Sidste år slog FN’s Generalforsamling atter fast, hvad der allerede blev formuleret i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder: Det er en menneskerettighed at kunne »stræbe efter lykken.«
Så meget desto heldigere er det, at vi lever i en tid, hvor vi får stadig flere forskere, der hævder at vide, hvad lykke er, hvordan man kan måle den, og hvad der skal til for at gøre mennesker lykkeligere. I den akademiske verden er lykke ganske enkelt blevet en industri i rivende vækst.
Blandt de spørgsmål, lykkeforskerne forventes at kunne give os svar på, er: Hvorfor bliver vi ikke automatisk mere, men måske snarere mindre lykkelige, når økonomien vokser og levestandarden øges? For slet ikke at tale om spørgsmålet om, hvordan vi kan blive lykkeligere, når væksten tager af, og levestandarden falder. Det er blevet den fremherskende tendens for mange mennesker i den vestlige verden.
500.000 for en ven
Svarene på disse spørgsmål kræver, at vi ved, hvad lykke er. Eller i det mindste, at forskerne kan blive enige om, hvad lykke er. Men det kan de bare ikke.
Hjerneforskere leder efter lykke i hjernen, eller i det mindste efter et nervecenter for nydelse og velvære. Sociologer spørger folk, hvor lykkelige de er, hvilket normalt kan koges ned til, hvilken grad af velbefindende de føler. Økonomer forsøger at finde ud af, hvad lykke kan være værd i penge.
Efter at lykkeforskningen har påvist, at mennesker bliver lykkeligere af at have flere venner end bare nogle få stykker, har en økonom i England, Andrew Oswald, regnet ud, hvad venner er værd i penge. Han er nået frem til tallet 50.000 pund eller godt en halv million i danske kroner. Muligvis er tanken den, at man for en million man købe sig en ven eller to – i praksis er dette nok uhyre tvivlsomt.
Og hvordan kan man overhovedet måle noget, man ikke har defineret?
Lykke handler ikke bare om at føle velvære. Faktisk kan syge mennesker være lykkelige, mens raske mennesker kan være ulykkelige. Ganske som fattige mennesker kan være lykkeligere end rige.
Er du tilfreds, er du en nitte
Men hvad er lykke så? For det første, tror jeg, at lykke er en kortsigtet tilstand – en særlig følelse af dyb tilfredshed med livet sådan, som det er – her og nu.
Konstant utilfredshed med livet er følgelig en kilde til ulykke, hvilket unægtelig må være et problem for et økonomisk system som vores – lad os kalde det kapitalismen – der lige præcis drives af vores utilfredshed. Eller som i det mindste drives af en stadig øget efterspørgsel efter stadig nye produkter, hvilket forudsætter stadig nye menneskelige behov, som må tilfredsstilles – og dermed et vist niveau af utilfredsstillelse.
Et tilfredsstillet menneske, ja et menneske, som rent ud sagt er lykkelig over sin lod, er en nitte for kapitalismen.
Evnen til at opfylde de stadigt skiftende behov er både kapitalismens styrke og dens svaghed. Dens styrke er den sociale dynamik og økonomisk vækst. Svagheden er den konstante utilfredshed.
Mange af de behov, som vi mener at have i dag, fandtes ikke i går. Og helt sikkert er det, at vi i morgen kommer til at få behov, som vi end ikke kan forestille os i dag. Desuden findes der nogle milliarder mennesker, som fortsat ikke har kunnet tilfredsstille de behov, vi havde i går: rindende vand, elektricitet, et køleskab for slet ikke at tale om en bil.
Kapitalismen lover os mennesker, der er begejstrede og glade ved bestandig at kunne opfylde deres skiftende behov. Men den producerer i realiteten oftere mennesker, som hverken er glade eller tilfredse, ja endda er ulykkelige og deprimerede. Især i tider, hvor kapitalismens dynamik bidrager til øgede ulighed i samfundet, og flere og flere mennesker må se deres drømme og muligheder glide dem af hænde i de krisetider, vi nu lever i.
Når kapitalismen mister sin evne til selv at imødekomme gårsdagens behov, kan det let forekomme, at utilfredshed bliver til ulykke eller depression. Ordet depression betegner både en tilstand i kapitalismen og en tilstand hos mennesket og betyder omtrent det samme: en akut tilstand af uformåen og svaghed. Tydeligt er det også, at der findes en sammenhæng imellem den ene og den anden: Når kapitalismen mister sin evne til at tilfredsstille gårsdagens behov, kan det let ske, at utilfredsstillelse glider over i depression.
Forgyldte lykkeforskere
Uanset om vi skal kalde kapitalismens aktuelle tilstand for en recession eller en depression, viser statistikken, at menneskelige katastrofer følger i dens kølvand.
Det er særligt udtalt i en økonomi, som kræver af mennesker, at de skal være bestandigt kreative, entusiastiske, fleksible, optimistiske og præstationsorienterede. Her bliver koblingen mellem social ulykke og psykisk svaghed endnu stærkere.
Efterhånden som det står klart, at ulykkelige mennesker er en byrde for økonomien, kastes der flere midler efter de forskere, der siger, at de ved, hvordan man kan gøre folk lykkeligere.
Selv er jeg ret sikker på, at sand lykke kræver, at vi i det mindste for en tid stund ikke har nye behov at opfylde. At vi for et øjeblik kan blive en nitte i kapitalismens øjne. At vi ikke har det mindste nye behov at tilfredsstille, men er fuldkommen tilfredse med livet, præcis som det er.
Der findes øjeblikke af lykke, der ikke kan måles eller sammenlignes. Lige netop i dag er det måske duften af blomstrende kirsebær, et barnebarns omfavnelse, det varme blik fra en ven eller en elsket, synet af de første svaler på junihimlen. Dens slags kan i al fald gøre mig lykkelig. I det mindste for en stund.
© Göran Rosenberg og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
og lykken er ikke at være bange for..... at blive bortført af "aliens" eller det der er værre
"Selv er jeg ret sikker på, at sand lykke kræver, at vi i det mindste for en tid stund ikke har nye behov at opfylde. At vi for et øjeblik kan blive en nitte i kapitalismens øjne. At vi ikke har det mindste nye behov at tilfredsstille, men er fuldkommen tilfredse med livet, præcis som det er."
Tak for kaffe, det var sandelig overfladisk; ja, jeg vil næsten friste mig til at sige, forkælet. For mig kan sand lykke være bare for en stund at føle mig tryg, noget jeg meget sjældent gør. Hvorvidt mit liv i verdslig forstand er mislykket, og hvorvidt eventuel andre behov ikke er opfyldt, er i sådanne fredfyldte stunder uden betydning for mig.
Lykke kan ikke defineres, da lykke er noget meget individuelt. Hvad der gør dig lykkelig er ikke nødvendigvis hvad der gør mig lykkelig.
Man kan 100% pæcist definere en trekant, en cirkel og andre matematiske/geometriske "ting".
Der er visse ting man ikke kan definere på samme præcise måde.
F eks lykke, kunst, kærlighed, sorg o s v.
Men hvis folk fra samme kulturkreds sidder sammen , og giver eksempler på disse ting, så vil der formentlig være f eks 95% enighed om, hvad der er lykke, kunst, kærlighed , sorg m v
Kulturel baggrund og individuell karaktertræk gør, at vi ikke kan være 100% enige om disse størrelser og deres årsag, udtryk m v.
Man finde lykke alle steder og under alle systemer - men det er måske ikke den samme "slags lykke" alle steder. ( Folk kan såmænd eksempelvis være intenst lykkelige både i EU, USA , Kina, Nordkorea m v - men ingen er næppe lykkelige hele tiden fra vugge til grav ? )
STRÅMAND !!!
"lad os kalde det kapitalismen – der lige præcis drives af vores utilfredshed. Eller som i det mindste drives af en stadig øget efterspørgsel efter stadig nye produkter, hvilket forudsætter stadig nye menneskelige behov, som må tilfredsstilles – og dermed et vist niveau af utilfredsstillelse."
Hvad er det for noget vås.
Det er et helt og aldeles individuelt valg, hvordan du definerer dine egne behov.
Jeg må igen referere til skattereformtrådene, hvor utallige kommentatorer sætter lighedstegn melem nedsat fremgang for kontanthjælpmodtagere og en social massegrav.
Det gør de netop fordi de ikke har begreb om hvad frihed er.
Tør øjnene Göran, og se dig om i verden.
Hvor lykkelige er de i Kina, eller hvor lykkelige var de i DDR ?
Hvis man ikke bryder sig om kapitalisme er man stalinist?
Døden er ... ikke at elske ...
Omvendt er det ikke sikkert der er lykken man har fundet, bare fordi man har fundet noget som hverken kan måles eller vejes.
På et metaplan kunne man måske sige, at artiklen belyser, hvordan kapitalismen i et historisk perspektiv tvinger os til større og større selverkendelse, så det at lykken kommer til os, bliver et produkt af det kapitalistiske system og det er da meget interessant information.
nogengange ved man først man var lykkelig bagefter.. c¨,)
jeg tror ik på religioner, psykologer eller andre klamphuggere.
man må skabe sociale netværker, sørge for en platform, nyde når lykken tilsmiler en.
det samme gør sig gældende på det samfundsmæssige plan, gør noget, melde sig ind i det parti der ligger tættest på en, vær med til at præge det i den retning man vil osv osv.... arbejd, øgr noget konstruktivt, og vær glad for at man har tider hvor man har det godt.
med andre ord, det er ik noget man kan betale sig fra, dermed ingen industri der skal tjene penge på mig.
Hjælp andre og få hjælp af andre, familie, venner, bekendte osv osv.... netværknetværk og netværk....
Kierkegaard havde formodentlig ganske ret i, at forventningens glæde er større end det at kunne få alt legetøj i butikken. Det er formodentlig selve den forkælede adgang til alt, hvad hjertet begærer, så snart det begærer det, der er den største kilde til utilfredshed. - Lykke har derimod ikke noget med materiel tilfredsstillelse at gøre overhovedet, selvom den i visse situationer, som hos et barn, kan fungere som katalystor for lykke. Lykke i den forstand - og vi ved det, når vi tænker efter - har altid at gøre med et dybere perspektiv, et væsentligere, personligt motiv, der går i opfyldelse. Måske er det netop, når forventning realiseres, som ved en høj eksamenskarakter, at få et barn, at det job, hvor man lige præcis passer ind. - Lykke er etableringen af en positiv og autentisk forbindelse mellem den indre og ydre verden.
Jagdish Parikh (1999):
Success means "getting what you want" whereas happiness implies "wanting what you get".
Vore behov er (i vores verden) hurtigt og nemt indfriet. Problemet er vore ønsker om bekvemmeligheder. Her er der ingen varige grænser.
Skal den der ubestemmelige, glimtvise lykke lægge vejen forbi en, forudsætter det fravær af bekymringer, glemsomhed og mental ikke-tilstedeværelse i den virkelige verden.
Hvorfor søge lykken, når man bare kan spise en pille..
Lykke er at søge det der ikke eksisterer.
Ulykke det er at lykkes med denne bedrift,
at finde det der ikke eksisterer.
Lykke er at trampe i en vandpyt.
At elske, og at være elsket.
At se fem små tæer, og fem små fingre komme til verden.
At politikere var musikalske. (dream on)
Lykke er også at være
og at komme tørskoet i land efter storm
og at nøglen passer
og at der er brød at spise
og at pigen siger ja
at dansen glider
og at man kan gøre det
man ikke kunne før
det er lykke
at kunne smile
som om alt var glemt
lykke at kunne huske
lykke er at synge en sang
med andre i flere stemmer
i harmoni og sjove rytmer
lykke er at plaske i et vandfad
lykke er en drilsk ting.
En smuk lille ting, jeg læste:
Mor, når du synger for mig, føles det som varm chokolade med flødeskum indeni mig.
Omvendt så kan freden også være lykken, illustreret igen gennem et barn, som måtte opleve sin far have et hosteanfald:
"Far, vil du ikke godt dø."
Uha, det var en dejlig sang. Som varm chokolade....indeni..., og at far godt må dø, jamen dog, sikke en trang til ro. Men sådan kan det godt være engang imellem. Ønsket om at være fri og få fred. Fred for krav og formaninger, stres og jag, nærvær og forventninger, kun dette fede at være sig selv.
Klara...
du har nogle mærkværdige ønsker... c¨,)
på den anden side, kan jeg godt se at døden kan være lykken, ihvertfald for nogle, måske mig selv inkluderet. Det skal bare helst ikke gå ud over andre.
Michael...
jeg kan huske jeg fik nyt regntøj og min mor gav mig det på, bare for at se om det passede, men jeg stormede ud i efterårsregnen og kastede mig rundt i vandpytterne for at se om det nu duede, det gjorde det ikke lige på den måde der...
men, jeg har højst været 5 år gammel, og kan huske det som det var i går.
Nej Brian, det er bare et billede, jeg så tit har iagttaget, at børn elsker at trampe i en vandpyt. Jeg ved ikke hvorfor. Men der er nok noget frigørende ved det. Både det at udfolde sin krop og vilje overfor et element, der normalt er forbundet med tilbageholdenhed og"det må du ikke", og fordi det udfordrer forskermentaliteten, hvad sker der, når jeg gør sådan.
En fremragende artikel. Der belyser det decideret problematik. Jeg mener, at lykken er noget individuel og derfor er ingen grund til, at kaste penge til de forsker der hele tiden konstaterer at de har fundet løsninger til at hvordan man gør folk lykkeligere. Lykken kunne jo også, at udvise tålmodighed i gode og dårlig tider. Samtidig kunne det også være det indre ro.
'Lykke! - hvad fanden ska man bruge det til'
Bob Dylan
Ja 'lykke' tager man på - som et par rene underbukser...
Lykke, betyder at lykkes - hvis altså man skal tage ordet for pålydende - og hvorfor sku man ikke det ? Det ville forenkle mange spekulationer
Kan en oplevelse beskrives fyldestgørende med ord - eller må man smage appelsinen
Lykke er at være i balance - i samklang med sig selv og sine omgivelser
Göran Rosenberg definerer i sin kommentar “Jagten på lykken” lykke som værende “en kortsigtet tilstand”, hvor man føler “dyb tilfredshed med livet
sådan som det er - her og nu.” Denne defination er både intelligent og selvmodsigende. Intelligent fordi det er rigtigt, at lykken kun kan findes “her og nu”: hvis ikke man skulle finde lykken nu, hvornår så?
Selvmodsigende fordi her og nu ikke er et forbigående fænomen: det er altid nu! - selv hvis jeg satte mig ind i en fremtidsmaskine og rejste frem i tiden ville det øjeblik jeg ankom til min fremtid være - nu. Så kære Göran Rosenberg. Fordi det altid er nu, er lykken også altid mulig. Ikke bare som en “kortsigtet tilstand”. Lykken er - som her og nu - noget evigt og uforanderligt, der uden nogen tøven eller uden noget omsvøb altid står til vores rådighed.
Göran Rosenberg definerer i sin kommentar “Jagten på lykken” lykke som værende “en kortsigtet tilstand”, hvor man føler “dyb tilfredshed med livet
sådan som det er - her og nu.” Denne defination er både intelligent og selvmodsigende. Intelligent fordi det er rigtigt, at lykken kun kan findes “her og nu”: hvis ikke man skulle finde lykken nu, hvornår så?
Selvmodsigende fordi her og nu ikke er et forbigående fænomen: det er altid nu! - selv hvis jeg satte mig ind i en fremtidsmaskine og rejste frem i tiden ville det øjeblik jeg ankom til min fremtid være - nu. Så kære Göran Rosenberg. Fordi det altid er nu, er lykken også altid mulig. Ikke bare som en “kortsigtet tilstand”. Lykken er - som her og nu - noget evigt og uforanderligt, der uden nogen tøven eller uden noget omsvøb altid står til vores rådighed.
Lykken kan ikke være en permanent tilstand - i så fald gør man vold på livet. Man kan heller ikke være i balance hele tiden - i samklang med sig sig selv og sine omgivelser. Livet indeholder sorg, ærgelse, modstand og frustration, tab og skuffelser, hvis man ikke vil mærke disse alment menneskelige ting, gør man fortræd på sig selv. Det er muligt, lykkeindustrien står parat til at mætte den hungrende efterspørgsel - men det er fup.
Michael Kongstad Nielsen, lykke er mere eksistentielt end de krusninger på overfladen, du nævner - man kan faktisk være lykkelig samtidig med, at man føler dem, sålænge man oplever at stå i et autentisk forhold til sig selv.
M.K.N. - At reagere med frustration er en sund reaktion på en eller anden form for ubalance og derfor nødvendig for at kunne lykkes.
Peter Hansen, hvad skal vi med den "lykke". Du beskriver den som noget større, eller noget, der gennemtrænger alle de andre følelser og tilstande, mennesket kommer ud for. Lykken overstråler sorgen. Det tror jeg ikke et sekund på. Det lyder mere som en amerikansk lægprædikant, der siger halleluja til menigheden, så de mærker evighedens lys gennemtrænge deres skramlede liv. Du nævner selv "forventningens glæde", det er jo så også en krusning. Jo, men krusninger er en del af havet. En integreret del. De to ting kan ikke være hver for sig.
randi - det lyder rigtigt, selvom jeg ikke er så meget for begrebet "at lykkes" i større format.
Til Michael Kongstad Nielsen:
Uanset hvad vi lægger os fast på, bliver det til vores overbevisning og syn på livet -
Kig bag overbevisninger og holdninger og mød en anden virkelighed, en virkelighed der ikke kan rubriceres.
Hvor meget fylder krusninger på et hav, der ikke har nogen grænse? Hvad relevans har tid i et univers, der er tidsløst.
Jeg kan forsikre dig om, at når du mener det ene eller det andet om det jeg har skrevet, så har du misforstået min pointe
Jo, Jesper Hjøllund, når jeg læser dit indlæg (5. juni 18.46) igen, kan jeg godt se en pointe, som jeg måske kan goutere. Du siger, at lykken altid er en mulighed, at den ikke er knyttet til tid eller tilstand, men er ligger der som en evig mulighed. Det kan der være noget om.
Tak Michael, ja jeg opponerede blot imod lykken som noget forbigående og tilfældigt i min kommentar til Göran Rosenberg - for hvordan kan noget, der altid er muligt være tilfældigt og kortsigtet.
Thank You
M.K.N. - "randi - det lyder rigtigt, selvom jeg ikke er så meget for begrebet “at lykkes” i større format."
´.. i større format´? Det er ikke en kvantitativ, men en etymologisk, sproglig definition som udgangspunkt for en forståelse af begrebet ´Lykke´
r.c.
Du bruger ordet som verbum, - at lykkes. Det er som regel forbundet med handlinger, noget der sker, "det lykkedes mig at...", men når jeg siger i større format, tænker jeg ikke kvantitativt, men betydningsmæssigt.
Lykke i større format kunne dreje sig om "skæbne", "lod", vej gennem livet og sådan noget. Eventyrene taler om, at "de levede lykkeligt til deres dages ende", og lykken dyrkes i ugeblade og tv-serier ugen igennem. Lykkeordet er ikke så uskyldigt, der er mange kommercielle interesser forbundet med det. Men hverken den kommercelle eller den skæbnebestemte lykke tror jeg på, så derfor var jeg ikke så meget for "at lykkes" i større format.
Et forsøg på at definere lykke kan findes i artiklen her fra videnskab.dk om velfærd og et bud på, hvad det egentlig betyder.
http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-velfaerd-egentlig
M.K.N. - Jeg synes, at det er vældig interessant at diskutere, hvad ´lykke´er. Hvilken oprindelse ´lykken´ end har, så er det den, som producerer ´oplevelsen af lykke´. Når man studerer hændelsen, forløbet, vil man vide mere om, hvad ´lykke´er, og således være bedre udrustet i sin efterstræbelse heraf.
Medskabelse er en mulighed, som mennesket har og bør tilstræbe at benytte med optimal bevidsthed - ellers kan det hurtigt gå i en anden retning end ´lykkelig´.
´Optimal bevidsthed´ kunne være næste interessante fokus for opmærksomhed. Hvad er ´bevidsthed´og hvor befinder den sig ifht ´optimal´?
Kan emnet afdækkes med statsretlig relevans?
Ja, det er et spørgsmål om at aflæse ´skabelsen´ og dens funktioner i et helhedspersspektiv - undlader man det, skabes der rum for overgreb mod iboende naturlove, hvilket kvalificerer til betegnelsen ´forbrydelse mod menneskeheden´. Det er meget ulyksaligt - og kan ikke længere forsvares med inkompetence.´Den lidende´vil hjemsøge ´den skyldige´, ubalancen vil søge balance, indtil harmonien er genoprettet.
Hvorefter vi må diskutere ´helhedsperspektiv´, her kort : ikke kun hvad der kan forstås, men også hvad der kan observeres
Med ønsket om en vellykket skabelse
I forståelsen af ´helhedsperspektiv´må skelneevnen, som afgørende for et vellykket resultat, ikke glemmes.
"I have no money, no resources, no hopes. I am the happiest man alive." - Henry Miller
Henry Miller var jo altid god for en slagkraftig bemærkning - det, han mener, må jo være noget med at evnen til at være tilstede i nuet er en forudsætning for at være lykkelig ...
det tror jeg bestemt også er meningen med hans ord:)
- og tit er det jo sandt: hvis man fx sidder i sofaen, og slapper af, hvor svært af livet så lige? - når tankerne tager over i sindet, så ligges kimen til smerte