International kommentar

Ekspansiv finanspolitik er ikke løsningen på krisen

Det nytter ikke, at pendulet svinger fra stramninger mod vækst – så længe de fundamentale strukturproblemer i de vestlige økonomier forbliver uløste
12. maj 2012

En nation er splittet, når forskellige mennesker indtager forskellige standpunkter i en debat. Men den er endnu mere splittet, når forskellige mennesker overhovedet ikke fører samme debatter. Inden for den økonomiske politik ser vi for øjeblikket det sidste.

Mange på venstrefløjen fører således en ensidig debat, om hvordan vi kan få vendt den aktuelle konjunkturnedgang. Det vigtigste argument, vi hører fra disse ’konjunkturister’, er, at de økonomiske hjul drejer langsommere end deres kapacitet. For at få dem op i fuld fart må regeringer og stater låne og forbruge mere. I USA genererer forbundsregeringen rundt på et underskud på 1.000 milliarder dollar om året. Men nogle af disse konjunkturtænkere mener, at underskuddet burde være op på omkring 1.400 milliarder dollar.

I Nordamerika og Europa raser konjunkturtænkerne imod fortalerne for nøjsomhed og sparepakker, herunder imod de ledende politikere, der modsætter sig nye låneoptag. Siden søndag har de vejret morgenluft: De ser François Hollande sejr i Frankrig som et tegn på, at nu kan pendulet omsider svinge fra stramninger mod vækst – i det mindste i Europa.

Andre mennesker – nogle af dem på venstrefløjen, de fleste i midten eller til højre – trækker på skuldrene af konjunkturisterne. Det er ikke, fordi de ikke kan have gode grunde til at rase imod ’overdrevne sparepolitikker’. Sagen er snarere, at de slet ikke forholder sig til den grundlæggende problematik.

De forskellige mennesker i den lejr – jeg er en af dem – er overbeviste om, at de grundlæggende problemer er strukturelle, ikke cykliske. Recessionen voksede ud af – og synliggjorde – indgroede skævheder i økonomien. Det altoverskyggende politiske mål burde være at finde en løsning på disse strukturproblemer – ikke at male dem over med mere gæld.

Der er flere overlappende strukturproblemer.

I første omgang er der dem, der angår globalisering og teknologisk udvikling. De hypereffektive globaliserede virksomheder har brug for færre medarbejdere. Det skaber i stigende arbejdsløshed og en eksplosion i ’superstjernelønninger’, mens lønnen udhules for store dele af middelklassen og de lavt uddannede.

Uligheden vokser

Hertil kommer det strukturelle spørgsmål om forringelsen af ’den menneskelige kapital’. USA, der engang havde et af verdens bedste uddannelsessystemer, er hægtet af. Derfor har vi både høj arbejdsløshed og virksomheder, der har problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft.

Så er der den politiske sklerose. I årtier har virksomheder og andre interessegrupper fået tilgodeset stadig flere særhensyn i skatte- og reguleringslovgivning. Det har lagt hindringer i vejen for nye konkurrenter uden samme gode politiske forbindelser, hvilket har gjort økonomien mindre dynamisk.

Disse og andre strukturproblemer har i årtier bremset vækst og lønudvikling. Forbrugerne har søgt at kompensere ved at låne mere. Og politikerne har søgt at kompensere ved at sænke skatterne, få underskuddene til at vokse gennem ekspansiv finanspolitik, sikre nemmere kredit for boligkøberne og bistå store dele af arbejdsstyrken med flytte ud af de hyperkonkurrencedygtige globaliserede dele af økonomien og over i de mindre produktive og mere beskyttede dele af økonomien – som oftest inden for den offentlige sektor.

Der er grænser for, hvor længe man kan maskere strukturelle skævheder. Og de grænser er vi nu stødt på. Den nuværende model, hvor vi forsøger at kompensere for strukturelle økonomiske svagheder igennem skattelettelser og/eller uholdbare velfærdsprogrammer, kan simpelthen ikke holde. Spillet er ude.

Merforbrug hjælper ikke

I modsætning til konjunkturisterne, mener vi strukturalister ikke, at niveauet for de offentlige udgifter er den vigtigste faktor for, hvor hurtigt en økonomi vokser. Hvis det var sandt, ville Grækenland, Storbritannien og Frankrig have været verdens bedste økonomier. Vi mener, at arbejdskraftens kreativitet, dygtighed og produktivitet – og åbenheden i det system, hvor den opererer – er langt vigtigere.

At oparbejde et endnu større underskud uden udbedring af de underliggende strukturer, vil ikke genoprette væksten. Som Raghuram Rajan fra University of Chicago for nylig skrev i Foreign Affairs: »Da væksten allerede før krisen var grundlæggende hæmmet, er det svært at forestille sig, at regeringerne vil kunne genskabe en hurtig efterspørgsel – eller at det vil være nok til at bringe den globale økonomi tilbage på sporet. Status quo ante er ikke et godt sted at vende tilbage til, når der er brug for at slanke en oppustet økonomi, byggesektor og offentlige sektor og flytte en større del af arbejdsstyrken over til mere produktivt arbejde.«

Forlist velfærdsmodel

Strukturalisterne står i et spændingsfelt: Hvor mange ressourcer skal vi bruge på at mindske smerten for de arbejdsløse, og hvor mange ressourcer på de langsigtede reformer? Der må findes en balance.

I mine øjne er tyskerne for villige til at pålægge Europas nationale økonomier for stor smerte på for kort sigt. Men de gør ret i at insistere på strukturreformer af samme slags som dem, de selv indførte i 1990’erne.

I USA er næsten ingen politikere villige til at favne konjunkturisternes dagsordenen, der da også ville udløse et meget større underskud. Alligevel har strukturalisterne ikke en kandidat, de kan heppe på. Præsident Obama er for minimalistisk. Han synes ikke at tro på USA’s strukturelle problemer er så store endda. Det gør hans reformideer uambitiøse. Mitt Romney og Paul Ryan forstår måske størrelsen af de strukturelle problemer, men deres reformiver begrænses af det republikanske partis religiøse besættelse af skattelettelser.

Tag ikke fejl, den gamle økonomiske velfærdsmodel er uholdbar. Konjunkturisterne vil bevare status quo. Men strukturændringer er i sidste ende uundgåelige.

David Brooks er kommentator for The New York Times, Newsweek og The Atlantic Monthly

© New York Times Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Garp

Endnu en mand der kan pege på problemerne, men som er helt hjælpeløs, når der skal anvises løsninger.
Iflg. David Brokks (DB) efterspørger globaliseringens hyperaktive virksomheder færre medarbejdere, hvis lønninger eksploderer, mens middelklasse og arbejderklasse lønninger falder.
Resultatet er selvfølgelig netto en faldende efterspørgsel til følge!
Samtidig "kommer det strukturelle spørgsmål om forringelsen af ’den menneskelige kapital’. USA, der engang havde et af verdens bedste uddannelsessystemer, er hægtet af."
Men så hedder det, "der er brug for at slanke en oppustet økonomi, byggesektor og offentlige sektor og flytte en større del af arbejdsstyrken over til mere produktivt arbejde.«
Kort sagt flere fladskærme i stedet for den uddannelse, som der er brug for og som leveres af den offentlige sektor, der sammen med byggeriet, hvoraf meget er offentligt, skal skæres ned med følgende yderligere faldende efterspørgsel til følge osv. i en stadig ond spiral.

Men David Brooks har ret så langt, at den keynesianske efterspørgselsteori ikke uden videre har en løsning på problemet.
Det er en historisk kendsgerning, at hovedårsagen til at den (neo)liberalistiske økonomi fik sin anden luft fra 80’erne var, at Keynesianismen syntes at have nået sin grænse i forbindelse med krisestyringen i 73 og 81, som udmøntede sig i den såkaldte stagflation, altså kombinationen af stagnation og inflation samtidig.
Det havde man ikke oplevet før, og det betød, at yderligere efterspørgselstiltag blot medførte øget inflation uden at gøre noget nævneværdigt ved stagnationen/arbejdsløsheden.
Det resulterede så i politisk, at udbudsøkonomien kom i vælten, der under en krise vil medføre øget udbud af arbejdskraft og lægge yderligere pres på lønningerne, så kapitalen kan blive rentabel igen!
Dertil gennemførtes en voldsom deregulering af finanskapitalen, som også gav luft til et efterfølgende internationale økonomiske opsving - for en tid vel og mærke. Dvs. først til 2001 og så sammenbrud i 2008!
http://www.garps-verden.com/2012/02/keynesianismen-og-dens-mangler.html

Jens Holger Laursen

DB stiller en forholdsvis præcis diagnose, som bekendt er først skridt i retning af en succesfuld behandling.
Men han glemmer - og han er ikke den første - at det største strukturelle problem er det globale monetære system, der bygger på fraktaler - og i øvrigt er på private hænder. (fractional reserve banking)
Dette system betyder, at gælden hvert år må øges ekspotentielt, for bare at betale renter og afdrag. Før vi afskaffer dette vanvid, der udelukkende tjener toppen af pyramiden, kommer vi ikke i nærheden af at løse problemet.

Jarl Artild

Paul Krugmans artikel:

"Easy Useless Economics.....

All of this strongly suggests that we’re suffering not from the teething pains of some kind of structural transition that must gradually run its course but rather from an overall lack of sufficient demand — the kind of lack that could and should be cured quickly with government programs designed to boost spending.....

So what’s with the obsessive push to declare our problems “structural”? And, yes, I mean obsessive. Economists have been debating this issue for several years, and the structuralistas won’t take no for an answer, no matter how much contrary evidence is presented.

The answer, I’d suggest, lies in the way claims that our problems are deep and structural offer an excuse for not acting, for doing nothing to alleviate the plight of the unemployed.....

So all this talk about structural unemployment isn’t about facing up to our real problems; it’s about avoiding them, and taking the easy, useless way out. And it’s time for it to stop."

http://www.nytimes.com/2012/05/11/opinion/krugman-easy-useless-economics...

Claus Piculell

Brooks har ret i sin kritik af kun at fokusere på det konjunkturelle, herunder en offentligt baseret /underbygget vækststrategi, men hvordan man kan tale om kapitalismens strukturelle problemer uden at se finanssektoren som det største strukturproblem og som den største kilde til forvridning af økonomien og anvendelsen af ressourcerne er mig en gåde!
Kun et fundamentalt spørgsmål om, hvorvidt vækst i traditionel økonomisk forstand kan foregå fortsat i en verden med knaphed på ressourcer, også de ressourcer man tidligere anså for "fri" og derfor gratis som frisk luft, er lige så vigtigt.
vh
CP

Filo Butcher

Brooks analyse og konklusion er på niveau med horoskoperne i Ekstrablad efter min beskedne og dilettantiske mening.

Han formulerer således at han har altid ret uden rigtig at sige noget som helst.

Ervin Lazar

Fra pengenes og 'pengemenneskes' synspunkt det hele er (sind)syg men der er nogen orden i (eller det må da være:)
Fra en - i hvert fald nogen lunde - normal menneskes synspunkt må det se ud (i hvert fald fra min:) at dem som prøver nu indrette en verden som lever (og dø:) udelukkende for aktionerne's profit skyld er fuldstændig sindsyge.
Tid til Occupy!

Steffen Gliese

Det helt grundlæggende problem er det, ingen kan og vil gøre op med under den gældende diskurs: en afkobling mellem penge og arbejde. Denne produktionseffektivitet er jo kun noget værd, når den kommer alle til gode, og den er et enormt fremskridt for menneskeheden.
Måske skulle man i stedet for at pukke på Sydeuropas pensionsaldre tage den til hjertet? Lade folk indtjene i ungdommen de enorme summer, de skal leve af efterfølgende og overlade åndsarbejde og udvikling til den erfarne og reflekterede midaldrende og ældre befolkning, der bedre er i stand til den type arbejde.

Steffen Gliese

Det er tydeligt, at problemet ikke vil blive løst hverken på baggrund af denne tænker eller andre i samme boldgade, for produktiviteten vil hele tiden gå forud for den tilgængelige arbejdskraft. Man er nødt til at gøre, som Nyrup-regeringen faktisk var på vej med, da den så sadlede om i 1994: at sikre finansieret afgang fra arbejdsmarkedet i forholdsvis lange perioder for at give plads til nogle, der blot havde brug for arbejde. Man lod folk, der skulle på efterløn, gå på 'overgangsydelse' flere år før, osv. osv.
Men et vanvid har altså grebet verden, hvor man ser økonomi og produktivitet som mål, selvom de aldrig har behøvet at indtage en mere underordnet rolle i menneskehedens historie! Indret samfundet menneskeligt og lad så økonomien fungere som den måleenhed, den er, fremfor at se den som motoren i Guds store skaberværk. Som det fungerer, virker den snarere satanisk.

Steffen Gliese

Og så hele denne tale om "knaphed" fra økonomer, der åbenbart ikke kan leve med, at tilstrækkeligt er nok. Som vi ved behøver ingen at mangle noget i verden idag, hvis man satte ind på at løse det problem fremfor at "tjene penge". Vi taler om de stakkels afrikanere, der bliver fattige, fordi Europa kan levere billigere fødevarer. Jamen, det er jo leverancen af fødevarer, det handler om, ikke hvem, der dyrker og fremstiller dem.

Joachim Jepsen

Det strukturelle problem ligger et spadestik dybere end artiklen kommer ind på.

Det grundlæggende problem er, at vi benytter et økonomisk system, som tvinger os til evig økonomisk vækst. Problemet har hele tiden været der men det er først nu vi opdager det, fordi vi ikke længere kan skabe den vækst der er nødvendig for at opretholde systemet.

Dette problem kan hverken løses af konjunkturister eller sturkturalister, som artiklen sætter op mod hinanden.

Sparerunder eller effektivisering, løser ikke problemet, fordi der således ikke skabes ny kapital gennem 'vækst'. Og det kan heller ikke løses gennem vækst (for vækst skaber ny gæld der bare kræver endnu mere vækst, og på den måde skubber vækst tilgangen bare problemet ud i fremtiden - som dog ikke liggger så langt fremme i disse tider - og samtidig gør problemet endnu større.

Så hvorfor bliver vi ved med at se efter løsningen i disse 2 tilgange. Det er jo helt åbentlyst at ingen af tilgangene kan løse problemet.

Hvorfor kigger vi ikke på problemets kerne. Vækst er ikke nogen naturlov. Det er kun nødvendigt fordi vi har indrettet et økonomisk system der er afhængig af det. Og det kan vi jo bare ændre hvis vi ikke synes det gavner os mere.

Det at regne den europæiske økonomi som én enhed er jo noget vås. Det rigtige for Danmark er at føre en ekspansiv økonomiske politik, vi har hele fundamentet til det, f.eks. overskud på betalingsbalancen. Vi har tilbagebetalt offentlig gæld da det gik godt, det er den private gæld der er vokset. Af uransaglige grunde har politikerne så valgt at konverterer en del af den private gæld til offentlig gæld i stedet for at lade dårlige banker gå konkurs.

Per Nielsen

Til Søren
Hvis vi ingen off. gæld, hvad i alverden går de 25 mia idet off. budget, som er renter af gæld så til ??

Jeg kan godt gå med til ekspansiv finans politik finansieret af øget PAL skat. MEN !!! kun til engangs investering, bygninger, veje, etc. Og KUN !!!! i forbindelse med en besparelse på 100-120 mia på de off. budgetter samt en tiltrængt topskatte reform, hvor loftet hæves til 1 mio.

Derudover skal man klige have med i sine beregniner at nok så meget grøn omstilling kickstart etc, IKKE er en garanti for danske jobs

Men blot at pøse

Inger Sundsvald

”Hvor mange ressourcer skal vi bruge på at mindske smerten for de arbejdsløse”?

Tja, kan det i det hele taget betale sig at holde liv i de arbejdsløse og deres børn?

Tænke, tænke…
Hvis der er 30 mio. arbejdsløse i EU, kan det så bedre betale sig at lukke nogle af de Netto-forretninger, hvor fattigrøvene køber ind?

Inger Sundsvald

Måske er det ren tilsætning at holde liv i dem?

Og måske er det ikke ren tilsætning? Måske ville disse forretninger været rent på røven, hvis der ikke var disse 30 mio. arbejdsløse?

Er der egentlig nogen der nogensinde har regnet på hvor meget erhvervslivet tjener på arbejdsløse?

Steffen Gliese

Nu skriver du "tjener på", Inger Sundsvald, men selve den tankegang er jo forældet. At tjene på betyder at få lov til at besidde en vis forbrugsmulighed på bekostning af nogen, der ikke får lov. Det giver mening, hvis der er mangel, men når der ikke længere er mangel, giver det ikke mening mere.

Lise Lotte Rahbek

Inger Sundsvald

Det er nemlig et rigtig godt spørgsmål.
Jeg har også spekuleret på, hvad det egentlig ville få af betydning for de handlende, mellemhandlerne og leverandørerne, hvis nogle blåsorte eller andre magtmuffer nu simpelthen lykkedes med at få lukket totalt for pengene til de syge og de arbejdsløse.

Hvad så med boligmarkedet? De fødevarehandlende og -forsyningsleddet? varme- og el-forsyningen, forsikringselskaber, den offentlige transport, moms, skat.. alt vill blive voldsomt skåret ned.
og så kommer kriminaliteten, tuskhandlen, bedragerierne, kurruptionen, forureningen (når folk ikke længere er tilsluttet kloaknettet) og faktisk rædsomt mange, for ikke at sige alle instanser ville blive involveret i drastisk omfang.

Nedskæringer får også konsekvenser for andre end de primært ramte.
Det er faktisk overvældende, hvor meget alting hænger sammen.

@Lise Lotte

På boligmarkedet vil det blot betyde at kapitalejerne kan overtage nogle billige boliger gøre dem dyre og sælge dem til de næste fjolser. Det må godt nok irriterer dem at det ikke lykkedes at få solgt den almene boligmasse.
På butiksområdet betyder det bare at Aldi kan betale en løn folk ikke kan leve af og må have to jobs. A-mart kan de jo kalde sig, og sælge endnu dårligere vare.

Inger Sundsvald

@Peter Hansen
Det er muligvis forkert at sige at der er mangel på noget, når der i virkeligheden er et fordelingsproblem i verden og ikke kun her i landet.

Jeg er efterhånden træt af, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt det kan betale sig at føde på arbejdsløse, folkepensionister, ulande og andre uproduktive uden en ”markedsværdi”, når markedet lever af dem.

Steffen Gliese

Herregud, Inger Sundsvald, det var jo Henry Fords store indsigt, at der skulle være et købedygtigt publikum, det kan ikke være rigtigt, at folk tænker så kortsigtet - men på den anden side: det gøre de på så mange områder, at man bliver helt chokeret over, at de kan gå for at repræsentere nogen grad af autoritet.

@Per Nielsen

Pointen var at Danmark ikke brugte de gode tider til at optage gæld men betalete gammel gæld - ikke at Danmark skulle være gældfri.

Jørgen Garp

En moderne udgave af keynesiansk udformet politik er påkrævet og aktuelt den eneste politiske vej frem. Imidlertid har man - centrum-venstre politikere og økonomer - sovet i timen og ladet sig løbe over ende af neoliberalistisk økonomi tilsat en konservativ tysk økonomisk tænkning, der er ved at kaste Europa ud i en endnu værre krise end den finansverdenen kastede verden ud i 2008.
De står således nu helt uforberedt på dels krisen og især udformning af bæredygtige venstreorienterede politiske løsningsforslag. Derfor kopiere de, læs nuværende S-SF-R regering, dumt og bevidstløst den forrige regerings økonomiske politik.
Ansatser til en anden strategi findes imidlertid og kan aktuelt ses i dagens Politiken fra økonomen Joseph Stiglitz.

Hvorfor er der så stor tro på at det som ikke virkede i 20'er og 30'erne skulle virke i dag? Nemlig at gøre ingenting.

Kasper Andreasen

Jeg vidste ikke at man kunne syndikere David Brooks uden for USA. Men man skal vel begå fejl engang imellem.

steen nielsen

Jeg er måske en af de få der gerne vil vide hvor stor en del, militære budgettet udgør af de 1.000 milliarder i underskud.
Kunne der være nogle prioriteringer der kunne se anderledes ud så regnestykket kom til at se anderledes ud, i så fald, kunne man som almindelig medborger eller tilskuer, få mere indsigt i de tal der slynges rundt i flæng, så kunne man have en chance for at bedømme på et rigtigt grundlag. Er det at forlange for meget?

På forhånd tak!

Steffen Gliese

Skulle man ønske at stække finansmarkederne, ville det måske være det effektiveste at kaste mange flere penge på markedet, selvom Tyskland i 20erne selvfølgelig skræmmer... lidt.Imidlertid ville flere penge formodentlig kun give så voldsom inflation, hvis der ikke er varer at købe for dem. Reelt vil det betyde en styrkelse af hjemmemarkedet og af eksporten, når pengene selv falder i værdi udadtil, men ikke indadtil, hvor der kan produces til samme pris.

@Peter Hansen

Det er faktisk det man har gjort, man har bare givet dem til banken(s aktionærer). Det er derfor at guld og malerier bliver dyrere og dyrere, fordi pengene ikke er noget værd. Inflationerne er også stigende mens huspriserne falder. Verden mangler ikke penge, dem er der masser af, men der er altså 25 millioner mennesker alene i EU som ikke længere har adgang til disse penge derfor falder forbruget og møllen kører.
Svaret på dette er i følge Helle og venner at der skal være flere arbejdsløse.

Maya Nielsen

Der hvor vi især mangler en overornet struktur af demokratisk og human karakter er jo over det transglobale økonomiske net og tranaktionsreglerne imellem lande , multinationationale koncerner og bank-U-væsnerne. VI MANGLER SIMPELTHEN ET GLOBALT økonomisk verdensparlament som skal regulere overnationale skæve udviklinger økonomisk,

Lars Kristensen

Det er fantastisk at økonomerne ikke kan fatte, at der er en simpel løsning på hele problematikken.

Fjern rentetilskrivningen, på ind- og udlån og al anden form for lån i det hele taget.

Herudover skal der indføres en global valutamønt, der har samme værdi i rige som i fattige lande. Valutaen skal have en værdi der svarer til et kg. kornhvede.

Ved brug af en sådan global møntenhed, vil et kg. hvede have samme værdi i både rige som fattige lande.

Vi ved alle sammen, at et kg. hvede i Afrika er billigere end her i Europa.

Hvad vil der ske, når prisen er den samme?

Der vil blot ske det, at vi rige ikke længere kan udbytte de fattige, for nu er vores valuta ikke mere værd end de fattige landes.

Dernæst skal der tillægsprotokol til menneskerettighederne artikel 17, som lyder:

Ethvert menneske skal have brugsmulighed til så meget jord, uden ejer-, leje- eller anden form for betaling af jorden, således at de kan dyrke deres egen og deres families føde.

Såre enkelt og dog umådelig svært at få gennemført, fordi det fjerner magtmidlet over mennesker, dersom denne tillægsprotokol til MR vil blive ratificeret af alle parter på denne klode.

Tillægsprotokollen vil ændre MR med et slag, fra at være rettigheder (retningslinjer) for slaveejere (de højkontraherende parter og deres magtmyndigheder) til en overenskomst mellem ligeværdige mennesker.

Leif Højgaard

Maya Nielsen - godt sagt, men det bliver nok svært at overtale våben-, bank-, uddannelses-, medie- og velgørenhedsindustriens folk til en sådan helhedsløsning. Her gås der som sædvanligt efter de 'lavthængende' frugter.

Ervin Lazar

Altså, indtil 'man' (vi:) tillader psykopater, ludomaner, og llignende antisociale elementer at lege med vores liv og penge kan vi ikke forvente noget som helst forbedring...

"Om handlerne beskriver New York Times, hvordan det kunne gå så galt for JPMorgan, der klarede sig bedre end de fleste af sine konkurrenter, da finanskrisen brød ud i 2008.
Ifølge avisen havde "London-hvalen" fra JPMorgans Chief Investment Office i den engelske hovedstad solgt kreditderivater, der svarer til bankgarantier, hvor en part får et afkast mod at kompensere den anden part for eventuelle tab.
I dette tilfælde var der tale om et obskurt indeks kaldet CDX IG 9 bestående af 125 meget forskellige virksomheder. Den franske handler satsede så at sige på, at de 125 virksomheder i IG 9 klarede sig godt.
Men de aggressive investeringer påvirkede indekset så meget, at det vakte andres opmærksomhed. Hedgefonde begyndte at satse på, at virksomhederne ville klare sig dårligt. Noget de investeringsforeninger fortsat tjener penge på, mens JPMorgan altså tabte."
http://epn.dk/okonomi2/global/usa/article2776131.ece?partner=pol
Er det ikke utroligt?? Nej..???;-)

steen nielsen

Kære Ervin Lazar

Hvor er det ærgerligt hvis folk ikke får læst din kommentar, som jo indeholder en masse facts, hvis de springer den over den, på grund at det følelses porno og populist sludder, du skriver i de første 3 linier.

Hyggehejsa!

Ervin Lazar

Bare spring over... de første 3 linier, hvis det forstyrer din læselyst. Men jeg vil gerne ved hvordan kunne Du klassificere disse... mennesker da? :)

Jørgen Garp

Det var så gårsdagens økonomiske bud, her er så dagens, og hvad mon morgendagen så bringer på rundturen - endnu en tilbagetur til det neoliberalistiske hængedynd - Who knows?:
http://www.information.dk/300796
Minsandten om ikke økonomerne er begyndt at vågne op. Så er der måske på sigt lidt håb om, at politikerne i for eks.Tyskland og Danmark også vågner op i løbet af et par år eller så. Derimod skal vi nok ikke regne med den nuværende regering i den sammenhæng. Den er så åbenbart med Corydon og SF i spidsen gået i dvale, helt forsumpet i Vestager og hendes kammersjukker i Saxobank og LA's neoliberalistiske hængedynd.
http://www.garps-verden.com/2012/05/endnu-en-mand-der-kan-pege-pa.html
Men, ak ja så lad os nu se om det bliver til noget denne gang med at få slagtet det neoliberalistiske vanvid.
Der er nu gået 3½år siden det sidste gang lød som om man (økonomer og medier) var blevet klogere af skaden, dvs det økonomiske sammenbrud 2008.
Men det tog kun en dags tid eller så, så var alle tilbage i den gamle skure anført af M. Vestager & Co. i andægtig lytten til CEPOS i den hjemlige andedam & Co. på europæisk plan.
Læs her om sidste gang, der som bekendt ikke blev lykkens gang:
http://www.garps-verden.com/2008/11/liberalistiske
Så bedre held denne gang, men de store forventninger må man hellere holde på stand by en tid endnu.

steen nielsen

@Ervin Lazar

Jeg er glad for at du spørger. Jeg mener det er væsentligt at man ikke lukker for en debat før den er åbnet, med grove person angreb og grov retorik tror jeg vi lukker ned for en debat i udgangspunktet.

Vi har set dette bl.a. når det handler om ledige f.eks. ord som; tabere, egenskabs og forudsætningsløse eller svage, denne form for retorik er med til at skabe fordomme således, at når vi tænker på en bestemt gruppe, så har vi straks en fordom om dem.
Det mener jeg ikke er hensigtsmæssigt, hvad enten det handler om indvandre, arbejdsløse eller spekulanter.
Jeg mener på den anden side heller ikke at det gavner at forherlige bestemte grupper, det var jo det der startede Balkan krigen, at nogen påstod, at de havde mere ret til et bestemt geografisk område end andre.
Person angreb og grov retorik medvirker kun til dybere skel ikke til forståelse og dialog.

Leif Højgaard

Steen Ingevard - jeg forstår Erwin Lazars indledende bemærkning Altså, indtil ‘man’ (vi:) .... som Altså, så længe 'man' (vi)... - og synes ikke at der er tale om følelser men hårde facts. Du må da indrømme, at vi er præsenteret for historiens værste gang cassino-økonomi og at den er ledet af en gruppe bestående af misforståede politikere, økonomer, teknikere og befordret af medierne. Der er da i høj grad tale om at verdensbefolkningen er lullet i søvn.

Leif Højgaard

Med de misforståede politikere, økonomer, teknikere og befordret af medierne mener jeg en mindre gruppe af klasseforrædere som spiser af hånden hos den oppustede kapitalmagt, som lever af at holde gryden i kog og folkemasserne i spændetrøje foran deres økonomiske vanvidsvogn på vej mod tilintetgørelsen.

steen nielsen

@Leif Mønniche

Enig

Dog tyder det på at visse økonomer er lydhøre overfor at finde nye veje. En anden væsentlig faktor som i øjeblikket forhaler processen er den illegale økonomi som har gyldne tider i øjeblikket, (Iflg.; Foreign Affairs)
Altså den pengestærke mafia f.eks. der både har politisk indflydelse og har penge til at købe op, i tider med lave priser.

Leif Højgaard

Det er vigtigt for enhver debat, at få defineret problemet ordentligt, så at man ikke kommer til at bruge tid på diskussion af skinproblemer. Men spørgsmålet er hvordan man kan komme overens med dette for det, som oftest er et problem eller ulempe for nogle er ofte en betingelse eller mulighed for andre. Det sete afhænger af øjnene der ser.

Leif Højgaard

@Steen - Nye veje ? - Illegal økonomi - set fra hvilken synsvinkel ? - Du blander det hele sammen - og det er netop det som foregår i den politiske arena med hvilket resultat ? At alle står handlingslammede og ikke forstår hverken ud eller ind. Selv de langtidsuddannede økoomer aner ikke deres levende råd fordi deres modelle duer simpelthen ikke. Og alt det med marked, udbud og efterspørgsel styres alligevel af folk med fingeren på pulsen legalt eller illegalt.

Leif Højgaard

De kan kalde det finanspolitik eller hvad de har lyst til - folk gør alligevel hvad der passer dem bedst.

steen nielsen

Verden iflg. Garp

http://www.information.dk/300796
Her beskrives netop det du taler om, et marked ude af kontrol og en erkendelse af et det muligvis ikke er den eneste farbare vej, at lade markedet regulere sig selv efter 11 alvorlige økonomiske kriser siden 80`erne.

Jørgen Garp

Steen Ingvard Nielsen m.fl.:
Jamen det var jo præcist den artikel, jeg henviste til som dagens bud.
Men som jeg også skrev, så var der også grøde hos økonomer og medier i 2008 da skidtet brød sammen, men det varede kun en dags tid eller så, så var "vi" tilbage på det neoliberalistiske spor igen, igen!

Sider