Kronik

Indvandringspolitik styres af hyklerisk liljehvid elite

Danmarks elite er moralsk anløben og hyklerisk. Den taler varmt for ikke-vestlig indvandring, men lader underklassen betale prisen. Eliten vil under ingen omstændigheder mænge sig med de indvandrere, den selv har inviteret til Danmark
Ryger andelen af ikkevestlige indvandrere op på flere end en to-tre stykker pr. klasse, står den på privatskole for de ’liljehvides’ børn, skriver Morten Uhrskov. Han mener, at en veluddannet ’liljehvid’ elite plæderer for øget indvandring fra ikkevestlige lande, samtidig med at den gør alt for at undgå at mænge sig med netop indvandrere. Her Tagensbo Skole i København.

Ryger andelen af ikkevestlige indvandrere op på flere end en to-tre stykker pr. klasse, står den på privatskole for de ’liljehvides’ børn, skriver Morten Uhrskov. Han mener, at en veluddannet ’liljehvid’ elite plæderer for øget indvandring fra ikkevestlige lande, samtidig med at den gør alt for at undgå at mænge sig med netop indvandrere. Her Tagensbo Skole i København.

Søren Bidstrup

Debat
16. maj 2012

Der eksisterer en klar sammenhæng mellem høj uddannelse og ønsket om en lempelig udlændingepolitik. Det er målt og dokumenteret i en række undersøgelser. Der er med andre ord tale om, at de veluddannede gennemsnitligt har en højere præference for flere ikke-vestlige indvandrere til Danmark end danskere med kortere uddannelse

Den gyldne regel hedder som bekendt: Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Således efter Lukasevangeliet. Også i andre kulturer findes reglen, f.eks. hos Konfutse: Det, som du ikke ønsker, at andre skal gøre mod dig; gør det ikke mod dem.

Lad os derfor se på, i hvor høj grad de politiske, kulturelle og økonomiske eliter lever efter denne gyldne regel. For når eliterne ønsker flere indvandrere, er det så fordi de gerne selv vil have nærkontakt med indvandrerne på uddannelserne, på arbejdet, i deres boligkvarterer eller i deres egne børns skoler? Er det det de ønsker?

Svaret er nej, for alle de nævnte steder lever eliterne efter helt andre spilleregler end dem, de sætter for den del af den danske befolkning, der ikke er begunstiget af at kunne vælge frit imellem uddannelse, arbejde osv. Eliterne foretrækker at omgås mennesker, der helt bogstaveligt ligner dem selv, mennesker af samme hudfarve som den, eliterne typisk selv har – nemlig hvid.

Jeg har døbt dem de liljehvide, fordi de selv er hvide, og meget tyder på, at det også er hvide mennesker, de foretrækker at omgås.

Uddannelseshykleri

Det begynder på uddannelserne. De ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere klarer sig gennemsnitligt så ringe i grundskolen og gymnasiet, at de nødvendigvis er underrepræsenteret på de lange videregående uddannelser. Efterkommerkvinderne ser ganske vist ud til at klare sig strålende, men det gør de kun, når man ser på dem, der er indskrevet på et videregående studium. Tallene for de 15-16-årige og de 30-årige efterkommerpiger og -kvinder viser, at de klarer sig signifikant ringere end danske mænd og langt dårligere end danske kvinder.

Så de liljehvide med de liberale udlændingepolitiske synspunkter sørger allerede her for ikke at følge den gyldne regel om ikke at mænge sig med indvandrere. Ikke bevidst, naturligvis, men det er alligevel en kendsgerning.

Når de unge liljehvide er blevet færdige, får de som regel arbejde efter fortjeneste og en dertilhørende god løn. Det er der ikke noget galt i, hvis ikke det lige var, fordi de arbejdspladser, de liljehvide færdes på, har en forsvindende ringe andel ikke-vestlige ansatte. Årsagen er den simple, at relativt flere af de ikke-vestlige ikke får en længerevarende uddannelse.

Når de ikke-vestlige efterkommere ikke findes på akademikerarbejdspladserne, siger det sig selv, at akademikerne vil have få eller ingen problemer med at omgås dem. Så heller ikke på arbejdspladserne praktiserer de liljehvide den mangfoldighed, de prædiker. Det er vist det, man kalder hykleri.

Bolighykleri

Når det drejer sig om valg af bolig, bliver det helt tydeligt, at de liljehvide foretrækker at bo blandt mennesker, hvis pigmenteringsgrad ikke afviger ret meget fra deres egen liljehvide. Det kan godt ske, at de liljehvide i en periode bor på f.eks. Nørrebro. I så fald er det i en velfungerende andelsboligforening forsynet med det nyeste inden for låsesystemer og med en sluse, som man skal igennem, før man kan åbne porten ind til gården. Her griller de liljehvide om sommeren og spiser og morer sig sammen med andre liljehvide.

På et tidspunkt vil de dog finde en bydel som Nørrebro lovlig broget, og så flytter de til et pænt kvarter, gerne Gentofte, hvis økonomien er rigtig god. Ellers flytter de til Lyngby eller måske længere nordpå til Snekkersten. Her er de liljehvide i det daglige omgivet af andre liljehvide, og bilen eller kystbanen bruges til at komme frem til arbejdspladsen i København – hvor de andre liljehvide også arbejder. Det samme er naturligvis tilfældet i Aarhus, Odense osv.

De liljehvide vil aldrig indrømme, at de bor disse steder, fordi de har begrænset lyst til at omgås de ikke-vestlige, som de med så stor ihærdighed og iver har fået til landet. Der er så mange andre praktiske grunde til, at de har valgt, som de har gjort.

Men er de ikke hyklere? I hver fald overholder de ikke den gyldne regel. De lader andre om at bære konsekvenserne af deres syn på verden. De liljehvide udøver godhed pr. stedfortræder.

Skolehykleri

Mest manifest bliver de liljehvides hykleri, når de skal vælge skole til deres børn. Som regel giver det sig selv, idet de i forvejen bor de helt rigtige steder, hvor selv folkeskolen kan bruges, fordi de liljehvides børn primært går i klasse med børn af andre liljehvide.

Således reproduceres på forbilledlig vis de nye klasseskel, hvor de liljehvides børn næsten udelukkende socialiseres med børn fra samme type hjem: Højtuddannede forældre, der ønsker stor ikkevestlig indvandring til Danmark. Sammenligner vi de liljehvide med mere almindelige danskere, er der videnskabeligt belæg for at hævde, at de liljehvides tålmodighed hurtigere slipper op, hvis der kommer for mange børn af ikkevestlige forældre i klassen.

Det samme er der for øvrigt belæg for at konkludere i USA. Ryger andelen af ikkevestlige indvandrere op på flere end en to-tre stykker, står den på privatskole for de liljehvides børn.

Mest kendt er sager med politikere fra f.eks. Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre, men mønstret er nøjagtig det samme for alle typer af liljehvide. De liljehvide kan under ingen omstændigheder finde på at eksperimentere med deres egne børn.

Det er såmænd et fuldt forståeligt synspunkt, men det er dobbeltmoralsk, så det basker, når man kender til den gennemsnitlige holdning til udlændingepolitikken blandt de liljehvide. Underklassen – det ros, som ikke mindst tidens idéforladte stand up-komikere muntrer sig over – kan da bare betale ved kasse et. Den danske underklasse er alligevel så uciviliseret, så den har vel egentlig bare godt af det?

Ærlig elite efterlyses

Der vil altid være eliter til. Jeg har ikke noget imod eliter i sig selv. Det ville være omtrent lige så absurd som at have noget imod tyngdekraften.

Historisk har eliterne ofte nok været nogle skarn over for den jævne befolkning, men den foragt, som eliterne i dag nærer til de dårligst stillede danskere, savner formentlig sidestykke. I tidligere tider var de herskende mere ærlige. De lagde ikke skjul på, at de sad på flæsket, og at de havde særlige rettigheder. Og i det mindste havde godsejeren brug for sine fæstebønder. Det er ikke tilfældet i dag. De dårligst stillede danskere kan gå ad helvede til ifølge de liljehvide. De liljehvide har ikke brug for dem, de er højst en sten i skoen på dem.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor de liljehvide ikke skammer sig det mindste over deres hykleri. Det er, som har de ladet sig frarøve deres moralske kompas. Hvorfor kan de ikke se, at det ikke var uden grund, at både Lukasevangeliet og Konfutse skrev, at man skulle handle konsistent og ikke sige ét og gøre noget helt andet?

Rent bortset fra at de liljehvide er moralsk anløbne, er de også på et vigtigt punkt basalt usympatiske mennesker: De lader andre betale prisen for noget, de under ingen omstændigheder selv ønsker at deltage i.

 

Morten Uhrskov Jensen er blogger og forfatter. 24. maj udgiver han bogen ’Indvandringens pris – På vej mod et fattigere Danmark’. Kronikken er en forkortet udgave af et af bogens kapitler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

steen ingvard nielsen

@Hans Jørgen Lassen
I Vesten betyder hvid, uskyld, i Fjern Østen betyder det død.

Det er jo modsat, når man skriver lægejournaler et spørgsmål om hos litteraturen, at skabe billeder som afføder en æstetisk reaktion og rigtig vellykket kunst og litteratur, provokerer det nydende subjekt til at diskutere grundlaget, nemlig perceptionen.

At nogen så skriver lægejournaler som litteraturværker, eller omvendt må jo være op til anmelderne at udrede.

Hans Jørgen Lassen

Steen Ingvard Nielsen,

det var netop min pointe, da jeg skrev:

"Men det er selvfølgelig et kluntet demagogisk trick."

"Morten Uhrskov Jensen er blogger og forfatter. 24. maj udgiver han bogen ’Indvandringens pris – På vej mod et fattigere Danmark’. Kronikken er en forkortet udgave af et af bogens kapitler."

Jeg vil nøjes med at sige, at jeg ikke kommer til at købe bogen...

Mustafa Hussain

En vågne redaktør ville havde afviste det her indlæg alene på grundlæg af løssluppen påstande og manipulation i den allerførste paragraf;
”Der eksisterer en klar sammenhæng mellem høj uddannelse og ønsket om en lempelig udlændingepolitik. Det er målt og dokumenteret i en række undersøgelser” Og videre;
”Der er med andre ord tale om, at de veluddannede gennemsnitligt har en højere præference for flere ikke-vestlige indvandrere til Danmark end danskere med kortere uddannelse”.
Man kan slet ikke udlede den anden påstand fra den første og slet ikke, at ønsket om en lempelige udlændingepolitik er ensbetydende med flere indvandrere fra ikke-vestlige lande. Og for det andet: Hvilke undersøgelser er der tale om? Der findes ikke én eneste undersøgelse der beviser at de høj uddannede har ønsket sig flere ikke-vestlige indvandrere. Det eneste man kan komme nærmere til er det faktum, at de høj uddannet har udtrykt forholdsvis større tolerance overfor indvandrere, der bor i landet - i meningsmålinger. I praksis kan adfærden være anderledes, også for de danskere uden høj uddannelse.
Og noget tredje: hvad er definition på eliten her? Høje uddannelse? Hverken sociologisk videnskab eller politologi definerer eliten på den måde. Det må være Erik Meier Carlsens definition og DFs inspiration, men videnskabelige er den slet ikke. Eliten har noget med magt og politiske indflydelse og netværk relationer med magtfulde aktører og kommunikationskanaler at gøre, og noget væsentlige: reproduktionens mekanisme i systemet og institutioner. En tømmers datter med flid og hård arbejde kan opnå en vellønnet stilling som akademi ingeniør i F.L. Smidt, men bliver hun da også medlem af eliten? Næppe!
Ser man på det danske samfund er virkeligheden noget andet. Den modvilje mod indvandrer fra ikke-vestlige lande som man har set gennem både den anti-muslimske retorik og konkrete og målrettet stramning i udlændingeloven er ikke kun DFs fortjeneste; Magtfulde eliten har været med til produktion af antiindvandrer diskurs, som inkluderer akademikere, politikere, ”gentlemen of the Press og TV” og forfattere. Og det er nok dem der ikke sender deres børn i skole, hvor der er lidt flere sorthårede børn end de lavelønnet vælgere af Enhedslisten som viser tolerance over alle slags indvandrere, vestlige så vel som ikke-vestlige.
Anbefaling til redaktøren og forfatteren af artiklen:
Teun van Dijk: Elite Discourse and Racism. Sage, London, 1993.

Morten Østergaard

Hehe, det er lige på kornet. Vi (min kone er indvandrer) har boet på Nørrebro gennem flere år - først i Andelsforening med fin lukket gård og nu i ejerlejlighed.

Nu nærmer ungerne sig skolealderen, og vi har husket at få dem skrevet op på privatskole for en sikkerheds skyld. Men vi flytter nu nok inden, for selv om vi syntes, at Nørrebro var spændende og multietnisk, da vi var unge singler, så virker det knapt så eksotisk, når der pludselig er mulighed for at ens barn havner i Rådmandsgade skole.

Danmark skal have flere kvalificerede indvandrere fremfor at fortsætte med at importere kriminelle analfabeter. Jeg forstår ganske simpelt ikke, hvad man tænker på i Det Radikale Venstre. Prøv dog selv at flytte til Gellerup, Vollsmose eller Tingbjerg og lad ungerne blive udsat for overfald og tyverier i de lokale folkeskoler. Det er da pinligt, at politikerne siger et og selv gør noget andet i forbindelse deres egne børn.

Og hvis mine rablerier er for anekdotiske til, at I gider at forholde jer til dem, så kig i en statistik over arbejdsløshed, uddannelse, sundhed, skolekarakterer eller kriminalitet.

Hvorfor ødelægger I med fuldt overlæg et ellers velfungerende land?

jens peter hansen

Hvad enten nu artikelskriveren er til højre eller ligeud, så er det et faktum at når en klasse/ skole kommer op omkring 40% indvandrere, så sker der en frivillig etnisk udrensning af elever med dansk baggrund. Alle ved det, men så en gang til : På Nørrebro går 80 % af børn med dansk baggrund i privatskoler eller i skoler uden for området.
Ligegyldig hvilken politisk orientering forældrene måtte have, så fravælger de den skole, der er på vej til eller allerede er domineret af elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Ingen ønsker noget skidt for deres børn, men der er heller ikke mange der gør en pind for indvandrerbørnene udover gratis sympatitilkendegivelser og lidt indkøb ved halalslagteren og grøntsagsmarkedet og så væk i en fart.
Den forskel, der er på en folkeskole på Nørrebro og tre km derfra i Gentofte, har aldrig været større end nu. De lærere der er ansat på de indvandrerdominerede skoler har en dagligdag, der er milevidt fra den de har på de hvide skoler. Nogle indvandrere sætter deres børn i muslimske/etniske skoler og nogle af disse går ganske pænt, især dem hvor man først skal til prøve, mens andre leverer børn med meget mangelfulde færdigheder tilbage til folkeskolen.
Hvis den etniske opdeling, som nu er den mest almindelige i København er en ulykke, så må også de tolerante, bekymrede og åbne antiracister tage deres del af slæbet og sætte deres børn i spil. Hvis ikke så har alle accepteret den funktionelle racisme og den faktiske apartheid.

Hans Jørgen Lassen

Jens Peter Hansen,

ved du, hvilke grunde forældre måtte have for at tage deres børn ud af disse skoler, og finde andre skoler til dem?

Du giver ligesom en antydning af, at forældre bør ofre deres børn for sagens skyld, bruge dem som midler.

Men det mener du da forhåbentlig ikke?

jasper bertrand

jo selvfølgelig skal man "ofre" sine børn som der skrives ovenfor. Alt andet er hykleri, og betyder at andre, som ikke har råd eller overskud til at finde privatskoler skal bære byrden. At være forarget på de indvandrerkritiske og selv sætte sine børn i privatskole er rent hykleri, og på en måde den værste form for racisme. Prøv at læse hvad Jacob Holdt igennem tiden har sagt om det.

Morten Østergaard

jens peter hansen,

Du skriver, at de skal "sætte deres børn i spil".

De seneste års debat og politiske ageren viser jo, at det ikke er nok at ville det gode. Der skal lovændringer til, hvis Mette Frederiksen og ligesindede (som mig selv i øvrigt), skal hive deres børn ud af privatskolerne.

Nogle løsningsmuligheder:

- Gør det gratis at have børnene i vuggestue og afskaf børnechecken, så flere børn af mellemøstlig afstamning får kontakt til det danske samfund i en ung alder. I Nørrebros vuggestuer går der næsten udelukkende børn af velfungerende danske forældre.

- Nedtrap støtten til privatskoler.

- Tvangsfordel så vidt muligt tosprogede børn ligeligt på alle folkeskoler.

- Stop indvandringen/familiesammenføringen af personer fra Mellemøsten og Afrika, der ikke har den fjerneste chance for at få et job eller en værdig tilværelse i Danmark, og hvis børn og børnebørn følger samme triste livsbane.

- Øg indvandringen af veluddannede personer, der kan begå sig i en moderne storby i et højt udviklet samfund.

Jesper Wendt

Måske vi kan få en tostats-løsning med Kina.

Jesper Wendt

Søvndal mener jo det fungerer for Tibet, så jeg kan ikke se der ikke er politisk vilje.

Maya Nielsen

Men de der forbandede ghettoer eller enklaver ville jo ikke eksistere nær så mange gennerationer hvis også de muslimske kvinder kunne gifte sig frit med enhver dansk mand de forelskede sig i, så ville vore folk jo blande sig vil jeg gætte på mere end dobbelt så hurtigt og vi ville blive meget mere fortrolige med hinanden, og det er jo klart at når nye mennesker kommer til et land og signalerer at danske mænd ikke er gode nok til deres døtre og når muslimer på den måde effektivt deler sig op i os og dem, så skaber det jo gensiddig fjentlighed, eller afstandtagen, i bare det at undgå at forelske sig ligger der jo for de fleste naturligt skabte mennesker et behov for at isoåere sig fra det modsatte køn, for at undgå at det sker og for at undgå at man bliver drevet af sine følelser til at vælge efter tiltrækning og hjertet frem for hjernen og religiøse regler.....

Jesper Wendt

De ville ikke eksistere hvis vi fordelte indvandrer demografisk balanceret, du vender spanden på hovedet Maya. Ghettoen er for de rige.

Anders Ejsing

Som barn af en veluddannet, relativt venstreorienteret familie går jeg ud fra, jeg hører til den gruppe, forfatteren kalder der liljehvide.

Vi har i mit barndomshjem i mange år haft et nært venskab med en familie, der flyttede hertil fra Iran en gang i 80'erne.

Jeg har selv gået på et gymnasium med mange nydanskere (Langkjær), og jeg kunne den gang ikke drømme om at skifte gymnasium på grund af dette. Som jeg husker det, holdt de sig meget for sig selv, og det kan den dag i dag stadig ærgre mig. Vi har da sikkert også selv haft noget af skylden for den opdeling, og den ærgrer mig den dag i dag, at det var sådan, men det er altså (for mit eget vedkommende) ikke noget ønske om at distancere mig.

Anders Ejsing

(Undskylder for min dårlige korrekturlæsning)

jens peter hansen

Mener du Hans Jørgen Lassen at et barn ikke kan tåle at være sammen med elever i en klasse hvor 40% er af anden etnisk oprindelse end dansk??
Så HAR vi jo apartheid.
Jeg har undervist i en skole, hvor vi netop havde omkring 40% elever med anden etnisk baggrund end dansk. Vi frygtede hele tiden at de elever med pæredansk baggrund flyttede, fordi det ville forrykke hele skolens mulighed for at tiltrække børn fra de velfungerende familier, som havde været med til at give skolen et godt omdømme, et højt fagligt niveau og en progressiv pædagogik. Forældre der satte deres børn i folkeskolen og fravalgte den røde lilleskole og mente noget med deres tro på folket, ligheden og broderskabet.
Sådan var det i 70'erne og 80'erne, men det væltede i sen 90'erne, hvor de rare familier sendte deres børn i de "hvide skoler" eller i privatskolen.
Indvandrerskoler blev indvandrerskoler, fordi de pæredanske trak deres børn ud af skolen, ikke fordi de var i overtal. Det er det jeg mener med at sætte deres børn i spil.
Folk kan gøre hvad de vil, men lad så være med at dæmonisere dem der siger noget andet, men handler som de fleste.

"Meget skal man høre, Gud bevare mit humør." Sender en tanke til mine nære og kære familiemedlemmer og venner Fayçal, Assya og Najat og anmoder høfligst hr. Urskov om at passe sin egen underbevidsthed.

Ole Falstoft

Det da klart at 'den lille racisme' findes i alle samfundslag og forældrer mange gange vælger skoler fra udelukkende ud fra %'en af anden etnisk herkomst uden at undersøge sagen nærmere.
Skoler med elever af meget blandet herkomst er ikke nødvendigvis dårligere skoler heller ikke selvom de ikke ligger i toppen mht. eksamenskarakterer. Der er så mange andre kvaliteter end ren faglig præsationsevner som er vigtige f.eks. evnen til at kunne begå sig i en multietnisk virkelighed og der har de skole jo noget at byde på.
Jeg kan dog ikke forarges over hvis forældre tager deres børn ud af en skole - lige meget hvilken - fordi de mistrives

Kim Houmøller

@Hans Jørgen Lassen Når argumenterne slipper op kaster du med mudder. Erkend vi lever i et multi kulturalt helvede!

Maya Nielsen

40% er ingenting, der er flere stder hvor vi er nærmer 80% elever af anden etnisk herkomst end pæredansk, men jeg har også oplevet institutioner hvor der kun var 2% danskere og det var ikke rollemodeller, må sige at der er så mange hensyn at tage til Muslimsk kultur at jeg gav op til sidst, jeg følte faktisk at det stort set kun var mig der integrerede mig og skulle gå en del skridt baglæns i min kultur for at kunne klare at være der, ingen shorts på arbejde, og ingen stor åben halsudskæring.... og ingen leverposteg på madderne for at folk ikke ksulle rykke væk fra mig eller overbeglo min krop.....at undlade at give hånd læse enhver varedeklaration for at undgå gelatine i mad til folk der kom ikke fortælle om hvordan man føder børn, da forældrene ikke ville have at børnene vidste hvordan de er lavet, og så kønsadskildelsen blandt de voksne kvinder og andres mænd det er alt i alt trættende i længden ja udmattende og minder i den grad om sissyfos-arbejde....kniv overfald af kolleger på jobbet foran hele flokken ....ja det ku selvfølgeligt også ske i et svært belastet dansk område...

steen ingvard nielsen

@
jens peter hansen

Sådan en lige højre!

Og så lige en hilsen til Hans Jørgen Lassen, som antyder, at folk ikke skal bruge deres børn som bombeskjold, Tak for kaffe, der kommer et par fordomme ud mellem linjerne, selv blandt de mest frelste i denne debat.

steen ingvard nielsen

Uha! Morten Østergaard

Mener du at vi skal kunne smide folk ud hvis de ikke har en uddannelse der er høj nok.

Eller; at man skal kunne sende folk tilbage til tortur eller henrettelse, fordi de ikke kan besvare spørgsmålet om hvem der er kongen af Sverige.

Tak for kaffe,

Og vi har siddet og forargedes og hylet i kor, over Syd Afrika.

Maya Nielsen

Selvfølgelig skal man ikke bruge sine børn som bombeskjold, eller som forsøgsdyr i et kulturmøde man ikke er tryg ved, primært skal forældre passe påderes børn, og idealismen må komme i anden række... jeg ville heller ikke lade mit barn vokse op et sted hvor de store drenge uden forældre indblanding har fået lov at indføre gadens hieraki i alle de udendørsområder mens far drikker kaffe på en kaffe en kilometer væk og mor er hjemme i lejligheden hele dagen lang undtagen om hun er med når der købes ind, hvilket slet ikke er spor sikkert...og ude hersker Tævedor og hakkeordenen i form at fysisk afregning pr. Muskelstyrke....njet det skulle mit barn heller ikke vokse op i... og den der ser anderledes ud får oftest flest tæsk... og man gider da ikke have sine børn til at vokse op et sted hvor de får tæv hver gang de går på legepladsen eller græsplænen vel ?

Og om jeg forstår hvorfor de bleghvide, der ikke har resoucer og penge til at flytte væk udvikler en racisme.... jo det kommer ikke helt bAg på mig....

steen ingvard nielsen

@
Jens Peter Hansen

Antyder du at kun pæredanskere kan være velfungerende? Citat; "Vi frygtede hele tiden at de elever med pæredansk baggrund flyttede, fordi det ville forrykke hele skolens mulighed for, at tiltrække børn fra de velfungerende familier".

steen ingvard nielsen

Er danmark mon blevet det Syd Afrika var?

Det lyder sgu ærgerligt talt sådan, Venner!

Og kære Maya;

Det billede du har på din profil, jeg var så naiv, at jeg troede det hentydede til din antiracistiske
holdning.

Henrik Jensen

Grundlæggende har Uhrskov jo ret i sine observationer. Da jeg boede på Djævleøen, sad jeg en aften til en fest, hvor en ung tyrkisk pige var med - hun var for nyligt blevet gift med en af dem, som var med til festen.

Og da slog det mig: Jeg havde i otte år været med til et utal af fester og private sammenkomster i hovedstadens cafe latte-segment. Hun var den første fra et muslimsk land, som var med...Vi boede på Nørrebro, men vi havde INTET at gøre med de muslimske naboer.

2) I denne uge kørte debatten her også i Politiken - om Enhedslisten, der jo nu er kridhvid. Det var nemlig den "sjove" konsekvens af hele Asmaa-sagaen: At de fornuftige, sekulære, revolutionære arabiske og iranske medlemmer af partiet blev så rasende, at de meldte sig ud.

Dén tendens er så fortsat - f.eks. med den skrigende ulyst til at lytte efter Jaleh Tavakoli. Så nu er hun også væk...

randi christiansen

Modsætningerne i mellem mennesker af forskellig herkomst er bare endnu een blandt mange konsekvenser af den globale, uansvarlige økonomiske forvaltning - lappeløsninger er ingen løsning

Maya Nielsen

Jeg er ikke racist Steen Ingvar jeg har selv haft en kæreste af muslimsk herkomst og jeg er ligeglad med hudfarve, men kommer det til konkrete kulturer og problmer med tæv så vælger jeg da fra jeg vil sgu ikke slides op i bar idealisme. Hvad har jeg sagt overhovedet, der er racistisk , jeg elsker min svoger fra Ghana hvad er årsagen til din racisme påstand, at jeg siger at især islam har forhindringer indbygget i forhold til optimal integration er det racisme ?
Der er jo et væld af detaljerede leveregler er det ikke bare et faktum ? Hvordan får du det til at være racisme.... med en sådan beskyldning skylder du mig faktisk et konkret svar... det er jo en grov beskyldning ..

Anders Ejsing

Jeg er vel ikke den eneste, der kan tale med om, at det ikke kun er i skole med mange indvandrere, at man som barn kan blive udsat for ubehagelige ting. Ikke nødvendigvis fysisk vold, men andre former for mobning kan være mindst lige så slem.

Denne gik bl.a. ud over folk, der var lidt mørke i huden...

For øvrigt så jeg hellere end gerne Asmaa tilbage i Enhedslisten. Det kunne dæleme have været sundt - for alle parter.

Kim Houmøller

@Anders Ejsing Tror socialdemokratiet deler dit ønske om at få Asmaa tilbage i Enhedslisten.

steen ingvard nielsen

@
Maya

Problemet er at vi pr. refleks anerkender at alle tænkelige problemer kan forklares med race eller kulturbaggrund.

Det viser sig jo, og der er Israel et godt eksempel, der har man en meget yderliggående gruppe inden for egne rækker, der problematiserer en freds proces som både eksperter og en bred del af befolkningen bakker op om.

Det er ikke givet, at fordi folk er voldelige eller fordi nogen indenfor en bestemt gruppering er yderliggående, at alle er det.

Her vil jeg da gerne Citere Anders Lund Madsen som en gang sagde, "fordi der har været en grim pædofil sag i Ringsted, gør jo ikke alle fra Ringsted pædofile".

Vi er alt for hurtigt ude med, at forklare adfærd med kulturel eller etnisk tilknytning.

randi christiansen

I ghettoerne står etniske danskere OG deres børn alt for ofte på mål for indvandrernes vrede

Hvordan kan det være rimeligt

jens peter hansen

Næh jeg skrev velfungerende familier, det gælder naturlígvis alle familier uanset etnisk oprindelse, familiestruktur og indkomst, men som med rette ønsker at deres barn for en god, tryg og forsvarlig undervisning og hvis børn, i og med at familien er velfungerende, sammen med forældrene kan yde mere til fællesskabet end den familie der er plaget af misbrug, dysfunktionalitet og frygtsomhed.

Niels Johansen

Morten Uhrskov Jensen skriver også gerne om USA, som han mener vil gå under i et multikulturelt helvede. Og her deler han folk ind i farver. Antallet af hvide er faldende, og det er skidt. De sorte negere får flere og flere børn, og de er både fattige, kriminelle og dumme, hvilket vil sige lavt uddannede. På samme måde med de mere lysebrune latinoer fra Sydamerika, der indvandrer og avler sig til en større og større del af befolkningen. Man kunne godt få fornemmelsen af, at MUJ arbejder i Ku Klux Klans afdeling for statistik, men så slemt er det ikke. De gule kynøjser-indvandrere fra Østasien er nemlig gode til matematik, fysik og biokemi, og det kan nok imponere en humanist og historiker som ham, så dem kan han godt lide, og på samme måde er jøder også veluddannet. Man skulle ellers mene, at USA's sorte befolkning var velintegreret. De har jo været der lige så længe som de hvide, og i kraft af at de var slaver i to hundrede år, så havde de hvide rigelig med mulighed for at yde positiv indflydelse på dem. Men de kunne jo ikke gøre sorte hvide, og det er her problemet ligger. Det er farven! Men det giver dog også visse fordele, for så kan man nemt identificere de dumme, fattige og kriminelle, hvad enten man er skolelære, politimand eller træffer afgørelse om, hvem der kan få amerikansk statsborgerskab.

jens peter hansen

uha: får en en tryg etc...

Maya Nielsen

STEEN ingvar 10 års arbejde i ghettoer er ikk en hurtig konklusion og jo jeg har lagt mærke til hvordan mønstrene var de steder jeg har arbejdet....forskellen på fordomme og viden er at fordomm sker før/uden reel baggrund, reel og mangeårig erfaring og tilstedeværelse er ikke fordomme... det er ihvert fald mere kvalificerede udtalelser end en kultur-sociolog der aldriig har være on lokation IRL

Maya Nielsen

STEEN ingvar 10 års arbejde i ghettoer er ikk en hurtig konklusion og jo jeg har lagt mærke til hvordan mønstrene var de steder jeg har arbejdet....forskellen på fordomme og viden er at fordomm sker før/uden reel baggrund, reel og mangeårig erfaring og tilstedeværelse er ikke fordomme... det er ihvert fald mere kvalificerede udtalelser end en kultur-sociolog der aldriig har være on lokation IRL

steen ingvard nielsen

Kæreste Maya

Jeg har selv boet i Gellerup Parken i Århus, så det er ikke fordi jeg ikke ved hvad jeg taler om, folk er ligeså sammensatte i en ghetto som de er andre steder.

Det er klart at hvis der bor mange mennesker med lidt dårligere muligheder end andre steder, så bliver der også ligefrem proportionalt flere sociale problemer, men det har ikke noget at gøre med kultur eller etnisk oprindelse at gøre.

Når man arbejder med statistik, så laver man tit nogle kreative beregninger der viser at indvandredrenge er mere kriminelle end etniske danske drenge i samme aldersgruppe.

Problemet ved den måde det regnes ud på, er bare, at man ikke nævner at der til den etnisk danske side af beregningen, indgår folk fra meget forskellige samfundslag i gruppen, hvorimod at der til samme gruppe, af indvandrer er en procentvis langt højere repræsentation fra grupper fra et udsat miljø, det giver et skævt billede som ikke kan sammenlignes direkte.

Hans Hüttel

Jeg skrev om dette på min blog i dag.

http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2012/05/16/de-liljehvide-og-de-kulsorte/

Der er også en anden kronik af samme forfatter i Berlingske med samme emne inden for de seneste få dage, og disse to kronikker bør ses som et hele. Det vigtige er, vil jeg hævde, faktisk ikke påstandene om "eliten", men påstandene om en gruppe af mennesker, der for altid vil forblive underlegne.

Rolf Hansen

Nå nå så tilhører man ligepludseligt eliten, fedt nok:)

Emil Edelgart

The usual suspects, de "venstreorienterede" "indvandringsskeptikere" hvis retorik og evindelige anekdoter fra hverdagen til forveksling ligner DF-propaganda, strømmer ud af busken for at bakke op om en latterlig højrenationalist, som i årevis har fremsat seriøse påstande om, at der skulle være borgerkrig i Sverige. Den stuerene, danske debat for fuld skrue.

jens peter hansen

Emil Edelgart, hvad er der i vejen med hverdagen??

Emil Edelgart

@Jens Peter Hansen
Den er uverificérbar og som oftest eksempel på emotionel appel, kun de kognitivt mindrebemidlede falder for et sådant argument. Det er ligesom når en politiker nævner en arbejder eller selvstændig erhvervsdrivende ved fornavn og forklarer, hvordan netop hans forslag kommer ham til gode eller modstanderens vice versa. Det er Søvndal i en skurvogn med instantkaffe og ostemad. White noise.

Emil Edelgart

@Jens Peter Hansen
Den er uverificérbar og som oftest eksempel på emotionel appel, kun de kognitivt mindrebemidlede falder for et sådant argument. Det er ligesom når en politiker nævner en arbejder eller selvstændig erhvervsdrivende ved fornavn og forklarer, hvordan netop hans forslag kommer ham til gode eller modstanderens vice versa. Det er Søvndal i en skurvogn med instantkaffe og ostemad. White noise.

jens peter hansen

En DIN påstand verificerbar? Eller er du kognitiv
bedrebemidlet end øhh hvem ... Emil Adelgart ?

Steffen Gliese

Hvis folk har et problem med det miljø, de bor i, må de jo flytte ud til provinsen.

Hans Jørgen Lassen
Hans Jørgen Lassen

Peter Hansen skriver:

"Hvis folk har et problem med det miljø, de bor i, må de jo flytte ud til provinsen."

Ja, jeg kan selv anbefale det.

Der er mere plads. Mennesker er særdeles afslappede, måske netop, fordi de har mere plads.

Fruen og jeg har gennem den seneste uge nydt besøget af en rød glente, en smuk, smuk fugl. Det i sig selv er livskvalitet.

Altså for os. Muligvis ikke for andre.

steen ingvard nielsen

Hvem er det der bliver kørt rundt i manegen?

Tak til: Niels Johansen

Der kommer lidt mere stand up, over det når der kommer lidt flere superlativer på.

Er det meningen at vi skal blive almindeligt forudindtaget af at være vidne om hvem der skriver artiklerne og at det er lige meget om de påstår, at månen er lavet af grøn ost eller det modsatte, så er vi med eller imod, alt efter hvem der udtaler det og hvilket fortegn.

Jeg er så selv i den favorable situation at være uoplyst, i og med jeg aldrig ser TV, så jeg bliver nok snart udvist.

Henrik Jensen

Sten - der blev godt nok lige danset fandango om den varme grød.

(Jeg kender også Gellerup)

Så når du skriver: "Det er klart at hvis der bor mange mennesker med lidt dårligere muligheder end andre steder," - så er det vist spin af dimensioner....

Jeg synes faktisk det er interessant, hvad du IKKE skriver: At Århus kommune lige siden starten af 80´erne har postet millioner ind i alle mulige foranstaltninger i Gellerup og tilstødende matrikler.

Nordgårdsskolen var klart den dyreste i byen - (ude på Riisskov skole ville de have slået ihjel hvis de fik så mange penge per elev) - men resultatet skulle man bruge en lup for at få øje på.

Der har været brugt millioner på SSP-igangsatte initiver derude.

..... og lige meget har det hjulpet...

Det ved du godt; men det er ikke det, du skriver.

Gellerup er et af de første områder i Danmark, hvor somalierne gennemførte deres etniske udrensning - mod grønlænderne.

Det ved du godt; men det siger du ikke.

Flere gange har der været sat ild til børnehaver i Gellerup - Shadi fra Palæstina Fighters er dømt for det stunt. (I øvrigt samme mand, der offentligt har sagt, at Hitler ikke var hurtig nok til at gasse jøderne).

Det ved du godt. Men det siger du heller ikke.

Jeg kunne blive ved...

Men bundlinjen er, at det nogen gange må være svært at blive ved med at være et "anstændigt" menneske.

Der er godt nok mange ting, som skal overses.

Sider