Læserbrev

Forkert kritik af lærerforslag

1. juni 2012

Eskil Halberg og Charlotte Kjærholm Pedersen formår 25. maj at bygge en hel kronik op på en misforståelse af Danmarks Lærerforenings forslag om at give ledige lærere mulighed for at arbejde i dagpengeperioden.

Og det er ærlig talt lidt rystende, at de to fremfører så bastante anklager uden i det mindste at have gjort sig den ulejlighed at læse forslaget. De mener, at jeg har foreslået, at nyuddannede lærere skal arbejde 20 timer om ugen for at få ret til dagpenge. Nej, jeg har ikke!

Forslaget går ud på at give ledige lærere mulighed for at arbejde 20 timer om ugen med den løn, der er fastlagt i overenskomsten – helt frivilligt. Skolen bliver så kompenseret med dagpenge.

For at sikre, at ordningen ikke fører til misbrug af billig arbejdskraft, er det en del af forslaget, at hver enkelt ordning skal godkendes af Danmarks Lærerforenings lokale kreds.

Mit ærinde er ikke at gøre de unge til tabere. Det er tværtimod at give en hjælpende hånd til en gruppe nyuddannede ledige lærere – en gruppe som desværre ser ud til at blive større i den kommende tid. Ledigheden blandt nyuddannede lærere er steget markant i de seneste år, og de første dagpengemodtagere risikerer at ryge ud af dagpengesystemet allerede i 2012.

Ved at blive ansat på skolen forbedres mulighederne for at fastholde retten til dagpenge.

Kom selv med bud

Da jeg selv blev uddannet som lærer, var vi i en tilsvarende beskæftigelsessituation. En stor del af den generation, som blev færdiguddannet i 1980’erne, måtte hutle sig igennem med tilfældige job og som ledige i kortere eller længere perioder. Mange lærere fik aldrig brugt deres uddannelse, og ikke så få faldt helt ud af arbejdsmarkedet.

Det var ikke alene et stort spild for samfundet som helhed, at nyuddannede gik ledige. Det var også en ulykke for den enkelte unge, som aldrig fik fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det ville klæde kronikørerne at forholde til det faktuelle forslag fra Danmarks Lærerforening. Og i øvrigt selv give et bud på, hvad der kan gøres for at sikre unge nyuddannede ledige en fremtid på arbejdsmarkedet. Kronikken er skudt helt forbi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian "Løntilskud" Madsen


For at sikre, at ordningen ikke fører til misbrug af billig arbejdskraft, er det en del af forslaget, at hver enkelt ordning skal godkendes af Danmarks Lærerforenings lokale kreds.

Det er betryggende for de unge lærere at høre fagforeningen melde ud, at de har situationen under kontrol, og at misbrug af ordningen ikke accepteres. Ingen skal således få lov til at udnytte de unges arbejdskraft til at fortrænge ordinært arbejde.

Lærernes formand understreger desuden i sit forslag, at ”der skal være tale om ekstraordinær beskæftigelse.”

Christian "Løntilskud" Madsen

Dagens jobopslag


13 SYGEPLEJERSKER TIL MASSER AF EKSTRAORDINÆR BESKÆFTIGELSE SØGES I OFFENTLIGT LØNTILSKUD

Otte-måneders vikariater besættes lige nu i løntilskud, hvor du vil blive en del af et team.
Antal ledige stillinger: 13
Det skal i forbindelse med ansættelserne understreges, at arbejdspladsen og de implicerede parter ikke accepterer misbrug af løntilskudsordningen.

Se mere på jobstilalle.tumblr.com

Søren Kristensen

Hvis vi ikke må devaluere for EU, er vi nødt til at gøre os konkurrencedygtige = sænke lønniveauet på anden vis, hvis vi ikke skal blive tromlet af de lande der har overtaget produktionen af de varer vi forbruger i rekord store mængder.

Christian "Løntilskud" Madsen

Dagens jobopslag præsenteres nu i samarbejde med:
Akademikernes A-kasse

OFFENTLIGT LØNTILSKUD:
Bibliotekaruddannet informationsspecialist søges til at sætte chips på 38.000 bøger

Er du uddannet tværfaglig informationsspecialist?
Kan du med din bibliotekaruddannelse skabe forbindelser mellem information og viden og bringe viden og kultur i spil overalt i samfundet?

Så er du den rette til stillingen ved denne arbejdsplads. Her er der brug for en meget omhyggelig løntilskudsmedarbejder der kan chippe 38.000 bøger i en offentlig løntilskudsstilling.

Se mere om de 38.000 bøger
her

Der er fremtidsudsigter i stillingen, da arbejdspladsen også råder over en imponerende periodicasamling, der trænger til en oprydning. Når de 38.000 bøger er blevet chippet, skulle der således være rig mulighed for forlængelse af løntilskudsstillingen.

Akademikernes A-kasse, som her formidler løntilskudsstillingen igennem deres Jobmatch-ordning, understreger at der naturligvis er tale om ekstraordinær beskæftigelse. ”Vi giver gerne jobbet det blå stempel”, lyder det roligt fra AAK.