Klumme

Tiden bliver brugt til meget

Inklusive til at give politiske kovendinger et strejf af storladen nødvendighed og dække over manglende mod til et opgør med mosgroede forestillinger om køn
Debat
24. april 2012

»Nu er tiden inde til at droppe kønskvoterne,« sagde Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, til Politiken i lørdags. Spøjst. For bare 40 dage siden advokerede samme Langhoff for nødvendigheden af at kvotere kvinder ind i danske virksomheders bestyrelseslokaler:

»Kvoter er hverken populære eller kønne, men de virker, og det er det vigtigste,« sagde han til DR den 13. marts.

Men nu er tiden altså gået sin gang; om kvoter virker eller ej, er pludselig ikke det vigtigste, næh, nu vil Socialdemokraterne gennemføre øget ligestilling i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv.

Det lyder godt – men det virker ikke! Når den danske mandlige erhvervselite udpeger nye bestyrelsesmedlemmer, vælger de i ni ud af ti tilfælde en mand. Derfor er andelen af kvinder på stort set samme niveau som for ti år siden, dvs. ca. 18 procent.

Kvoter lyder måske mindre godt i sarte socialdemokratiske ører – men de virker! I de store norske aktieselskabsbestyrelser er andelen af kvinder vokset fra 28 til 44 procent siden 2006, hvor loven om at mindst 40 procents repræsentation af hvert køn trådte i kraft.

I sagens natur er det svært at bevise at mandlige ledere fravælger kvinder, fordi de er kvinder. Men en amerikansk undersøgelse leverer kraftige indicier for, at det er tilfældet:

Claudia Goldin og Cecilia Rouse har analyseret sammenhængen mellem forskellige ansættelsesprocedurer og antallet af kvindelige musikere i de mest anerkendte amerikanske symfoniorkestre. Bortset fra en enkelt harpespiller hist og her var orkestrene stort set kvindefri indtil 1970’erne. De mandlige orkesterledere ansatte egenhændigt og suverænt musikerne, som regel udvalgt blandt elever af lærere, som orkesterlederen kendte. Naturligvis valgte han de dygtigste: En orkesterleders ry og succes er jo afhængig af musikernes præstationer.

I erkendelse af at bevidst eller ubevidst favorisering af yndlingselever kunne influere på orkesterlederens kvalitetsbevidsthed, begyndte de fleste toporkestre i løbet af 70’erne og 80’erne at opslå ledige stillinger og holde auditions for et større ansættelsesudvalg. Antallet af kvindelige medlemmer i symfoniorkestrene steg så småt.

For helt at eliminere risikoen for nepotisme, indførte flere orkestre nogle år senere ’blind-auditions’ : Her fragtes ansøgerne usete om bag et forhæng, så ansættelsesudvalget ikke kan se musikeren, men kun høre musikken. Visse steder fragtes ansøgerne endda hen over en tykt tæppe, der kan absorbere den karakteristiske lyd af kvindeskohæle – så medlemmerne af ansættelsesudvalget ikke kan lytte sig frem til musikerens køn.

Det er egentlig ikke svært at gætte, hvad der så skete, vel? Antallet af kvindelige medlemmer af symfoniorkestrene accelererede med overraskende hastighed, ikke mindst i betragtning af hvor få stillinger der slås op i disse berømte orkestre.

Noget kan selvfølgelig forklares med den generelle stigning i antallet af kvindelige musikere. Men eftersom nogle orkestre beholdt den traditionelle optagelsesprocedure, kunne Goldin og Rouse sammenligne og regne sig frem til, at ’blind-auditions’ øger kvinders chancer for at få et job i et anerkendt symfoniorkester med 25-33 procent.

Pointen er kort og godt, at køn tydeligvis influerer på professionelle musikeres oplevelse af andre musikeres præstation – og jeg tillader mig at antage, at det forholder sig ligesådan med danske toplederes bedømmelse af kvinders og mænds kompetencer i forhold til bestyrelsesarbejde.

Den mandlige erhvervselite har meget beskedent incitament til selv at nedbryde de vaneforestillinger, der er den væsentligste barriere for kvinders adgang til bestyrelseslokalerne. Tværtimod kan enhver regne ud, at konkurrencen om bestyrelsesposterne øges betragteligt på sværdsiden, hvis spindesiden på forhånd er sikret 40 procent. Der skal politisk mod til.

Manden bag den norske lov om kønskvotering hedder Ansgar Gabrielsen, en erklæret ikkefeministisk Høyre-politiker. I sin egenskab af erhvervsminister læste han undersøgelser, der viste, at bestyrelser, som satsede på mangfoldighed opnåede bedre økonomiske resultater. Og støtten til sin visionære reform fandt han hos regeringspartiet Kristeligt Folkeparti. De så en større repræsentation af kvinder i toppen af erhvervslivet som en mulighed for, at kvinder kunne få indflydelse på indretningen af arbejdspladserne til gavn for balancen mellem arbejde og familieliv.

Hallo. Det er på høje tid, at regeringen udviser politisk lederskab af norsk, konservativt, kristent format!

 

Ugens personlige klummer: Mandag: Derudefra Tirsdag: Kampzoner Onsdag: I medierne Torsdag: I kulturen Fredag: 10’erne Lørdag: Borgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Et forsigtigt bud herfra er, at kvinder ikke har så svært ved at tænke folkeejede olieselskaber i Norge, mens det er mænd, der er grunden til de udemokratiske olieejerskaber vi skal leve med herhjemme i årevis.

Og hvad er man bange for! Der er masser af konservative kvinder i magtens top at tage af, hvis man er bange for forandring. Mindst 40%

PFL skriver udførligt om, hvordan mænd favoriserer mænd ved ansættelser, specielt ansættelse af musikere.

Men det er ikke et generelt problem.

Man taler om noget, der hedder Goldberg-effekten. Navnet stammer fra, at Phillip Goldberg i 1968 fik folk til at vurdere et stykke tekst; halvdelen fik at vide, at teksten var skrevet af en kvinde, og halvdelen fik at vide, at den var skrevet af en mand. Folk vurderede teksten højest, når de fik at vide at den var skrevet af en mand.

Til dette er for det første at sige, at de personer, der vurderede teksten i Goldbergs forsøg, var KVINDER. Og for det andet, at tilsvarende forsøg er gennemført talrige gange siden. Man har sammenfattet resultatet af 106 undersøgelser udført efter denne skabelon, og det gennemsnitlige resultat er stort set 0. Der er ingen generel tendens til at foretrække mænd.

PFL går ud fra, at når mænd foretrækker mandlige musikere, så foretrækker de også mænd til ansættelse i andre stillinger. Det er ikke korrekt.

Der blev f.eks. engang lavet en undersøgelse på Københavns Universitet om kønnet på de personer, der fik opslåede stillinger. Resultatet var, at når en person søgte en stilling, så var der STØRRE chance for ansættelse når personen var kvinde, end når personen var mand. Problemet lå et andet sted - færre kvinder end mænd søgte.

En amerikansk undersøgelse fulgte et stort antal forfremmelser i offentlig forvaltning. Man fandt ingen tendens til at det ene køn blev favoriseret. Dog var der en tendens til, at ugifte kvinder blev favoriseret over alle andre.

Hvad angår at firmaer med høj kvindeandel i bestyrelserne opnår bedre resultater, så er det næppe korrekt. Det er snarere sådan, at firmaer der opnår gode resultater, har mulighed for at ansætte flere kvinder i bestyrelsen. Det er et spørgsmål om hvad er årsag og hvad er virkning.

Erfaringerne fra Norge har ikke været gode. Det økonomiske resultat i firmaerne er i gennemsnit gået ned, efter at kvindeandelen i bestyrelserne er blevet forhøjet på grund af kvoteringen.

Gad du smide nogle links til dine påstande, Kåre? Jeg er specielt interesseret i at se en undersøgelse, som viser, at norske firmaer nu klarer sig dårligere.

Michael Munkevang

Med tilmhistorien hører også at den norske effektive timeproduktion er faldet siden 2005, hvor de indførte kvoter, orimod den er steget I Sverig, Danmark, England, Holland osv. Kilde: Eurostat. Andre undersøgelser viser at det ikke kun er produktiviteten der daler, aktieværdien, Performance og Helt generelt har det været rigtig skidt for virksomhederne. Hvilket egentlig giver sig selv. Når man ikke må ansætte folk efter evner, men skal se på køn, så får man ikke dem med de bedste evner.

Vi mangler stadig kilder, Michael?
Og husk nu, det skal ikke bare være en generel nedadgående trend, som alle i krisen har, som kilden viser, men en ekstraordinær en, som kan påvises skyldes de nye tiltag omkring køn.

På mig virker den vedvarende råben på alle mulige og umulige tiltag for kvinder decideret barnligt.

Min mor var frisør og havde i sin velmagtsdage 11 ansatte, alle kvinder, biksen var hendes og hun ville kun ha' kvinder og sådan blev det og egenlig stynes jeg det er aldeles fair, at den der banker biksen op også bestemmer hvem de vil ha' i den,....

kvinder er hverken dumme eller hjælpeløse og kvote tænkning til kvinder får den til at fremstå som hjælpeløse børn,.....

Anders Jensen

Selvfølgelig skal vi da have kønskvoter. MINDST lige så mange kvinder som mænd skal have afslag på deres ansøgninger om (mellem-) lederjob.

Personligt ser jeg et større problem i at ledere, uanset køn, rekrutteres fra de samme sociale cirkler.

@ Dennis Berg:
Her er et link:
http://www.manfo.dk/node/114

Jeg har kigget nærmere på påstanden om, at når kvindelige musikere prøver bag et forhæng, har de større chance for at blive ansat i et orkester.

Påstanden baserer sig på følgende artikel:
Claudia Goldin & Cecilia Rouse (2000): American economic review 90(4): 715.

Jeg har nu læst artiklen.
Jeg mener ikke at der er belæg for artiklens påstande. Den sammenligner prøver før 1970, hvor der ikke var blindtest (dvs. bag et forhæng), med prøver efter ca. 1970, da blind-prøver var meget mere udbredte. I samme periode er der kommet mange flere kvindelige ansøgere, og den generelle holdning i samfundet har også ændret sig.
Når vi ser bort fra disse aspekter, er det stadig sådan, at kigger man på de nøgne tal i tabellen, så er der ingen tendens til at blind-test hjælper kvinderne. Forfatterne mener imidlertid, at i visse prøver er der et stort antal mindre talentfulde kvinder, og de argumenterer for at udelukke disse prøver ved kun at se på de personer, der går op til prøver for mere end ét orkester. Når man ser på data for denne undergruppe af personer, så er der stadig ikke nogen klar tendens til at blindprøver hjælper kvinder. Disse data er i artiklens tabel 5. Forfatterne påstår, at visse rækker i tabellen viser at blindprøver gavner kvinder, men når man tester det med enkle statistiske tests (hvad forfatterne undlader), så er det ikke signifikant.

Forfatterne udfører imidlertid nogle meget komplicerede statistiske analyser, som er meget ugennemskuelige for læserne, og i visse tilfælde viser disse analyser, at blindtests gavner kvinderne. Hvordan dette resultat opstår, fortaber sig i detaljerne i deres statistiske model, som ingen djævel kan gennemskue. Fordelen for kvinderne gælder under alle omstændigheder kun i de indledende prøver og i finalen, hvorimod der er en tilsvarende stor fordel for mændene ved blindtest i semifinalen.
En mere statistisk kyndig person burde granske afhandlingen nøjere. For mig at se er det mere eller mindre et fupnummer. Når man umiddelbart anskuer de nøgne tal, er fordelen for kvinder ved blindtest simpelt hen ikke til at få øje på.

Det er altså ikke sådan, at man har nogle målrettede forsøg, hvor man dels får kvinder til at præve bag et forhæng, og dels uden et forhæng. Der er derimod tale om nogle ugennemskuelige statistiske analyser af kvindeansættelser over en tidsperiode, hvor der samtidig er sket store ændringer i samfundet og i antallet af kvinder med musikeruddannelse.

I betragtning af hvor ofte denne undersøgelse citeres, er det beskæmmende at se, hvor tvivlsom originalartiklen egentlig er.

Michael Munkevang

@Dennis Berg. Det er netop ikke en generel tendens, alle andre lande har oplevet forøget timeproduktion. Den statistik kan du finde på eurostat eller manfo.dk. Oplysninger om de alvorlige skadevirkninger kvoter har medført, de denne undersøgelse.
http://webuser.bus.umich.edu/adittmar/NBD.SSRN.2011.05.20.pdf

Fra anden halvdel af 2007, næsten to år efter kønskvoteringen:
http://www.ilo.org/global/about-the-ilo/press-and-media-centre/news/WCMS...

"This is why, measured as value added per hour worked, Norway has the highest labour productivity level (US$ 37.99), followed by the United States (US$ 35.63) and France (US$ 35.08)."

Så galt går det vist heller ikke.

Norsk produktivitet 46% over EU-gennemsnittet:
http://nrk.no/okonomi/norsk-produktivitet-langt-over-eu-1.7210212

Jeg slog "norge produktivitet" op i Google, og jeg stødte på en masse artikler fra manfo og 180grader.

Har du noget, som ikke er højreorienteret og mandschauvinist?

mandschauvinistISK skulle det have været.

Lad os kigge på absolutte tal (fra 2009, også Eurostat) istedet for relative:
http://www.dn.no/privatokonomi/article1922374.ece

BNP pr indbygger for Norge: 177
Danmark 117
Sverige 120

Er der nogle her, som med lys og lygte har prøvet desperat at finde en sammenhæng mellem kvindelig ledelse og lavere produktivitet?

Jeg har så været en tur på Eurostat, hvorfra Kåre Fog linkede:

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&...

"GDP per capita in PPS"
Norge:
2008: 192
2009: 176
2010: 181

Danmark:
2008: 125
2009: 123
2010: 127

Procentvis større udsving i Norge, men generelt er niveauet langt, langt højere. Det er værd at bide mærke i, at Norge ligger en lille smule lavere end i 2006, og Danmark ligger en lille smule højere. Begge tal er dog så små, at man efter min mening ikke kan udlede en konklusion på dem.

-------------------------

Lad os tage en anden:
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&...

"Real GDP growth rate - volume"
Norge:
2006: 2.5%
2007: 2.7
2008: 0.0
2009: -1.7
2010: 0.7
2011: 1.6

Danmark:
2006: 3.4
2007: 1.6
2008: -0.8
2009: -5.7
2010: 1.3
2011: 1.0

Det er værd at bemærke, at prognoserne for 2012 og 2013 er stort i Norges favør (næsten x3 for 2013).

-----------------------

Kåre, hvis du stadig er med, gad du linke direkte til Eurostat-kilden? Jeg kan ikke finde den.

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&...

"Labour productivity per hour worked"
Norge:
2006: 187.3
2007: 179.6
2008: 186.6
2009: 169.6
2010: 175.3

Danmark:
2006: 114.4
2007: 113.1
2008: 114.2
2009: 113.7
2010: 120.3

--------------------

Danmark ligger over niveauet for 2006 (men ikke langt over niveauet for 2004).
Norge ligger under niveauet for 2006 men ligger over niveauet for 2004.

Norges produktivitet ligger generelt ekstremt langt over Danmarks. Olien har nok en indvirkning.
Norges tal svinger desuden langt mere. Således var produktiviteten i 2008 næsten den samme som i 2006.

Det er fantastisk som lige nøjagtigt 2006 er blevet valgt i Kåre Fogs artikel. Hvis man var gået bare to år længere tilbage, så havde der ingen forskel været.

@ Dennis Berg.
Det har ingen større betydning for denne diskussion, om Norge lå meget højt i produktivitet frem til og med 2005. Det relevante er, hvordan produktiviteten har udviklet sig efter 2005. Og der viser de officielle statistikker, at i Norge har der været en nedadgående tendens, hvis man regner det i forhold til udviklingen i EU-landene. I Danmark har tendensen derimod været konstant, eller måske lidt stigende i 2010.

Måske skal man ikke overfortolke disse tal, bl.a. fordi olieindtægterne måske kan variere. Men med de meget stigende priser på det olie er det alligevel pudsigt, at vi ikke ser en stigning i Norge.

I hvert fald er der ikke umiddelbart nogen tegn på, at 40 % kvinder i bestyrelserne skulle give BEDRE produktivitet. Men det kan selvfølgelig være at det giver mere trivsel - det er ikke målt.

@ Dennis Berg.
Vore indlæg har overlappet hinanden i tid. Jeg så ikke dit seneste indlæg, da jeg skrev mit.
Men jeg kan da sige, at jeg refererer til de samme tal, som du gør. Der er tale om index i forhold til EU=100.
Hvis man ser over det lange stræk, fra 1995 til nu, så er Danmark sakket agterud i forhold til EU i øvrigt. Det er Norge ikke.
Men hvis man ser på udviklingen efter at kvindekvoterne trådte i kraft i Norge i 2006, så er Norge altså i forhold til resten af EU gået lidt tilbage.
I samme periode er Sverige i øvrigt også gået lidt tilbage. Hvorimod Danmark altså er kommet sig lidt igen.
Udsvingene er ret små og skal næppe overfortolkes. De viser bare, at der ikke er belæg for at mange kvinder i bestyrelserne øger produktiviteten.

I øvrigt må jeg lige påpege, at det ikke var mig der linkede til eurostat, og at der ikke er tale om "Kåre Fogs artikel".

Kåre Fog skriver:
"Det relevante er, hvordan produktiviteten har udviklet sig efter 2005. Og der viser de officielle statistikker, at i Norge har der været en nedadgående tendens, hvis man regner det i forhold til udviklingen i EU-landene.."

Nej, det der er relevant, er, at din undersøgelse har valgt året 2006, istedet f.eks. 2004, hvor der slet ikke ville være det samme udsving.
Det kaldes også "cooking the statistics" på engelsk - at man udvælger det data man har brug for, gerne på bekostning af sandheden.

Kåre Fog:
"I hvert fald er der ikke umiddelbart nogen tegn på, at 40 % kvinder i bestyrelserne skulle give BEDRE produktivitet. ".

Der er så sandelig heller intet der tyder på det modsatte.

Nej, jeg ved at det ikke er dig, der har skrevet artiklen, men du linkede indirekte til eurostat gennem den, da der intet andet er i den end henvisningen til eurostat og så lidt drømmeri om en fortsat mandsdomineret leder-verden.

Jens Lindgaard

Nu hvor homofili ikke længere er en identitets forstyrrelse så mangler der da et tredie køn i suppedasen. Jeg mener disse er jo allerede blevet forfordelt og accepteret af kirken som et tredie køn.

Hvis det overhovedet skal tages alvorligt med ligestilling burde der være kvoter for homofile også.

Vi er alle født i bar røv - tæller transvistitter som kvinder i denne sammenhæng eller endnu bedre : Er mænd i Armani kjoler bare klædt ud eller transer eller kvinder ? For så har vi jo allerede ligestilling !

Nå, vi lever i et samrend hvor det er underforstået at disse guddommeligt livgivende og omsorgsfulde mødre betragtes som arbejdsheste. Medie bombet i en grad så de selv synes det er nedværdigende at få og passe sine egne børn.

Martin Kristensen

Jeg mener Pia Fris Laneth bør starte en virksomhed og få nogle kvinder i bestyrelsen - ellers kan hun jo nøjes med at købe produkter fra kvindedominerede virksomheder. Disse bør jo efter hendes logik være bedre, og det står hende naturligvis frit.

I modsat fald er der bare tale om at de, der ikke skaber belaster de der skaber med regler for at favorisere førstnævnte.

Angående debatten ovenfor er den lidt akademisk - idet der dels ikke kan ses på udviklingen over længere tid, dels ikke kan vurderes effekten af at Norge har hentet kvindelige bestyrelsesmedlemmer fra andre lande (er det måske input fra udlandet der flytter noget fremfor tilstedeværelsen af stilletter? En interessant tanke...) og naturligvis fordi et lands økonomi udgøres af mange flere faktorer end bestyrelsessammensætningen.

Faktum er dog: Hvis man ønsker at øge andelen af kvinder i superligaen (de børsnoterede selskaber) hjælper det ikke at kvotere. Så falder kvaliteten markant. Man skal i stedet starte med at få flere kvinder til at spille fodbold (engagere sig i ledelse) og derefter sørge for at opkvalificere dem gennem de lavere rækker (mindre bestyrelser uden for de børsnoterede selskaber). Konkurrencen i superligaen skal så nok sørge for at de kvalificerede kommer på førsteholdet.

For at få flere kvinder i ledelse kræver dels tid (for de er på vej med høj kraft), dels en mentalitetsændring så det er acceptabelt at have kvinde i ledelse / mand i underordnet stilling forhold og ægteskaber og dels et kompromis fra kvindernes side om at ledelse og karriere tager tid, og hvis de ønsker dette skal de vælge noget fra.

Torben Knudsen

øget ligestilling !! så mangler vi bare, at den retvinklede trekant skal blive mere ret!
Jeg tror kvinderne har haft meget travlt de sidste 50-60 år med at sikre dominansen i parforhold og det er lykkedes, så man må korse sig. Mændene er klippet til og følger efter i usynlige lænker.
Det skal også nok lykkes i andre sammenhænge og om føje tid 10-30 år, vil de være dominerende uden modspillere. Når 'ligestillingen?? går, efter sigende, for langsomt i erhvervslivet, må det være fordi mændene er skræmte over hvad der er sket i privatlivet.

@ Ib Ling
" . . . en mentalitetsændring så det er acceptabelt at have kvinde i ledelse / mand i underordnet stilling (i) forhold og ægteskaber . . . "

Det er da i dag acceptabelt at konen er leder og ægtemanden er underordnet. Det forekommer - der er eksempler på det. Og somme tider fungerer det. Men i de fleste tilfælde fungerer det ikke i det lange løb. Manden får det direkte dårligt, eller parret bliver skilt.

Jeg håber at dette ændrer sig med tiden, og at kvinderne med tiden vil blive i stand til at holde forelskelsen ved lige i en mand, som står lavere end dem. Desværre er der rigtig meget der tyder på, at dette håb aldrig bliver opfyldt. Formentlig har naturen indkodet i kvinder, at de ikke skal danne par med mænd der står lavere end dem. Hvis jeg har ret i dette - at der er en biologisk forklaring på at parforhold ikke fungerer, når de er skæve i kvindens favør - så bliver dette aldrig bedre.

Elisabeth Grüner

Med fare for at infiltre en mande debat om kvoter, og måske udtale mig om noget, som andre ved så forfærdeligt meget mere om - kan jeg ikke lade være med, at stille følgende spørgsmål: hvis det går dårligere i norske virksomheder, kunne det så tænktes at skyldes andre forhold end kvinde præsentationen i bestyrelserne?
I Danmark er kvinderne stort set ikke repræsenter, og her går det, som vi alle ved temmelig dårligt, så her kan vi så konkluder, at det skyldes mændene, og muligvis deres manglende kompetencer i ophold til bestyrelsesarbejdet eller?

Jens Lindgaard

Så ramte jeg plet igen. Og jeg spørger bare igen : hvorledes kategoriseres homoseksuelle i denne forbindelse ?
Med henvisning til tidligere debat vil de jo netop ikke betragtes som identitets forstyrrede med argumentet at identitet ikke er kønsbestemt.
Så hvis man går ind for homofili er man pr definition mod ligestilling idet identitet ikke er køns bestemt ?

Nå, det bliver nok for svært at rumme.

@ Elisabeth Grüner
Dine indvendinger er selvfølgelig relevante. Korrelation er ikke årsag. Hvis der samtidig med at der indføres kvindekvoter i bestyrelser sker et lille fald i produktivitet, kan vi overhovedet ikke vide, om det ene er årsag til det andet.

Men i PFLs klumme står der " . . . undersøgelser, der viste, at bestyrelser, som satsede på mangfoldighed opnåede bedre økonomiske resultater."
Og her må man så bare sige, at dén tendens ikke bekræftes af erfaringerne fra Norge.
Samt at der kan være tale om den omvendte årsagskæde, altså at først får firmaet gode økonomiske resultater, og derefter får de flere kvinder ind i bestyrelsen.

Vigtigere end at se på disse statistikker, hvor eventuelle årsagssammenhænge er meget usikre, er det at kigge på den artikel, som Michael Munkevang linker til ( i går, 20:33). I den artikel er der meget mere evidens for den negative virkning af pludselig fra politisk hold at presse en masse kvinder ind, som til start er relativt unge og uerfarne.

Elisabeth Grüner

Tja, jeg har faktisk set undersøgelser, der viser det stik modsatte, så skal vi ind til benet, så handler denne debat udelukkende om en ting, nemlig at vi skal have mangfoldighed, at vi skal udnytte vores samlede resurser bedst muligt, og det gør vi ved at inddrage også kvinder - som udgør dette største mindretal, som man plejer at sige i EU. I dag er kvinderne de bedst uddannede, og så jeg er ganske sikker på, at selvom vi får lidt fortinsret nogle år, så vil man generelt få mere kvalificerede bestyrelser, hvis vi får kvoter. Undersøgelser viser nemlig, at mændene er decideret ukvalificerede til arbejdet, så måske er det på tide at fokusere på kvalifikationer. Overholder virksomhederne kodex for god selskabsleelse vil der helt automatisk være lige mange kvinder som mænd i bestyrelserne, men før der er mere end 1 i hver bestyrelse, sker der ikke noget. Og skal vi have kvinder ind skal vi have kvoter for at sætte processen igang. Kampen om magten er og bliver en magtkamp, og i denne sammenhæng skal mænd afgive magt, for at kvinder kan få den! Så svært er det vel ikke at forstå -:)

@ Elisabeth Grüner

Jo, det er svært at forstå.
Altså: Handler det om, at vi skal have de bedst kvalificerede, uanset køn?
Eller handler det om en magtkamp mellem kønnene, hvor der skal en vis andel af kvinder ind uanset hvad?

Inger Sundsvald

Det er ærgerligt at denne artikel/tråd er blevet okkuperet.

Okkuperet?

Er der nogen der har ejerskab til en tråd?

Hvad skal vi med en tråd, hvor alle er enige og klapper ad hinanden? Det bliver ingen klogere af. Tværtimod måske endda.

Jens Lindgaard

@Kåre. Man kunne jo indfører kvoter.

Inger Sundsvald

Så har mænd vist opbrugt kvoten i denne tråd.