Interview

Danskerne har stor tillid til big brother

På trods af, at overvågning ikke har den store effekt på kriminalitetsbekæmpelsen, føler danskerne sig mere trygge i selskab med synlige kameraer. Følelsen af, at noget større passer på os er afgørende, understreger forskningschef
Debat
9. maj 2012

Danskerne føler sig mere trygge i områder med synlig overvågning – og det på trods af, at vi inderst inde godt ved, at kameraerne næppe gør den store forskel i bekæmpelsen af kriminalitet.

Sådan lyder konklusionen fra Anders Hede, forskningschef i TrygFonden og en af bagmændene bag rapporten Sikkerhed og tryghed på befærdede steder. Den konkluderer blandt andet, at synlig overvågning er med til at gøre danskerne mere trygge.

»Verden derude rummer en lang række forskellige farer. Som individ kan vi ikke håndtere dem alle sammen, så en del af dem udliciterer vi til andre. Jeg kan for eksempel være meget bekymret over, om der nu er ren luft, når jeg cykler hjem fra arbejde. Men jeg kan også vælge at sige, at det vil jeg simpelthen ikke bruge tid på at spekulere på, for jeg satser på, at Miljøstyrelsen og andre institutioner har lavet regler på området og har styr på det,« siger Anders Hede.

Han understreger, at vi i det moderne samfund konstant definerer nye farer. De færreste af dem får folk til at sove dårligt om natten, men de avler alligevel bekymringer, der kan få folk til at deltage i en politisk diskussion eller til at stemme anderledes.

»Folk er grundlæggende optaget af, at det politiske system – staten – tager sig af den sikkerhed, som nogle af farerne kræver,« siger Anders Hede.

Livskvalitet

Anders Hede skelner mellem de mange forskellige årsager, der kan være til utryghed i hverdagen.

»Den form for utryghed, der virkelig præger folks livskvalitet er pengemangel, sygdom, druk, ledighed og andre meget nære ting. Den form for form for utryghed kan overvågning naturligvis ikke hjælpe på. Men overvågningskameraet giver følelsen af, at der – bevidst sagt lidt upræcist – er et system, som tager sig af de problemer, som staten kan og bør tage sig af. At det så måske i virkeligheden ikke har hold i virkeligheden, fordi der ikke er mange, som sidder og glor på de overvågningsbilleder, tænker folk ikke synderligt over,« siger Anders Hede.

Ifølge ham bliver det væsentlige for den enkelte, at der er nogen, der kan hjælpe en på vej, når man nu ikke selv kan garantere sin egen sikkerhed.

– Men det er jo velbegrundet i forskningen, at overvågning i sig selv ikke spiller den store rolle i kriminalitetsbekæmpelsen. Gør det ikke indtryk på folks opfattelse?

»Forskning viser nu, at det hjælper en smule på nogle former for berigelseskriminalitet. Hvis du sætter synlig overvågning op på en parkeringsplads, er der færre biltyverier og indbrud i biler. Men forestillingen om, at der er færre overfald i byen om natten, fordi man har installeret kameraer i gaden, er der ikke belæg for. Og det tror jeg i virkeligheden godt, at mange folk ved. Men følelsen af, at kameraet er der, og at der er nogle, som holder øje, er nok i sig selv.«

Døve øren

Selv om der er eksempler på, at overvågning kan have en præventiv effekt, er Anders Hede ikke bleg for at indrømme, at overvågning generelt ikke har den store effekt. Der er bare ikke ret mange af os, som bruger den viden til noget.

»Det her er et af de områder, hvor forskningen taler for seriøst døve øren. Jeg tror, dels det skyldes den logiske slutning mange gør sig om, at når der overvåges meget, må der nok være mindre kriminalitet. Dels, at der fra tid til anden rent faktisk bliver fremvist eksempler – for eksempel i medierne – hvor overvågningen rent faktisk hjælper med at opklare en forbrydelse. To-tre fortællinger af den type er nok til, at folk får et indtryk af, at overvågningen påvirker det generelle kriminalitetsniveau,« siger Anders Hede.

I modsætning til dagens kronikør, mener han således ikke, at det er forkert at påstå, at overvågning skaber tryghed.

»Vi står naturligvis ved vores rapports konklusioner: Nemlig, at overvågning skaber en følelse af tryghed, og af at der er nogen, som har styr på situationen. Den følelse kan man sagtens have, selv om den ikke nødvendigvis er velbegrundet.«

Han peger på, at rapporten bygger på målinger af, hvad folk føler, når de ser et kamera, panserglas eller en sikkerhedsansvarlig. Mange af spørgsmålene har folk ikke nødvendigvis reflekteret meget over. Men ved hjælp af nogle specielle spørgeteknikker kan man alligevel finde frem til de følelsesmæssige reaktioner.

»Jeg mener, at vi benytter en relativt sikker metodik til at få et retvisende resultat. Det er altså ikke sådan, at man blot spørger folk, om de er trygge. Vi bruger faktisk kun i meget begrænset omfang ordet ’tryg’ – men har i stedet præsenteret en masse forskellige situationer for folk, og bedt dem om at definere begrebet.«

Tillid til staten

Selv om overvågningen og debatten om den er steget de senere år, er der ikke noget der indikerer, at den almindelige dansker er bange for om den bliver misbrugt. Ifølge Anders Hede er danskernes tillid til systemet meget høj.

»Som danskere tror vi på, at dem, der optager billederne, vil omgås dem med forsigtighed, og at de ikke ender forkerte steder. Om den tillid så er berettiget er en helt anden diskussion. Den mistillid til staten, som i andre lande er med til at opveje billedet af, om overvågningen skaber tryghed, har vi kun i meget lille grad i Danmark,« lyder det fra Anders Hede, som ikke lægger skjul på, at forholdet mellem individ og stat er ret specielt i Danmark.

Han er ikke i tvivl om, at man ville få helt andre resultater, hvis man gennemførte en undersøgelse magen til Trygfondens i f.eks. USA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her