Kronik

Arbejdsudbuddet skal hæves, så lønnen kan presses

Det er for længst slået fast, at arbejdsudbuddet vil stige snarere end falde frem mod 2020. Når Dansk Arbejdsgiverforening, de borgerlige og regeringen alligevel fortsætter kampen for øget arbejdsudbud, handler det ikke længere om beskæftigelsen, men om at styre lønudviklingen
Den forventede mangel på arbejdskraft er afblæst, bl.a. fordi Danmarks Statistik har undervurderet antallet af indvandrere.

Den forventede mangel på arbejdskraft er afblæst, bl.a. fordi Danmarks Statistik har undervurderet antallet af indvandrere.

Ditte Valente

1. juni 2012

I forbindelse med de igangværende trepartsforhandlinger mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og LO er parterne enige om, at det helt afgørende emne er spørgsmålet om arbejdstidens forlængelse eller mere generelt om øget arbejdsudbud.

Alle tre parter synes at være enige om, at det danske samfund om ganske få år – frem mod 2020 – vil komme til at mangle arbejdskraft i størrelsesordenen adskillige titusinde personer. LO og især dets medlemsorganisationer, fagforbundene, gør dog opmærksom på, at de ikke vil være med til at øge arbejdsudbuddet, før antallet af fuldtidsarbejdsløse er væsentligt lavere end de 160.000, der i dag står uden job. Det vil nok først være realistisk omkring 2015, siger kritikerne i LO.

På baggrund af den offentlige debat kunne man måske tro, at mangel på arbejdskraft er et specielt dansk og specielt nymodens fænomen. Men sådan er det ikke. Efter at Den Sorte Død, pesten, ramte England i 1349 og slog halvdelen af befolkningen ihjel, indførte den engelske statsmagt på vegne af arbejdsgiverne minimumarbejdstid og maksimaltid for måltidsindtagelse i arbejdstiden. Frem til slutningen af 1600-tallet blev arbejdstiden forlænget adskillige gange, i flere tilfælde ved tvangslovgivning. De engelske arbejdere, især håndværkssvendene, sloges mod disse overgreb i århundreder.

Herhjemme har vi gode eksempler på, at arbejdsudbuddet pludselig kan øges – endda uden tvang. Det skete f.eks. efter afslutningen på Den Anden Verdenskrig og starten på moderniseringen i forbindelse med Marshallhjælpen 1948-51. I løbet af nogle få år forsvandt kategorien husmødre og medhjælpende ægtefæller. Unge kvinder havde nu samme erhvervsfrekvens som unge mænd. Denne udvidelse af arbejdsudbuddet skete helt frivilligt, fordi flertallet af befolkningen ville have bedre boligforhold og egen bil. Det krævede to indkomster i familien.

68.000 ekstra sæt hænder

Spørgsmålet er imidlertid, om mangel på arbejdskraft er et problem i dagens Danmark. Danmarks Statistik gjorde i begyndelsen af maj opmærksom på, at dets prognose for udviklingen i den danske befolkningen frem mod 2020 havde undervurderet antallet af personer i den arbejdsduelige gruppe (de 15-64-årige) i forhold til vores hidtidige antagelser. Fra at regne med et fald på 66.000 personer i perioden, skønner man nu en stigning på 2.000 personer. Arbejdsstyrken opjusteres med andre ord med 68.000 personer. Det sker ikke mindst, fordi Danmarks Statistik tidligere har undervurderet antallet af indvandrere i disse årgange (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 3. maj 2012).

Politikere og medier hævder i reglen, at vi lever i et samfund, hvor det er argumenterne, der tæller. Men det er interessant at iagttage, hvad arbejdsgiversiden og Lars Løkke Rasmussen som formand for Venstre sagde, da journalisterne spurgte, hvad denne opjustering af den forventede arbejdsstyrke ville betyde for deres politik. 68.000 ekstra sæt hænder er trods alt en ændring, der er til at føle på, når man har brugt faldet i arbejdsstyrken som hovedargument for at få øget arbejdsudbuddet. Lars Løkke Rasmussen og arbejdsgivernes svar var enkelt: Det betyder ingenting!

Med andre ord; arbejdsudbuddet skal øges, og så pyt med, at de hidtidige argumenter ikke holder mere. Vi finder blot nogle andre.

Lønpresseri

Når erhvervsliv og borgerlige partiledere – og nu også S og SF – kan fortsætte kampen for øget arbejdsudbud, selv om problemet med manglende arbejdskraft ikke længere eksisterer, er der grund til at spekulere over, om der ligger en anden dagsorden bag målsætningen. Måske er det ikke mangel på arbejdskraft, der bekymrer, men et for lille udbud af arbejdskraft?

Hvad er forskellen på de to formuleringer? Mangel på arbejdskraft betyder, at antallet af ubesatte stillinger er højere end antallet af arbejdsløse eller øvrige arbejdssøgende. Et sådant mangelproblem kan løses ved at hæve lønnen eller forringe understøttelsesvilkårene. Men hvis bekymringen snarere vedrører udbuddet af arbejdskraft, er det i princippet noget ganske andet, som er i spil. Her drejer det sig om at øge udbuddet af arbejdskraft for alternative lønsatser. Med en forudsætning om uændret efterspørgsel efter arbejdskraft ved alternative lønsatser, vil den løn, der skaber ligevægt på arbejdsmarkedet være lavere, efter at udbuddet af arbejdskraft er øget.

Hvis vi nu havde set på markedet for jordbær, havde vi så kunnet tænke os, at alle de samfundsbevarende kræfter fra Dansk Arbejdsgiverforening gennem de borgerlige partier og videre til de blå/røde partier i regeringen gik ud med et krav om, at jordbærproducenterne skulle øge udbuddet og sælge til den pris, markedet nu engang ville give for dem? Hvis I ikke kommer med tre procent flere jordbær til alternative priser, så vedtager vi en lov om, at I skal gøre det, kunne det lyde.

Svaret er selvfølgelig et nej! Vi jordbærelskere kunne sikkert godt tænke os, at regeringen gik ind og dikterede, at jordbæravlerne skulle øge udbuddet med f.eks. tre procent – og at prisen vel at mærke skulle følge de gængse markedsvilkår. Resultatet ville nemlig blive en lavere ligevægtspris for jordbær. Men her ville ikke alene gartnerierhvervet, men også Dansk Arbejdsgiverforening og de borgerlige partier af forskellige farvenuancer gå ind og tale om den grundlovssikrede private ejendomsret. Forslaget ville aldrig blive realiseret.

Er forholdene ikke de samme på arbejdsmarkedet? Ja og nej!

Ja, for så vidt som en mangel på arbejdskraft – generelt eller for visse typer arbejdskraft – vil føre til lønstigninger. De fremkommer ikke alene pga. fagbevægelsens aktiviteter, men nok så meget fordi de enkelte arbejdere har mulighed for at presse prisen op. Det overses ofte, de enkelte arbejdsgivere er med på ideen om at hæve lønnen, fordi de vil gå glip af stor indtjening, hvis de ikke kan udnytte produktionsapparatet bedst muligt.

Nej, fordi der jo ikke kan produceres en mængde nye arbejdere fra det ene år til det andet – nyfødte børn kommer først på arbejdsmarkedet 18-25 år efter fødslen. Der er dog stadig arbejdskraftreserver i samfundet, som også på kortere sigt kan lokkes til at arbejde flere timer pr. år eller flere år, hvis de opnår en indkomst og en meningsfyldt social sammenhæng.

Frygten for Enhedslisten

Hvis det lykkes at få mobiliseret disse arbejdskraftreserver, således at der udbydes mere arbejdskraft på arbejdsmarkedet, vil resultatet være en vis afdæmpning i lønstigningerne eller snarere et større lønfald, end tilfældet ellers ville have været.

Set fra arbejdsgiverside og fra de såkaldte ansvarlige partier vil dette være den bedste af alle løsninger. En række andre løsninger er nemlig enten udelukkede eller for risikable. For det første er det tilsyneladende ikke længere muligt at føre lønpolitik, sådan som Socialdemokratiet kunne i 1960’erne. Lønmodtagerne vil måske nok acceptere små lønstigninger – oven i købet lavere end prisstigningerne. Men diktater fra Folketingets side er en helt anden snak.

For det andet er massiv arbejdsløshed oven i købet forværret af regeringens økonomiske politik alt for risikabel for politikerne. Det tyder fremgangen til Enhedslisten på.

For det tredje vil en markant forringelse af vilkårene for de arbejdsløse og skabelsen af en social massegrav gøre det krystalklart, hvor S og SF står i klassekampen. Det vil drive store lønmodtagergrupper bort fra disse to traditionelle lønmodtagerpartier.

Regeringen kan ikke leve med de risici. Derfor abonnerer den fortsat på sangen om at øge arbejdsudbuddet – selv om den rettelig burde omdøbes til sangen om at sænke lønnen.

 

Jørgen Lindgaard Pedersen er lektor emeritus ved DTU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg så for nylig ledighedstallet blive opgjort til 140.000 ledige.
For nylig hørte jeg landets statsminister fortælle at der var 3. mio. lønmodtagere.

På denne måde bliver ledighedsprocenten omkring beherskede 4.5.
(Med de 160.000 ledige Jørgen Lindgaard Pedersen oplyser bliver den ca. 5.3).

Men ledigheden den opgøres af Danmarks Statistik til ca. 7.7% og hvordan hænger det sammen?

Er ledighedsprocenten 7.7 og antallet af lønmodtagere 3 mio. er antallet af ledige mere end 230.000.

Opgørelsen af antallet af ledige og antallet af lønmodtagere afspejler afhænger politikernes behov.

Troværdighed er en mangelvare.
Der står fantastiske maskiner til regne de mindste decimaler.
Mediekoncerner udsender hundredevis af dagbladssider og hundredevis af timer i elektroniske medier.

Alligevel befinder hele grundlaget for debatten om ledigheden sig i en tåget sump.
Hvor mange ledige er der i virkeligheden?
Er der tale om opgørelsen af ledighedstallet befinder sig i en tåget sump som ingen politikere i virkeligheden ønsker at få belyst?

Når medierne kaster sig over mikrofoner og tastatur hvergang der kommer en meddelelse om, at ledighedstallet svinger med 5- 7 eller 900 personer i et eller andet kvartal, så er det påfaldende, at ingen medier søger at sætte en blæser op for at fjerne tågen op og dræne sumpen for grave efter det virkelige billede af ledigheden.

Arne Thomsen

"Når erhvervsliv og borgerlige partiledere – og nu også S og SF – kan fortsætte kampen for øget arbejdsudbud, selv om problemet med manglende arbejdskraft ikke længere eksisterer, er der grund til at spekulere over, om der ligger en anden dagsorden bag målsætningen." - skriver Jørgen Lindgaard Pedersen, lektor emeritus ved DTU.

Så tænker jeg, at vi sandelig har fået "økonomisk demokrati" - det er pengene, de privat ejede, der (be)stemmer.
Ufatteligt at S og SF ligger så fladt på maven her - nok også for deres vælgere.

Egon Maltzon

Jørgen Lindgaard Pedersen glemmer at oplyse at de mennesker som ikke arbejder, skal have deres underhold fra dem som arbejder.

Ret intererssant at en artikel som denne stadig kan skrives uden at forholde sig til de ændringer globalisering og indvandring har skabt for nationalstaten.

Benjamin Skou

@Egon Maltzon

Hvad vil du gøre for at ændre på globaliseringen og DK's medlemskab af EU, således at vi kan få en protektionistisk nationalstat, der sikrer arbejde til de indfødte? Det er game over - nu handler det vist om at komme videre:)

Derudover er det måske værd at lægge mærke til, at den nuværende regeringen virker noget mere optaget af at kontrollere og beskatte udenlandske tømrere, der flexer ind og ud af landet.

Ontopic: Artiklens indhold er "logik for burhøns". Det poitiske problem er bare, at hverken i forbindelse med efterlønsreformen, genopretningspakken (dagpenge), 2020-planen eller skattereformen er det blevet sagt åbent og ærligt af nogen af de ansvarlige politikere - forstået som de politikere, der har ansvaret for den førte politik. Det er faktisk ret uansvarligt!

Hvis man skal lede efter et politisk motiv til at hæve arbejdsudbuddet, er et mere oplagt alternativ at højere arbejdsudbud giver flere offentlige indtægter. uden at det er nødvendigt at hæve skattesatserne. Det fremgår direkte af regeringens 2020-plan og også af tidligere regeringers planer at det er offentlig finansiering der er hovedsagen. Før i tiden især for at forbedre finanserne generelt fordi Danmarks finanser var uholdbare. Nu hvor den langsigtede finanspolitiske holdbarhed omtrent er sikret, er hovedtanken i 2020-planen at det højere arbejdsudbud skal skaffe penge (via højere skatteindtægter) til nogle af de udgiftskrævende tiltag som regeringen gerne vil iværksætte.

Endnu en UPS.
Opgørelsen er ikke en opgørelse af antallet af ledige (DST Nr. 105 • 1. marts 2012).
Men ledigheden omregnet til fuldtidsledige.
Måske kan det rigtige tal for antallet af ledige findes ved granskning.
Men det er ikke lige min gebet.
Så vidt jeg forstår, vil antallet af ledige derfor være større, hvis det blev udregnet på personer (bl.a. deltidsansatte).

Bruges samme opgørelse er der 11 områder ledigheden opgøres i.
Summen af disse giver en ledighedsprocent på ca. 6.6% hvilket svarer til opgørelsen af bruttoledigheden i samme materiale.
Mens nettoledigheden er opgjort til 4.6.

Bruttoledigheden opgøres til 160.000 personer og nettoledigheden 105.000 personer (omregnet til fuldtid jan.12).
Disse tal er både kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløshedsforsikrede.
Er der i virkeligheden så et problem?

105000 ledige giver en ledighedsprocent på ca. 3.5 af en arbejdsstyrke på 3 mio. som Helle Thorning oplyste der er.
Eller måske skulle jeg søge på et amu kursus og få noget indsigt i at forstå statistik.
Ihvertfald håber jeg, at eleverne i folkeskolen bliver klædt på til læse statistikker i det moderne samfund.

Søren Kristensen

Hvordan skaber man en arbejdsplads?

(Vi taler om en arbejdsplads der genererer overskud eller merværdi og hvor lønnen til den ansatte kommer fra indtjening og ikke som tilskud fra fx. de offentlige kasser).

1. Man etablerer eller udbygger produktionen af et produkt, en vare eller en ydelse, der kan sælges på markedsvilkår.

2. Man finder en køber.

3. Man sælger varen.

I princippet er rækkefølgen ligegyldig, for så vidt man gennemløber alle tre faser.

Det er klar at en ændring i indkomskatten for både arbejdsgiver og arbejdstager vil have nogen indflydelse på punkt 1. Men man savner måske lidt fokus på punkterne 2 og 3.

Det er også derfor at man satser på at gøre de unge arbejdsløse, de har mindst modstandskraft over for dårlige løn og arbejdsforhold.

Benjamin Skou

@Poul Schou

Du har i hvert fald ret så langt, at hensigten er omprioritere de offentlige udgifter. Færre udgifter til overførsler (reduktion af kontanthjælp for unge, reduktion af dagpengeperioden, generel lavere stigningstakt for overførsler herunder SU, efterlønsreform, der begrænser antallet på efterløn) og flere udgifter til lavere skat på arbejde eller fjernelse af håbløse skatter som fedtskatten, sukkersparegrisen m.v. samt selvfølgelig endelig de sagnomspundne investeringer i grøn omstilling og uddannelse. Klart nok. Men det ændrer vel ikke grundlæggende på, at reallønsfald for almindelige lønmodtagere gennem øget arbejdsudbud, der holder ledigheden over det strukturelle niveau frem mod 2020, er et væsentligt element i at skabe flere arbejdspladser og arbejdstagere, øgede skatteindtægter og forbedret konkurrenceevne (stadig med en ledighed over det strukturelle niveau). Og at dette med reallønsfald ligesom ligge implicit i manges forståelse af reformerne, men ikke ligefrem er det, politikerne selv snakker højest om, når de debatterer??

Benjamin Skou

Selv vismændene har beregnet et "vist" rellønstab vha. SMEC-modellen i relation til efterlønsreformen, omfanget heraf er dog selvføgelig usikkert.

Og selv vismændene sagde jo, at frem mod 2020 ville efterlønsreformen i sig selv faktisk øge arbejdsløsheden og først senere øge arbejdsstyrken.

Fair nok, det med at der ikke er direkte sammenhæng mellem øget arbejdsudbud og øget arbejdsstyrke samt reformernes konsekvenser for reallønnen, det fylder da bare sjovt nok aldrig noget, når de politiske forhandlinger finder sted. Det burde da ellers lige noget for vores superteknokrater Corydon og Möger at lire af i TV-Avisen...

@Benjamin Skou: Nu tager artiklen udgangspunkt i trepartsforhandlingerne, hvor spørgsmålet om længere arbejdstid jo ikke handler om omprioritering af nogle udgifter, men umiddelbart vil give flere offentlige indtægter. Men jeg er helt enig i at et større arbejdsudbud naturligt vil have den effekt at lønningerne vil blive lavere end de ellers ville have været, i hvert fald i en periode. At påstå at det ligefrem er disse lønvirkninger i sig selv der er selve hovedårsagen til at regeringen ønsker større arbejdsudbud, synes jeg til gengæld ikke der er nogen rimelig grund til at gå ud fra.

Morten Kjeldgaard

Jacob Haugaard havde engang for mange år siden, da han stillede op som kandidat for "bevidst arbejdssky elementer", det programpunkt at "hvis det er så sundt at arbejde, så sæt de syge til det". Det grinte vi meget af... dengang.

Nu er det blevet til virkelighed.

Michael Kongstad Nielsen

Ingen tvivl om, at lønningerne er blevet for høje de seneste 6-7 år. Det skyldes, at arbejdsmarkedets parter her bevilget hinanden lønforhøjelser, fordi de også ville feste, ligesom på bolig- og aktiemarkedet.

Nu står de så med en dårlig produktivitet bl.a. pga. for høje lønninger. Det må de sgu da selv klare. Det skal regeringen da ikke ikke ordne for dem. Overenskomstforhandlerne må sige til hinanden, godt, nu holder vi lidt igen. Regeringen kunne så bidrage med at se på nogle udenomsværker så som at fjerne afgifter og besværlig administration, der koster. Pengene skulle findes ved beskatning af de rige - aldrig i bunden.

Regeringen burde aldrig gå ud og presse en svag gruppe, der står uden for arbejdsmarkedet, ned i levevilkår for at gøre dem til et "forøget arbejdsudbud", dvs. en lønpressende gruppe, der gerne vil ind på levere løn.

Det er uhyrligt, at en S-SF domineret regering kan finde på dette. Det kunne ikke være gjort værre af VKO. Derfor må EL samle sig sammen til at sætte regeringen stolen for døren.

Reallønsnedgang er det magiske ord som har ligget i regeringens skrivebordsskuffe, lige siden den kom til magten,
Reallønsnedgang vil gavne eksporten og det er en af de strategier regeringen arbejder på.

Desværre regner regeringen ikke Danskerne for særlig begavede og fylder debatten med ammestuesnak og skaber derved endnu mere modstand og modvilje i befolkningen, som med garanti havde bakket op en regering der tog sine borger alvorligt........

Politikker lede kommer ikke ud af den blå luft....

Robert Kroll

Lønmodtagerne har ikke noget problem, HVIS de slutter op om de respektive traditionelle fagforeninger / fagforbund.

Hvis de foretrækker at være uorganiserede, så er det bare "for dumt".

Hvordan registreres den nye aktivering, kaldet løntilskud og praktik?

Kunne det ske, at det reelle ledighedstal skjules i tvangsarbejde-systemet?

Fraværsprocenten p.gr.a. sygdom er daglig, så vidt jeg forstår, næsten 3,5%.
Blev lønmodtagere ligestillet, vil der kunne hentes et betydeligt beløb, hvis medarbejdere der har fravær p.gr.a. sygdom, alene fik udbetalt sygedagpenge.
På denne måde bliver alle, der den aktuelle dag er udenfor arbejdsmarkedet, stillet lige og ledige skal f.eks. ikke betale for særlige grupper udenfor arbejdsmarkedet, oppebære fuld indkomst, mens de selv har halv - eller endnu mindre - i indkomst.
Hvad enten det er sygdom eller ledighed er der tale om en uforskyldt situation som den enkelte ikke er herre over.
Ligestilling!

Jesper Frimann Ljungberg

@Michael Kongstad Nielsen

Ja, vi er blevet for dyre, eller nogen af os er.
Det jeg ser.. er at 'Joe Average' er rigtig dyr set i forhold til andre lande. Det gælder både faglært og især ufaglært arbejdskraft.
Toppen af poppen er stadige dyrere, men det er ikke en faktor 6 eller 10 men mere en faktor 2 eller 3, fordi vi har det skattesystem vi har.

Problemet hvis vi lader arbejdsmarkedet klarer det her.. så eksplodere det hele i strejker, lockouts fyringer og det kaos det så medfører.

Jeg tror ikke det er en god ide.

Mht. til at lade det gå ud over de svage. Så kan man sige at set i forhold til det der ellers skriges rundt omkring.. når riget fattes penge er der mange der peger på de svage.. så er det her jo mildt.

Men igen.. så er reguleringerne jo lidt en konsekvens af at VKO i praksis afskaffede arbejdsmarkedsfonden (en SR regerings konstruktion), hvis formål jo netop var at modstå sådan noget her. Altså i gode tider var der for meget i kassen, som man så kunne tære på i dårlige tider. Det afskaffede VKO i to omgange så vidt jeg husker 2007 og 2008. Vi ville jo have konstant vækst og fremgang til 2015.. men det er jo så glemt nu.

Jeg havde f.eks. hellere set at man øgede egenindbetalingen til a-kassen i stedet, og så havde fastholdt dagpengene.

Kontant hjælp er en midlertidig ydelse.. det er jo ikke en ydelse, som det er meningen at folk skal være på i månedsvis end sige år. At det så er blevet det er noget andet. Men igen det vidner jo om at hele det her system trænger til at blive revet ned og erstattet med et nyt bedre system.
Det ville måske være bedre at få folk i arbejde end at spare på ydelsen.

Førtidspensionen.. er ja .. den skal man sku ikke pille ved størrelsen af, der er der ikke så meget at sige.

Men igen så sidder jeg med følelsen af at folk har glemt hvem der i høj grad har skabt krisen her i Danmark, at folk glemmer at VKO forudså uendelig vækst og afskaffede de bolværk (ok lidt flot sagt så da), som man ellers havde bygget op.

Igen det kommer til at gøre ondt at rydde op.

// Jesper

Lise Lotte Rahbek

Men hvorfor er det så, at vi ikke diskuterer,
at lønnen skal ned istedet for al muligt pladder?

Svedsken på disken, tak!

Torben - Nielsen

Hvis man hele tiden fokuserer på at øge udbuddet af arbejdskraft på længere sigt, hvordan løser man så den aktuelle ledighedssituation??

Det virker som om man fokuserer på nogle problemer, som måske opstår om nogle år, men man gør intet ved de aktuelle problemer!!

Jeg har gjort mig nogle betragtninger om fordelingen af indtægterne ude i det private.

I den seneste tid har vi set overenskomster som ligger på omkring et rundt nul.

Arbejdsgivernes argument for at fastholde nullet er, - at ellers ville Danmark miste konkurrenceevne.

I mellemtiden har de på chefgangen holdt lønfest med lønstigninger på gennemsnit 13%

Og da cheferne i forvejen får en løn, som er betydeligt højere, måske 3-5 gange højere, end for en faglært arbejder, så svarer chefernes lønstigninger, krone for krone, til ca. 60-80 faglærte medarbejdere.

Og hvis man regner med, at der er en chef for hver 50 medarbejdere, så kan vi konstatere at det ikke længere er medarbejderenes løn, som er årsag til at Danmark mister konkurrenceevne, men skyldes rent faktisk at cheferne får for høj løn. Pengene til cheferenes løn skal jo også hentes ind på produkterne, som dermed bliver dyrere, og ikke fordi medarbejderne får en høj løn, men fordi cheferne er for grådige.

Hvis ikke vi får skabt en stigning i beskæftigelsen i denne overenskomstperiode, kan man med rette beskylde cheferne for at være for grådige, - medarbejderne har i hvert fald udvist rettidig omhu og samfundssind!!

Spørgsmålet er derfor: er det rimeligt at cheferne forsætter med denne lønstigning, bare fordi de kan??

Skyldes manglen på konkurrenceevne ikke snarere at chef niveauet er alt for grådige??

Så denne her proces med at øge udbuddet af arbejdskraft, er måske ikke så meget for at øge konkurrenceevnen, men måske blot for at chefen kan få en endnu højere løn.

Som vi jo har set her omkring overenskomstforhandlingerne, så har medarbejderne vist samfundssind og taget ansvar for landets konkurrenceevne.

Men er det ikke netop chefernes opgave, netop at tage ansvar??

Er der nogen der kan forklare mig, hvorfor det KUN er medarbejdernes ansvar at styrke konkurrenceevnen?? Har cheferne slet ikke noget ansvar selv, selv om det er det de får løn for??!!

Jesper Frimann Ljungberg

@Lise Lotte Rahbek.

Der er forskel på lønnen og på udgifterne til en medarbejder.

Igen den måde jeg kan li' at opgøre det på, jeg kommer fra konsulent branchen' er at hver produktiv medarbejder (dem der tjener penge ind) tjener penge ind lad os sige 1000 kroner i timen (før moms)
Disse penge går så til udgifter:

Løn og til personen 250 kr
Udgifter til sygdom, barsel, uddannelse etc. 50 kr
Udgifter til bygninger, varme, el PC 100 kr
Skatter afgifter etc etc. 100 kr
Udgifter til chefer, sekretærer, HR etc etc. 400 kr.
Overskud 100 kr.

Som du kan se så kan man skære i lønnen, men det giver kun hvad det giver.

Der hvor vi har været gode i vores del af verden, er at sørge for at bundniveauet var højt, at innovationen var i top, at uddannelsen var i top, at ledelsesniveauet var så fladt som muligt, at effektiviteten var i top etc etc.

Dette har så været på bekostning af høje lønninger.

Problemet er så, at med al den US McDonald teori firmakultur vi har fået ind her i DK der kigger man rigtig meget på at skære i alt undtaget de to sidste.
Mod at de to sidste er forholdsvis større.

Det er også derfor at vi ser offshoring som værende noget der er i fremgang, man sparer på arbejdsudgifterne. Efter min mening på bekostning af at administrations udgifterne eksploderer og på kvaliteten falder.

Så, efter min mening, har vi en tendens til at vi har det udgiftstunge fra den Nordeuropæiske model, og det samme fra den Amerikanske model.

Så ja... vi er f*cked lige nu..

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Torben Nielsen.

Lige netop. Men ordet chef'er er nok lidt for 'klassisk' det er hele det administrative lag i virksomhederne, der er eksploderet.
Antallet af mellemledere er eksploderet, antallet af 'team leaders' er også eksploderet.

Det er også derfor at man snakker om at ledelsen, direktionen og til dele af virksomheds bestyrelserne har kuppet de af virksomheds ejerne, der har langsigtede mål.

Hele ledelsesstrukturen har så kortsigtede mål, vi snakker ikke årsmål som i gamle dage eller kvartals mål eller.. nej nu er det på ugebasis at der følges op på alle målbare parametre.
Det betyder at hele ledelsen bliver nærsynet. Man vil hellere lave en tis i bukserne løsning i denne uge, frem for en fremadrettet plan.
Så den der måske har det længste perspektiv i virksomheden er den produktive medarbejder, som måske har nogle aktier, som han/hun har gemt til sin alderdom. De har en interesse i at virksomheden overlever i årtier.
Set i forhold til en reaktions ledelse der bare prøver at nå målet til næste uge.

// Jesper

Diskussionen om at sætte lønnen ned, eller nogen som helst anden diskussion af vigtighed, er aldrig rigtig kommet på bane, man har i stedet spillet befolkningsgrupper ud mod hinanden, og nu faggrupper eller faglært ufaglært, for den vej at styre tingene, det har givet et splittet samfund, som ikke kan rejse en samlet front og derfor er nemmere at styre, men på den anden side er det også et samfund som i stadig stigende grad siger rand mig i røven.
Dette rand mig i røven, er blev et af parametrene for hvornår politikerne skal til at lave justeringer.
Med andre ord det manipolerende styre: og det manipolerende styres svaghed er at det ikke kan melde rent ud…..Slangen har bidt sig selv i halen.

Så jeg tilslutter mig "Så ja… vi er f*cked lige nu" men set fra en helt anden synsvinkel....

Jesper Frimann Ljungberg

@Jens Bruus.

Jeg forstår ikke helt den der med 'spillet befolkningsgrupper ud mod hinanden' og hvem er 'man' ?

// Jesper

Michael Kongstad Nielsen

Jeg vil give Lise Lotte Rahbek ret - hvorfor diskuterer vi ikke lønnedgang? Såvidt jeg ved, har tyske virksomheder faktisk gennemført sådanne overenskomster men lønnedgang.

Både Torben Nielsen og Jesper Frimann forklarer jo for os, at navnlig lønningerne på chefgangen er eksploderet og tynger virksomhedernes konkurrenceevne. Men mere generelt kan lønniveauet sænkes eller holdes i ro over hele linjen, og staten kan som nævnt bidrage med sænkning af afgifter og overflødigt bureaukrati.

Så siger Frimann, at arbejdsmarkedet ikke kan klare det selv, for "så eksplodere det hele i strejker, lockouts fyringer og det kaos det så medfører". Nej, det tror jeg ikke i den nuværende situation. Alle er klar over verdens tilstand og krisesnakken trommer gennem tv-apparatet hver aften.Ingen vil kaste Danmark ud i store arbejdskampe nu. Derfor er tiden netop god til, at arbejdsmarkedet smøger ærmerne op og siger, okay, vi har været for gavmilde, nu må vi sammen finde nogle nedskæringer, der gør ondt, men sikrer os for fremtiden.

Men sålænge regeringen ikke presser dem i den retning, sker der åbenbart ikke noget, og så går man ved gud bare og venter på, at førtidspensionister smider krykkerne og melder sig på arbejdsmarkedet til en lav løn, der forhandles om nogle år.

Det hidtil laveste fødselstal oplevede vi i 1983 og fanden blev malet på vægen.
En stor grum Satan blev dengang malet på vægen af arbejdsgivere og politikere og som viste et samfund på afgrundens rand, fordi der kom til mangle arbejdskraft.
Sådan ca. lige i den tid vi befinder os i blev det spået sammenbrudet ville komme.
Ikke helt forkert er det, at samfundet er slemt på ski..... .
Men ikke fordi der mangler arbejdskraft.
Men fordi der er for meget arbejdskraft.
Paradokssalt nok er der ingen sammenhæng mellem antallet af arbejdspladser i samfundet og de opgaver som ligger og skal løses i samfundet.

Den frie udveksling af varer på arbejdsmarkedet, den frie konkurence, er ude af drift.
Jobportalerne bør måske overveje en 'jordbærside' hvor tilbud kunne fremsættes. F.eks.:
TILBUD!!
Superdygtig biokemiker med syv års erfaring fra fødevarebranchen i bakteriekulturer for kun kr. 160/t og blot 130/t når der kan arbejdes hjemmefra.
VAREDEKLARATION: Sund. Ingen sygedage de seneste tre år. AKG- og helbredsundersøgelse kan fremvises. Ikke ryger. Ingen børn. Stor arbejdsindsats.

Men interessant er det, hvis betragtningen om arbejdskraften som en varer kunne slå igennem, så tingene kunne få sin rette plads på hylden ved siden af jordbær, sæbepulver osv.

Jesper Frimann Ljungberg

@Micahel Kongstad Nielsen.

Jo, er sådan set enig med grundsubstansen i hvad du siger.

Problemet med lønnedgang er jo at det er hele grundlaget for statsfinanserne. Indkomst skatten er det der trækker læsset. Så en opbremsning i lønudviklingen vil betyde mindre penge til det offentlige.
Der hvor vi så er heldige er at lønudviklingen i offshorering landene eksploderer.. måske på nær i Kinas slavefabrikker.
Så business casen for at flytte jobs ud bliver ikke bedre men dårligere, hvis lønningerne holdes i ro herhjemme.

Problemet med hele ledelsesgangen, er jo at det er dem der bestemmer. Hvis du ser på de fyrings runder der sker rundt omkring så bliver der fyret fra bunden, af produktive medarbejdere.

Tingene er stadig på vej mod VK's våde drøm, som jeg skrev her for små 1 1/2 år siden:
http://www.information.dk/telegram/260030#comment-330535

Det er derfor, at vi skal beskatte kapital indkomst. Og måske se om vi ikke kan få lavet f.eks en lettelse i virksomhedskatten der afhænger af antallet af medarbejdere.. Måske hvis du har en netto vækst på 10% medarbejdere (fuldtidstillinger) giver vi dig 10% afslag i virksomhedskatten.. altså i rigtige %'er. Så du rammer 13% i virksomhedskat.

Og jeg er ikke bange for at der så ikke er nok risiko villig kapital, for det er der. Det er bare ikke elitens kapital, men den brede befolknings.. og den er meget meget større, men desværre ikke rigtig under 'vores' kontrol.

// Jesper

John W Larsen

Det er da godt at Kvinder ikke insisterer på at komme hjem til kødgryderne, ble-vasken, madlavningen og al den salgs unyttige gøremål ..Hvad ville DT ikke gøre ved 'arbejdsudbuddet' ?

Arbejde gør nemlig fri, ergo :
Jo mere vi arbejder, desto friere er vi !

Steffen Gliese

Problemet er ikke, at vi har været for gavmilde - der er immervæk varer at købe til overflod! Problemet er, at den prisdannelse, markedet bygger på, gør varerne for dyre for forbrugerne, selvom mængden tilsagde, at de egentlig skulle blive billigere.
Hvad gør det, at overlægen får mindre for at operere, hvis han bevarer sin købekraft og sin sociale sikkerhed?

Jesper Frimann
Ja, det har du ret i, "man" er et elendigt ordvalg......

Fra politisk side, havde været et meget mere hensigtsmæssigt ordvalg...

Jeg tror jeg får svært ved at forklare dig hvad spille ud mod hinanden betyder, hvis du ikke ser hetzen mod kontanthjælpsmodtageren, hetzen mod indvandre osv osv som spille ud mod hinanden...
Man favorisere en befolkningsgruppe og negligere eller ligefrem kører hetz på en anden...
Hvor om alt er så splitter det befolkningsgrupperne i sted for at samle dem...

Christian "Løntilskud" Madsen

Øg arbejdsudbuddet, forøg arbejdstiden og aflys jobkrisen
- for i Danmark er der jobs til alle

Sidste nye jobopslag


Vil du være en del af en succes?

Så kom i løntilskud som
telemarketingmedarbejder i privat telemarketingfirma

Antal ledige løntilskudsstillinger: 20

Dette private telemarketingfirma løser opgaver for nogle af Danmarks største virksomheder. Firmaet er i stærk vækst, og søger derfor ansatte med offentlig støtte til løntilskud.

Virksomheden starter et hold mandag d. 11. Juni 2012 med 3 dages salgstræning, herefter 2 ugers praktik i virksomheden, 3 måneders ansættelse med løntilskud, herefter fastansættelse med lønpakke.

Vil du være en af de 20 heldige? Så se mere her.

De 20 opslåede private løntilskudsstillinger præsenteres i samarbejde med: Jobcenter.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen.

Det er jo et glimrende argument, et af vores problemer er helt klart også at dagligvarerne er blevet for dyre.

Hvis man ser på moms niveauet i forskellige lande:
http://www.worldtaxpayers.org/stat_vat.htm

og hvad varerne så koster:
http://www.euo.dk/upload/application/pdf/b659759b/SFprices.pdf

Så er sådan noget som mad jo stadig skide dyrt i Danmark. For en land som Danmark der producerer så mange fødevarer og eksporterer så meget af det.. er der altså noget galt.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Jens Bruus

Jeg er sådan set enig i at man skal samle befolkningen.

Så lad os da kalde en spade for en spade, nogen vil jo nok påstå at hetzen mod folk af anden etnisk herkomst kommer fra DF.

Jeg vil så nok påstå at hetzen mod folk på overførdselsindkomster kommer fra Venstre, de Konservative og LA.
Igen bare Kuglestøderens udtalelser i pressen fylder jo indtil flere DVD'ere.

Så har vi hetzen mod alle der betaler topskat 'de rige', der har vi så enhedslisten på banen.
Igen så vil jeg gerne pointer, at hvis vi fortsætter med at have det samme topskatteniveau i 2020 som vi har nu, så vil en færdiguddannet sygeplejeske også skulle betale topskat.

Så alle folk der tjener mere end en nyuddannet sygeplejeske vil i 2020 ifølge enhedseliten være nogle rige svin.

Og den endelige superskurk i det her er jo den del af pressen der lever af netop at skrige råbe og sætte folk op mod hinanden. Alting skal helst være to parter der skændes og konflikt.

Den jeg mener bærer skylden ja... det her link er måske en godt fingerpeg.
http://politiken.dk/debat/dagenstegning/ECE1637083/ondskabens-vaerktoej/

// Jesper

Michael Kongstad Nielsen

Jesper Frimann (15.53) - løn beskattes, ja, men det er langt fra hele beskatningsgrundlaget. faktisk en mindre del i europæisk sammenligning. Går vi ned i løn, falder selvfølgelig indkomstskatten, som du siger, men dette skal jo afvejes mod alternativet, nemlig tab af arbejdspladser som følge af fortsat dårlig konkurrenceevne. Så for statskassen vil det være en fordel, at bevare arbejdspladser til en lidt lavere løn, fremfor at de helt går tabt.

Derud over kan vi for min skyld hellere end gerne beskatte kapitalindkomster mere end nu.

Jesper Frimann

Ja, jesper, fra politisk side bliver der spillet ud mod hinanden...på kryds og på tværs:

"det har givet et splittet samfund, som ikke kan rejse en samlet front og derfor er nemmere at styre, men på den anden side er det også et samfund som i stadig stigende grad siger rand mig i røven.
Dette rand mig i røven, er blev et af parametrene for hvornår politikerne skal til at lave justeringer.
Med andre ord det manipolerende styre: og det manipolerende styres svaghed er at det ikke kan melde rent ud…..Slangen har bidt sig selv i halen.

Og når slangen har bidt sig selv i halen er det fuldstændig ligegyldigt, hvad der er hoved eller hale på den,,, altså spørgsmålet om skyld er spild af tid...

Mads Kjærgård

Men hvorfor egentlig ikke sætte lønnen ned og bevare nogle jobs, ved godt det ikke er en helt holdbar løsning, men hvis det er "vanskelige tider" . For mit eget vedkommende så ville jeg hellere have beholdt mit job og så gået ned i løn. Hvis alle de højtlønnede i Danmark gjorde det incl. vore politikere, så kunne man have bevaret en masse job og så ville der måske også have været lidt ekstra til dem i bunden.
Det ville have også have været godt for økonomien idet de laveste indkomster har den højeste forbrugskvote.

Lise Lotte Rahbek

Mads K.
Du glemmer flosklen, som næsten er blevet ophøjet til lov igennem de sidste 12 år:
"Det skal kunne betale sig at arbejde".
med disse ord på læberne kan man jo ikke diiskutere, hvorvidt lønnedgang er praktisk gennemførligt og ønskværdigt.

Politikere maler sig selv op i et hjørne med den slags spin-mundsvejr.

Christian Nissen

Det med at de kommende generationer får fremgang i levestandarden som deres forældre må nok afskrives.

Det er nærmere en tilbagegang i den materielle velstand de må forvente.Det er vel ikke rart med den udsigt, penge giver jo en vis frihed til at disponere.

Sandheden er nok at der ikke er job til alle som udsigten ser ud, men hvorfor vil ingen se det i øjnene da slet ikke politikerne.

Christian Nissen

Mht. løntilskud så kunne det måske friste at sende dem en mail for at svine dem til det firma som udnytter systemet.

Steffen Gliese

Christian Nissen, når der ikke er jobs, må det være, fordi der ikke er nogen, der mangler noget. Derfor er der ingen grund til at gå ud fra, at folk behøver at undvære i højere grad end i dag, da det jo allerede nu er efterspørgsel snarere end udbud, der mangler.

Christian Nissen

Problemet er jo netop at ingen arbejde eller måske periodevis arbejde er lig med mindre penge så mulighederne for den enkelte er økonomisk mindre.

Jeg har læst at eks. i Italien kan mange unge eksempelvis kun få arbejde i et projekt med tidsbegrænsning og med en sådan økonomisk ustabil situation kan den enkelte jo ikke etablere sig på boligsiden og stifte familie.

Det er jo ikke udbuddet af goder der mangler snare tværtimod.

Vores paradoks eller vores model er næsten baseret på vækst og øget forbrug men filmen skal vel næsten knække på et tidspunkt.

Steffen Gliese

Jeg forstår ikke, hvad du siger, Christian Nissen. Siger du, at man skal lade folk sulte, selvom butikkerne er fulde af varer? Det holder vist ikke for en nærmere undersøgelse i virkeligheden.

Christian Nissen

Sulte er vel ikke lige tanken, jeg tror at der bliver mindre forbrugsgoder da en del vil gå ledige i fremtiden.

Det er det med parcelhuset og 2 biler der bliver svært at etablere for en del i fremtiden, det er udviklingen der går i den retning som jeg ser det.

Det egentlige problem er at mange etablerer sig dyrt, så de bare køber lige til grænsen og så er de sårbare over for lønnedgang og konjekturer.

Det offentlige må sikket reducere en del stillinger da pengene nok ikke vil være det til det desværre i fremtiden, så hvor skulle de job komme fra???

Christian Nissen

Det er ikke nemt med den ledighed, da det gik godt i en periode var det for godt ifølge nogle økonomer da lønninger steg for meget i deres optik.

Nu er der så for mange arbejdsløse tja.

Niels Hausgaard her set komikken i det med så skal vi spare og så skal vi bruge parolen skifter hver uge....set fra den humoristiske synsvinkel.

Regeringens megen snak om at hæve arbejdsudbuddet i en tid med høj arbejdsløshed i Danmark og i Europa, hvor almindelige mennesker véd at der er en katastrofal mangel på rigtige jobs på normale løn- og arbejdsvilkår, er helt absurd og vil kun øge arbejdsløsheden.

Det hævdes så, at der i fremtiden skulle opstå mangel på arbejdskraft - dette er også forkert. Nye tal fra Danmarks Statistik viser at der ikke bliver mangel på hænder - tværtimod stiger arbejdsstyrken i forhold til i dag.

En variant af problemet består af de uhyre store mængde arbejdsløse der tvangsudskrives til løntrykkende aktivering, virksomhedspraktik, løntilskud mm.

- rigtige jobs på normale løn- og arbejdsvilkår oprettes derfor ikke, og bortforklaringen om at disse støttede beskæftigelser ikke må erstatte rigtige jobs véd almindelige mennesker er det tyndeste figenblad for at dække over rendyrket udnyttelse af arbejdsløse som billig arbejdskraft.

Formålet med hele øvelsen er naturligvis at presse løn- og arbejdsvilkår for alle på arbejdsmarkedet.

Sider