Kommentar

Er Lasse Jensen de tunge mediespilleres marionet?

Lasse Jensens kritik af planerne om at omlægge mediestøtten viser alene, at han er uenig med regeringens ønske om at fremme små og nye medier. At omlægningen skulle underminere demokratiet, har intet på sig. Tværtimod
Debat
24. maj 2012

Lasse Jensen kritiserer regeringens arbejde med den nye mediestøtte. Og han lægger ikke fingre imellem. Der spekuleres i både intern splittelse og uædle motiver. Lasse Jensen giver nærmest indtryk af, at regeringen er ude på at sætte selve demokratiet ud af kraft.

Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at Lasse Jensen havde ret. Jeg har selv hørt meget Mennesker og Medier på P1, og jeg har altid tænkt, at Lasse Jensen virkelig havde fingeren på pulsen og indkig bag mediernes kulisser. Men nu har jeg selv været en del af forhandlingerne om mediestøtten, og jeg kender forløbet indefra. Med den erfaring bliver jeg nødt til at sige: Lasse Jensens kritik er en gang forstokket sludder.

Det såkaldte Dyremose-udvalg, der har gjort et forarbejde til lovgivningsarbejdet, blev nedsat af den tidligere kulturminister. Opgaven var at lave et oplæg til en ny mediestøtte, der både tog hensyn til de nye og gamle medier.

Udvalget kom med sine anbefalinger i september, og det emmede af ambitioner og visioner. Man fik virkelig indtryk af en branche, hvor de store spillere havde overskud til at give plads til den gryende underskov af nye initiativer og aktører. Gjorde man sig imidlertid den ulejlighed at bladre om på rapportens tabel sider, tegnede der sig et helt andet billede. For trods alle de flotte ord, kom udvalget frem til, at pengene stort set skulle falde ned i de samme lommer som før.

Underligt. Og så alligevel ikke. For som Lasse Jensen selv skriver, så sad de veletablerede medier tungt på udvalget. Og de havde formuleret sig omhyggeligt: Branchen kunne stolt berette om en helt ny og moderne støttelogik, der tog højde for udviklingen og lukkede nye spillere ind. Og de gamle og etablerede medier kunne samtidig læne sig tilbage med visheden om, at alt alligevel var ved det gamle.

Forventede ekspeditionssag

Med den øredøvende enighed var der ikke meget at stille op for de små eller endnu ufødte medier, der kun brød igennem lydmuren med et par detaljebetragtninger om redaktionernes størrelse og journalisternes løn. Og først og fremmest var de jo også bare lykkelige og taknemmelige over at være kommet inden for rækkevidde af mediestøtten. For dem kunne det kun gå for langsomt at få den nye støtte i hus, uagtet dens fejl og mangler.

Så idyllen herskede, og man kunne fornemme, hvordan hele branchen forventede, at det ville blive en ren ekspeditionssag at få den nye mediestøtte igennem Folketinget. Hvad skulle vi blande os for? De var jo blevet enige.

Men som politiker kan det forekomme en lille smule meningsløst at gennemføre den helt store reform, hvis den i virkeligheden ikke fører til ændringer på bundlinjen.

I regeringspartierne støtter vi fuldstændigt op om visionerne i Dyremose-udvalgets anbefalinger. Men vi er også enige om, at fordelingsnøglen kan justeres, så den i endnu højere grad lever op til visionerne, herunder tilgodeser helt nye initiativer og aktører.

Når Lasse Jensen teoretiserer over »regeringspartiernes indbyrdes kævl«, dækker det i virkeligheden bare over, at han er uenig. Lasse Jensen ønsker at støtte de etablerede medier, mens de små og nye ikke i samme grad har hans interesse.

Der er immervæk stadig kun tale om justeringer af mediestøtten. Og jeg tror egentlig ikke, at de havde vakt den store interesse, hvis ikke det var, fordi der undervejs i forhandlingerne var opstået et krav om besparelser som led i den generelle sanering af erhvervsstøtten. Dyremose-udvalget havde godt nok forsøgt at komme problemet i forkøbet ved at omdøbe mediestøtten til ’demokratistøtte’.Man måtte altså forstå, at her var en helt særlig støtte, som var i en klasse for sig. Problemet er bare, at man med god ret kunne sige det samme om mange af de andre erhvervsstøtteordninger. For sagen er, at erhvervsstøtten går til mange andre formål, der er mindst lige så ædle som medierne. Hvis medierne ikke må røres, vil det i stedet gå hårdere ud over for eksempel ulande, klima og forskning. Det ville selv en medieordfører have svært ved at forsvare.Så ja, medierne kommer også til at spænde livremmen et lille hak ind. Derfor er det vigtigt, at vi tænker os godt om, når vi skal beslutte, hvordan midlerne skal fordeles.

Udgangspunktet er stadig, at mediestøtten skal sikre et pluralistisk, rigt og fornyende mediebillede i Danmark, hvor der både er plads til de etablerede medier og de nye spillere på området. For os er der derfor heller ingen tvivl om, at vi er i færd med at udvikle en model for mediestøtte, som er både mere tidssvarende og fremtidssikret end den eksisterende.

Zenia Stampe er MF og medieordfører (R)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Aaen

Og?

Hvornår fortæller Zenia Stampe den sandhed som også er?

Nemlig den at Dyremose-udvalget foreslår at støtten til aviser, tidsskrifter mm. som udgives af f.eks. et parti eller en fagforening helt fjernes....

Det betyder at Dagbladet Arbejderen mister medie-støtte og at 3F's Fagbladet også mister mediestøtten.

Men atter engang har Det Radikale Venstre vist sigh at være et borgerligt liberalt (og endda i visse sammenhænge) liberalistisk parti...

Michael Kongstad Nielsen

Hvad er det, Zenia Stampe siger? Jeg forstår det ikke. Lasse Jensen sagde, at Elbæk ville have en ny høring, og underforstået var utilfreds med, at nye og små medier ikke var med. Derefter faldt den nye regering over hinandens tær, og der kom ikke noget udspil. I stedet kom der en administrativ grønthøster ind over, som barberede 100 mio af støtten. Det er det, Lasse Jensen klager over. Forholder Zenia Stampe sig til den kritik?

Tom Paamand

Jeg anbefalede Lasse Jensens udredning da jeg læste den første gang. Og det gør jeg gerne igen, for den kommer godt rundt og kritiserer de rigtige steder. Zenia Stampe står blot bag sit parti og forsvarer de tunge nedskæringer af støtten uden egentlig at tilføje noget nyt til debatten.

Jens Overgaard Bjerre

Der er en kæmpe afstand mellem 4.2 mia og 0.4 mia. De 4,2 mia. fik DR og TV2 udenom Medieaftalen og så skulle man ellers slås om sjatten på de 400 mio. kroner. Lidt over halvdelen af den årlige krigsstøtte til Afghanistan for at give et eksempel. Forhandlingerne blev til absurd teater eller dårlig amerikansk film. Hvorfor skulle man ikke inddrage licensen? Det er jo her pengene er, og her den virkelige store formidling til befolkningen foregår. Meget mærkeligt. Men det er også her, at den højere middelklasses børn hygger sig for store tvangslicensen. De har ca. 500.000 kr. årligt i gennemsnit, for en uddannelse som er lige så stor som en blikkenslagers. Men selvfølgelig langt fra så anstrengende, klart nok. Og det lort som de frembringer i dyre domme, bliver en slags lort med guld på, hvis man ser på produktionsprisen og lønningerne. Og mange af udsendelserne købes i dyre domme udefra hos private producenter. Med og for licenspengene. Vi har bare at betale hvis vi ejer en mobiltelefon. Men det var måske derfor at man satte en mangemillionær til at lede forhandlingerne. Altså om resterne, de 400 mio. Men der mangler i hvert fald en forklaring både fra Lasse Jensen og Zenia Stampe på, at de tvangsbetalte hovedmedier slap for at blive inddraget. Og helst en forklaring man kan forstå.

Uffe Elbæk

Kære alle - den eneste grund til at mediestøtte-forhandlingen ikke er gået i gang endnu (men som sker inden sommerferien), er fordi vi i regeringen ikke har truffet den endelig beslutning omkring begrænsningen af erhvervsstøtteordningerne. Og ang. Ambitionen om at styrke de nye medier, så er den der stadig i den grad. Og det gælder forøvrigt også i forhold til opbakningen til de små og mellemstore medier. Men hvad der endelige resultat ender med at blive, ved vi af selvfølgelig ikke før forhandlingerne mellem alle partierne er afsluttet. Sådan er det.

'Udgangspunktet er stadig, at mediestøtten skal sikre et pluralistisk, rigt og fornyende mediebillede i Danmark, hvor der både er plads til de etablerede medier og de nye spillere på området.'
Da tv2 i sin tid skulle etableres, var en af bekymringerne, at hr. og fru Danmarks meninger ville drukne i det massive udbud af elektronisk information der blev resultatet af den ganske nye mediestruktur.
Derfor etableredes lokal radio- og tv forsøg.
Lokale radio- og tv stationer skød forventeligt op som paddehatte overalt i landet og døde forudsigeligt.
Intentionerne om hr. og fru Danmark skulle have adgang til de elektroniske medier forudsatte, at hr. og fru Danmark kunne betjene Nagraen, Videocameraet og fremstille en produktion i en se-værdig eller lytte-værdig kvalitet.
Hvidballance, editering, peak osv. osv. skulle først mestres foruden selve mediets fortælleform.

Så hr. og fru Danmark nåede aldrig frem til æteren.
Ikke fordi de manglede historien.
Men simpelthen ikke magtede det.

De gamle etablerede kommercielle medier forbigik hr. og fru Danmarks fravær på det elektroniske medieområde i tavshed ligesom tavsheden er larmende når vi til mediernes omtale af statens begrænsning af den frie adgang til Internettet.
Men man saver som bekendt ikke grenen over som man sidder på.
Det symbiotiske forhold mellem stat/regering og medierne må bringes til ophør.
En fri presse - frie medier - vil skabe innovation fri af statens lænker.

Helt grotesk oplevede jeg det, da jeg skulle se en Superligakamp på DR i sidste uge.
Der var en trailer forinden, som omtalte - så vidt jeg husker - Europamesterskabet i fodbold arrangeret i samarbejde med sponsorerne: McDonnals og CocaCola som fik deres smukke logoer på skærmen (det var enten DR eller DR2).
Ikke nok med, at jeg betaler til en statsstyret presse.
Gu' hjælpe mig om ikke også jeg er tvunget til finansiere reklameplatformen for McDonnals og CocaCola over den tvungne licens.

Nye spillere på markedet bør skal ikke etableres- og udvikles i skyggen af statsstyring.
Fjern erhvervsstøtte til mediekoncernerne og frisæt pressen!

Niels Engelsted

Jeg har lige så svært ved at forstå, hvad Zenia Stampe egenlig siger, som jeg har ved at forstå, hvad Lasse Jensen sagde.

Er sagen kun for indviede?

Torben K L Jensen

Jeg synes det er fint at ham kaos-piloten Uffe kommer
med en udmelding om forhandlingerne,men ikke om hvad
det skal ende med i hans optik.

Når man nu er i gang, burde man måske kigge på de uhyrlige summer, der ofres på indkøb af de store sportarrangementer.

Det er ikke berettiget, at man smider flere hundrede mil. kr. i den pulje. Så interessante og væsentlige er de ikke.

Modregn statsstøtten overfor de beløb de digitale medier hælder i disse kontrakter.

Claus Sønderkøge

Magen til talentløs efterplapren som Dyremose-udvalget gjorde skal man lede længe efter.

Problemet er de mange alt for små mediehuse. Berlingske, Politiken, Jyllandsposten, TV2 og DR
kan slet ikke følge med i globaliseringen.

Fordummelsen af den danske befolkning er så vidt fremskreden at den selv ikke kan se det.

Zenia Stampe har tydeligvis ikke forudsætninger for seriøst at forstå det politiske indhold i Dyremose-udvalgets betænkning, hvilket fremgår af hendes eget uklare indlæg.
Men sort tale og ansvarsforflygtigelse er tydeligvis både dit og de radikales varemærke og nu også i denne sag.

Ikke desto mindre understår du dig i at kritisere en af vore mest seriøse journalister og formidlere.

Hva' er det egentlig, du og de radikale vil politisk med Dyremose-udvalgets betænkning.

Lasse Glavind

Altså VKO's opgave til Dyremose-udvalget var at sikre Berlingske Mediers fortsatte eksistens ,for det kan de ikke selv finde ud af i Pilestræde. Alle 'playere' i udvalget blev hurtigt enige om, at hvis man gyngede mindst muligt med båden - kaldte Information uundværlig ved alle middagsselskaber - og opfandt begrebet 'demokratistøtte' til lejligheden, så ville det nok ende som 'business as usual'. Det eneste sted, hvor den økonomiske- og den journalistiske tillids- troværdighedskrise i dansk presse ikke erkendes er nemlig i medieverdenen, der fortsat lever i en bekymrende fantasiverden og bare lige skal opfinde en ny indtjeningsmodel, før alt bliver, som det plejer igen.

Zenia Stampe har ret, når hun peger på Lasse Jensens besynderlige sammenkædning af de eksisterende mediers og demokratiets ve og vel, som om de to ting var to sider af samme sag. På den måde befinder Jensen sig ganske rigtigt i den føromtalte fantasiverden, der ikke vil erkende den journalistiske krise.

Når det er sagt, så er der al mulig grund til at holde både Stampe og Elbæk ude i strakt arm. Spørgsmålet er nemlig, hvor meget de reelt har tænkt sig at lave om på og forny i det eksisterende mediebillede, når de nu snart fremlægger en 'ny' mediepolitik. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at De Radikale indtager en særstatus blandt danske journalister. Ifølge en ny undersøgelse, der refereres i fagbladet Journalisten, stemmer 30% af danske journalister radikalt, og under sidste års valgkamp var der ifølge seriøse undersøgelser ikke én eneste kritisk artikel om den politik, De Radikales gik til valg på med alle de 'nødvendige reformer' og alle de fremragende (bank)økonomer 'de også lyttede til' og al den økonomiske. ansvarlighed det maniske Euro-tilhænger-parti selv synes, de står for.

Et godt gæt på S-SF-R's ny mediepolitik vil være, at der reelt ikke kommer til at ske noget af betydning, men at det fuldstændig ligesom hos Dyremose-udvalget vil blive solgt som modig nytænknjng. Socialdemokraterne har i politisk-strategisk forstand opført sig som en degenereret landadel siden 90'erne. De tror, de er født til magten, og har ikke opdaget, at der fnises af der strategiske magtanalyser i krogene, SF'erne er tilsyneladende bange for at støde nogen med deres egen politik, og De Radikale skal ingen vegne, fordi de allerede sidder lige i det kommunikative smørhul i den danske verdenspresse med fri og uhindret adgang til at fremstille sig selv som den rene fornufts eneste, sande og magentafarvede forvaltere i en brydningstid.

Lasse Jensen

Jeg svarer Zenia Stampe i avisen i morgen. Lasse Glavind: Jeg befinder mig ikke i en fantasiverden. Du får det til at lyde som om jeg er en lalleglad og blind idiot, der slet ikke vil anerkende at der er sket en journalistisk forringelse i de senere år. Hvis du havde læst eller hørt mine kommentarer de sidste 5-6 år vil du finde en næsten til ulidelighed gentagelse af bekymringen for den journalistiske kvalitet, konsekvenserne af nedskæringer og rationaliseringer, multimedialitet osv osv. Dit retoriske kneb køber jeg ikke. Men på den anden side må vi da også erkende, at der faktisk også produceres masser af ordentlig journalistik. Der graves og undersøges. Og så er der hovedparten af journalistikken, som faktisk er en journalistisk viderebringelse af fakta. Fra fodboldkampe til referater, omtale af debatter, bøger, film, hvad ved jeg. Det hele! Og det er en kendsgerning, at over 70% af det journalistiske nyhedsindhold i ALLE medier og på ALLE platforme stammer fra dagbladene. De har stadig den kritiske masse til at producere journalistik (på godt og ondt). Jeg har set og læst masser af sjove, spændende og interessante ting på nettet (udenfor de etablerede mediers websider). Men jeg har endnu ikke set antydning af noget, der kan erstatte den kritiske masse hos dagbladene, DR og TV2 (70% dagbladene). De sjove og eksperimenterende ting skal støttes og opmuntres. Men kan ikke erstatte den tunge, kritiske masse. Min pointe er meget enkel: Jeg frygter at en omfordeling og ikke mindst en kraftig nedskæring vil bringe den i fare. Det er ikke et blindt forsvar for al journalistisk indhold. Og til de, der mangler forklaringen på, at licensen ikke er med i Dyremose-udvalgets rapport: Enkelt: Udvalget vedtog næsten fra starten at det ikke ville være i stand til tidsmæssigt, ressourcemæssigt at tackle den opgave. Det tror jeg var en rigtig beslutning. En radikal nytænkning af licensmidlerne (som altså IKKE er skattekroner og IKKE prioriteres eller fordeles i Finansloven) er en kæmpemæssig opgave, som kræver lang og omhyggelig forberedelsestid. En ting er støtte - noget andet eksistensen og ikke mindst driften af DR og TV2-regionerne. Det ville jeg i øvrigt være stærkt betænkelig ved at lægge i hånden på et ret lille brancheudvalg.

Michael Kongstad Nielsen

@Lasse Jensen:

Stammer 70 % virkelig fra dagbladene? Hvad så med Ritzau? Kommer det ikke derfra, og så giver redaktionerne det en gang let finvask og strygning, så er det klar til servering.

Og hvad sker der med Ritzau? Er de ikke begyndt at redigere, vinkle, udvælge stof efter andre kriterier end væsentlighed, underholdning f. eks. De giver sjove, skæve eller provokerende overskrifter, men frem for alt filtrerer de selv de rå nyheder, det gjorde de ikke før .

Dagbladene tør ikke rigtig noget. De ligger og lurer på oplagstallet. Den kritiske masse tør ikke bevæge sig ud over mainstreamopfattelsen af verden. Man har svært ved at følge med mentalt, når Hollande, Syriza og Izquierda Unida holder deres indtog på scenen.

Tom Paamand

Ritzau har en bemanding svarende til de store dagblade, men sætter ikke selv ressourcer af til større gravearbejder efter de skjulte store historier. Hvad du derimod ser med underskriften Ritzau, er mest referater af alle andres historier. Ofte i lidt mere misforstået udgave, end den oprindelige version.

Og jeg vil så rigeligt tro, at også Ritzau planker mindst 70 procent af sine reelle nyhedshistorier fra dagbladene. Lasse Jensen har desværre ret i, at det fortsat er dem der trækker læsset - uanset det generelt beklagelige niveau.

Michael Kongstad Nielsen

Ja ok., men jeg troede, dagbladene abonnerede på Ritzau, for at få dem til at følge nyhedsstrømmen og levere de rå hyheder, som dagbladene (minus Berlingske, der har opsagt abonnementet) så kunne arbejde videre med. Nu bringes telegrammerne på netaviserne helt uredigeret, dvs. det er de jo ikke, for Ritzau redigerer dem efter egen smag.

Henrik Bjerre

Nu er jeg ikke den mest velorienterede i Informations debatter - men jeg synes denne debat viser en nyskabning i det danske mediebillede. "Tunge" aktoerer som en minister, en topjournalist, en folketingspolitiker er paa banen i en on-line debat. Skulle vi ikke fejre det ved at skrue lidt ned for de haanlige bemaerkninger?

Til substansen tror jeg vi maa ihukomme Kristian Poulsgaards beroemte/berygtede citat om at Danmark er for lille et sprogomraade til egen ballet. Jeg rejser jo meget og har tidligere rost aviser som Frankfurter Algemeine, The Guardian, The Times i dette forum. De store Europaiske lande har volumen til at ernaere den kvalitetsjournalistik vi alle efterlyser - det gaar ikke laengere i Danmark.

Min yngste soen paa snart 18 bad mig koebe en avis for sidste gang for 5 aar siden - ingen i hans eller storebror omgangskreds laeser aviser eller ser TV-aviser. Det betyder dog ikke at de ignorer politik - vi diskuterer saa doerene blafrer - men de faar deres nyheder paa anden vis.

I Danmark er der en tradition for at tage skeen i den anden haand hvis nogen eller noget saetter stolen for doeren. Det kunne vaere en loesning paa medieomraadet - 5 pct her og der vil blot soerge for pensionen for dem der pt arbejder med faget.

Martin Kaarup

Der er alene tale om at lukke munden på alle de frie røster som taler magten midt imod.

Den gule presse har sine lyssky aktionærer til at vælge deres egen dagsorden, mens statspressen er i regimet "medieforsligs" vold - når de sidste sparekroner fjernes fra den frie uafhængige presse, hvem skal så udføreden samfundskritiske faglige stærke og stolte journalistik - Stampes spindoktor måske?