»Der er så mange madbloggere i Danmark, at man efterhånden kan fodre svin med dem, og ambitionsniveauet er meget forskelligt.«
Sådan siger Malou Rotvel Pagh, der står bag madbloggen Klidmoster.dk. Ifølge hende selv forsøger hun at bruge sin blog til at slå et slag for højere kvalitet og bedre etik.
»Jeg har f.eks. valgt økologien til og dermed en masse unødvendigt crap fra. Jeg har dog erfaret, at man ikke må prædike for meget, for så bliver man opfattet som frelst, men jeg prøver at finde en gylden middelvej og at skrive om forskellen på økologiske og konventionelle produkter, og om hvorfor man faktisk bør vælge de økologiske.«– Så det er også en form for oplysningsprojekt?
»Ja. Jeg er uddannet caterer, så jeg har lært en masse om både ernæring og fødevarers kvalitet, og det vil jeg gerne formidle videre,« siger Malou Rotvel Pagh, der desuden er med i interesseorganisationen Slow Food, som arbejder for at fremme kendskabet til lokale og godt producerede fødevarer.
»Jeg er også meget aktivt gået ind i Stop Spild Af Mad-bevægelsen. De fleste danske forbrugere smider oceaner af mad i skraldespanden. Jeg skralder ikke, men jeg sørger for, at alt, der kommer ind ad min dør, bliver brugt, genanvendt, frosset ned eller givet væk. Det gør jeg også opmærksom på på min blog.«
– Hvordan adskiller du dig fra andre madbloggere?
»Jeg udvikler alle mine opskrifter selv. Selvfølgelig lader jeg mig inspirere af og til, men så angiver jeg også, hvor jeg har en opskrift fra. Jeg er ikke en af de damebladsbloggere, som bare gengiver bladenes opskrifter.«
– Mogens Bisgaard skriver, at mange madblogs ikke stemmer overens med de fleste hverdag …?
»Jeg går meget op i, at det billede, jeg tager af maden, af den tallerken, jeg spiser. Jeg styler ikke min mad, men selvfølgelig har jeg lært anretningsteknikker. Desuden tager jeg billeder af selve tilberedelsesprocessen, så folk kan se, hvordan man laver det. Så det ikke bliver noget, folk tænker, de aldrig vil kunne lave,« siger hun og tilføjer:
»Der er mange af de fine madbloggere, der er en smule elitære. Dem som Mogens Bisgaards veninde brækker sig over. Sådan er der ikke nogen, der spiser. Måske lørdag aften eller til et større arrangement. Jeg laver og viser den mad, man kan nå at lave på overskuelig tid.«
