Læserbrev

Hvem bruger timerne rigtigt?

Debat
5. maj 2012

Debatten om lærernes arbejdstid blusser jævnligt op. Senest gik det ud over gymnasielærerne, men hvorfor er det kun lærernes arbejdstid, vi kigger på? Hvad med andre professioner?

Lad os rette blikket mod præsterne, hvis løn ikke kun betales over kirkeskatten, vi bidrager alle, uanset om vi er medlemmer af folkekirken.

For nemheds skyld har jeg valgt at tage udgangspunkt i et sogn, Simon Peters sogn på Amager, hvor tidligere kirkeminister Tove Fergo sammen med en anden præst passer en menighed.

Tove Fergos udmelding om, at hun ikke ønskede at vie homoseksuelle fik mig til at undersøge, hvor mange vielser der fandt sted i hendes sogn, og jeg fandt ud af, at der åbenbart heller ikke er mange, som gider blive viet af Tove, for tallet var 8 vielser og velsignelser.

På sogn.dk fremgår det også, at Simon Peters sogn havde 54 begravelser, døbte 56 og konfirmerede 37 sognebørn. Jeg tillader mig at antage, at dåbshandlingerne foregår i forbindelse med almindelige gudstjenester, og at disse samt bryllup eller begravelse tager ca. en time og 15 minutter at afvikle. I sognet afholder man ca. to gudstjenester hver søndag, samt en på hver af de øvrige helligdage, altså i alt 114 gudstjenester. Herudover afvikles der seks konfirmationsgudstjenester, altså i alt 182 arrangementer af 75 minutter, inklusive begravelser og bryllupper.

Tre timer pr. præst

Det giver rundt regnet 228 timers direkte kontakt med menigheden, altså 114 timer til hver præst. Herudover inviterer hver præst på kirkekaffe en gang om måneden, hvilket bringer os op på 126 timer pr. præst pr. år, hvis en gang kaffeslabberas tager en time. På ugebasis giver det (inkl. ferie), knap tre ’konfrontationstimer’ pr præst pr uge.

Så er der alligevel et stykke vej op til gymnasielærernes 9-11 ugentlige undervisningstimer, men giver opgørelsen overhovedet mening? Nej, præsterne bruger forhåbentligt den øvrige arbejdstid på at forberede de kirkelige handlinger, ligesom lærerne bruger tid på at forberede undervisningen.

Lad nu arbejdsmarkedets parter diskutere indbyrdes, hvordan arbejdet skal organiseres og aflønnes, i stedet for at lave meningsløse arbejdstidsberegninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hanne Gregersen

Uanset om præsterne ikke arbejder nok ændrer det ikke en tøddel ved, at lærerene over en bred kam bruger for lidt tid sammen med de primære interessenter - nemlig eleverne !
Heri ligger ikke nogen indikation af, at lærerene ikke arbejder nok, blot en diskussion af, hvad tiden skal bruges tid - det er en helt afgørende skelnen.

Med al respekt Fischer, så er du nok nød til at komme op med noget bedre, hvis det skal bruges som et kvalificeret indspark i debatten om lærernes arbejdstid - nice try, but !

Filo Butcher

Thomas Dalager,
Så vidt jeg ved drejede kritikken sig om tavle-undervisnings timer, ikke "konfrontationstimerne" med eleverne. Der er åbenbart nogen der mener at eleverne kun lærer det lærer skriver på tavlen.

Paul Peter Porges

Jeg er enig med Thomas Dalager i at sammenligningsgrundlaget er tyndt. Jeg synes dog artiklen viser noget om den måde man ser på arbejdstid på, altså den måde man regner arbejdstid på.

Der er ingen tvivl om at lærerne arbejder meget og netop de usynlige opgaver fylder meget, bl.a. Elevvejledning, opgaveretning, teammøder (hvor man diskuterer klasser/elever/pædagogisk sammenhæng), forældresamtaler, sportsbegivenheder, agetitionsevents, email (der kommer fra ledelse, elever, forældre, eksterne samarbejdspartenere, osv)

Jeg kender flere fra det private erhvervsliv, som er blevet lærere, fordi de troede at nu skulle de slappe af, men de er blevet klogere.

Når den myte nu er væk, så kan man sagtens få lærernes tid med eleverne op, man skal bare enten:
1. Ansætte administrativt personale der løser lærernes administrative opgaver, eller
2. Fjerne administrative opgaver helt.

Det kan naturligvis ikke lade sig gøre at fjerne alle opgaver, men mange timer kan flyttes.

I virkeligheden er skræmmebilledet et veltilrettelagt spin, som spiller på fordommene om lærere, der holder ferie hele året. Det eneste formål er at lærerne fremover skal undervise mere for de samme midler. Det er ren forhandlingstaktik og det er utilstedeligt.

Søren Blaabjerg

Lærerne er en blandet flok. Nogle gør givetvis en god indsats: Andre er slet ret for dårlige. For præstefolkets vedkommende gælder, at de - som offentligt lænnede embedmænd (m/k) betragtet - uden stor skade for samfundet helt kunne udværes. Lod os dog - for himlens skyld havde jeg nær sagt - få gjort op med kirkens tilknytning til staten. Den kan jo - i det omfang der er publikum til hokuspokuset - udmærket videreføres på ren foreningsbasis.

Birte Vestergaard

Jeg er gymnasielærer i Norge og regner med at vi bruger samme tid på at rette, forberede, gennemføre elevsamtaler o.s.v. Som vore danske kollegaer. Alligevel underviser vi 16-24 timer om ugen i fuld stilling afhængig af hvilke fag vi har...

Brian Pietersen

Jeg har kun en ting at sige, undervis jeres børn selv, nu det ligefrem står i teksten

Debatten om lærernes arbejdstid blusser jævnligt op..

ja jeg sagde fra for 10 år siden, nu må forældrende sq til at undervise ungerne. c¨.)

Maya Nielsen

Fordi få som gymnasielærerne har så meget selvforvaltet tid, som ikke er decideret undervisningstid.
Og ikke mindst fordi det samtidigt er et af de mindst nedslidende jobs, udledt af at det er den gruppe af mænd, der lever absolut længst af alle faggrupper og derfor måder netop de kunne tåle lidt hårdere indsats sammenlignet med andre... så som asfalt-arbejdere....

Paul Peter Porges

Birte Vestergaard
Jeg kender ikke den norske lovgivning, men tillader mig alligevel at påstå at du umuligt kan sammenligne.

Rettetid, altså antallet af opgaver eleverne skal aflevere, kan jo variere meget. Tværfagligt samarbejde, dokumentationskrav, osv. kan også være forskellige.

Alt efter fag, er mit indgående kendskab til gymnasieverdenen at lærerne i underviser 9-20 timer i ugen. Forskellen mellem fagene skyldes udelukkende mængden af opgaver der skal rettes. Hvis der ikke skal rettes opgaver er tallet tæt på 20 og har man højniveau fag med mange opgaver og store hold, så kan nogen måske komme helt ned på 9 timer.

Maya Nielsen:
Der er flere problemer i din påstand.
1. Levealderen er oftest direkte proportional med uddannelseslængden. Gymnasielærerne er højtuddannede ergo må man også forvente en høj levealder.
2. Hvis man endelig vil sammenligne med andre vidensarbejdere, ja, så har lærerne et godt job, da de selv har mulighed for at tilrettelægge deres tid.
3. Hvorfor er det kun mændende som er relevante?
4. Ja der er selvforvaltet tid, men her er kun tale om rettearbejde og dokumentation. Resten er møder (tvungne), elev-/forældresamtaler, arrangementer, eksamen, efteruddannelse, osv.
5. "kunne godt tåle en lidt hårdere indsats". Lad mig lige slå det fast, gymnasielærere har samme vilkår som de fleste lønmodtagere på det danske arbejdsmarked: 5+1 ugers ferie og 37 timer pr. uge. De uger hvor lærerne ikke underviser (da skolerne har mere ferie end lærerne), "taber" lærerne timerne og skal derfor arbejde dem ind i de andre uger. Dvs. hvis man regner det igennem, så skal en lærer i gennemsnit arbejde ca. 42 timer pr. uge for at holde ferie i alle elevernes ferier. I praksis arbejder mange lærere derfor om aftenen og i weekender.

Når det er sagt så ja, det er et fleksibelt job, især med mange rettetimer. Hvis fuldtid uden rettetid er 20 timer om ugen, så bruges der 37-20=17 timer på andet end klasseundervisning i ugen, dvs. for lærere der underviser 9 timer om ugen, så har de 37-9-17=11 timer de selv råder over til dokumentation og rettetid. Hvilket svarer til 5 min. pr. elev pr. uge, i 4 klasser med 33 elever. Resten er fast ligesom alle andre. Hvis klasserne er mindre, ja så undervises der flere klasser og dermed også timer.

Min erfaring er at flertallet underviser ca. 17-18 timer om ugen og derfor har ca. 3-4 timers selvforvaltet tid i ugen til opgaveretning. Hertil kommer forberedelse af undervisningen, hvoraf en stor del foregår på møder i fag og på tværs af fag.

Man kan sagtens få lærerne mere ud til eleverne, men det kræver bare at man skærer på nogle andre opgaver. Eksempelvis dokumentationskrav, elevvejledning, agitition, lærermøder, efteruddannelse, eksamen, planlægning, forældresamarbejde, osv.

Diskussionen skal derfor handle om, hvad skal man droppe, for at lærerne på gymnasiet kan få mere tid sammen med eleverne?