blevet en ørken, med stadig flere,der lever alene og med ringe evne til at definere og leve et liv i samvær med andre.
Vi kitter situationen med ord og krav om lige repræsentation i bestyrelser etc. og er så langt fra den egentlige årsag til de mange problemer, at man må korse sig.
Fat køllen, skrot materialismen og tag på landet med familien uden 'Bonderøven'

Poul Erik Hornstrup

Kan en mand være feminist? Selvfølgelig kan han det; en kvinde kan også være bestyrelsesforman og en dreng kan gå i prinsessekjoler. Men hvor jeg ved, eller tror jeg har en nogenlunde forestilling om, hvad en bestyrelsesformand og en prinsessekjole er, så har jeg det meget svært med ordet feminist. Jeg har mødt mange der kalder sig det - mest kvinder; Jette Hansen er det på overtid - men hvad f... betyder det?

Sædvanlige metoder med at forsøge at afgrænse et ord ved sine modsætninger giver ikke så meget. Anti-feminist? Det er vist ikke godt. Maskulinist lyder egentlig også som et skældsord. Så betyder "feminist" egentlig noget som helst andet end et signal om, at man er på det rigtige hold?

Nå jeg ser tilbage over de 45 år jeg kan huske med kvindekamp.

Ser jeg en samfundsændring, hvor børnehaver vuggestuer og institutioner er skudt op som paddehatte, jeg ser også mange kvinder med lange uddannelser og meget mentale kvinder.

Jeg ser flere og flere kvinder blive alen med børnene og nu ser jeg kvinder som får børn helt alene.

Samtidig hører jeg gang på gang kvinder undre sig over at deres følelsesliv ligger helt og aldeles i ruiner.

Selv undre jeg mig over den manglende koblingsevne, for mig virker det helt naturligt, at når man bruger alt sin energi på at bevæge sig ad hoveds vej må der nødvendigvis blive tomt i hjertet.

Og at det mentale møde bliver hvad det er, mentalt.

Inger Sundsvald

HVOR ser man kvinder tale om at deres følelsesliv ligger helt og aldeles i ruiner?
Mig bekendt er det ikke kvinder der klynker, men dem der tager en beslutning om at være selvkørende.

Jeg ved ikke hvor man ser det Inger Sundsvald, men jeg ved hvor jeg høre det og át jeg høre det og, det er det jeg udtaler mig om.

Feminismen har sejret ad helvede til.

Da det brød løs i kølvandet på ungdomsoprøret i årene omkring 1970, var der en hård kerne, herhjemme så vel som i udlandet, hvis erklærede formål var at nedbryde kernefamilien. Det er i høj grad lykkedes.

Midlet har for en stor del været propaganda. Siden 1970 er vi blevet bombarderet med propaganda om at forskellene på de to køn er skabt af samfundet, at kvinder er undertrykt, at mænd udnytter kvinder, at der er et glasloft, etc. etc.

Denne propaganda har virket. Et meget stort antal kvinder, og en del mænd, tror nu fuldt og fast på disse påstande. Så meget, at hvis man siger noget andet, bliver man skældt ud for at være ekstremist.

Evnen til at lytte til modpartens saglige argumenter eksisterer ikke længere. Det er en skyttegravskrig, for feministerne er 110 % overbevist om at de har ret, og uanset hvilke argumenter de udsættes for, viger de ikke en millimeter. Jeg sporer visse steder samme form for fanatisme som jeg forventer hos en nordkoreaner, der hele livet er blevet fyldt med propaganda om at amerikanere er onde.

Samtidig konstaterer vi så, at projektet er lykkedes: Kernefamilien er faktisk i fremadskridende opløsning, med etablering af stadig mere absurde udgaver af såkaldte familier.

Slutresultatet bliver vel, at ingen personer bliver i stand til at opretholde længerevarende følelsesmæssig tilknytning til nogen andre. Vi mangler endnu at se båndet mellem mor og barn blive brudt, men dét kommer nok også engang om nogle årtier. Så kan staten tage sig af børnene, der jo udgør en urimelig hindring for kvindernes trang til frit at forfølge en karriere, uanset konsekvenserne.

Inger Sundsvald

@Jens Bruus
Du har vist læst for mange dameblade og set for mange kærlighedsfilm, hvor mænd har besluttet, at kvinder skal fremstilles, som en dukke, der ikke har andet i hovedet end mode og blomstrede vattæpper.

Hvordan kan det være at visse mænds koblingsevne er så udtalt dårlig, at de ikke kan se sammenhængen mellem, at de bliver dårligere og dårligere uddannet og mere og mere lider af storhedsvanvid om egne evner parret med mindreværdskomplekser og lange overvejelser om, hvorvidt de kan klare at dominere en kvinde, der er højere end dem og tjener mere - og det faktum at kvinder fravælger dem?

Det kan jeg ikke svare dig på, Inger Sundsvald, men vil da gerne høre svaret når du engang når frem til det.

Ps har du nogle gamle Femina, du eventuelt kunne låne mig....griner

Inger Sundsvald

Jeg købte for nogle uger siden mit livs første dameblad, Hendes Verden. Jeg blev simpelthen så stresset af at kigge i det, at jeg aldrig vil forsøge mig igen. Der var nogle pæne billeder af blomster og mad, og så nogle billeder af HÆKLEDE ISPINDE!

Hans Jørgen Lassen

Gad vide, hvor Inger Sundsvald træffer disse ynkelige mænd, der

"bliver dårligere og dårligere uddannet og mere og mere lider af storhedsvanvid om egne evner parret med mindreværdskomplekser og lange overvejelser om, hvorvidt de kan klare at dominere en kvinde, der er højere end dem og tjener mere - og det faktum at kvinder fravælger dem?"

Mon hun møder dem på den lokale bodega, hvor de sidder dag efter dag og bliver dummere og dummere? Altså mændene, ikke Inger Sundsvald.

Selv kommer jeg sjældent sådanne steder og kender ikke disse typer. I det hele taget kommer jeg sgu nok for lidt ud i den virkelige, rå verden, som Inger Sundsvald beretter så indsigtsfuldt om.

Inger Sundsvald

Faktisk møder jeg dem mest i Informations artikler. Blandt debattørerne er der også en del imellem.
En af Informations journalister, mener f.eks. at magt og kærlighed hører uløseligt sammen:
http://www.information.dk/298866

@Inger: Det er der også mange kvinder der gør

Hans Jørgen Lassen

Nå, det er den, indrømmet ret tåbelige artikel, du baserer det hele på.

Jeg troede, at du havde gennemført repræsentative, empiriske studier i marken, feltstudier, inden du nåede frem til denne chokerende dom over et større antal anonyme mænd.

Men om din hårdtslående beskrivelse passer på nogen af deltagerne i debatten her, er jo nok temmelig tvivlsomt, og i hvert fald på ingen måde påvist.

Din beskrivelse hører vist snarere hjemme i skældsordskategorien, eller disciplinen mudderkastning.

Hans Jørgen Lassen

I det hele taget forstår jeg slet ikke den hadefuldhed og aggressivitet, som f.eks. Inger Sundsvald og Marianne Mandoe lægger for dagen i disse sammenhænge.

Højst mærkværdigt. Det kunne være en ganske fredelig debat, men naturligvis med forskellige standpunkter.

Men vi skal lige have den med, at mænd, et betragteligt antal, er rene tumber, skidt, skarn, værdiløse:

"de ikke kan se sammenhængen mellem, at de bliver dårligere og dårligere uddannet og mere og mere lider af storhedsvanvid om egne evner parret med mindreværdskomplekser og lange overvejelser om, hvorvidt de kan klare at dominere en kvinde, der er højere end dem og tjener mere - og det faktum at kvinder fravælger dem?"

Jamen, dog! Hvad skal den slags til for?

Hans Jørgen Lassen

Tænk, hvis nogen skrev noget tilsvarende om kvinder!

For satan, der ville brænde ned, nok til at opvarme en mindre provinsby!

Hans Jørgen Lassen

... falde brænde ned ...

Sider