Læserbrev

Hvorfor vi skal søge fundamentet

Debat
18. maj 2012

 

Michael Böss (MB) fremsætter 15. maj en kritik af, hvad han anser som forsøg på at reducere dansk kultur til demokratikultur. Præmissen er, at det er vigtigt at tale om dansk kultur, og at det er vigtigt at have en idé om, hvad dansk kultur er.

Den præmis mangler dog et ræsonnement i sammenhængen: Hvis målet er at undersøge kultur, hvorfor så ikke tale om kultur i Danmark frem for dansk kultur?

MB er optaget af kultur skabt af borgere, der deler fremtid på denne plet på kloden. Men vi mangler præmissen for, hvorfor det er så interessant.

Han kritiserer desuden forsøget på at fundere dansk kultur i demokrati. Der er andre fundamenter såsom kristendommen, siger han. MB fremstår igen som pluralisten. Den åbne, nationalt forankrede fortaler for mangfoldighed.

Der mangler et argument for, hvorfor vi skal være fundamentalister i den forstand, at vi søger fundamenter for noget dansk. Man kunne vel lige så vel tale om, at man i kultur, politik og socialt liv har forsøgt at realisere en blanding af frihed, lighed og solidaritet.

Et levende demokrati

Det er ikke et fundament, men nogle idealer, som man kan genkende i nogle af vores institutioner. Men projektet er ikke at huske at bygge huset videre, og lave seismografiske målinger i det danske fundament, som MB’s metafor lægger op til. Projektet bliver da at forsøge at leve op til disse idealer i erkendelse af, at vi på intet tidspunkt har formået at leve op til dem endnu.

For at motivere borgerne til at leve op til disse idealer, er det relevant at se på kulturen i Danmark. Er der institutioner og praksisser, der er gode, og kan forbindes eller allerede er forbundet med historiefortælling og narrativer?

Kan disse motivere os til endnu bedre at realisere idealerne om frihed, lighed og solidaritet?

Det er naturligvis kun én måde at gå til kulturen på og en måde, der kan stå i et spændingsforhold til kulturens selvstændighed. Det er alle sådanne spændinger mellem vores forskellige idealer og vores givne praksisser, som et levende demokrati skal forsøge at håndtere uden at blive fundamentalistisk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Kroll

Dette er én af de debatter , der får "normale mennesker", der lever i virkelighedens verden, til at spekulere på, hvorfor man spilder skatteyderpenge på filosoffer, forskere og professorer.

Steffen Gliese

Ja, Robert Kroll, men det burde jo være den slags debatter, den danske folkeskole uddannede eleverne til at sprige lige ud i, den er helt og aldeles afgørende for det liv, vi lever og vil leve i fremtiden.

Steffen Gliese

Simon Laumann Jørgensen, der var jo faktisk en velfungerende alliance i 60erne og 70erne, plus store dele af 80erne, hvor befolkningens adgang til kulturgoderne aktivt blev fremmet. Det klareste tegn på et skifte i den noble proces var Schlüterregeringens indfførelse af entré på de statslige museer. Derpå fulgte de voksende krav om egenfinansiering på teatrene osv. osv.

odd bjertnes

Ja hvorfor dit og hvorfor dat ?
Hvorfor gå ibnd i en problemstilling når man kan opstille en anden ?
Løsningsmodellen : 'at hælde andet betydningsindhold på ord' eller bare 'tale om noget andet' går sin livlige sejrsgang..... nåh . stastskundskab, ja det forklarer jo alt ;-D

steen ingvard nielsen

Hvem, Hvad, Hvor!
Statskundskab kan sikkert forklare meget, hvis man arbejdede med kulturstudier, ville man sikkert kunne forklare en sammenhæng mellem vilje og prioriteringer af kultur hos en regering og om det direkte omsættes til hård valuta, i form af mere kultur af højere kvalitet.
Så man også historisk på problemet ville man sikkert kunne påvise sammenhænge i forhold til at se på specifikke perioder, hvor der er blevet produceret meget kultur af høj kvalitet og om der er sammenhæng mellem demokrati og kulturproduktion f.eks.

Sicilien under Normannerne kunne være et godt eksempel, hvor man introducerede religionsfrihed og dermed tiltrak mange forskellige kulturer og dermed fik en kulturel opblomstring, som stadig bærer tydelige tegn.

Andreas Trägårdh

"Hvis målet er at undersøge kultur, hvorfor så ikke tale om kultur i Danmark frem for dansk kultur?"

Der har aldrig været talt om eller fra "en dansk kultur" for det har aldrig fundet sted. En idé om idé i tredje fjerde led er en meget uklar og i særdeleshed manipulerbar omgang. Derfor er den netop også så nem at skræmme med. Ingen findes i dette grundlæggende løgnagtige spin.

Den er ligsom så meget andet, (f.eks. krise eller klassikere som gui eller køns debatten), opfundet lejlighedsvis som løftestangs princip udelukkende for personlig vinding, under dække af en politisk relevans, pga. af det masse hysteri, frygten den bygger på medfører.

Når frygt er det politiske ståsted frem for realiteter, da splitter motiveringen sammenholdet.
Det har vi set i det "politiske landskab" gennem årene, det er det I stemmer på, det er det I fortjener.

Andreas Trägårdh

, .. og åbenbart også i filmbranchen, som den seneste debat mere end hidtil har fundet indiskutable beviser på.
Driften efter danskhed er en perversion og selve tilblivelsen af fascisme, af ekstemistisk, fundamentalistisk nationalisme og ekskludering og diskreminition til følge.

Maya Nielsen

Helt ude i skoven er hans indsigt nu ikke, men om andre kan følge han og bruge hans tanker til at belyse konkrete problemstillinger ser det jo ud til at ikke at lykkes med her.
DOG f.eks. tror de fleste at tolerence er et entydigt begreb, dog ved den enkelte hvilke kerne værdier hans/hendes version af tolerence er bygget på eller anvendes begrebet ureflekteret på en diffus og emotionel måde , eller ligger der konsekvent forståelse for værdier som lighed, frihed og fællesskab bag den måde man motiverer brugen af ordet ,når man bruger det i debatten med andre...de enkelte mennesker indiividuelt, om folkegrupper i mellem, om samfundet, om verdens landes attituder og så videre....

Andreas Trägårdh

Kultur er idealisme og ensretning, og således står det i skærende kontrast til den frihed, lighed og solidaritet, det hævdet at ville dyrke og fremme men som idealet faktisk ender med forhindre.

Frihed, lighed og solidaritet kan ikke være opjekt for idealer som forfatteren fremfører, for idealet er en perfektion - enden på disse, og kultur er ligsom ægteskabet, et desperat forsøg på at vedligeholde dette tilendebragte forhold.