Kommentar

Fra de fattige til de fattigste

Under dække af at skabe bedre udvikling, vil EU tage fra de fattige lande og give til de fattigste. De mindre fattige lande tvinges i stedet til at indgå frihandelsaftaler med EU
10. maj 2012

Alt imens den danske regering både nationalt og i EU-regi har gjort fornyelsen af udviklingspolitikken til en mærkesag, arbejder EU i øjeblikket på en toldreform, som kan få alvorlige konsekvenser for en lang række u-lande.

Det drejer sig om en revision af EU’s GSP-toldordningen, som helt konkret giver nedsat told på varer fra u-landene til EU, uden at EU opnår tilsvarende adgang til u-landenes markeder.

GSP-toldordningen, der i princippet er et udviklingsinstrument, har til formål at skabe vækst i u-landene ved at øge deres eksport til de globale markeder. Alene i 2009 eksporterede u-landene varer til EU-markedet for 446,5 milliarder kroner under ordningen. Men ifølge EU-Kommissionen skal det være slut nu.

Hjælp til de fattigste

Ændringen af toldordningen har ifølge EU-kommission til hensigt at give toldlempelser til de lande, som er »mest i nød«, således at de fattigste u-lande ifølge EU-Kommissionen opnår større markedsandel og derved øger deres eksport til EU-markedet.

Det lyder umiddelbart som et godt initiativ, hvor EU tager særligt hånd om verdens fattigste. I praksis får revisionen dog helt andre konsekvenser.

Ifølge EU-Kommissionens egne tal, vil revisionen betyde tre ting:

For det første, at EU’s samlede import af varer fra u-landene bliver halveret.

For det andet, at antallet af u-lande berettigede til toldfordelene vil reduceres drastisk fra 176 lande til ca. 80. Dette betyder konkret, at de ca. 96 lande, der står til at blive smidt ud af den favorable toldordning allerede fra udgangen af 2013, vil komme til at stå ansigt til ansigt med EU’s toldmure.

For det tredje, at EU forringer markedsadgang for mindre fattige u-lande for at skabe bedre handelsfordele for de mest fattige. Altså finansierer EU det hele ud fra en absurd tolkning af Robin Hood; EU tager fra de fattige og giver til de fattigste.

Samtidig står EU selv til at score 7,4 milliarder kroner på nye toldindtægter på varer fra de u-lande, som nu mister deres toldfordele til EU-markedet.

Verdensbanken bestemmer

Det bliver med Verdensbankens målestok, det vurderes, hvilke lande, der er »mest i nød«, og som altså er berettiget til de særlige toldfordele. Det betyder, at man udelukkende vil gå efter et lands indkomst pr. indbygger uden hensyntagen til landets reelle udviklingsniveau eller befolkningens fattigdom.

Hvis Verdensbanken klassificerer et u-land som et ’Upper-Middle Income Country’ (4.000 dollar pr. indbygger), vil landet ikke være berettiget til toldfordelene.

I praksis vil det betyde, at lande som Kina og Indien forsat vil være omfattet ordningen, mens lande som Gabon, Cuba, Namibia og Uruguay vil blive ekskluderet.

Samtidig peger et studie fra Overseas Development Institute, Englands førende tænketank for international udvikling, på, at ændringen overordnet set vil være uden effekt for de fattigste lande.

De fattigste lande producerer eller eksporterer nemlig i langt de fleste tilfælde ikke de samme varer som de fattige lande. En ekskludering af disse vil derfor ikke være gavn for de fattigste lande.

I de tilfælde, hvor der er varesammenfald, eksporterer de fattigste lande slet ikke varer i et omfang, hvor toldfordelene til EU-markedet vil have en markant indflydelse på deres økonomi.

Hvis Cuba og Ecuador mister deres toldfordele til EU-markedet, bliver det ikke fattige lande i Afrika, det kommer til gavn. Det bliver snarere regionale konkurrenter som Colombia og Peru, som for nylig indgik frihandelsaftaler med EU.

Frihandelsaftaler

. Frihandelsaftaler er baseret på målsætningen om at fjerne alle barriere for den fri konkurrence.

Under en frihandelsaftale risikerer u-landenes lokale producenter at blive udkonkurreret på egne markeder af billige subsidierede varer fra EU. Samtidig indebærer frihandelsaftaler typisk et massivt pres på arbejdsvilkår, lønninger, miljø, klima og u-landenes ret til selv at bestemme den økonomiske politik.

Kommissionens forslag til ændring af GSP-toldordningen forhandles i øjeblikket mellem EU-parlamentet og Ministerrådet. Hvis ikke der foretages gennemgribende ændringer, vil Folkebevægelsen stemme for, at EU-parlamentet afviser forslaget, når det i slutningen af maj behandles i parlamentet.

Søren Søndergaard er MEP, Folkebevægelsen mod EUMette Mie Skaarup er statskundskabsstuderende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Helt ærlig - artiklen virker som flueknepperi om et alvorligt emne. Man forstår ikke, at bedre adgang for de fattigste lande til europæiske markeder skulle være et onde. Artiklen forklarer ikke engang, hvad GSP-toldordningen er.
http://en.wikipedia.org/wiki/Generalized_System_of_Preferences

Jeg kan ikke se, der skulle være noget i vejen med lettere markedsadgang for de fattigste u-lande, og lande som Uruguay og Ecuador må sørme se at lære at klare sig i det sydamerikanske væksteventyr.

Hugo Barlach

Den køber jeg simpelthen ikke , Kongstad. Toldbarrierer har historisk set været udgangspunkt for markedsbeskyttelse. Og ønsker man i EU at markedsføre sigselv som fortaler for verdens svageste økonomier, er toldmediet slet ikke det rigtige instrument. Man kan selvfølgelig forsøge at italesætte sigselv på hvilke spinvilkår som helst, men økonomisk vold er og bliver en anden form for vold end den direkte.

EU forekommer at være politisk enige om at omfortolke verden efter eget forbillede, men sagen er,m at man ikke løfter de fattigste økononmier ved at toldbeskytte sig selv. Det forhold beskytter alnene EU. Og undsiger dermed sig selv som formidler af en fornuftig verdensøkonomi.

Hvorvidt EU er sig selv nærmest med den form for trafik, afgøres alene på magtmæssige vilkår. Men man kan jo have det nag, at de omtalte fattige økonomier er leveringsdygtige til de magtfilosofiske perspektiver, at EU er sig selv nærmest, omend man forsøger at bilde sine offentligheder en anden historie på ærmet. Så enkel er den sammenhæng i filosofisk regis (og såmænd også idehistorisk ditto...

Med venlig hilsen

Dennis Berg

Europa skulle hellere droppe landbrugsstøtten, da langt hoveddelen af de fattige landes eksport er i basale varer, som blandt andet fødevarer. Det er sørme også på tide, at EU-landenes landmænd begynder at klare sig, ellers hvad er så formålet med dem? Det er ikke ligefrem sådan, at de bringer andre goder, såsom et godt landliv og godt miljø.

Michael Kongstad Nielsen

Hugo Barlach - jeg har det problem, at artiklen simpelt hen er svær at forstå. Så vidt jeg kan se, vil EU lette tolden for nogle af de fattigste økonomier. Det kan vel kun være godt, synes jeg, for al told burde vist ophæves (er det ikke også det, DOHA-forhandlingerne går ud på?), men så kompenserer EU på en eller anden måde ved samtidig at hæve tolden for de mindre fattige, hvilket får artiklens forfattere til at være imod det hele - det bedste er det godes fjende, kan man sige. Men det er som sagt meget indviklet, og de lokale markeder blandes ind på et tredje problem, hvilket jeg ikke kan se, de skulle være. Men ok, artiklens forfattere må nok forklare sig noget bedre.

Torben Lindegaard

"Samtidig indebærer frihandelsaftaler typisk et massivt pres på arbejdsvilkår, lønninger, miljø, klima og u-landenes ret til selv at bestemme den økonomiske politik."

Hold nu op, Søren Søndergaard.
Du får det til at være negativt, at de fattige u-lande presses til forbedringer af arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. Det er lige modsat.

Claus Madsen

Det mest interessante ved ovenstående artikel er vel det faktum at Kina og Indien fortsat er priviligerede hvorimod Gabon og Cuba ikke er det. I mine øjne virker det komplet vanvittigt.

Filo Butcher

Hugo Barlach, det er temmeligt irrelevant at fjerne toldbarrieren for lande der ikke har noget de kan eksportere til EU

Medmindre man har en skjult dagsorden der går ud på at hurtigt åbne disse lande for det p.t. så attraktive landgrabbing.

Mette Mie Skaarup

Torben Lindegaard - Frihandelsaftaler indebærer typisk et massivt pres på arbejdsvilkår, lønninger m.m., i form af at frihandelsaftaler ofte indebærer krav om liberalisering som bl.a.

- sikrer europæiske virksomheder toldfri adgang til en gradvis større og større andel af u-landenes nationale og lokale markeder. Hvilket betyder at u-landenes producenter vil komme i åben konkurrence med EU på deres egne markeder med en reel risiko for at de lokale producenter vil blive udkonkurreret af varer fra EU (som på nogle områder forsat nyder godt af EU’s eksportstøtte).

- Forhindrer u-landene i at kunne stille krav til europæiske virksomheder som fx benyttelse af lokale underleverandører og investorer, der ellers ville stimuleres lokale producenters udvikling

Altså vil frihandelsaftaler have fatale konsekvenser for lokale producenter, investorer og arbejdere i u-landene.

Mette Mie Skaarup

Michael Kongstad Nielsen - for at uddybe, så er GSP, den generelle toldpræferenceordning, et EU toldregime, som giver nedsat told eller toldfriadgang for specifikke varer fra udviklingslande, der indføres på det europæiske marked. Ordningen, der er en undtagelse til Verdenshandlensorganisationens (WTO) mest grundlæggende princip om, at alle lande skal nyde samme told for samme vare, har til formål at gøre udviklingslande i stand til at deltage mere fuldt ud i den internationale handel. Den større integration i verdenshandlen vil give landene en mulighed for at opnå ekstra eksportindtægter, og derved flere midler til enkelte lands udvikling, fattigdomsbekæmpelse etc. GSP er med andre ord yderst vigtig for de enkelte ulandes økonomiske, og derved grundlæggende, virke og udvikling.

Helt konkret dækker GSP over tre ordninger: 1. Den generelle GSP, der giver alle ulande toldreduceret adgang til EU markedet. 2. GSP +, der for særlig udsatte lande, som har ratificeret og implementeret 27 FN og ILO konventioner om menneskerettigheder og good governance, giver stort set toldfriadgang til EU samt 3. Alt undtagen våben, hvor de mindst udviklede lande har toldfri adgang til EU's marked på alle varer undtaget våben.
Problemet er at Den generelle GSP ordning nu revideres (under dække af at ville hjælpe verdens fattigste):

1. så, som sagt, en lang række u-lande vil ryge helt ud af ordningen. Kun få vil kvalificere sig til GSP+, der også skærpes. Resultatet bliver at række lande kommer til at stå over for EU’s høje toldmure allerede i 2013. Dette giver u-landene ingen anden mulighed end at indgå ufordelagtige frihandelsaftaler med EU for at undgå toldmurene, men samtidig tvinger landene til at give EU toldfriadgang til deres markeder.

2. Studier fra Overseas Development Institute, Englands førende tænketank for international udvikling, viser som sagt at den revideret GSP overordnet set vil være uden effekt for de fattigste lande, da de slet ikke producerer eller leverer de varer de mindre fattige u-lande gør. Altså skaber ordningen ikke bedre forhold for de fattigste lande.
Altså giver revisionen ingen overordnede forbedringer for hverken de fattige eller de fattigste u-lande.

Til gengæld står EU til at score 7.4 milliarder kroner på nye toldindtægter fra de u-lande, der mister deres toldfordele samt udsigten til en lang række yderst EU fordelagtige frihandelsaftaler, som u-landene tvinges til at indgå, hvis de vil undgå EU’s toldmure.

Hugo Barlach

Jeg kan godt se dilemmaet, Kongstad, når du fremstiller det. Men toldpolitikken er en gammel kending og naturligvis udtryk for en eller anden form for markedsbeskyttelse. Og forskriver sig til starten af forrige årtusinde, såfremt man efterfølger oprindelsen. Idag handler toldbarriererne om lobbyisternes detailstyring af markedsandele og om, at landenes profiler med hensyn til indtjening er fordelt over forskelle i erhvervsatsninger (eks: vindmøller). Man kán dog afkode de lokale politikker fra land til land, ved at følge med i, hvor erhvervene forsøger at influere på ministrene. Men her til lands tøver politikerne med at registrere lobbyisterne, sådan at offentligheden umiddelbart kan følge sammenhængene. Og så må forskerne klare ærterne. Men jeg foretrækker ligesom dig, at medierne får mulighed for at blotlægge, hvilke sammenhænge, som forsøger at omgå offentligheden ved at forsøge en direkte pression (lobbyisme) på de enkelte politikere...

Romed Bucher: Siger sig selv, MEN måske man skulle afsøge det politiske område for, om ens sædvanlige aftalepartnere har særlige præferencer: 'Schratcs my back' i international toldpolitik. Selvom politikere således kan være mere spegede i mælet, og man skal underforstå det meste, så er det imidlertid gennemskueligt på det analytiske niveau. Og det betyder, at offentligheden plejer at gennemskue politikernes forsøg på at være Åh, så borgersnu...

Med venlig hilsen

Henrik Andersen

Pointen, i det her indaeg, er, at EU reelt forringer markedsadgangen for over 80 u-lande for at presse dem til at indgaa frihandelsaftaler. Det goer EU under daekke af at goere noget 'godt'. Punktum!

EU har tidligere lempet tolden paa varer fra disse u-lande uden, at u-landene behoevede at abne tilsvarende op EU's varer. Grunden hertil var, at landene netop er 'u-lande'

Grunden til at EU nu forringer markedsadgangen skyldes dels EUs eksportorienteret vaestdroemme, og dels skyldes det, at EU er i gang med at miste betydning som 'global aktoer' til fx BRICS landene og USA, og derfor vil EU nu presse u-landene til at indgaa egentlige frihandelsaftaler, som i langt hoejere grad vil goere landene afhaengige af EUs oekonomi.

Kender man en smule til EUs handelspolitik og politik i det hele taget vil man vide, at EUs public relations kampagner selvfoelgelig forsoeger at spinne en historie om, at EU goer noget godt for de fattigste lande.

Det er noget fis! De fattigste u-lande har ALLEREDE toldfri adgang paa alle varer undtagen vaaben. Den markedsadgang bliver ikke mere 'toldfri' ved, at EU forringer markedsadgangen for andre u-lande, som er mindre fattige.

Det er et aabent spoergsmaal om de fattigste u-lande vil faa mere ud af deres markedsadgang paagrund af mindre praeference erosion. Dels er det et aabent spoergsmaal alene af den grund at Kommission IKKE har foretaget et egentligt baererdygtighedsstudie inden man traef saadan en beslutning (det er trods alt 80 lande det drejer sig om). Dels fordi det er begraenset, hvor meget de fattigste lande overhovedet eksporterer til EU. Og dels fordi 'handel' hele tiden bliver eroderet.

Henrik Andersen, aktivist i solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt

Lars R. Hansen

At lande, herunder BRIK-lande, skal have særlig adgang til det europæiske marked, mens de selv kan holde hinandes og europæiske varer ude med vilkårlige told- og kvoteregler - forekommer mig ikke særlig fornuftigt - derfor mener jeg det var på tide, at ændre på GSP-ordningen, således det kun bliver de fattigste lande, som få adgang uden at give adgang.

Dennis Berg,

ja, også den atlantiske slavehandle burde afskaffes! Følg nu lidt med - landbrugsstøtten har, efter produktionsstøttens udfasning, ganske ringe betydning for prissættelsen af varer - men kæmpe betydning for jordpriserne.

Det er ikke det, at europæiske landmænd - som følge af landbrugsstøtten - skal låne flere penge i banken for at finansiere deres jord, og bede til renteguderne om godt vejr, som giver dem konkurrencefordele på eksportmarkederne.

Margit Kjeldgaard

Lige et faktuelt spørgsmål:

" I praksis vil det betyde, at lande som Kina og Indien fortsat vil være omfattet af ordningen,...".

Hvad er det for varer, der er toldfrie?

Jeg importerer tøj fra Indien og der lægges 12 % på ved indførsel til EU. Så jeg står noget uforstående overfor at Indien skulle nyde nogen særlig beskyttelse. Men det er vel fordi toldfri import af tøj ville "medføre alvorlige vanskeligheder for eller direkte konkurrerer med tilsvarende varer fremstillet af producenter i Fællesskabet" (citat fra den gamle ordning).

Tekstilindustrien i EU himler op hver gang, der er tale om at nedsættelse af told på tøj - f.eks. efter oversvømmelserne i Pakistan i 2010. Og de himler op når der er tale om at Indien ikke vil eksportere råbomuld. Der er ingen forståelse for at Indien selv ville forarbejde deres bomuld. Der var en kort perioden fornylig, hvor Indien alligevel havde lukket eksporten, men presset blev åbenbart for stort for den Indiske regering, for nu er eksporten tilladt igen.

Der er ingen told på indførsel af råbomuld til EU, kun på de færdige produkter (tøj og tekstilvarer). De ekskalerende toldsatser lever i bedste velgående videre fra kolonitiden.

Mette Mie Skaarup

- Margit Kjeldgaards, for at sige det meget kort og forenklet, så hører tekstilvarer under det der kaldes følsomme varer, der ikke er omfattet GSP ordningen.
Følsomme varer dækker normalt (dog med undtagelser) over varer, der også produceres i EU og som ved sin indførsel til EU udgør en form for trussel mod EU's produktion og konkurrenceevne.
Der er derfor lavet særlige regler for disse varer - her bl.a. tekstilvarer, for at beskytte EU's producenter.

Kort sagt gælder GSP ordningen kun så længe varerne fra u-landene ikke giver for meget konkurrence til EU. Når EU prædiker liberalisering og fri markedsadgang gælder den sørme udelukkende andres økonomier og markeder op.