International kommentar

Imperialismen døde ikke, den blev international ret

Dommen over krigsforbryderen Charles Taylor må hilses velkommen, men den er også udtryk for selektiv retfærdighed: Ingen af de statsledere, der indledte krigen mod Irak, er nogensinde draget til retsligt ansvar
8. maj 2012

Da Charles Taylor, Liberias tidligere præsident, blev kendt skyldig i krigsforbrydelser, hed det sig, at der med dommen var sendt et utvetydigt budskab til siddende statsledere verden over: Tro ikke, at jeres høje embede giver immunitet. Men faktisk var budskabet snarere: Er du leder for en lille svag nation, risikerer du at blive ramt med den internationale rets fulde kraft. Står du derimod i spidsen for en stor og magtfuld nation, har du intet at frygte.

Selv om alle, der sætter menneskerettighederne højt, har grund til at glæde sig over dommen over den brutale Taylor, bør den også minde os om, at der stadig ikke er nogen, som er blevet draget juridisk til ansvar for at have indledt den ulovlige krig mod Irak – en krig, der til fulde levede op til Nürnberg-tribunalets definition på en aggressionskrig som »den ultimative internationale forbrydelse«.

De anklager mod George Bush, Tony Blair og deres følgesvende, som et upartisk strafferetsligt system ville have efterforsket, er langt alvorligere end dem, Taylor blev fundet skyldig i.

Selv om ’aggressionskrig’ har haft status af ’den ultimative forbrydelse’ i international ret siden 1945, har den ti år gamle domstol fortsat ikke kompetence til at retsforfølge den slags sager. Det skyldes, at verdens stormagter af indlysende grunde modsætter sig det. Heller ikke Storbritannien, USA eller andre vestlige nationer har indarbejdet et forbud mod aggressionskrig i deres egen lovgivning. International lov er stadig et imperialistisk projekt, hvor kun forbrydelser, der begås af vasalstater, bliver straffet.

Vesten styrer spillet

På det punkt ligner domstolen andre globale magtinstanser. F.eks. forbliver Den Internationale Valutafond under stram kontrol af USA og de tidligere kolonimagter, uanset hvor meget den bryster sig af sin reformvilje. Skal der ændres ved Fondens konstitutionelle principper, vil det kræve en stemmeandel på 85 procent. Og det træffer sig tilfældigvis sådan, at USA har sikret sig en stemmevægt på 16,7 procent og dermed effektiv vetoret over for vidtgående forandringer.

Belgien har stadig en otte gange større stemmevægt end Bangladesh, Italien en større stemmevægt end Indien og Storbritannien og Frankrig en større stemmevægt end de 49 afrikanske medlemmer tilsammen.

Som de imperialistiske traditioner foreskriver, er Fondens administrerende direktør stadig europæer og hendes stedfortræder amerikaner.

Følgelig er IMF stadig i al væsentlighed et redskab, som de vestlige finansmarkeder bruger til at gennemtvinge deres magt over for resten af verden.

I 2011 offentliggjorde Fonden f.eks. en betænkning, hvor de nye vækstøkonomier blev ansporet til at forøge deres ’finansielle dybde’, hvilket blev defineret som »summen af de samlede finansielle krav og modkrav i en økonomi«. Gjorde de det, ville de være bedre garderet mod den internationale krise, lød påstanden.

Men som tænketanken Bretton Woods Project korrekt har påpeget, er de nye vækstøkonomier med store realøkonomier og små finansielle sektorer tværtimod blandt de dem, der bedst har modstået den økonomiske krise. Den blev netop forårsaget af avancerede økonomier med store finansielle sektorer.

Den slags dårlige råd er der masser af eksempler på. F.eks. de moderne ’opiumkrige’, som Fonden førte i 1980’erne og 1990’erne, da den tvang asiatiske lande til at liberalisere deres valutaer – den virkelige hensigt var at gøre muligt for vestlige finansielle spekulanter at angribe dem. Forekommer IMF’s anbefalinger uforståelige, er det kun, fordi vi ikke forstår, at de instrumenter for Vestens finansielle magt.

Afkolonialiseringen blev da heller ikke en realitet, før de tidligere kolonimagter og de kapitalimperier, på hvis vegne de opererede, havde etableret nye midler til at bevare kontrollen. Nogle af disse såsom IMF og Verdensbanken er stort set forblevet uændrede, mens andre – f.eks. programmet med ekstraordinære fangeudleveringer – er blevet udviklet som modtræk på nye udfordringer mod det globale overherredømme.

Hele verdens politimand

Som kidnapningen af den libyske oprørsleder Abdul Hakim Belhaj og hans kone viser, opfatter Storbritanniens udenrigs- og efterretningstjeneste sig selv som en global politistyrke, der kan gribe ind i andre nationers anliggender efter forgodtbefindende.

Da Tony Blair i 2004 øjnede en chance for kontrakter til britiske olieselskaber, besluttede han sig for, at Gaddafi var værd at satse på og beseglede alliancen med kidnapning og udlevering af regimets dissidenter.

Ligesom de forbrydelser, den britiske kolonimagt begik i Kenya og andre steder, og hvis fortielse blev opretholdt af udenrigsministeriet – indtil det i sidste måned åbnede sine arkiver – er fangeudleveringsprogrammet blevet søgt skjult for offentlighedens øjne.

På samme måde som datidens koloniminister, Alan Lennox-Boyd, gentagne gange løj for parlamentet om vilkårlige arrestationer og tortur af Kikuyu-folket, løj udenrigsminister Jack Straw, da han i 2004 erklærede over for parlamentet, at der »simpelthen ikke er nogen sandhed i påstandene om, at Storbritannien har deltaget i fangeudleveringer.«

Den tilraning af magt, olie og indflydelsessfærer, som Bush og Blair forsøgte sig med i Irak under den civiliserende missions traditionelle camouflage; den kolonikrig, der stadig udkæmpes i Afghanistan, 199 år efter Det Store Spil begyndte; de globale politifunktioner, som stormagter har tiltaget sig selv; den ensidige retfærdighed, som administreres af de internationale retsinstanser – alt dette viser, at imperialismen aldrig er hørt op, men blot er muteret til nye former.

Det virtuelle imperium kender ikke til grænser. Så længe vi ikke vil indse og gøre op med dette vilkår, vil vi alle – sorte som hvide – forblive imperiets undersåtter.

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Karlsen

Det var da en fremragende artikel!
På den ene side ville jeg sige "flere af den slags", men på den anden side håber jeg i al min naivitet, at det på et tidspunkt ikke længere er nødvendigt.

Maya Nielsen

Når et land har stor korruption, bør det heller ikke have samme semmevægning som ikke korrupte lande, og Pakistan er et er et bundkorrupt land..

Maya Nielsen

Med hensyn til retsforfølgelser ere det sidste opgør jo endnu ikke taget nu eftersøges en Irakkisk minister... og under anden verdenskrig tak til England og USA fordi de selv tog beslutningen om at nedkæmpe Hitler, uden at vente på den ganske verdens billigelse ... ærgerligt de ikke slagtede Stalin i samme ombæring... mn det havde jo kostet alt for mange liv, så godt alligevel at de sparede så mange russeres liv men måtte ofre østeuropa i alt for mange år.

Harald Christiansen

Hvad dælen har lokal korruption at gøre med international ret, og hvordan giver det ret til at presse neo-liberalistiske systemer ned over forsvarsløse "bundkorrupte" lande. Der er derimod verdensledere der er engageret i international korrution. F.eks. når Statsministre, (ulovligt) lover at forbyde tv-stationer mod et løfte om en lederstilling i F.eks. Nato.

Harald Christiansen

Og med hensyn til Anden Verdenskrig, opfatter jeg det som en slags ironisk kommentar. De småkampe, ubehagelige som de var, i vest-europa, var intet i forhold til Østfronten. Ti millioner russiske soldater måtte lade livet, samt et utal af millioner af russiske civile. Dette er grunden til, at du ikke taler Tysk i dag.

Bill Atkins

De nye imperier udgøres af multinationale virksomheder, der har omsætninger, der placerer dem blandt de rige lande på listen over BNP og WTO, sætter disse store virksomheders ‘rettigheder’ til markedsadgang over f.eks. arbejdernes rettigheder http://www.information.dk/138754

ACTA-sagen viser at disse multinationale virksomheder er ved at få indflydelse på vores ytringsfrihed http://www.information.dk/292262

...og de har fået adgang til at købe sig til præsidentposten i USA
http://www.information.dk/295335

Søren Tang

Et nyligt eksempel på forskelsbehandling:

Iran: Må ALDRIG få atomvåben, og bliver muligvis bombet, bare fordi Israel tror, at de måske vil have dem.

Nordkorea: Må ikke sende langtrækkende missiler afsted, for det vil være en rampe for atomvåben. Men atomvåbnene er der.. Så.. ingen angreb..

Indien: Må sende store, fede raketter i luften til fejring af USA og Europa, til trods for deres atomvåbenarsenal, fordi de holder Pakistan i skak.

henrik hansen

@ Harald Christiansen (som svar til Maya Nielsen): ” Hvad dælen har lokal korruption at gøre med international ret, og hvordan giver det ret til at presse neo-liberalistiske systemer ned over forsvarsløse “bundkorrupte” lande. ”

Den humanistiske ånd er død i Vesten. Jeg prøver at plædere for at hermeneutik gøres OBLIGATORISK fra 1. klasse og resten af vores liv, så vi igen kan ”genopdage”, at vi ikke kan tillade os at se ned på andre lande uden at huske deres historie og –ikke mindst!! – vores egen vestlige imperiale historie (næsten 85 % af hele verden var vestlige kolononier for 100 år siden....alene mhp at udnytte disse landes ressourcer og billige arbejdskraft)
Personer som Maya sidder oppe på en ”trone” og kigger ned på alle disse ”primitive” kulturer/lande og råber ”Vi er alle andre kulturer overlegne”
(Minder besynderligt meget om en vis tysker, der gjorde selvmord for 67 år siden)

odd bjertnes

En ny regerings fornemste opgáve bør fortsat ikke kunne beskrives som 'at straffe forgængeren' - og tilhængere. Vælte og henrette veziren bliver dermed oppositionens fornemste - og intet om ideer ...
International ret er noget lidt andet, og det er glædeligt at typer som Taylor kan retsforfølges internationalt - (af ligestillede magtmæssigt, så at sige' )- og ikke af en selv nok så retfærdig lokal opposition.

Lars R. Hansen

Ta' en tudekiks, mandse!

Det er Liberia selv, der har tiltrådt ICC og sendt Charles Taylor for samme - hvis en stat, som fx. Liberia, ikke ønskede det kunne den bare lade vær med at tiltræde ICC - på samme vis som en lange række lande (især i den tredje verden) ikke har tiltrådt traktaten.

At Charles Taylor er blevet dømt ved ICC for krigsforbrydelser - mens Bush, Blair og følgesvende ikke er blevet retsforfulgt for aktionen mod Saddam ("aggressionskrig") i internationalt regi - er ikke udtryk for nogen imperialisme, eftersom pågældende traktater og konventioner gælder for ens for alle de tiltrådte stater.

Til eksempel førte Saddams "aggressionskrige" mod Iran, Kuwait og Israel heller ikke til Saddams retsførfølgelse ved nogen international domstol - men det var måske også udtryk for imperialisme i den internationale retsorden - i så fald er alle stater lige imperialistiske overfor hverandre. Altså er Liberia lige så imperialistisk som USA og Irak - heller ikke Liberia vil blive retsforfulgt for aggressionskrige ved ICC - men det er da rigtig, at FN-systemet og international ret iøvrigt tager skyldige hensyn til magtforholdene staterne imellem.

Hvad angår Valutafonden - så afspejler staternes stemmefordeling naturligvis deres indskud fremfor deres befolkningstal - dette forhold forekommer mig nu ikke at være udtryk for imperialisme. Ej heller IMF's økonomiske doktriner er imperialistiske, men tilstræbt liberalistiske - hvad alle stater, der anmoder om hjælp fra fonden mærker ligeligt - det være sig vestlige lande som tredjeverdenslande, stormagter som småstater.

Fonden er således ikke et redskab, som de vestlige finansmarkeder bruger til at gennemtvinge deres magt over for resten af verden - men en organisation, der søger at fremme en liberal økonomisk politik globalt - her må således være tale om de globale finansmarkeder, fremfor vestlige.

Med hensyn til ekstraordinære fangeudleveringer - så har dette jo intet med imperialisme at skaffe - det samme må sige om de 'ekstraterritoriale pågribelser' - sådanne er ikke mere imperialistiske end fx. Ruslands drab på Litvinenko - altså det er ikke imperialisme, men suverænitetskrænkelser - hvad dog ikke var tilfældet lige med Belhadjs pågribelse, da det var værtsnationens myndigheder, efter at have modtaget oplysninger og støtte fra udlandet, som pågreb og overdrog Belhadj til USA, der så overdrog Belhadj til sit hjemland, hvor han var internationalt efterlyst for terrorvirksomhed - jeg kan ikke se, hvordan det dog skulle være imperialisme - hvilket land er det lige, der skulle være blevet udsat for imperialisme i dette tilfælde? USA, UK, Libyen, Malaysia eller Thailand? Det hænger ikke sammen - med mindre da, påstanden er den, at en eller flere at de nævnte stater påtvinger en eller flere af de nævnte stater deres handlinger i forbindelse med pågribelsen og overdragelsen af Belhadj - og her tror jeg ikke nogle af de nævnte stater - har haft noget ønske om, Belhadj ikke skulle pågribes og hjemsendes.

Men selv hvis det var tilfældet - så er det forhold, at en stat forsøger og lykkes med at få en anden stat til at gøre noget den ikke ønsker - ikke nødvendigvis imperialisme. Hvis Danmark til eksempel skar i sin ulandsbistand til et bestemt uland - fordi samme uland førte en politik Danmark ikke brød sig om - da ville det ikke være imperialisme, men udenrigspolitik.

Det forekommer mig - at forfatteren ikke vil erkende forskellen på udenrigspolitik, hvor stater er uenige, efterretningsoperationer og så egentlig imperialisme, hvor stater undertrykker og udbytter andre nationer - alt bliver imperialisme for forfatteren - og begrebet bliver dermed lidt meningsløst, når det bruges om alt mellem himmel og jord forfatteren tilfældigvis ikke måtte bryde sig om.

Mads Nielsen

Man fristes til at sige: "Ja, naturligvis." Naturligvis styrer de magtfulde verden og naturligvis har de ingen intentioner og at blive stillet til ansvar for noget som helst. Det er ikke bare logik, det er menneskelighedens ubrudte historie. De rige og de magtfulde følger andre spilleregler. Enhver der rent faktisk tror at "International Ret" nogensinde kommer til at blive andet end en standret for de diktatorer der ikke har nok gode venner, er himmelråbende naiv.

Bill Atkins

Lars R. Hansen du siger at "staternes stemmefordeling afspejler naturligvis deres indskud frem for deres befolkningstal - og dette ikke er imperialisme"

Lars jeg tror ikke du forholdt dig til artiklens indhold:

Artiklen fremfører at IMF giver decideret dårlige råd til gavn for de rigeste lande læs og giver klare eksempler herpå.

Mere her

Hård kritik af IMF
http://www.information.dk/58350

Strukturtilpasningsprogrammerne er ligeledes under hård kritik
http://www.leksikon.org/art.php?n=3584

Jeg tror ikke du skal være i tvivl om at IMF arbejder for at vestlige virksomheder kan erhverve de enkelte ulandes ressourcer af en lille lokal elite til de laveste priser og uden at pengene kommer befolkningerne til gode. DET KALDES IMPERIALISME.

Maya Nielsen

Ja men så fred være med det om jeg skal være jeres sorte får eller syndebuk, men helt personlgt mener jegat diktatorer.der har massemyrdet i eget land fortjener, selv har sat sig i den position og derfor burde kunne få knoppen skudt at fra udenlandsk side, og eftersom Sadam giftgassede 4000 kurdere så havde han opbrugt sin retfærdige ret til at lede et land nogensinde mere i sit liv. Hvad jeg derimod er imod er at så mange almindelige menneske og soldater i Irak skulle skydes før tyranen selv...

Rusland er også så Korrupt at de burde miste deres vetoret i FN , den kunne vi istedet give til Brasilien ...

Lars R. Hansen

IMF har de samme krav til vestlige lande som ulande - krav om en liberal økonomisk politik - IMF fremmer ikke nogen bestemte virsomheder, endsige staters interesser, men en globalistisk, liberal økonomisk ideologi/politik.

BA:"Jeg tror ikke du skal være i tvivl om at IMF arbejder for at vestlige virksomheder kan erhverve de enkelte ulandes ressourcer af en lille lokal elite til de laveste priser og uden at pengene kommer befolkningerne til gode..."

Nej den gør ej - IMF forsøger at fremme et bestemt økonomisk system (fri markedsøkonomi), herunder god regeringsførsel og korruptionsbekæmpelse i den tredje verden - det menes nemlig at være godt for det økonomiske miljø.

IMF's politik om prissættelse på landes naturressoucer - er at markedet skal sætte den - IMF har næppe noget ønske om lokale magteliter skal sætte på indtægterne herfra, men grundlæggende et ønske om at den økonomiske samfundsindretning vi kender fra vesten udbredes til hele verden.

"...DET KALDES IMPERIALISME"

Jeg kan høsjt gå med til kulturimperialisme.

Bill Atkins

...når denne "kulturimperialisme" medfører at lande hvis økonomi er baseret på naturressourcer som er ejet af en meget lille lokal elite, organiseres så vestens virksomheder kan berige sig, så er der kun tale om IMPERIALISME

Lars R. Hansen

Vestens virksomheder nyder ikke mere eller mindre gavn heraf end den øvrige verdens virksomheder.

Vestlige virksomheder nyder ikke mere eller mindre gavn af en liberal økonomisk politik end den øvrige verdens virksomheder.

Selv om du og Monbiot er modstander af en liberal økonomisk politik, herunder i ulande, så bliver liberal økonomisk politik altså ikke imperialisme.

Og IMF/liberal økonomisk politik fremmer sgu ikke de korrupte magteliter i den tredje verdens greb om landenes naturressourcer - det klarer de helt selv uden IMF i de dysfunktionelle statssamfund i den tredje verden - ja, de mest kleptokrate regimer er ofte dem som kaldte eller kalder sig socialistiske.

Bill Atkins

Lande der lever af egne ressourcer herunder egen fødevarerproduktion har ingen brug for liberalisme - i form af åbne grænser... ikke overhovedet. I øvrigt er den liberalisme vi byder ulande jo ikke frihandel ,,,ikke overhovedet.

Bill Atkins

i øvrigt deltager vestens firmaer i fuld udstrækning i korruptionen diktatur - selv Mærsk i Irak var på grissebassen.

Lars R. Hansen

Det kan du mene - men det gør altså ikke IMF's økonomiske liberalisme til imperialisme - at man så kan argumentere:

At dersom vestens virksomheder generelt er mere konkurrencedygtige end ulandes - da vil IMF's liberale økonomiske politik generelt være til vestlige virksomheders fordel - er en anden sag.

Robert Ørsted-Jensen

Noget enøjet artikel. Uanset hvordan manj vender og drejer det her så var den egentlige aggrossor og imperialist altså Saddam Hussein og ikke hyverken George W eller Tony Blair - at man så kan diskutere om deres respons var den rigtige er en anden sag. Jeg mente det ikke på tidspunktet og mener det stadig ikke, alligevel er jeg ikke overbevidst.

Hvad angår denne forfærdelige amerikanske imperialisme, som hærger vor klode, så kan jeg da godt se at de stakkels vestyskere, japanere, philipinere, taiwanesere og sydkoreanere har lidt voldsomt og stadig lider voildsomt under den. :)

Robert Ørsted-Jensen

synes i alle tilfælde at det fyger med tomhjernede floskler hvergang nogen nævner ordet imperialisme - også uanset Vietnam, Chile, Italien og sydamerika

Niklas Monrad

Det lader til at forfatteren ikke fatter allokeringsprincippet i IMF

"Belgien har stadig en otte gange større stemmevægt end Bangladesh, Italien en større stemmevægt end Indien [...]"

Belgiens indskud i IMF er 4323 millioner
Bangladeshs indskud i IMF er 510 millioner - altså en ottendel af Belgiens.

Italiens indskud i IMF er 6013 millioner
Indiens indskud i IMF er 2885 millioner

(Alle per 1 Marts 2012)

Robert Ørsted-Jensen

ja ingen skal være i tvivl om at imperialisme sørme er til, vi har set amerikansk imperialisme når den er værst i Sydamerika og Vietnam, men vi har så sandelig også set irakisk imperialisme, sovjettisk imperialisme var sgu i lange perioder end større plage for europa end nogen amerikansk af slagsen nogensinde var. Men hvis jeg skulle vælge mellem de sovjettiske praktiseret i østtyskland eller den amerikanska praktiseret i vesttyskland - ja så ved jeg godt hvad jeg vælger. Så tyg skråen hva!

Bill Atkins

Niklas, princippet om at stemme efter 'hoveder og ikke høveder' var et grundlæggende princip i dansk andelsbevægelse og med til at skabe den danske velfærdsstat ...

..så man kan vel med en vis ret sige at IMF fungerer efter usolidariske principper. Imperialistiske?

Niklas Monrad

Robert,

Vi ved jo godt at slagordet "imperialisme" indgår i det obligatoriske ordforråd hos enhver selvretfærdig "revolutionær" og kultur-selvhader. Ordets funktion er i virkeligheden ikke andet end at manifestere et tilhørsforhold på den yderste venstrefløj, en markør.

Det er ikke begreb, man som et mere klart tænkende individ behøver at bruge energi på at argumentere imod.

Niklas Monrad

Bill,

Du kan jo prøve at gætte på hvor meget IMF der ville have været i dag, hvis man havde indrettet stemmefordelingen efter hoveder.

Hvis den fattige del af verden er modstander af det gældende princip, er de jo velkomne til at oprette et eget IMF - Et par a BRIC landende leger med tanken, men der er langt fra tanke til handling.

Robert Ørsted-Jensen

Ja Niklas - det er det jeg mener med floskler og tanketomhed - men vi der vender os imod floskler og forlanger en smule omtanke - bør ikke gøre os selv blinde over det faktumj at der næppe kan findes et flertal i f.eks. sydamerika - der ville skrive under på at amerikansk imperialisme er en floskel uden ethvert indhold.

Se det er også en sandhed og den kræver også omtanke.

Niklas Monrad

Robert,

Det flertal du taler om, lider betydelig mere under deres egne lederes magtiver, inkompetence, grådighed og korruption og de sociale morads de fastholder flertallet i, end nogen form for sand vestlig imperialisme. De er blot blevet tudet ørerne fulde med bortforklaring så længe, at de tror på dem.

Hugo Pieterse

"De anklager mod George Bush, Tony Blair og deres følgesvende, som et upartisk strafferetsligt system ville have efterforsket, er langt alvorligere end dem, Taylor blev fundet skyldig i."

9. maj 2012: Kuala Lumpur War Crimes Tribunal Day 1

http://tinyurl.com/c6gayl4

Bill Atkins

Vi vil i en nærmere fremtid blive vidne til - hvis vores medier altså tillader det - en række stridigheder om retten til vand. Ikke som mediernes fokus har været indtil nu - stridigheder mellem nationer - men derimod stridigheder mellem virksomheder og deres værtsstat mod værtsstatens lokalbefolkning. De store landbrugsområder, der i disse år anlægges i det vandfattige Afrika, vil betyde at rettighederne til vand tildeles udenlandske virksomheder frem for den lokale befolkning, og virksomhederne vil tappe grundvandet samtidig med at de ukontrolleret vil anvende en lang række giftstoffer i deres produktion, som er forbudte i vores del af verden og som forurener grundvandet.
Læs her om WB og IMF's pres for at få verdens regenter til at privatisere vandressourcerne:

http://www.jubileeusa.org/fileadmin/user_upload/Resources/Policy_Archive...
og virksomhedernes reaktion hvis deres krav ikke efterkommes:

http://www.internationaltforum.dk/Coca-Cola-quit-India
VKO-regeringen nedstemte sammen med de rige lande Evo Morales forslag om, at adgangen til Vand skulle gøres til en menneskeret.
…og som Klaus Hjort Frederiksen siger: Vi skal sikre at vores del af verden kommer mest fordelagtigt gennem krisen.

Tom Paamand

Monbiots analyser ser ud til at være skrevet i ophidset tilstand, og uden en godmodig redaktørs hjælp til at få luget de værste flovser ud. Og det er da synd, for der er mange gode tanker undervejs. Det fungerer fint at kalde IMFs indgreb for "moderne opiumkrige", men jeg tvivler på at specielt yngre læsere kan nok historie til at afkode pointen.

Men så kammer Monbiot over på vanlig vis i sætningen om at IMFs "virkelige hensigt var at gøre det muligt for vestlige finansielle spekulanter at angribe dem". Den påstand køber jeg ikke, og således kunne jeg muntert fortsætte med at hidse mig op over niveauet i "analysen", baseret på denne danske version.

I stedet kikkede jeg i originalen, hvor sætningen står noget mere underspillet som "when it forced Asian countries to liberalise their currencies, permitting western financial speculators to attack them". Her bliver det tydeligt, at det er den danske redaktør, der har hidset teksten grundigt op.

Så jeg bliver atter enig med mig selv om kun at benytte Informations oversættelser til at kikke efter originalerne, hvor der oven i købet er links til at understøtte argumentation. Så ser Monbiots analyser lidt mere sammenhængende ud, omend jeg aldrig bliver helt enig i dem alligevel.

Filo Butcher

Absolut intet nyt i artiklen!

Intet, som alle der gad vide det ikke vidste i forvejen.
Men man kan aldrig sige det for mange gange, så tak alligevel.

Claus Piculell

"Imperialismen døde ikke, den blev international ret"
- og 'genopstod' efter et taktisk tilbagetog i mere eller mindre fascistisk nationalisme, 2. verdenskrig og "systemkonkurrence" i ny magt og vælde som "globalisering" ...