Læserbrev

Israels aflyste valg er et tegn på krig

22. maj 2012

Efter ugers valgrygter og kun to dage efter at den israelske premierminister Benjamin Netanyahu udskrev valg, blev det aflyst 8. maj. Og hvad er så udfaldet af dette israelske cirkus? En krigsregering. Netanyahu er nemlig trængt på den interne front med social uro. Generalstrejker, demonstrationer og protester har præget det israelske samfund i flere måneder.

Det er i øjenfaldende, at netop den nye partner i regeringen – Kadimapartiet med Shaul Mofaz som ny leder – ifølge meningsmålingerne nærmest ville blive udraderet, såfremt valget skulle afholdes.

Kadima og Netanyahus højreorienterede parti Likud har været ærkefjender, siden Kadima blev dannet af Ariel Sharon tilbage i 2005 udsprunget af netop Likud.

Når samtlige meningsmålinger gav Netanyahus nuværende regering et komfortabelt flertal – faktisk på cirka 70 procent – og nærmest gjorde det af med netop Netanyahus modstandere, både personlige og politiske, så giver det ikke mening, at valget blev aflyst.

Bortset fra at Netanyahu har travlt. Nemlig med at forberede Israel på krig. Netanyahus problem er ikke den påståede trussel fra Iran ellers fredelige atomprojekt.

På vej mod ny krig

Det, som Netanyahu frygter mest, er, at netop Iran i forbindelse med de igangværende forhandlinger med de store magter vil blive anerkendt som en de facto atommagt – uden atomvåben – som er i stand til at bearbejde og udvikle atomteknologien.

Ikke fordi Iran på nogen måde truer Israels sikkerhed, det ved Israel godt. Men fordi et stærkt Iran truer Israels overlegenhed – og dermed kontrol – i Mellemøsten. Derfor ønsker Netanyahu at rette et omfattende angreb mod Iran med en størst mulig opbakning på hjemmefronten.

De største interne kritiske stemmer er gjort tavse, og regeringen har den historisk bredeste tilslutning i Knesset. USA er handlingslammet op til valget i november:

Ingen amerikansk præsidentkandidat – republikaner eller demokrat – og som ønsker at sidde i Det Ovale Værelse, vil nogen sinde sige nej til at forsvare Israel, uanset deres mening om et angreb på Iran.

Alle brikkerne synes altså at være sat. Netanyahu og Israel er nu klar til at antænde en ny krig i Mellemøsten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arash Shariar

Kære Fathi El-Abed

Hmm det er en meget tvivlsomt analyse du brygger sammen. En af de store fakta du overser er:

1. Israel har ikke den militære kapacitet.

2. Landet har kun noget at sige i vestlige medier, ikke i verdens politik. Dette er ikke en aktør der alene kan sætte sig imod alverdens stormagter.

3. Hvor skøre end Israelerne nu end bliver gjort til, så er de ikke helt irrationelle til at begå både politisk og fysisk selvmord. :)

Tine Sørensen

Tænkt at en umiddelbart forstående krig i mellemøsten med Israel som omdrejningspunkt ikke giver flere kommentarer i Information!!!
Hvad skyldes tavsheden, - forsigtigheden?
Er vi bange?
Hvad er vi bange for?
Kan det have personlige omkostninger at mene noget her?
Hvad kan det koste?

Maya Nielsen

Hvad mener du da selv Tine, du lufter kun spørgsmål ?

Jeg synes skarpe skud er en voldsom reaktion på stenkast, selvom man god også lkan dræbe med sten, og jo da, selvfølgeligt har Israel kapasitet , men det er nok idiotisk at kaste sig ud i kamikazekampe, det gavner ingen...

Maya Nielsen

Jeg tvivler nu også på at der blir rigtig krig lige nu, for tiden er Libanon jo tæt på borgerkrig , og kan vel dårligt samle sig om et forsvar over for Israel, medmindre Iran i det skjulte flytter tropper ind i landet under dække af flygtningestrømme ...

Mansour Heydari

Bare rolig Tine Sørensen, der sker ikke nogen krig i Mellemøsten, forfatteren til ovenstående artikle er blevet paranoid. Der er blot sket en kompromis mellem de to partier.
Efter at Netanyahus krigs retorik mod Iran (som var ude af proposition i en tid og resulterede til store usikkerhed og krigsstemning i landet) gav flere stemmer til hans modstander, blev de to partier enige om at udsætter valget, med det forbehold at Netanyahu og Barak holder munden og ikke truer Iran mere. Det blev det også og nu ingen taler om krig mod Iran. Om hvad fik partierne ud af deres kompromis, ja så er det en historie for sig selv.

Stig Rasmussen

Fatih glemmer dog at adskillelige IDF, Mossad og Shin Beth folk har udtalt sig yderst kritisk om et angreb på Iran.
Jeg tror nærmere Netanyahu har indset at han ikke har bred opbakning for dette, selvom Irans præsident med al magt tilsyneladende forsøger at få Israel til at angribe det.

Iran vil sandsynligvis få a-våben. uanset hvor mange gange de lyver og nævner at det ikke er tilladt ifølge islam.

Det vil ikke være en direkte trussel mod Israel, men det vil skræmme livet af saudierne, tyrkerne og golfstaterne, der sansynligvis selv så vil anskaffe sig disse, det vil skabe et endnu farligere Mellemøsten.

Hanne Christensen

Det er ikke meget vi hører i danske medier om generalstrejker, protester og demoer i Israel..., samme tavshed om store protester i europa/USA.

Al opmærksomhed på protestfronten er reserveret de arabisktalende lande, hvor selv den mindste rørelse bliver breaking news.
At der foregår ti gange så store protester lige for næsen af os - giver ikke anledning til den mindste notits.
Kalder man det journalistik?? - flere kalder det BETALT VILDLEDNING.

Mikkel Andersen

Jeg tror ikke israelerne angriber Iran - men jeg har før taget fejl... :o)
Der er borgerkrig på vej i Israels nabolande Libanon og Syrien. Hamas i Gaza og Hizbollah i Libanon har fyldt lagrene med flere og bedre iranske raketter. I Ægypten og Jordan løber demonstranter rundt og skriger "død over Israel" og "dræb jøderne". Hele den arabiske verden sitrer af usikkerhed og islamisme udsprunget af overbefolkning, fattigdom, tyranni, korruption og uvidenhed. Set i det perspektiv er det vel meget forståeligt at israelerne gør sig politisk handlings-parate og i øvrigt bygger mure, pigtråd og lægger miner så de kan være i fred for de kaotiske nabo-samfund.

Stig Rasmussen

Hanne Christensen: Nu er Israel primært præget af strejker omhandlende forringede sociale vilkår, det er jo ikke Bahrain eller Syrien hvor militæret praktiserer lerdueskydning på demonstranterne.
Iøvrigt dækker israelske medier i stort omfang strejkerne og den sociale uro, www.haaretz.com

Stig Rasmussen

Mansour: Du minder mig om en gammel vittighed jeg har omskrevet til nutiden...

En israeler og en iraner diskuterer hvilket land har mest frihed, israeleren siger at han kan stå foran Knesset i Jerusalem og råbe "ned med Netanyahu" i adskillelige timer uden at blive arresteret.

"Ha! skulle det være noget?", siger iraneren, jeg kan stå foran Majles i Tehran og råbe "ned med Netanyahu" for evigt uden at blive arresteret.

Din kildekritik er ganske ufrivilligt underholdende, er du madrassa uddannet?

Olaf Tehrani

Måske kunne en iransk atomoprustning faktisk på længere sigt true Israels eksistens?
Hvis/når Iran får A-våben, så følger Saudi Arabien trop. Så vil Ægypterne også have dem. Og så kommer Golfstaterne. Osv.
Med så mange atombevæbnede – og ustabile – aktører på banen, øges risikoen for atomkrig. Det siger sig selv.
Og så kommer det: Under et atomart ragnarok i regionen, hvor alle er i gang med MAD, vil det være mere end fristende også at tage fjenden, Israel, med i faldet.
Eneste FORNUFTIGE løsning: Grass’: Gensidig atomar kontrol og nedrustning i hele regionen.
Og så naturligvis en israelsk tilbagetrækning til Den grønne Linje.

Carsten Hansen

Olaf Therani.

Stort set enig.

Og når Israel har stoppet de ulovlige bosættelser og har trukket sig tilbage fra de besætte områder, så skal de andre lande i regionen anerkende Israels eksistens .

Derefter kan man arbejde på at oprette en stat til palæstinenerne.

Christian Harder

Israelerne (og vesten) afventer den syriske situation. Des mere svaekkede irans naermste allierede bliver, des nemmere vil det blive at kraeve iranske indroemmelser.

Man boer ikke vaere I tvivl om, at de vestlige efterretningstjenster, samt mosad og anden mellemoestlig efterretningsvirksomhed, er dybt involverede I det syriske kaos, det et Jo ligesom den nemmeste loesning paa det iranske atom-eventyr.

Men iranerne kan jo naermest ikke tillade sig at brokke sig, eftersom de selv tilstadighed benyttet selvsamme metode for at destabilisere den israelske indflydelse paa sine nabo-stater.

Det er ubarmhjertigt og gud hvor er boenderne billigt til salg, naar det Internationale politiske skakspil skal goeres op.

Robert Kroll

Israel vinder i sympati - ikke på grund af egne handlinger, men p g a dets modstanderes adfærd.

Syrien , der er fjende af Israel,er et brutalt diktatur der nådeløst undertrykker systemkritikere .

Iran, der er fjende af Israel, undertrykker systemkritikere, henretter folk fordi de er homoseksuelle, stener kvinder, der er utro o s v

Saudi Arabien - der vel modviligt har accepteret Israel som en realitet - er også ret ulækkert m h t styreform , undertrykkelse , retspleje, straffe metoder o s v

Palæstinenseren er rygende ueninge indbyrdes , og nogle af fraktionerne løber Syriens og Irans ærinder.

Der er faktisk ingen stater omkring Israel, der er synderlig sympatiske - og det gavner Israel. Jo værre naboerne opfører sig, jo bedre fremstår Israel.

Israelerne kan pege omkring sig og sige : " ... det er altsammen diktatur, kaos og mørk middelalder - man kan ikke forhandle med sådanne størrelser ..."

Emil Edelgart

Al den snak om, at Irans atomprogram kan medføre mellemøstlig atomkrig—faktisk er det Israel, som har en plan om at benytte sine omkring 400 atombomber i megatonklassen til, via interkontinentale missiler, fly og ubåde, at udslette sine fjender, rigtige såvel som indbildte, hvis de føler sig reelt truet. Den kaldes Samsonplanen og bygger på Dayans idé om, at Israel burde fremstå som en "gal hund". Altimens vi diskuterer, hvorvidt Irans atomprogram er fredeligt eller ej og hvad et atomvåben i deres hænder mon vil betyde*, så tolererer vi stiltiende, at Israel agter at starte en apokalyptisk verdenskrig efter forgodtbefindende. Det er en underlig prioritering.

*Hvorfor mon et olieproducerende land, hvis nabolande er blevet indvaderet og smadret på spinkelt eller ikke-eksisterende grundlag indenfor det sidste årti og nu huser fjendtlige militærbaser, skulle være interesseret i et afskrækningsmiddel?

Stig Rasmussen

Robert: Enig!
Jeg ser heller ikke et Mellemøsten uden et a-våben bevæbnet Israel, så længe der er asymetrisk MAD doktrin så vil de arabiske lande ikke angribe, skulle den forsvinde, så vil Israel ikke være langt fra udryddelse.
Et a-våben bevæbnet Mellemøsten vil stadig være mere sikkert for Israel, end et Israel uden a-våben.

At der så skal til at komme noget seriøst pres fra USAs side, så Israel rømmer alle sine bosættelser i Vestbredden er en helt anden historie...

Stig Rasmussen

Emil Edelgart, hvis et land føler sig truet, venter det ikke på at andre slår først.

Hvis en lignende situation som i post 67 opstår hvor Egypten direkte annoncerede at Israel stod for tilintegørelse, samt at det sammen med Jordan og Syrien marcherede tropper klods op af grænsen, er Israel i sin gode ret til at tage første skridt.
Omvendt er verbalt affald fra Ahmadinedjad og/eller et a-våben bevæbnet men passivt Iran bestemt ikke en acceptabel grund for angreb.

Du har vel nogle links til dine løse påstande om at Israel vil atom udradere sine fjender?

Mikkel Andersen

Hvis israelerne smed deres bomber og geværer i havet ville de blive massakreret. Hvis araberne og iranerne lagde terror, våben og fjendtlighed på hylden ville de opleve fred og fremgang.
Israelerne handler ud fra deres egen sikkerheds interesser - og så er det ikke overraskende kritisk med et atom-udviklende Iran hvor præster og ayathollaer prædiker den jødiske stats udslettelse. Det er slet ikke så kompliceret og konspiratorisk som Emil m.fl. vil gøre det til.

Emil Edelgart

@Robert Kroll
Hvorimod Israel kun henretter allierede landes borgere i internationalt farvand, systematisk holder en million mennesker i sult og ekstrem fattigdom i nutidens Warszawaghetto, brandbomber civile i FN-flygtningelejre, klyngebomber nabolande, diskriminerer statsborgere på baggrund af etnicitet, bygger "tolerancemuseer" ovenpå historiske muslimske kirkegårde, osv. Jeg kunne fortsætte i dagevis.

Stig Rasmussen

Emil: har du hørt om ordet "alleged"?
Jeg kan iøvrigt heller ikke se problemet i dette hvis det skulle være sandt, det svarer lidt at brokke sig over at man får klø hvis man sparker til en sovende tiger. Mig bekendt har Israel aldrig truet et land med tilintegørelse.
Om Sydafrika og Israel har samarbejdet er sikkert reelt nok, ligesom Syrien og Iran samarbejder med Nordkorea.

Maya Nielsen

Måske Israelerne ka n købe lidt land på Island som jo også tør op med klimaforandringerne, og på den måde være lidt tættere på bedste ven USA sådan en tostatsløsning Island/Israel lidt af is smager begge dele jo af.... mon ikke disse folk lever bedre side om side altså Islændingne og jøderne ;-) men så skaal de nok lade de orthodokse blive tilbage i middelalderen sammen med islamisterne, for Islændingene er jo verdens mest fredelige folk og mest matriarkalske, pt. Ledet af hovedsageligt kvinde domineret neddæmpning af økonomisk risiko-adfærd...

Bill Atkins

Ikke kun Israel, men også magthaverne i de fleste vestlige lande slipper afsted med, udfra religøse modsætninger at anse arabere og i særdeleshed palæstinensere - og for den sags skyld også Iranere - som Untermenchen og behandle dem som sådan - her i det 21. århundrede.

Stig Rasmussen

Emil: Hersh påstår at denne option blev skabt i 1960erne, så kan man jo undre sig over at da syriske tanks væltede ned mod Kinneret at den så ikke blev aktiveret, end ikke en trussel om nuklear krig kom ud fra Israel på trods af at de var presset til det yderste.

Iøvrigt ville denne Samson option da være ideel til at sikre verdensfred og i at krige ikke udviklede sig i for stor grad, ligesom MAD tildels gjorde det.

Emil Edelgart

@Stig Rasmussen
Den var meget tæt på at blive effektueret i 1973, hvor 13 atombomber blev klargjort til angreb. Iran har ingen interesse i at atombombe Israel, da de ved at de bliver totalt udslettet som modsvar—hvorimod Israels politik, i teorien og næsten også i praksis, er at svare igen på selv konventionelle angreb med atomvåben. (Sydafrika havde i øvrigt en lignende plan, i fald de sorte horder skulle rejse sig.) Det har i sagens natur intet med MAD at gøre, da der ikke er tale om gensidighed.

Og så er det en myte, at MAD holdt den Kolde Krig på is og en direkte tåbelig antagelse, at et sådant scenarie overhovedet skulle være ønskeligt. Det burde den håndfuld uheldige situationer, der kom tæt på at udslette civilisationen under den Kolde Krig, være rigeligt bevis på, men selv i teorien er konceptet meget uholdbart.

Filo Butcher

Interessant hvor intense følelser alt der har med Israel og Arabere at gøre udløser.

Selve artiklen er efter min mening skrevet med netop dette formål. Udokumenterede påstande og formodninger med gængse klichér, denne gang fra anti-israelisk hjørne, smides i blender og stryges tykt på avispapir. Lad tørre og wupti - færdig er artiklen.

Vi kunne godt bruge lidt mere seriøsitet fra alle sider i sådan et vigtigt og i forvejen betændt emne.

Kurt Jakobsen

Israel vil selvfølgelig ikke angribe Iran. Hvad skulle de dog få ud af det. Det er blot teatertorden.
Det Israel derimod burde overveje,(og det gør de måske) er at absorbere Vestbredden i Israel.
Ulemper: Der vil give en masse international ballade og et meget stort palæstinensisk mindretal i Israel - naturligvis med demokratiske rettigheder.
Fordele: Det vil en gang for alle lukke al snak om en håbløs tostatsløsning med et Palæstina i 2 adskilte dele, som aldrig vil kunne enes..
Det er naturligvis ikke en retfærdig løsning, for en sådan findes ikke. Men den er praktisk.
Jeg har med vilje ikke nævnt noget om Gaza. Det problem må løses af Egypten og FN - de parter, som har stået bag problemets eskalering.

Espen Fyhrie

Debattørerne bedes holde sig til emnet for artiklen, valget i Israel, og helt specifikt dets indflydelse på en eventuel konflikt med Iran.

Anden debat om den generelle situation i Mellemøsten og Centralasien vil blive fjernet.

Debatvært
Espen Fyhrie

Stig Rasmussen

Emil: Israel benyttede dem ikke og truede heller ikke med dem, alt andet er antagelser.
Og din problem tilgang er helt hen i vejret, at Israel er så fræk at vove at forsvare sig mod angreb gør du til kernen, fremfor de eventuelle lande der ville angribe landet.