Kronik

Hvorfor kan Lille Per ikke være brun?

Selvfølgelig skulle ungdomsfilmen ’MGP-Missionen’ have afslag af Filminstituttet. Men begrundelsen burde ikke have været hovedrolleindehaverens farve, men derimod at den som de fleste andre danske film og tv-serier fastholder brune danskere i stereotype roller, som holder dem uden for fællesskabet
Hvor ville det have været forfriskende, hvis Filminstituttet havde afvist ’MGP-Missionen’ med begrundelsen, at den er klichéfuld og ville øge cementeringen af strukturel diskrimination.

Hvor ville det have været forfriskende, hvis Filminstituttet havde afvist ’MGP-Missionen’ med begrundelsen, at den er klichéfuld og ville øge cementeringen af strukturel diskrimination.

Torben Åndahl

26. maj 2012

En lille uges tid har folkene bag Filminstituttet brugt på at sige undskyld. Man indrømmer blankt, at det var ’uheldigt’, at man som en del af begrundelsen for at afvise filmen MGP-Missionen nævnte, at en af hovedrolleindehaverne havde anden etnisk baggrund end dansk.

Siden historien kom frem, har alle fra brune skuespillere til klummeskribenter med rette undsagt instituttets diskriminerende tankegang.

Debatten er vigtig, fordi den synliggør den diskrimination, som ofte benægtes. Den giver oprejsning til de brune danskere, som oplever, at deres virkelighedsopfattelse bliver undsagt. Når man som brun påpeger diskriminerende forhold, får man ofte at vide, at man ser spøgelser. I denne sag har spøgelset materialiseret sig sort på hvidt. Tingenes tilstand i mediebranchen er svær at fornægte.

Det ironiske er imidlertid, at debatten tager afsæt i et afslag på en film, som i sig selv lægger an til at opretholde diskriminerende, stereotype forestillinger om brune danskere. I film- og tv-universet er de henvist til roller som gangstere, undertrykkende fædre, forstillede tørklædebærende piger eller kvinder i klemme mellem to ’kulturer’.

Plottet i MGP-Missionen lægger sig fornemt i den tradition: Brune Sawsan har fået et nummer godkendt til MGP, men hendes muslimske far nægter hende at deltage. Heldigvis kommer hvide Karl fra Jylland – en ærkedansker, forstås – hende til undsætning. Han opfordrer Sawsan til at trodse sin far, og sammen stikker de af til Jylland. Karl er den hvide hjælper, der skal frisætte den brune undertrykte fra hendes snæversynede kultur – en fortælling, som desværre er gentaget til hudløshed i den danske medieverden.

Brunhed er med andre ord lig med problemer, der løses af den hvide. Den hvide hjælper den uoplyste brune stakkel til at blive en del af ’sammenhængskraften’ – ikke som ligeværdig, men som dømt til taknemmelighed. Hvis det ikke var fuldkommen grotesk, gammeldags og – om noget – provinsielt, kunne man næsten grine af det. Næsten. Men det er tragisk. Danske medier, film og tv er med til at fastholde billeder og opfattelser af ikke-hvide danskere i fastlåste kategorier. Som oftest er kategorierne negative og afspejler den lave sociale status, som magteliten tildeler den brune dansker. De holdninger, som de magtfulde mediefolk (oven i købet primært hvide mænd – men lad det nu ligge) mener findes i provinsen, afspejler nok nærmere egne holdninger.

Hvor ville det have været forfriskende, hvis Filminstituttet havde afvist MGP-Missionen med begrundelsen, at den er klichéfuld og ville øge cementeringen af strukturel diskrimination. Men desværre stod deres egen diskriminerende tankegang i vejen for den erkendelse.

Krænkende

Uden for film- og tv-verdenen er brune danskere læger, lærere, mødre og fædre. Vi køber ind og har kærestesorg, går tur med hunden – og mange af os bor i provinsen. Hvor er vi i det danske mediebillede? Hvorfor skal vi – brune danske børn, unge og voksne – ikke have lov til at føle os inkluderet i den danskhed, der vises i medierne? Hvorfor kan vi kun få lov til at se folk, der ligner os selv i negative eller stereotype afbildninger?

Mønstret i dansk film og tv krænker vores værdighed. Vi føler os ikke værdsat, inkluderede eller ligeværdige. Vi kan ikke engang få lov til bare at være en ligegyldig del af det danske landskab.

Medierne har et stort ansvar. Den fjerde statsmagt påvirker, hvordan vi ser hinanden og hvilke kategorier og stereotyper, vi opererer med. Når de brune gang på gang er de primitive, kriminelle eller repræsentanter for andre problemer, bliver det en sandhed, som vi alle annammer – om vi vil det eller ej. En sandhed, vi bærer videre og reproducerer i de dele af vores liv, hvor vi har adgang til magt og autoritet. I vores hoveder bliver det en kendsgerning, at den store og i øvrigt meget varierede gruppe af brune og mørkhårede afviger fra den hvide demokrat. Minoriteterne i Danmark får kun mulighed for at se sig selv på den måde, som den massive hvide majoritet giver plads til.

Selvfølgelig er der også problemer, når man er brun i Danmark. Men bortset fra racismen er de sjældent begrundet i pigmentering. Det triste er, at problemerne let forstærkes af diskriminationen. Af at den brede hvide befolkning – også i storbyen og i velhaverkvartererne, og også de velmenende socialdemokrater og radikale – har en forestilling om, at brun hud er lig med problemer, og at de brune skal hjælpes. Det går ikke alene ud over de brunes identitet og selvforståelse. Også de gode hvide påvirkes: De indtager ved stor ildhu rollen som redningsfolkene – men de ønsker ikke at være ligeværdige.

Dyr diskrimination

Eksklusion og diskrimination påvirker. Uanset om den er direkte eller indirekte – bevidst eller ubevidst – skaber diskrimination langt flere problemer (og omkostninger), end samfundet ønsker at se i øjnene. Alene de økonomiske omkostninger, som den slags medfører, burde i disse skrabede tider få os til at tænke os om og tage fat i de virkelige udfordringer.

Vi ved, at racisme og diskrimination, udelukkelse og stereotyper har ægte, målbare konsekvenser for de mennesker, som udsættes for det. Og det er kun majoriteten – magten – der kan gøre noget ved det. Majoriteten skal tage ansvar. Filminstituttet skal tage ansvar. DR skal tage ansvar. Ja, selv TV 2 burde tage ansvar. Og regeringen og oppositionen skal tage ansvar.

Det kan gøres meget håndfast og konkret, hvis der en vilje til det. Men tilsyneladende er det en svær mission for politikere at begive sig ud på. Faren for at falde over sin egen vanetænkning og fordomme er overhængende. Det beviste Michael Astrup, kulturordfører for Venstre tydeligt i den forgangne uge, da han udtalte:

»Selv om en film skal være en publikumssucces, så kan den jo sagtens belyse den verden, vi lever i her i 2012. Og tage fat i nogle samfundsproblemer. Det behøver jo ikke at være Far til Fire det hele.«

Udtalelsen var ment som et forsøg på at bakke op om brune skuespilleres repræsentation på lærredet, men afslører reelt blot den dybt indlejrede diskriminerende holdning, der præger det politiske liv fra venstre eller højre. I Astrups univers fortæller film med brune skuespillere negative historier. At Far til Fire faktisk kunne være både sød og charmerende, dansk og brun på en og samme tid, og at brune også kan spille de helt almindelige roller, som Mads og Charlotte tildeles, falder ham slet ikke ind.

For selv om det er de roller, brune danskere har i virkelighedens verden, er det utænkeligt, at de skulle kunne indtage dem i dansk film. Og her har vi tragedien. Måske er det de blinde, der leder de blinde, når ønsket om at udføre det gode i virkeligheden bliver en pæn måde at dække over diskriminationen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Vigtige pointer, der demonstrerer, hvad fordomme og diskrimination reelt handler om.

Og, ja selvfølgelig burde begundelsen for afvisningen af filmprojektet være, at klichéen om den brune og den hvide blev fastholdt, snarere end udfordret eller vendt på hovedet.

Vi mangler i den grad, at de indflydelsesrige i samfundet ophører med at sætte kikkerten for det blinde øje. At øjne og ører åbnes. At man ser og hører andet end gamle vaneforestillinger.

At man så at sige tager den verden og den virkelighed, man lever i, på sig, og så i øvrigt gør noget effektivt for at komme fordomme og diskrimination til livs.

John W Larsen

Lille Per kan ikke være 'brun' fordi :

"Jeg har set en rigtig negermand,
og han var så sort i ho'det som en tjærespand.
Og han sa' så mange mærk'li' ting,
og i næsen havde han en kæmpe ring.
Jeg spurgte ham, hvad er du da for én,
hvorfor har du smurt sværte op ad dene ben.
Så lo han blot og sa' så disse ord,
af ordene forstod jeg ikke spor:
Fidlihak-olatom-rassi-gassi bom,
sorte Massa var fra Umblagidarum. "

Frisind og tolerance min bare, DK er, generelt set,
et formørket land med en dumsmart befolkning der virkeligt tror de er verdens bedste til alt ..

Hanne Gregersen

@John
Altid godt, når det nationale 'selvhad bål' kan få en ekstra spand benzin....hvis vi er så frygtelige, hvorfor så ikke bare komme videre med trækvognen --- har hørt, at der er billige grunde i eksempelvis Kabul og omegn, og tolerancen og frisindet kan jo ikke være ringere end her, vel !!??

Bjørn Pedersen

Jeg kunne for den sags skyld også tænke mig at østeuropæere kunne portrætteres som andet end gangstere, ofre for sex turisme og korrupte nu hvor vi er igang.

Men modsat ønsker jeg ikke at se at andre etniciteter bare skal gøres til mørke pastasalat danskere i film og tv serier. Det er jo ikke blot hudfarven der bør...."normaliseres" (forstået som i at blive anset som normalt).

Lars R. Hansen

For det første ville det være stærkt betænkeligt - om filmstøtte afhæng af om filmene overholdte Mira Skadegaard Thorsens forbud mod etnisk stereotype roller - store film som Godfather eller Lawrence of Arabia ville næppe være det samme, efter Skadegaards 'etnisk udrensning' af stereotype amerikansk-italienere og arabere i manuskripterne.

For det andet fik filmen ikke afslag på grund af hovedrolleindehaverens farve - men filminstituttets vurdering af filmens publikumspotentiale ikke levede op til 60/40-ordningens krav - eftersom folk i provinsen, ifg. filminstituttets, ikke har en tilstrækkelig interesse for film med ikke-hvide i hovedrollerne.

Hvad jeg tvivler på er tilfældet.

Emil Edelgart

@Lars R. Hansen
Men det er det, det konstaterede en artikel om emnet i Politiken på baggrundaf de officielle tal.

Næh, dem med for højt melanintal skal bare kende deres plads!

Lars R. Hansen

At film med ikke-hvide i hovedrollerne trækker et mindre publikum i provinsen end hovedstaden - betyder nødvendigvis ikke de i provinsen ikke bryder sig om ikke-hvide i hovedrollerne - der kan være andre årsager herfor.

Film med ikke-hvide i hovedrollerne høre muligvis i højere grad end andre til nogle bestemte genre, der behandler nogle bestemte emner, som ikke i samme grad som andre trækker et provinspublikum - men derfra kan vi ikke slutte "dem med for højt melanintal skal bare kende deres plads!" - lige så lidt som vi udfra det forhold, at Men in Black (med en neger i hovedrollen) sælger flere billetter i Danmark end Triers Breaking the Waves (uden negere i hovedrollerne) kan slutte, at det danske publikum foretrækker negere i hovedrollen.

En sådan sammenhæng findes næppe.

Lars R. Hansen

I racismejægere finder i det hele taget altid hvad I søger - selv udtalelsen: 'Det behøver jo ikke at være Far til Fire det hele' får Skadegaard vendt til, personen bag ikke kan se ikke-hvide i hovedrollerne i en far til fire-film, mens person bag udtalelsen udmærket kan have nævnt pågældende film som film uden ikke-hvide skuespillere - men næh, nej, for Skadegaard er det det endelige og uigendrivelig bevis for diskrimination.

Emil Edelgart

@LRH
Ja, en kæmpe Hollywood-produktion med en Uncle Tom-duksedreng og to hvide i hovedrollerne og et gigantisk reklamebudget er at sammenligne med en lille dansk produktion med en indvandrer i hovedrollen. Godt argument, dér.

Forresten er "neger" et udtryk, der gik af mode for 50 år siden, da det har uheldige konnotationer. "Afroamerikaner."

Lars R. Hansen

Emil Edelgart,

godt at du nu erkender, at skuespillernes hudfarve ikke er det eneste forhold, som kan forklar en films billetsalg - prøv om du kan overføre den erkendelse til danske film med og uden ikke-hvide i hovedrollerne - kan der mon også her være andre forhold som spiller ind her.

Filo Butcher

Kære Mira S. Thorsen "også de velmenende socialdemokrater og radikale – har en forestilling om, at brun hud er lig med problemer"

Det er da en påstand der vil noget! Selv om jeg synes du har en pointe med din artikel, så er denne sætning simpelt hen for tykt smurt på. Det er den samme slags generalisering og projektion du beskylder de hvide danskere for.

Du må leve i en trist verden hvis det er sådan du oplever den.

Jens Thorning

Paw-filmen, hvori en sort indvandrerdreng hopper rundt i sumpene omkring Furesøen og svinger sig i "lianerne", var obligatorisk skole-bio på linje med Johannes V. Jensens trafikpædagogiske "Nåede de Færgen?" og "Byen vågner", en hyldest til det arbejdende folk, der står tidligt op og springer på cyklen; altså ved man ikke, om den blev set frivilligt.

Jo da!:

'Som et indlæg imod racefordomme blev filmen overvejende pænt modtaget og gik fint i biograferne. Den havde kostet ca. 817.000 kr. og indspillede i løbet af et år omkring halvanden million'

fra danskefilm.dk

Robert Kroll

M h t overskriften : "Hvorfor kan Lille Per ikke være brun? "

- så er svaret vel, at det er af samme grund, som man næppe ville lade f eks en hvid eller kinesisk eller japansk eller indisk skuespiller få rollen som Nelson Mandela i en film om ham.???

Jens Thorning

Ja, facts er bedre end gætterier. Jeg påstår dog heller ikke, at de kulturradikale smagsdommere truede folk til at gå ned og se filmen, som i øvrigt er politisk ukorrekt, idet en lærer straffer en elev for en racistisk bemærkning med et slag i ansigtet med flad hånd. Filmen opfafter volden som helt naturlig!

Hans Jørgen Lassen

Censuren er hastigt ved at vende tilbage; historien gentager sig, som Marx sagde, men som farce.

Forfatteren til ovenstående artikel forlanger tilsyneladende ikke blot etnisk kvotering af skuespillerne i danske film, og hvorfor ikke kønskvotering, nu vi er i gang. Og vi gamle skal da ikke holdes uden for - jeg kan ikke længere spejle mig i Lilleper: hvad skal jeg dog så stille op med mit liv? Jeg nægtes anerkendelse i danske film, jeg sygner hen i depression, livet er ikke værd at leve, tænderne falder ud - alt sammen fordi de skide film ikke behandler mine problemer her i livets sidste tredjedel, og vel at mærke ikke ved at fremstille mig som hjælpeløst afhængig af en ung og smuk hjemmehjælper.

Nå, men ud over kvotering, så opsætter forfatteren også strikse regler for plottet. Det er således forbudt at have et plot, hvor en hvid dansker hjælper en mindre hvid dansker. Det er dybt undertrykkende og holder folk fast i stereotyper!

Jamen, dog! Vi nærmer os jo den rene stalinisme, streng styret filmproduktion, under skarp kontrol af den til enhver tid herskende politiske korrekthed.

Sådan laver man ikke kunst. Det er en gammel diskussion fra den europæiske socialistiske bevægelses barndom, med flere fløje. Nogle, som forfatteren, ville lave programmatisk kunst.

Andre, som den store ungarske litteraturforsker (og kulturminister) Lukacs, mente, at al stor kunst i sig selv havde værdi (så vidt jeg husker) for mennesker; man behøvede ikke at påtvinge kunsten en politisk retning, et politisk budskab; det ville snarere ødelægge den. Det er muligt, at min gengivelse ikke er helt korrekt; det er så mange år siden, jeg sidst har læst hans værker.

Niels-Holger Nielsen

'Te tragic dialectics of the bourgeoisie can be seenin the fact that it is not only desirable but essential for it to clarify its own class interests on every particular issue while at the same time such a clear awareness becomes fatal when it is extended to the question of the totality.'

Niklas Monrad

Og så er der jo de andre stereotyper: Den tykke joviale, den rødhårede skidte knægt, den onde kapitalist, den uselviske socialist, den vise kineser, den musikalske neger, den glade brasilianer, den økologisk bevidste indianer, den charmerende italiener, den smukke helt, den intelligente nørd, den undertrykte kvinde, den gale videnskabsmand osv osv...

Mennesker har tilsynelandende behov for at kategorisere hinanden i let identificerbare roller, ikke blot i film og litteratur, men så sandelig også i dagligdagen. Man behøver egentlig ikke at bevæge sig bort fra Informations debatsider for at få dette bekræftet til overflod.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Monrad skriver:

"Mennesker har tilsyneladende behov for at kategorisere hinanden i let identificerbare roller, ikke blot i film og litteratur, men så sandelig også i dagligdagen. "

Og det er jo nærmest et selvbekræftende udsagn. For dermed præsterer hr. Monrad selv en generalisering, så det forslår.

Alle mennesker er totalt firkantede i deres syn på andre, ifølge Monrad. Og dermed præsenterer hr. Monrad selv et stereotypt syn på mennesker.

Men er folk virkelig sådan - eller er også det en fordom?

Niklas Monrad

Nu er "alle" jo ganske mange Hr Lassen, men i det store hele mener jeg faktisk at fordomsfuldhed er en karakteristik man kan tilskrive mennesker i almindelighed.

Der er naturligvis grader af fordomsfuldhed. Der er de firkantede, de femkantede, de sekskantede osv. (hvor mon de trekantede blev af i alt dette?) Jeg har til dato ikke personligt mødt et helt og aldeles cirkulært menneske - og er ikke engang sikker på, at jeg ville kunne genkende et sådant, hvis jeg skulle støde på det - men står da åben for, at de, lissom sorte svaner og andre sjældenheder rent faktisk eksisterer. Et skridt på vejen til at blive mindre kantet må være at kunne erkende eksistensen af sine egne fordomme.

Pierre Bennorth

Det er vel på tide Lille Per bliver grøn...
Farven på plottet er uden betydning, det er Kunstneren der bestemmer..!
SkjultReklame.dk blev indkøbt til lejligheden, da medieforliget for 2011-2014 tillod product placement. Men produktplacering kan ikke stå alene som filmstøtte, hvorfor vi har tilføjet Crowdfunding, hvor publikum netop kan vurdere om projekter som MGP-Missionen, skal bakkes op. Vores Crowfunding er lagt i en non-profit organisation, hvor overskuddet går til vores TalentPulje og vi lægger ikke skjul på, at Crowdfunding er fødekæde til det SkjultReklame.dk skal leve af - qua navnet, i den danske humor. Her er et sneak peak på et Crowdfunding Center, der åbner snart: http://blod.pengetilfilm.com - og for de virkelig interesserede er her et SponsorCenter for samme projekt, Blodbrødre: http://blodspn.pengetilfilm.com
Hilsen Pierre