International kommentar

Debatten om finansskatten lider under myter

En fælles europæisk skat på finansielle transaktioner vil koste vækst og arbejdspladser og være nem at omgå, lyder nogle af advarslerne. Men der er tale om myter og bevidste fordrejninger
Debat
15. maj 2012

I de kommende uger foregår en helt afgørende diskussion blandt de europæiske regeringer om en eventuel europæisk finansiel transaktionsskat (FTT), hvis formål er at modgå spekulation og rejseindtægter fra den underbeskattede finanssektor. Indtægter, som kan bidrage til at kickstarte grøn vækst i Europa samt afhjælpe fattigdom og klimakatastrofer i de fattigste lande. Debatten har tordnet løs i flere måneder. Undervejs er der blevet sagt meget sludder og skabt en række myter. Lad os tage dem en for en.

Myte 1: FTT skal være global for at have effekt

Det er direkte usandt. Faktum er, at en lang række lande allerede har forskellige former for transaktionsskatter. Det gælder blandt andet Storbritannien, Sydkorea, Schweiz, Indien, Hong Kong, Sydafrika samt staten New York. En skat på aktiehandler i Brasilien indbringer årligt omkring 85 milliarder kroner, og i Storbritannien henter man omkring 30 milliarder kroner uden at forskyde finansaktiviteterne fra City of London. Det er altså muligt, at blot et enkelt land kan have en FTT.

Myte 2: FTT er nem at omgå.

Det er korrekt, men vel at mærke kun, hvis skatten ikke er designet ordentligt. Skræmmeeksemplet er naturligvis Sverige, hvor man i 1980’erne valgte at beskatte køb og salg af aktier alene på den svenske børs, hvorfor handlen flyttede ud af Sverige.

EU-kommissionens FTT-forslag er langt bedre, men er ikke ufejlbarligt. Det lægger op til en beskatning, når mindst en af parterne i en handel har opholdssted i EU – altså når en europæisk institution handler amerikanske aktiver, men ikke når en amerikansk institution handler europæiske aktiver.

Det har man rettet op på i en betænkning fra Europa-Parlamentets økonomiudvalg, hvor princippet om opholdssted er suppleret med et princip om udstedelse. Det betyder, at skatten gælder for alle aktiver, der er udstedt i EU. Med andre ord skal der betales skat, hvis Novo Nordisk aktier handles imellem en institution i Singapore og en i USA – uanset hvor i verden handlen foregår.

Desuden har udvalget med inspiration fra den britiske Stamp Duty-model indstillet, at køberen først får juridisk ejerskab over aktivet, når skatten er betalt.

Tilsammen betyder de tre elementer, at skatten bliver meget svær at omgå.

Myte 3: FTT koster vækst og arbejdspladser

Tværtimod. Kritikerne har (mis)brugt beregninger fra EU-kommissionen som argument for, at skatten medfører tab af vækst og arbejdspladser. Men i sidste uge udsendte Kommissionen nye beregninger, der viser, at skatten blot vil føre til en nedgang i BNP på i alt 0,28 pct. (mod tidligere 0,53 pct.) frem mod 2050.

Til gengæld vurderer Kommissionen, at hvis indtægterne fra skatten investeres i vækstfremmende initiativer, vil det gavne den europæiske økonomi med 0,2-0,4 pct. af BNP pr. år. Altså en klar styrkelse af vækst og beskæftigelse.

Myte 4: FTT rammer helt almindelige mennesker

Det passer ikke. Kommissionen har foreslået et niveau på henholdsvis 0,1 pct. for aktier og obligationer og 0,01 pct. for derivater.

Det er netop sat så lavt, at det som udgangspunkt rammer banker og andre finansielle institutioner, der foretager mange (kortsigtede) handler.

Ifølge IMF havde G-20 landene frem til december 2009 brugt, hvad der svarer til 6,2 pct. af verdens BNP på hjælpepakker til nødstedte banker. Regningen er gået til almindelige mennesker, der har betalt med arbejdsløshed, forringet velfærd og stor usikkerhed for fremtiden. Det er derfor manglende regulering af finanssektoren, ikke FTT, der vil koste almindelige mennesker.

Myte 5: FTT rammer pensionskunderne

Det er en fordrejet påstand. Ser man helt isoleret på regnestykket, vil der være et lille tab for kunderne, når pensionsselskabernes investeringer beskattes. Men i løbet af de seneste fire år har pensionskunderne tabt enorme summer som følge af krisen. Derfor er en mere stabil økonomi til glæde for pensionskunderne.

Generelt er det da heller ikke pensionsselskaberne, der vil blive hårdest ramt af en FTT, for de har oftest en mere langsigtet investeringsstrategi end eksempelvis investeringsbanker. En undersøgelse fra OECD viser da også, at pensionsselskaber, der i perioden 2008-2010 havde den mest langsigtede investeringsstrategi, tjente relativt flere penge til deres pensionskunder. FTT vil netop fremme de langsigtede og produktive investeringer.

Myte 6: En aktivitetsskat er bedre end en FTT

Slet ikke. Den såkaldte aktivitetsskat (FAT), der vil beskatte selve bankdriften, har en række svagheder i forhold til en FTT: Først og fremmest vil en FAT ikke ændre finanssektorens spekulative adfærd.

Derudover vil den ikke kunne indbringe samme indtægter. Endelig er det langt sværere at foretage skatteunddragelse med FTT end med en FAT, da de fleste handler i dag foregår elektronisk, og da den indsamles automatisk, så snart handlen er foretaget.

Nogle vil sige, at en europæisk FTT er en politisk illusion. Faktum er, at den har stor opbakning blandt Europa-Parlamentet, Kommissionen, mindst ni EU-lande, en række prominente økonomer samt et klart flertal i den europæiske befolkning. Og med valget af François Hollande som ny fransk præsident er der kommet fornyet pres på at indføre en FTT som et element til at finansiere en vækstpakke for Europa og møde Europas løfter til resten af verden.

Danmark kan stadig nå at hoppe med på vognen.

 

 

Emilie Turunen er medlem af Europaparlamentet for SFLars Koch er politikmedarbejder hos IBIS og Talsmand for Robin Hood Skat-Kampagnen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Coninck Lucas

Glimrende at få spin salverne ridset op....det har kørt i samme rille ret længe nu.

Vores ledere er købt og betalt.

Soren Andersen

Here we go again....

Artiklen fejler allerede i argumentationen for den første påstand, så jeg antager at det ikke er værd at læse resten

Problemet er, at den skat EU taler om ikke kan sammenlignes med f.eks. den der gælder i UK som ekskluderer interbank-handel.

Det er seriøst dårlig research at misse den detalje for den gør hele forskellen.

Esben Maaløe

Myte 7: Vi har en Statsminister der ønsker at føre social-demokratisk politik

HC Grau Nielsen

Der skal naturligvis indføres en finansskat. Det er så små beløb for finanssektoren og har så stor betydning for investeringer i grøn vækst.
Når man på tænker at den amerikanske bank JP Morgan har kunnet kaste 2 mia $ ( svarende til 11.5 mia dkr) væk på spekulationer, så er de småpenge til finansskat for intet at regne.

Morten Pedersen

Selvfølgelig skal det finansielle system balanceres og forbindes til virkelighedens værdiskabelse, ellers har vi fået et par forsmag på hvad der kan ske.
Instrumentet hedder finansiel skat, og den kan kloge hoveder skrue sammen når politikerne tør tage opgøret med finans-syrsterne.
Vestager, are you listening?

Kasper Andreasen

@Soren Andersen

Jeg ville nok heller ikke balancere mig på det argument eller den myte.

Men i det omfang den kan gennemføres i EURO-zonen eller EU køber jeg ikke argumentet om at det er den altovervejende forskel på om det er en god eller dårlig ide.

Søren Kristensen

Når jeg får en regning fra DONG er ca. 70% afgifter og gebyrer til medlemskab, drift og hvad har vi? Det gør det selvsagt ret umuligt for min lille husstand at spare mig til en billigere energi-regning. Men det forhold, at kun 30 % vedrører den reelle omsætning, får mig altså ikke til at forlade landet. På samme måde tænker jeg, at virksomheder ikke lader sig påvirke særligt meget af gebyrer og afgifter, som oven i købet kun regnes i promille, når de vælger hvor de vil drive forretning. Hvis det var tilfældet, kunne man jo ikke bestille andet!

Det er ret morsomt, at artiklens forfattere vil indføre en finansskat

'hvis formål er at modgå spekulation '

samtidig med at de argumenterer :

'i Storbritannien henter man omkring 30 milliarder kroner uden at forskyde finansaktiviteterne fra City of London'.

Spekulationen trives altså i bedste velgående på trods af finansskatten!

Marc Woodall

Jeg kan ikke vurdere det tekniske i mange af svarene, dog kan jeg sige at svarene på Myte 4 og 5 desværre bygger på en misforståelse af hvad der udløste den finansielle krise. Selvom argumentationen for at krisen har kostet os meget mere end en FTT nogensinde vil er rigtig, så er det implicite argument, at FTT på nogen måde vil afværge en fremtidig krise, forkert. Hvis vi bare tager to af de seneste:
Den østasiatiske finanskrise fra 1997 skyldtes i bund og grund for ureguleret kapitalbevægelser og en smule valutasvindel m.m.
Den nuværende krise blev udløst af elendig regulering af boliglånsmarkedet i USA, manglende adskillelse af udlån/indlån og investering i bankerne, manglende gennemsigtighed på derivatmarkedet, en samling af alle credit default swaps hos Bank of America og så en blanding af korruption, overforgældelse, socialisering af privat gæld, en usammenhængende økonomisk og finansiel union, og dumhed i Europa.
Man kan diskutere mange af disse ting, men en ting man ikke kan diskutere er, at en FTT havde ikke ændret nogen af tingene og high frequency trading havde meget lidt med det at gøre.
Summen af kardemommen er, at man kan sikkert godt indføre en FTT, og man kan sikkert få en sjat ud af det, men det forhindrer ikke en finansiel krise.

Erik Nissen

Givetvis, og uanset hvad der er op eller ned i denne sag så må vi have - og det i en vis fart - en mur- og nagelfast skat på på dette finansielle narreværk, som jo bevisligt ikke bidrager til almenvellet.
Hvorfor er det så vanskeligt at veje tingene mod hinanden, når man skal nå frem til, hvad der gør størst skade? Eller vejer dem med de høje bonusser og lønninger 1000 gange mere end folk med almindelige indkomster?
Hvorfor er der omvendt proportionalitet mellem aflønning og samfundsmæssig nytte?

Kim Houmøller

Handel med værdipapirer er en ganske anden end for 20 år siden. Computerhandel ødelægger virksomheder i stor stil. Det foregår på millisekunder og er til for at tjene penge, mange penge ud af ingenting. Beskat handel ind i helvede. Vil kun være til gavn for verdensøkonomien, at handelen bliver normaliseret. Ingen skal kunne købe og sælge det samme papir på sekunder. Klart at spekulanterne der har stjålet velstanden fra befolkningerne er imod.

Peder J. Pedersen

Det er nok rigtigt, som flere har været inde på, at en FTT ikke i sig selv kan forhindre fremtidige kriser. Det skal der anden regulering til, og det arbejdes der også på i EU. Men en hvilken som helst ordning, der trækker penge ud af den uproduktive kasinoøkonomi, som kun forgylder en lille minoritet, og leder dem over i realøkonomien, som er den, der skal sætte maden på bordet for de mange, sådan en ordning bør støttes.

Skatter og afgifter har en kedelig tendes til at simre ned gennem systemerne og ende som en støvsugning af borgernes lommer. De, der handler værdipapirer, derivater, valuta etc. gør det jo normalt på vegne af andre, banker, pensionskasser, store kapitalejere, stater, kommuner, alle der har kapital at forvalte. Det ville være første gang i verdenshistorien, at en afgift blev i det første led, oms, moms, registreringsafgift, elafgift, alle afgifter bliver jo ellers betalt af de almindelige lønmodtagere. Der er intet i Lars Kochs og Emilie Turunens skriverier, der sandsynliggør, at det skulle være anderledes her. Nordea tager i øjeblikket 2 kr. for at betale en giroregning, om et halvt år koster det tre kr. og vips! er udgiften til Tobinskatten betalt.
Det er langt mere interessant at se på hvor afgiften tænkes at skulle gå hen, nemlig til EU, nærmere bestemt i EU-komissionens lommer. Det har i mange år været den vådeste drøm dernede at få en skat, der ikke bevilgedes af regeringerne, en uafhængig indtægtskilde, på måske 450 milliarder? Og er der virkelig tillid til, at dette enorme beløb vil blive administreret til alles bedste, i en grøn og jobskabende retning?

Tom det samme kan du sige om bankernes spekulation, så tror jeg sgu jeg vælger skatten.

Søren Lom, problemet er jo, at du og jeg ikke har noget valg, regningen ender alligevel i det sidste led i kæden. Men det kunne være interessant at vide, hvem der i virkeligheden betaler den engelske transaktionsskat, og der må man godt grave det spadestik dybere, end blot at se på den umiddelbare betaler af skatten.

Toke Andersen

Jeg tror du kan have ret Tom,,,,

Derfor er næste skridt at gennemtvinge total opdeling mellem bankvirksomhed og spekulationsvirksomhed.
Sådan var det en gang, og med god grund.

En ting i artiklen og FIT undrer mig dog.
Hvorfor skal derivater kun beskattes med 0,01% ?

Handle med derivater er intet andet end avancerede pyramidespil.
Det burde aldrig være tilladt, men som absolut minimum bør en så destruktiv finansiel adfærd beskattes rimeligt.
0,01 er til grin !
Altså spekulanter der griner hele vejen til banken.