Lad mig begynde med et quizspørgsmål. Hvem sagde i sidste uge, at Benjamin Netanyahu og Ehud Barak – Israels premierminister og forsvarsminister – »vildleder offentligheden i spørgsmålet om Iran« og træffer beslutninger »ud fra messianske følelser«? Var det (a) Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, (b) formanden for fredsbevægelsen Stop the War Coalition, Tony Benn, eller (c) den tidligere israelske spionchef Yuval Diskin?
Det rigtige svar er (c). På et offentligt møde fredag betegnede Diskin, tidligere leder af den indenlandske sikkerhedstjeneste Shin Bet, Netanyahu og Barak som »uegnede til at sidde ved magtens ror«.
Han fortsatte: »Jeg har iagttaget dem på nært hold ... På det personlige plan er de ikke mennesker, jeg har tillid til vil kunne anføre Israel i forhold til en begivenhed af denne størrelsesorden ... De fortæller offentligheden, at hvis Israel handler nu, vil Iran ikke få nogen atombombe. Det er misvisende. Faktisk siger mange eksperter, at et israelsk angreb tværtimod vil fremskynde et iranske atomkapløb.«
Læg hysteriet på hylden
Dermed sluttede Diskin sig til en række fremtrædende medlemmer af det israelske sikkerheds-establishment, som alle har kritiseret regeringens ultrahøgeagtige linje over for Iran. Faktisk kom hans forbløffende udfald imod sine tidligere chefer blot to dage efter, at Israels militærchef, generalløjtnant Benny Gantz, havde erklæret, at den iranske ledelse endnu ikke har besluttet sig for at producere et atomvåben, og at iranerne var »meget rationelle mennesker«.
»Sådanne beslutninger skal træffes med forsigtighed ud fra en fornemmelse for historisk ansvar og uden hysteri,« tilføjede Gantz.
Og i sidste måned stod Meir Dagan, den tidligere chef for Mossad – Israels udenlandske efterretningstjeneste – frem i et interview med CBS, hvor han fortalte sit amerikanske publikum, at en aktion imod Iran ville blive »ødelæggende« for israelerne, »fordi den efter min mening vil starte en regional krig«. (Han har tidligere betegnet et israelsk angreb på Iran som »den dummeste idé, jeg nogensinde har hørt«.)
I mellemtiden har Dagans forgænger, Efraim Halevy, udtalt, at »det ikke står i Irans magt at ødelægge staten Israel«, og at »den stigende radikalisering af haredierne (de ultraortodokse jøder, red.) udgør en større risiko for nationen end Ahmadinejad«.
Derudover skal den nuværende leder af Mossad, Tamir Pardo, have erklæret over for et publikum af israelske diplomater, at et atombevæbnet Iran ikke ville udgøre nogen »eksistentiel trussel« mod Israel.
Isolerede høge
Men kritikken af eventuelle bombeplaner kommer ikke kun fra spionchefer og generaler. Der er heller ikke konsensus om visdommen i en militæraktion mod Iran inden for Israels politiske establishment.
Forlydender vil vide, at Netanyahu og Barak er isolerede i deres eget kabinet, Daniel Ben-Simon, medlem af det israelske parlament for Arbejderpartiet, har kaldt dem ’et tomandsshow’ – eller som en overskrift i New York Times udtrykte det: »To israelske ledere gør Iran til deres egen sag.«
Shaul Mofaz, oppositionslederen fra Kadima-partiet og tidligere chef for den israelske hær, har også gjort indsigelse mod Netanyahus besættelse af tanken om et angreb på Iran.
»Den største trussel mod staten Israel er ikke atombevæbnet Iran,« sagde Mofaz i et interview i sidste måned og henviste i stedet til den uløste konflikt med palæstinenserne som et langt mere presserende spørgsmål.
Den israelske præsident, Shimon Peres, sagde i november til CNN, at han foretrak et »moralsk« angreb på Iran frem for et militært.
Heller ikke den israelske offentlighed er begejstret. Ifølge en meningsmåling offentliggjort i sidste måned af det israelske demokrati-institut og Tel Aviv University er 63 procent af israelerne imod et ensidigt israelsk angreb på iranske atomanlæg.
I februar viste en meningsmåling gennemført af University of Maryland, at kun en femtedel af israelerne var tilhængere af et angreb på Iran uden støtte fra USA.
Der er en vigtig lektie her for både Vestens høge og duer. De høge, som i USA’s kongres påberåber sig Israels nationale sikkerhed som vigtigste begrundelse for et forebyggende angreb på Iran, ignorerer ekspertudtalelser fra Israels egen militære og efterretningsmæssige ledelse, både den nuværende og den tidligere.
Og de duer, der går på gaderne med antikrigs-plakater, som beskylder den jødiske stat for at overdrive truslen fra Iran, bør overveje at udskifte ordet ’Israel’ med ’Netanyahu’.
Det er den kyniske premierminister, der benytter enhver lejlighed til at bedrive skræmmekampagne om en nazilignende trussel fra Iran. I en tale i sidste måned, der skulle markere Holocaust, proklamerede han: »Folk, der nægter at tage den iranske trussel alvorligt, har intet lært fra Shoah [Holocaust, red.].« Og i sidste måned i USA sammenlignede han et bombeangreb på Iran med et bombeangreb på Auschwitz.
Men Netanyahu er ikke Israel – en nation med 7,8 millioner mennesker, deriblandt 1,6 millioner arabere. De af os, som er imod endnu katastrofal konflikt i Mellemøsten, bør ikke tillade, at hans alarmerende og messianske retorik overdøver stemmerne fra Israels duer: De kritikere af en militær aktion, der, ironisk nok, er talrige og udtaler sig klarere end duerne på Capitol Hill eller i Westminster – og har langt bedre akkreditiver.
Ligesom det er forkert at reducere Iran til Ahmadinejad eller USA til George Bush, er det forkert og kan give bagslag, hvis vi reducerer Israel til Netanyahu. Almindelige israelere ønsker ingen krig med Iran, og landets bedste spioner og soldater står i kø for at fortælle os hvorfor.
© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen
Til grin hvordan Israel bliver gjort til en "Iran ekspert". Åbenbart skal vi, når vi ønsker at søge svar om Iran, ty til Israelerne. Kun de kan fylde danskernes bevidsthed med en diagnose om Iranernes sindstilstand. Er de mon rationelle eller er de ikke?? Pff...
For mindre end 2 måneder siden var 27% af danskerne for en krig mod Iran. LooL Er der noget galt med vores medier? Er de objektive og oprigtige i deres nyhedsformidling? Gad vide hvad redaktørerne ville svare?
Lad os indse at Israel er en meget lille klat i Mellemøsten. Deres apartheid samfund er en fin illustration på at de ingen rationale har. Tanken om at opretholde en stat kunstigt er irrationelt, som noget skulle være. Enhver der har sat sig ind i sagen er godt klar over at Israel ikke ville eksistere i sådan en irrationel stadie, var det ikke fordi USA brugte enorme ressourcer på at opretholde den. Var det ikke fordi medierne propagandere så meget for det.
Komisk er det at selv artikler som denne gør det klart for læseren at den største "trussel" mod fred er Israels angreb på Iran, for ingen med den mindste forståelse af politik bekymre sig om det modsatte.
Rationale er åbenbart en mangelvare både i vestlig politik og i vestlige medier... Man kan ikke sige det nok gange...
@ Arash
Interessant indlæg!
Et par spørgsmål:
Hvilken politisk betydning har det i din optik, at Israel er "en meget lille klat i Mellemøsten"?
Hvad mener du med at Israel er et "apartheidsamfund"?
Med venlig hilsen
Enhver
Lars Villumsen
Klat == 20,770 km2
Apartheidsamfund, mener du seriøst at jeg behøver at klarificere denne??
Arash
Forstår ikke dine svar.
1) "Klat == 20.770 km2" - hvad betyder det udover det rent arealmæssige perspektiv -havde du ikke en pointe?
2) Ja, hvis du vil tage dig tid vil jeg meget gerne høre dig forklare dette!
Hvis du ikke forstår mit svar, skal du læse lidt flere politiske analyser. Åbenbart har du ikke rigtig forstået verdens politik, og jeg er ikke i humøret til at give dig en 1 on 1 lektion på en sådan.
Mht at du sætter spørgsmål under om Israel skulle ikke skulle være en apartheid samfund, er fornærmende for enhver intelligent menneske. Du burde seriøst sætte dig ind i forholdende i Israel.
Derudover hvis du har noget at berige mig med, synes jeg heller at du skulle prøve at få det skrevet ned...
Ved du hvad, hvis du virkelig insistere på en 1 on 1 lektion i politik, og virkelig vil forstår hvorfor Israel sætter forskel på sine borgere, kan jeg godt lave et forløb til dig. Men jeg forventer i så fald at du aktivt samarbejder og går igennem forløbet i denne forum. Hvad siger du?
Arash, har du taget skade af for lang tid det danske behandlersystem ? - 'jeg kan godt lave et forløb til dig' ..det er sgu go' jobcenter-humor.
Odd Bjertnes
Jeg er glad for at du forstod joken...
Men jeg må ærligt indrømme at jeg til nu ikke har sat min fod inden for en jobcenter, så jeg kan desværre ikke udtale mig om det skulle være en "go' jobcenter-humor". Men skal jeg forstå det sådan at du har rigeligt med erfaringer derfra?
I så tilfælde, føler jeg med dig, og håber snarest at du kommer ud af systemet. Jeg har læst at mange har en vane for ikke at kunne finde arbejde, og det er ikke til at joke med!
Lidt off topic spørgsmål jeg altid har ønsket mig at spørge, hvorfor har du ikke stavet dit navn med stort?
Næh, Arash, 'job-centre' er efter min tid. Og den såkaldte 'daghøjskole' man dyrkede tidligere kunne ikke svare mig på hvad jeg skulle undervise i hvis jeg blev ansat i aktivering der, - hvilket var rigtig god daghøjskole-humor fra min side, så det kom aldrig på.
Og nu tilbage til emnet naturligvis. Det er vist stadig din replik der er igang ?
@Arash
Det kan nogle gange være svært at vurdere om folk bevidst stiller dumme retoriske spørgsmål eller om de er (relativt)uvidende, men oprigtigt interesseret.
Uden at belære, vil jeg komme med den observation at det kan være produktivt at antage det sidste.
Det gør det lettere at afsløre og engagere deres fejlopfattelser og man frastøder dem ikke hvis de bare ikke ved bedre.
Omkring Iran/Israel deler jeg dit chok over pressens dækning i Danmark og den vestlige verden, og vores desperate politikeres hykleri og inkompetence, der udstilles dagligt men alligevel aldrig leder til ny erkendelse eller bare lidt tiltrængt ydmyghed.
Artiklen oplister nogle ret spektakulære citater fra centrale aktører der viser en anderledes virkelighed end den vi normalt bliver præsenteret.
Det er interessant, omend det næppe ændrer det store.
Jeg køber dog ikke at Netanyahu og Barak ikke længere repræsentere fremtrædende holdninger i den israelske befolkning eller knesset.
Israel er på mange måder lykkedes med at imitere demokratiske principper og skabe et slags kvasi pluralistisk samfund. Der har altid været opposition til den linje Netanyahu, og mange før ham, har ført. Men den er vag og impotent, da en ubrydelig følelse af ret og religiøs forpligtelse er dybt indpodet i majoriteten af jødiske indbygger.
Og Iran er en indiskutabel trussel til denne zionistiske våde drøm.
Ikke en direkte militær trussel, men en faktor man altid skal være opmærksom på og som altid vil være i aktiv opposition(dobbelt op hvis Iran får nukes) til Israels, uudtalte, men herskende dogme om eksklusiv ret til landet.
Hivs der er tumult i Knesset er det fordi køligere hjerne frygter udlandets reaktion på Netanyahus fremtræden og hvordan det påvirker Israels langsigtede mål, ikke opposition til hans mål.
Omkring mediernes rolle - vinkling, ansvar og betydning i denne konflikt, er der her en interessant paneldebat med Ole Sippel, Birgitte Vestermark og Lotte Folke Kårsholm.
http://www.youtube.com/watch?v=j6vik_zPAeM
Israel er et “apartheidsamfund”.
I følge de danske medier så er Israel et ideal samfund, med religiøs tolerance og et harmonisk samspil imellem racer og etniske grupper. Et forbillede for Danmark.
Toke Andersen
Jeg skylder selvfølgelig Lars Villumsen en undskyldning skulle han være "(relativt)uvidende, men oprigtigt interesseret." Men jeg ligger mærke til at han skriver: "hilsen Enhver".
Holger Madsen
God link, og jeg kan især godt lide hvordan Birgitte Vestermark punktere propagandaen om "facebook/tweeter revolutioner". Jeg kan kun anbefale at man bruger tid på forelæsningen.
Når jeg nu har forvildet mig til at have et indlæg her, så lad mig da påpege at hvis nogen VIL smide atom-eller-andre bomber i hovedet af een, så kan man ikke forhindre det.
Det kan ikke udelukkes at Iran har en enorm lyst til at smide bomber 'i hovedet af' Israel. Så store som muligt etc. Men det må de sørme selv rode med. Det er ikke noget Israel kan vinde noget ved at spejle sig i. Mossad-folkene i artiklen har naturligvis fat i den lange ende der.
Næh - nuancerede holdninger og selvstændige meninger hos ledende israelere på centrale poster indenfor efterretningstjenester og militær.
Udtalelserne underminerer "atom"-diskursen internt i Israel og gør det endnu vanskeligere at indlede et angreb på Iran.
Det er fint.
Arash: Iran grænser op til adskillelige klatter som Armenien, skulle det være et argument?
Hvordan kan du være modstander af et apartheid styre når du går ind for en styreform der differentierer på mennesker ud fra hvad religion de har?
Ganske enig med artiklen, Israel skal ikke bombe Iran under nogen omstændighede, Netanyahu er en frugtkage, han burde finde en øde ø og sammen med den gale præsident fra Iran lege Robinson eller Fluernes herre.
I det mindste kan vi se at der centralt i Israels militær og efteretningstjenester og embedsværk .findes folk med noget mellem ørene. En betryggende konklusion
Stig Rasmussen: er du selv en ortodoks jøde eller en af de " zionistiske eksperter" den iranske præsident har sat grundig på plads i flere interviewer? Det er som om man rammer dig på et ømt punkt, hver gang sandheden om den zionistiske regime dukker op. Er du blot en af de "negative stereotyper", der frygter iranernes fremskridt? Zionisterne tør kun slå til mod uskyldige mennesker som palæstinenserne, der kun kæmper med sten i hånden. Andet end de er de ikke mand nok til. Hvordan skulle de så turde at angribe Iran ? Israels "ødelæggelse" er meget nære kære venner og kam slet ikke undgåes. Det kan kun udskydes;-)
"Israels “ødelæggelse” er meget nære kære venner og kam slet ikke undgåes. Det kan kun udskydes;-)"
Jahangir,
kunne du eventuelt forklare denne del af dit indlæg nærmere?
Rabiate nationalister vil ikke lytte til rationelle trusselsvurderinger fordi de ikke kan bidrage til det klima af hysteri og frygt de ønsker at sprede for at klynge fast til magten?
Det kunne man da umuligt have set komme...
Israel er en papirtiger, som hidtil mest har gjort det i at nedmeje forsvarsløse koncentrationslejrfanger. Noget man skulle synes, at landets jødiske flertal burde være grundigt vaccineret imod. Det kommer der ud af at oprette en stat på fremmed territorium under amerikansk protektion.
Angående Holger Madsens link til halvanden times debat, synes jeg at man bør fæstne sig mest ved hvad Ole Sippel fortæller. De to kvinder er mest opfyldt af mundsvejr. De er i bund og grund falsk opposition, mens Ole Sippel i det mindste repræsenterer ægte tvetydighed.
Netanyahu og Barak er begge tidligere generaler, og dermed, skal man tro artiklen, tidligere eksperter. Der er det specielle ved Israel, at de militære leder ofte også har en politisk karriere, og derfor ville det være en fordel at vide om disse eksperter udtaler sig som dette, eller mere som oppositionspolitikere.
Man skal i øvrigt ikke undre sig over uenigheden i Israel. Det er jo netop det der kendetegner et demokrati, at man diskuterer og skændes højlydt og offentligt. Men bag ved dette kunne der ligge et spil good cop - bad cop, måske mest tydeligt ved Netanyahus møde med Obama, hvor alternativerne blev gjort meget klare for iranerne.
Uenigheden i Israel kunne også afspejle en meget forskellig vurdering af situationen efter en fjernelse af Irans atomare anlæg. Efter en hurtig luftkrig, med nedkæmpelse af det iranske luftvåben og raketbatterierne, og præcisionsbombning af diverse anlæg, kunne Netanyahu have en forhåbning om et regimeskifte, væk med ayatollaherne, og ind med et mere neutralt og måske endda folkevalgt styre. Dermed ville truslen både fysisk og politisk være neutraliseret. Oppositionen kan derimod ikke se denne udvikling og frygter en legitimering og styrkelse af det nuværende regime.
Læs mere om Netanyahu og baggrunden for de ’messianske følelser’ i Uri Avnerys artikel The Man With Messianic Tendencies på CounterPunch:
http://www.counterpunch.org/2012/05/04/the-man-with-messianic-tendencies/
spændende debat. jeg ka ikke overskue mere end linke til en kort artikel, hvor Arshin Adb-Moghaddam fra SOAS i London giver sit kvalificerede og overbevisende bud på hvori Israel-Iran konflikten består.
http://anticapitalists.org/2012/05/06/bullying-iran/
"The Israeli political elite is gripped by a phobia of the region it chose to establish itself in. "