Kronik

Advarsler mod nye familieformer er unuancerede

Donorbørn er dømt til uforløst jagt på deres genetiske ophav, lyder advarslen. Men børnenes søgen kan også bare opfattes som en form for tidstypisk søgen efter fortællinger om en selv og behøver ikke i sig selv at være et problem
Kunstig befrugtning er kommet under beskydning på det seneste. Men der eksisterer mange forkerte fordomme om de nye børn og deres familier.

Kunstig befrugtning er kommet under beskydning på det seneste. Men der eksisterer mange forkerte fordomme om de nye børn og deres familier.

Debat
30. maj 2012

Skilsmissebørn, selvvalgte singleforældre, sammenbragte familier, sammekønnede forældre, donorbørn og rugemødre – en række begreber peger på forandringer i familiestrukturen og i vores forestillinger om, hvad en familie er. I dag består familier ofte af par, som tidligere har været i andre parforhold eller ægteskaber, samt større eller mindre grupper af børn, parterne hver især bringer med sig, og som derfor ikke er biologisk beslægtede.

På den ene side er familie-institutionen i kraftig forandring. På den anden side eksponeres kernefamilien voldsomt, som om den altid har været den eneste måde at leve på. Og det er meget vanskeligt at bryde med normerne. I Danmark har vi i dag en generel samfundsmæssig accept af f.eks. skilsmisser og børn født uden for ægteskabet, som adskiller sig markant fra normerne for bare et halvt århundrede siden. Men samtidig oplever f.eks. kvinder, der vælger at bringe børn til verden uden en far i traditionel forstand, ofte misbilligelse fra deres omgivelser, ligesom såkaldt ’selvvalgt enlige forældre’ ikke er berettiget til samme forhøjede børnetilskud som andre eneforsørgere.

Overraskende ophav

Det er ikke svært at finde opsigtvækkende eksempler på nye familieformer. For nylig viste DR den amerikanske dokumentar Donor Unknown. Her fulgte man en gruppe efterkommere af en anonym sæddonor, da det lykkedes dem at finde hinanden og siden den mand, hvis sæd havde gjort deres tilblivelse mulig.

Gruppen talte mere end 10 børn, der nedstammede fra den flittige sæddonor nr. 150, som var blevet valgt af mange kvinder på grund af sin angivelige spirituelle tilgang til tilværelsen, kreativitet og akademiske evner. Det var med nogen overraskelse, at de opdagede, at hans dansekarriere lå inden for Chippendal-stilen, at han levede en ukonventionel tilværelse i en udtjent autocamper på stranden i Californien og havde bedre kontakt med duer og hunde end med mennesker. Med andre ord var det bestemt ikke en traditionel faderfigur, de unge fik at forholde sig til. Udsendelsen kunne ses som et argument for at undgå anonym donation af æg og sæd af hensyn til efterkommerne.

Kernefamilien er kun 200 år

Forestillingen om hvordan en familie ser ud og fungerer ligger dybt i vores kultur. Bevidsthedshistorikere mener, at familien fik den følelsesmæssige betydning, vi kender i dag, omkring 14-1500-tallet. Men allerede Aristoteles anbefalede digterne at lade deres tragedier tage udgangspunkt i familierelationer, fordi effekten af en konflikt er stærkest, når den udspiller sig blandt mennesker, der betyder meget for hinanden. Utallige er de eksempler på dramaer, romaner og film, der tager udgangspunkt i komplekse familieproblematikker.

Men faktisk har familien altid haft forskellige former. Før i tiden boede mange mennesker ofte sammen. De var primært knyttet til hinanden af praktiske grunde. Familien var en social institution med en række roller, funktioner og pligter, der skulle varetages, og hvem der varetog dem kunne skifte.

Ligeledes refererede betegnelser som f.eks. ’mor’ og ’far’ oprindeligt til sociale roller i langt højere grad end biologiske. Hausvater var den mand, der udøvede rollen, og han var ikke altid biologisk far til alle de børn, der var under hans tag. Blodets bånd havde ikke nødvendigvis samme styrke som i dag. Bl.a. pga. den høje dødelighed fokuserede man ikke alt for meget på slægtsrelationer. Desuden krævede religionen, at man reserverede de inderligste følelser til Gud og fokuserede på tilværelsen i det hinsides frem for det jordiske liv.

Med udbredelsen af lønarbejdet i 1800-tallet blev boligen i mindre grad en arbejdsplads og i højere grad et hjem for den moderne familie. Hjemmet blev kvindernes domæne og grundlaget for den kernefamiliestruktur, vi kender i dag.

Familien er et privat og stærkt følelsesladet rum, hvor forholdet mellem mor og barn er det absolutte centrum i de mange enfamiliehuse. Den hjemmearbejdende husmor har eksisteret i mange middelklassefamilier op igennem det 20. århundrede, men altid parallelt med mødre, der var på arbejdsmarkedet af nød eller lyst, og mødre, der kunne og valgte at betale andre for at udføre omsorgsarbejdet. Forestillingen om den kønsopdelte kernefamilie, hvor husmoren helliger sig mand og børn på fuld tid i den skarpt afgrænsede kernefamilie, lever dog stadig som en nostalgisk forestilling om, at alting var bedre og mere enkelt i de gode gamle dage.

I dag er familieboligen et ’hjem’, hvor familien producerer og opbevarer deres betydninger og erindringer. Barndomshjemmet har fået en helt særlig symbolsk betydning i det moderne samfund – måske fordi vi ofte ikke længere finder mening i de religiøse fællesskaber. For at skabe denne symbolske dybde i familien afsøger den enkelte kernefamilie slægternes historie og dokumenterer fortiden i bøger og stamtræer – en dyd som tidligere var forbeholdt overklasserne.

Symbolske dybder og familieidentitet bliver skabt ved at fotografere, filme, fejre og fortælle, ved at producere album, dekorere hjemmet med betydningsfulde billeder og genstande og ved at dele familiebilleder og -fortællingerne på hjemmesider og på Facebook. Også familienavnet har fået ny betydning; man vælger i stigende grad det mest ualmindelige efternavn, der kan graves frem fra slægtens historie som en identitetsmarkør for den enkelte kernefamilieenhed.

Slægtsforskning

Der er meget opmærksomhed på donorbørns eventuelle identitetsproblemer i øjeblikket og talrige eksempler på, hvordan de og deres forældre har fundet et meningsfuldt fællesskab med udgangspunkt i deres genetiske ophav eller i denne særlige tilblivelsesfortælling. ’Donor 401’ fra Fairfax Cryobank i Virginia er et andet eksempel på en legendarisk donor, som har dannet udgangspunkt for et fællesskab for mindst 25 børn og deres familier og er blevet eksponeret i medier verden over. For nylig kunne DR’s Aftenshowet vise næsten live, da Josephine og Ina opdagede, at de er ’søskende’, og TV 2’s dokumentar om donorbørn skabte dramatik om, hvorvidt kæresteparret Simon og Camilla i virkeligheden var halvsøskende. Der er også opstået en dansk facebookgruppe med høj aktivitet blandt især forældre til donorbørn, der søger efter oplysninger og halvsøskende.

Det var bemærkelsesværdigt i Donor Unknown, at de unge, da de fik at vide, at de havde samme sæddonor som genetisk udgangspunkt, straks begyndte at betragte og betegne hinanden som ’søskende’ og kunne konstatere talrige fællestræk: lige fra fysiske kendetegn som mørkt hår og markante øjenbryn til pudsige vaner som at stryge håret væk fra ansigtet på en karakteristisk facon og kærlighed til dyr.

Reelt er donoren en totalt fremmed mand, og de familiære kendetegn er relativt almindelige menneskelige egenskaber, som får enorm symbolsk betydning for de unge. Men det betyder hverken, at det er forkert at sætte børn i verden på denne måde, eller at donorbørn nødvendigvis altid vil føle et afsavn, endsige at opvæksten i en ordinær kernefamilie er en sikker vej til en harmonisk tilværelse. De unge donorbørns søgen efter deres biologiske rødder kan betragtes som en totalt tidstypisk form for symbolsk slægtsforskning og intens jagt på en unik identitet – hvor virtuel den end måtte være. At børn af sæddonorer skaber familiefortællinger om sig selv, er ikke i sig selv et argument for, at denne måde at blive til på er et problem.

 

Karen Hvidtfeldt Madsen, lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier på Syddansk Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gert Nielsen

Det er jeg nok tilbøjelig til at holde med om.
Der findes jo også adskillige eksempler på det modsatte: mennesker som mere end meget gerne skulle slette sit slægtskab til en eller begge forældre, såfremt det var muligt.

Nils Brakchi

Gert: så på den måde er det jo en fordel; Vi har
snydt lidt og tilladt os på forhånd at slette alle spor
fra dit ophav.... Smart.

Nils Brakchi

Gert: så på den måde er det jo en fordel; Vi har
snydt lidt og tilladt os på forhånd at slette alle spor
fra dit ophav.... Smart.

Anne Marie Pedersen

En personlig historie fra en af dem, der er for anonyme donorer:

http://politiken.dk/debat/ECE1634909/det-er-ikke-synd-for-mig/

Gert Nielsen

Godt link, Anne Marie. TV programmet var alt for ensidigt.

Ole Falstoft

Logikken
'jeg er for anonym donorsæd for uden det ville jeg ikke eksistere' kan jo ikke rigitg bruges til noget i debatten for/imod anonym donation
Et sæt overvejelse er relevante før konceptionen helt andre er relevante efter.
Ellers er det jo 'synd' for alle de ufødte mulige børn som ikke eksisterer i dag fordi - ja af tusinde grunde - et klart absurdt argument.
Tænk på de milioner af sæd- og ægceller der aldrig forenes - og blot går til grunde - det er jo en tragedie i så fald!
Det er fint at donorbørn ikke ønsker at vide hvem deres biologikse forældrer er - men lad det være deres eget valg ikke myndighedernes

De mænd der donerer sæd ønsker jo ikke at være forældre. De ønsker heller ikke at blive opsøgt senere af en række børn der nu vil lære deres 'far' at kende. De gør det for at hjælpe andre mennesker til at få børn. De donorer ville slet ikke være der hvis de ikke kunne være anonyme. Derfor er det fint at de kan være anonyme.

Ole Falstoft

@Anne: Man kan så spørge hvem det er godt for? Børnene eller forældrene?
Hvem tager man mest hensyn til i den sag?
Hvilken ulykke ville det være hvis der var færre donorer?

Det er forældrenes valg.

Ole Falstoft

ja selvfølgelig ufødte børn har intet valg. Men hvilket valg vil være bedst for barnet:
At en mor siger
'jeg har valgt at du ikke kan få at vide hvem din far er'
eller:
'hvis du ønsker det kan du få oplyst hvem din far er'

Det er anonym sæddonorer de fleste folk ønsker (både kvinder og mænd)
Det respekterer jeg, det er deres valg, og man skal ikke dømme dem pga det. Barnet er ønsket og elsket trods det.

Ole Falstoft

At man krænker det som for mig at se er et barns åbenlyse ret: at vide hvem dets biologiske far og mor er - for at 'realisere sig selv - kan jeg ikke respektere

Gert Nielsen

Er det nogen sinde for børnenes skyld at man får børn?

Jeg vil gerne se den der ikke får børn for på en eller anden måde at realisere sig selv.

Når jeg læser artiklen, tænker jeg, at Karen Hvidtfeldt Madsen, udtaler sig på et teoretisk grundlag alene.

Tv udsendelsen "sporløst", som ganske vist er følelseporno, har i utallige episoder vist mennesker som desperat søgte deres biologiske ophav.

Og fra førstehånds viden kan jeg oplyse, at det er en livs ændrende oplevelse, at stå ansigt til ansigt med sit biologiske ophav, når man ikke er vokset op sammen.

Så jeg tager den største afstand fra et hvert forsøg på at nedtone, bagatellisere eller negligere vigtigheden af kenskabet til det biologiske ophav.....
I min optik er det et udtryk for manglende empati og eguisme, og personligt finder jeg den udvikling bekymrende.

Ole Falstoft

Det er ok at realiserer sig selv, men gerne med respekt for det barn der bliver resultatet

En sølle artikel, hvor 'historien' vrides og drejes - man hører tydeligt, hvor det knirker og knager i fugerne - så den passer til skribentens fordomme.

Gert Nielsen

Måske skulle vi afholde nogle høringer, nedsætte nogle udvalg, måske til og med nogle gammeldags kommiteer, alle med den hensigt at regulere børneavlen. For jeg synes da ellers nok lige at der er en hel masse der får børn med aldeles upassende partnere, 1. af egoistiske årsager, 2. uden respekt for de kommende børn, 3. med stoddere der ikke kan klare mosten, 4. med folk der har eller udvikler diverse misbrugsproblemer, 5. med folk der har arvelige sygdomme, 6. med folk der udvikler livsstilssygdomme, 7. med tabere, 8. med nedladende oversiddere der uden tvivl skader ungerne....osv. osv. Lad os udvikle nogle solide statslige instanser så vi kan få orden på det her rod. For det er fanme egoistisk at folk får børn på den her måde!

Gert Nielsen

Nej Gert, det er sikkert nok at de der ved hvad de taler om, bliver hørt af dem som intet personligt kendskab har til problematikken

Eller sagt på havnearbejder sprog: Hvad kæfter du op om, du aner jo ikke en skid....

Rolf Hansen

Taget i betragtning hvor meget generne betyder for mange sygdomme herunder kræft er det da rimeligt godt at have et vist kendskab til sine forældre og deres forældre osv.

Den kernefamilie som dyrkes ud i det absurde i dagens samfund er altså en konstruktion som ikke har mere end 200 år på bagen. Der er absolut ikke noget naturgivet i at indrette sig på den måde. På sigt vil mennesket igen opgive kernefamilien og vende tilbage (eller frem) til andre familieformer.

Gert Nielsen

Ja, Søren Lom, man behøver jo ikke have læst ret mange bøger for at vide at kernefamilien er en social konstruktion der hører hjemme i en specifik kultur i en bestemt historisk periode.

Gert Nielsen

@Jens Bruus Hvad betyder det du skriver?

Jens Christensen

Ja ja, og før den kun 200 år gamle kernefamilie havde man kravet om solidaritet overfor slægten, og man havde de feudale familiestrukturer langt tilbage i middelalderen. Og???

Det er sandelig meget fornemt af Hvidtfeldt Madsen at reducere donorbørns eventuelle søgen efter rødder som en blot "totalt tidstypisk form for symbolsk slægtsforskning og intens jagt på unik identitet - hvor virtuel den end måtte være". Så fik I lige den, alle I, der måtte være i et overfladisk humør til at søge efter et eller andet pjank og pjat!

Vibeke Andersen

Som ”gammeldags” adoptivbarn kan jeg kun sige, at det for mig var vigtigt at kende mine biologiske rødder, da jeg manglede noget i mit liv. Ikke for at underkende mine forældre og min opvækst, men for at komplementere dette, så mit liv blev en helhed.
Havde jeg været moderne donorbarn, ville jeg nok have gjort, som min biologiske mor gjorde, idet hun heller ikke kendte sin far: kigget på enhver forbipasserende mand og spekuleret, om dét mon kunne være ham.
Der ligger en tryghed i at kende sine rødder udover dette, at man også får kendskab til evt. sygdomme, man risikerer at få senere i sit liv.
Kort sagt, jeg føler mig som et helt menneske

Derved kan jeg sagtens sætte mig ind i de unge menneskers tanker, mange af dem føler sikkert en rodløshed, som kendskabet til deres rødder måske kunne afhjælpe.

Mvh

Vibeke Andersen

Kompletere!!!

Vibeke Svenningsen

Jeg tror ikke på, den traditionelle kernefamilie er på vej i graven overhovedet, men når ca halvdelen ikke enten lykkes i den familiekonstruktion eller ikke ønsker den, så er det altså ikke særligt produktivt, at stille den op som idealmålet for familien, men man skal anerkender, der findes andre måder, der er ligeså gode for nogen - al det der med, at hvad der er rigtigt og godt for mig, er det også for naboen, er noget bras. Og hvad enten vi kan li' det eller ej, så er børnene underlagt forældres livsvalg langt hen ad vejen. Det er vi alle - det er et forbandet grundvilkår!

Ole Falstoft

@Gert Nielsen: Du misser min pointe.
Det er korrekt at der fødes mange børn der oplever mangel på kærlighed og respekt etc.
Man kan ikke forbyde mennesker at rode med deres liv
Men det kan da ikke være det offentliges opgave at understøtte den tendens?

Endnu et kritikpunkt af artiklen er sammenblandingen af kernefamilien og børns ret til /behov for, at kende deres biologiske ophav.

Jeg kan egnlig ikke se hvad de to ting har med hinanden at gøre, og om kernefamilien er en gammel eller ny konstellation er vel også underordnet i forhold til børn/menneskers behov for at kende deres biologiske ophav....

Så jeg mener at artiklen har en underlægende dagsorden.....

Og her et amerikansk studie der søger evolutionære årsager til familien: http://www.sciencedaily.com/releases/2012/05/120530172011.htm