Kronik

Tyrannerne og den patenterede maskulinitet

Når Bashar al-Assads regime ydmyger oppositionsaktivister seksuelt og sågar kastrerer store drenge for at knuse syrernes revolution, afslører det styrets undertrykkelsesstrategi
En dreng flager med den syriske oppositions flag ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. ’Syriens børn har sluttet sig til revolutionen,’ skriver dagens kronikør.

En dreng flager med den syriske oppositions flag ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. ’Syriens børn har sluttet sig til revolutionen,’ skriver dagens kronikør.

Frederic Lafargue

3. april 2012

Jeg voksede op i Nouri Pasha-kvarteret i Damaskus og brugte de første år af min barndom på at lege i de smalle gyder. Vores lejede lejlighed lå kun et par gader fra Hafez al-Assads kontor. Fra mit soveværelse kunne jeg se et parkanlæg, som præsidentens vagtsoldater benyttede til at træde af på naturens vegne. Det var fra vinduet i soveværelset, at jeg første gang så en penis. Jeg var fire år. Soldaten var tydeligvis meget ivrig efter at fremvise sit organ for en lille pige.

I første omgang troede jeg, at hans mystiske genstand var lavet af modellervoks. Jeg stirrede nysgerrigt og spekulerede på, hvordan den på magisk vis kom ud af soldatens bukser. Det tog kun få øjeblikke, før jeg indså, at den var en del af soldaten krop. Jeg tog et skridt tilbage.

Året efter var jeg på vej hjem fra skole. Jeg var iført en kort nederdel under min skoleuniformsjakke. På trappen i vores opgang hørte jeg fodtrin bag mig. En eller anden fulgte efter mig. Jeg stoppede nysgerrigt. En soldat dukkede op. Kun få skridt skilte os. Jeg ventede. Han rakte sin arm frem, og hans fingre befølte mine kønsdele. Jeg fór forskrækket tilbage, og med samlede fingre rakte jeg min hånd i vejret i en gestus, der betyder: ’Det bliver sagt’. Han løb væk, og jeg gik ind og lukkede døren bag mig. Men sagde det aldrig til nogen. Jeg var ikke mere end fem år gammel, men jeg forstod allerede betydningen af et tabu.

Statsmonopol på maskulinitet

Ligesom børn ikke delagtiggjorde andre i deres tabuiserede gryende seksualitet, delagtiggjorde forældre i årene med Hafez al-Assads regime heller ikke andre i deres frygt for at få det vilkårlige tyranni. Men børn lærer hurtigt. Meget snart blev vi i stand til at aflæse vores forældres sårbarhed.

Igennem 30 år blev Hafez al-Assad eksponeret som nationens guddommelige fader. Vores fædre derimod kunne ikke træde i maskulin karakter i offentligheden – så de tog revanche på hjemmefronten.

Et helt sikkerhedssystem var indrettet på at kontrollere deres manddom – og ydmyge den. Maskulinitet var regimets eksklusive ejendom – og kvindelighed for den sags skyld også, om end på en mere diffus måde. Borgerne i en hel nation blev behandlet som naive børn.

Det hellige patriarkalske system var under overopsyn af Hafez al-Assad, der i 2000 gav det videre til sin søn Bashar. Æblet falder ikke langt fra stammen. Bashar al-Assad har også behandlet sit folk som umodne borgere, der ikke kan deltage i Syriens højst tiltrængte nationsopbygning. Frihedshungrende mænd og kvinder, der krævede universelle rettigheder for alle syrere er blevet fængslet, torteret og undertrykt, lige siden Bashar al-Assad slukkede alle håb efter det kortvarige ’Damaskus-forår’ i 2000-2001.

Børnerevolution

I dag er tingene ved at ændre sig. Vi er vidner til et nyt fænomen: Det er de store børn og ganske unge mænd og kvinder, der har sat gang i Syriens revolution. Som var de helt uvidende om, hvilke følger det kunne få, begyndte de at skrive graffitislagord mod regimet på murene i byen Dara’a – og fik trukket deres fingernegle af under de efterfølgende afhøringer.

De bestialske mishandlinger, som deres børn blev udsat for i sikkerhedstjenesternes hænder, fik forældre og borgere i Dara’a til at sige fra. Således begyndte opstanden.

Syriens børn har sluttet sig til revolutionen over hele landet. De går på gaden med familiemedlemmer, eller de sniger sig ud, som børn gør. De bærer på bannere og skilte. Og de råber af fulde hjerter. Men despotiet tager ingen hensyn til alder eller uskyld. Den 29. april 2011 blev Hamze al-Khatib, 13 år gammel, pågrebet under en protestaktion. Den 25. maj blev han udleveret til sine forældre. Som et lemlæstet lig. Hans penis var skåret af.

Hamze al-Khatib blev et ikon for revolutionen, og den afskårne penis en pinlighed for regimet – men også et udsagn om dets sande natur.

Det syriske regime nægtede at have dræbt og torteret ham, og dr. Bassam Abou al-Abdallah, en regimetro professor i internationale relationer ved Tishreen Universitet, udtalte nok så afslørende på tv-kanalen al-Jazeera, at Hamze al-Khatib havde haft til hensigt at voldtage kvinder i et nærliggende boligkompleks for officerer.

Perverse beskyldninger

Det er ikke første gang, at syriske børn søges miskrediteret gennem beskyldninger om seksuel adfærd og perversion. Formålet synes at være at berøve dem deres status som børn og følgelig at undergrave deres muligheder for at blive medmenneskelige og ansvarlige medborgere – den virkelige frygt og fare, som regimet står over for.

Tall al-Melouhi, en ung syrisk blogger, blev tidligere på året beskyldt for spionage. Allerede i 2006 havde den 15-årige kvinde opfordret præsident Bashar al-Assad til at fremskynde landets demokratisering og bekæmpe korruptionen. Men ifølge Bushra Kanafani, leder af det syriske udenrigsministeriums Institut for Udenlandske Medier, havde Tall al-Melouhi, skønt hun bare var teenager, medvirket i pornografiske filmoptagelser med en østrigsk FN-officer, udstationeret ved Golan-højderne, og derudover med chaufføren for den amerikanske ambassades førstesekretær i Kairo. Angiveligt var disse film brugt som afpresning til at hverve den unge pige som spion for amerikanerne. Resultatet af disse og andre fantastiske påstande blev, at den nu 19-årige Tall i 2011 blev idømt fem års fængsel.

Den største udfordring, som det syriske regime i dag står over for, er, at mænd og kvinder begynder at hævde deres maskulinitet og femininitet – og dermed hævde deres modenhed som borgere.

Forulempelse

I det lys er det ikke overraskende, at regimet forsøger at knuse opstanden ved bl.a. at kastrere mænd, beskylde medlemmer af oppositionen for at være homoseksuelle eller for at mangle evnen og viljen til at beskytte kvinder i deres familie mod seksuelt misbrug – alt sammen i et forsøg på at afholde syrerne fra at blive individer, der har ret til elementære menneskerettigheder.

Obskøne seksuelle praksisser er dukket frem. Et uhyrligt system, som er skabt af regimet, giver udtryk for sin perversion ved at forulempe børn og unge seksuelt – for at ydmyge Syriens fremtidige mænd og kvinder. Helt unge syriske mænd, som sikkerhedsstyrkerne har tilbageholdt, fremvises nøgne eller kun i underbukser for tv-kameraer i den åbenlyse hensigt at krænke deres værdighed. Arresterede unge mænd fortæller efter løsladelsen om, hvordan de så mænd, der var hængt op ved deres fødder, mens deres penisser var fastgjort til ledninger.

Man får det indtryk, at regimet ikke blot er bestyrtet over syrernes nye trodsighed, men også føler jalousi over for den modige maskulinitet, som det bestandigt er oppe imod.

Og når maskulinitet kommer til udtryk i en stærk stemme, som den gjorde det hos Ibrahim al-Kashoushs fra Hama, der posthumt er blevet revolutionens store besynger, ved regimets bøller ikke bedre end at snitte halsen over på ham, flå hans adamsæble ud og kaste ham i floden Orontes. Eller som den hedder på arabisk: Al Asi – ’Den Ulydige’.

 

Thuraya Shamiyeh er en yngre syrisk kvinde i Damaskus. Denne kronik har været trykt i det arabiske tidsskrift Kalamoun

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hasse Gårde-Askmose

"Den største udfordring, som det syriske regime i dag står over for, er, at mænd og kvinder begynder at hævde deres maskulinitet og femininitet – og dermed hævde deres modenhed som borgere."

Det er da en utrolig påstand. Og forhåbentlig ikke rigtig.
Og helt ærligt: "...at mænd og kvinder begynder at hævde deres maskulinitet og femininitet – og dermed hævde deres modenhed som borgere.."

Hvor og hvori består den sammenhæng:
Maskulinitet og feminitet----modenhed som borger?

Det er vist en gammel sandhed, at mænd tænker med det forkerte hoved :-)

Hasse Gårde-Askmose

PS.
Hvis det sidste er rigtigt, er jeg ikke helt klar over, hvad det er kvinder tænker med.
Eller rettere: Hvordan det skal formuleres.

Laurits T. E. Pilegaard

'Kastrerer store drenge' - hmm... og Saddam Hussein lod sine irakiske soldater smadre kuvøsebørn mod væggen i Kuwait, og Moamer Khaddafi lod unge kvinder voldtage i særlige hemmelige voldtægtsrum i sit palads.

- måske skulle Information tjekke sine kilder, og måske skulle man have tjekket denne "Thuraya Shamiyeh", der selvfølgelig er 'en yngre kvinde', for som vi ved, så er yngre, kønne kvinder meget mere troværdige end midaldrende efterretningsfolk, som sidder og strikker propaganda sammen.

Heinrich R. Jørgensen

Hasse Gårde-Askmose:
"Og helt ærligt: “…at mænd og kvinder begynder at hævde deres maskulinitet og femininitet – og dermed hævde deres modenhed som borgere..” "

Jeg har ikke fundet noget andet medie der har bragt samme historie, endsige det omtalte medie der er kilden, eller en omtale af artiklens forfatter. Det kan have at gøre med arabiske tegn eller lignende.

Så det er vanskeligt er vurdere, om den besynderlige formulering skyldes oversætterens til tider meget besynderlige og lemfældige omgang med begreberne, eller om originalen er lige så tåget. Det sidste er sjældent tilfældet, er min erfaring, når min undren (eller fortvivlelse) ved andre lejligheder har været stor.

Både mænd og kvinder kan have maskuline og feminine kvaliteter -- og har det. Et modent menneske, har kvaliteter fra begge kategorier (genus). Sandt er det, at hvis mænd og kvinder "mander sig op" og "udviser empati", vil de være til langt større besvær for magthaverne.

Fra en anden tråd om begrebet homoseksualitets etymologi, er konklusionen, at ordet "homosexual" (på engelsk) første gang kendes som fagudtryk i en (ringe) oversættelse fra tysk i 1892. Det er et adjektiv, men allerede få år efter (1895) anvendes det (fejlagtigt?) som navneord. Fra 1929 kendes eksempler på, at det anvendes som en nedsættende betegnelse.

I denne tråd skal man så høre om diller-fascinationen i en fremmed kultur, hvori det bl.a. indgår at regiments ofre og/eller modstandere kan blive smædet med påstande om homoseksualitet. Ja så. At hævde at nogle savner maskuline kvaliteter eller at deres udseende er umandigt, kan ikke antages at være en eufemistisk påstand om homoseksualitet eller homoseksuel praksis.

Steffen Gliese

Bla-bla, det nytter jo ikke at anlægge eksklusivt vestlige fortolkningsmodeller på mellemøstlig adfærd, Heinrich og Hasse! Det er ikke abstrakt, det er ren undertrykkelse og magtspil - som I måske husker var voldtægt et væsentligt undertrykkelsesmiddel i Balkankrigene?! Kastraktion har en lang historie i mellemøsten osv. osv. Det er meget kontant og håndfast som undertrykkelsesmiddel.

Hasse Gårde-Askmose

Kan ikke se, hvad "..vestlige fortolkningsmodeller på mellemøstlig adfærd..." har med mit/mine indlæg at gøre.

Laurits T. E. Pilegaard

Favorit var ellers Irans Ahmadinejad, som har vundet otte år i træk, men han kunne ikke stå distancen mod opkomlingen Assad :)

Heinrich R. Jørgensen

Peter,

jeg forholder mig til et dansk-sproget citat (oversat fra andet sprog) der handler om maskulinitet og femininitet der sammenholdes med modenhed.

At holde en befolkning undertrykt følger vist samme grundmønster alle vegne, til alle tider.

Hanne Christensen

Nu kan Information snart ikke synke dybere - troede ellers Libyen artiklen med Gadaffi giver sine soldater Viagra var lavpunktet - men nej.

henrik hansen

Pas på, Hanne...jeg tror, du ender med at få en advarsel fra Informations debatredaktør om at tage mundkurv på....det har jeg eksempelvis fået...vistnok for at vise forståelse for den afghanske befolknings modstand mod besættelsesstyrkerne.

Thorsten Lind

Hvornår får vi historien,
om NATO´s forvandling?
Fra forsvarspagt til angrebspagt.

Fogh (V) er kransekagefigur
i et REGIME der truer verdensfreden!!
Mvh Th

Mon ikke kønslemlæstelserne, voldtægterne og den seksuelle ydmygelse af både piger, drenge, mænd og kvinder mere hænger sammen med at regimet udnytter den lokale kulturs syn på ære, skyld og skam i undertrykkelsesøjemed end det artiklens forfatter påstår?

Men ellers et godt eventyr.

Anders Sybrandt Hansen

Jeg har efterhånden vænnet mig til, at der altid er folk herinde, der er villige til at foregøgle, at det nok ikke er så slemt endda, så længe en systematisk undertrykkelse sker fjernt fra Vesten. Men nu tilføjer I, Thorsten og Lars, en afstumpet satirisk ligegyldighed overfor syrernes virkelighed med jeres ondere end Hitler awards..