Regering, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer står i den nærmeste fremtid over for trepartsdrøftelser. Drøftelserne handler på en måde om Fair Løsning – planen fra før folketingsvalget. Den endte som en kort passus i regeringsgrundlaget, men der er næppe tvivl om, at LO-toppen påtænker at satse stort og vil prøve at få en række af reformønsker fra Fair Løsning realiseret gennem trepartsforhandlingerne. Fagbevægelsen har således allerede ytret interesse for at drøfte temaer som nyt værdigrundlag for beskæftigelsespolitikken, aktiveringssystemet, beskæftigelsessystemet, dagpengesystemet, uddannelse og ’den danske model’.
Regeringens mål med forhandlingerne er til gengæld »at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 20.000 personer frem mod 2020«. Det skal angiveligt betyde færre udgifter til overførsler og flere skatteindtægter, så de offentlige finanser forbedres med ca. 4 milliarder kroner om året. »De midler vil blive reserveret til arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer i bredeste forstand«, lyder det fra regeringen.
Der er ingen tvivl om, at der vil blive indgået en trepartsaftale. Både regering og fagbevægelse har for meget politisk kapital bundet op på et forlig til ikke at nå til enighed.
På baggrund af udmeldinger i pressen, må det forventes, at der ikke bliver tale om en stor og samlet aftale, men snarere om et længere forhandlingsforløb med en rammeaftale og en række delaftaler. Først indgås rammeaftalen, der udstikker kursen for, hvor de første 4 milliarder kroner skaffes, og hvordan arbejdsudbuddet øges med 20.000 personer.
Imidlertid synes der ikke mindst i LO at være overvejelser om at gå betydeligt videre i reformiveren end det, de 4 milliarder kan finansiere. Sker det vil det fra regeringens side være betinget af, at der skal skaffes supplerende finansiering f.eks. i form at øget arbejdstid eller øget arbejdsudbud. Reformer af uddannelses- og aktiveringssystemet og fagbevægelsens ønske om genopretning af den fulde fradragsret for faglige kontingenter er ikke gratis.
Essensen er med andre ord, at fagbevægelsen selv skal betale, hvis den vil have gennemført forbedringer gennem trepartsaftalen. Hunden skal så at sige altså fordres med sin egen hale.
Oaser i farezonen
Alene for at skaffe de indledende 4 milliarder kroner forekommer det sandsynligt, at regeringen vil foreslå en eller flere helligdage sløjfet. Fastsættelse af helligdage er nemlig et lovgivningsanliggende, og dermed kan regeringen selv ændre tingenes tilstand, uden at lønmodtagerne selv skal spørges.
Ifølge udbudsøkonomiske beregninger vil afskaffelse af tre helligdage eller feriedage svare til op til ekstra 25.000 flere hænder på arbejdsmarkedet, hvilket udbudsøkonomisk omregnes til en forbedring af de offentlige finanser på ca. 4-5 milliarder kroner. En række af reformønskerne fra fagbevægelsen, navnlig dem vedrørende uddannelse, vil imidlertid koste betydeligt mere – i alt op til 10-12 milliarder kroner svarende til at arbejdsudbuddet skal øges med 50-60.000 personer.
Skal de penge rejses, vil man ifølge udbudsøkonomiske beregninger med fordel kunne afskaffe de offentligt ansattes betalte frokostpause. Med 835.000 offentlige ansatte ville det øge arbejdsstyrken med op mod 60.000 personer og ifølge den udbudsøkonomiske regnemaskine vil det give en effekt på 11-12 milliarder kroner. Og når vi nu er ved spørgsmålet om at hæve arbejdstiden, er der jo det berømte forslag fra Fair Løsning om 12 minutters daglig arbejdstid, som var beregnet til at give 70.000 flere i arbejdsstyrken. Det skulle give 15 milliarder kroner. En kombination af forslagene kan hurtigt komme på bordet.
Gevinster i sigte
Det er svært ikke at anerkende, at trepartsforhandlingerne kan være med til at afhjælpe den reformtørke, som regeringen præges. Og hvis det lykkes at lande forbedringer på uddannelses-, dagpenge- og aktiveringsområdet, kan trepartsforhandlingerne også være med til at give regeringen et bedre rygstød hos egne vælgere og eget bagland. Samtidig vil der være tale om vigtige forbedringer, hvis fagbevægelsen får sine reformønsker igennem. Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet, hvor unge, ledige såvel som beskæftigede har brug for et løft, hvis Danmarks fremtid som service- og videnssamfund skal tegne lys. Sidst, men ikke mindst vil fagbevægelsens medlemsopbakning blive styrket betydeligt, hvis det lykkes at genindføre det fulde skattefradrag for faglige kontingenter.
LO sælger ud
Der er imidlertid også en række betydelige problemer i den forventede kommende trepartsaftale.
Det første store problem er, at regningen for krise og statsunderskuddet hidtil primært er blevet placeret hos lønmodtagerne og ikke hos arbejdsgivere og velhavere. Lønmodtagerne har allerede betalt i flere omgange gennem nulløsningsoverenskomster samt dagpenge- og efterlønsforringelser. Trepartsforhandlingerne lægger op til at de skal betale igen.
Det er og bliver problematisk, at fagbevægelsens historiske erobring af nedsat arbejdstid bliver en metervare, der af fagtoppen byttes for politisk indflydelse og et politisk program. Og ideen om, at lønmodtagerne selv skal købe sig til velfærd i stedet for at denne betales af alle over skatterne kunne pege frem mod et mere betalingsbaseret velfærdssystem og dermed undergrave den universelle velfærdsmodel.
Sidst men ikke mindst er det problematisk, at regeringen baserer sig på en fiktiv udbudsøkonomi uden virkelighedsforbindelse. Regeringen forudsætter, at øget arbejdsudbud i løbet af kortere tid vil blive omsat i tilsvarende øget beskæftigelse. Men det bliver det kun tilfældet, hvis det øgede arbejdsudbud modsvares af en tilsvarende konkret øget efterspørgsel efter arbejdskraft.
Og det er ikke få hænder regeringen satser på at afsætte til arbejdsgiverne. Gennem dagpenge- og tilbagetrækningsreformer samt andre reformer (førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og skattereform), regner man med at øge arbejdsudbuddet frem til 2020 med i alt 115.000 personer. Lægges hertil trepartsforhandlingernes grundpakke på 20.000 personer, er der således tale om en forøgelse af arbejdsudbuddet med i alt 135.000 personer. Gennemføres en bredere trepartsaftale, så arbejdsudbuddet yderligere forøges med 50-60.000 personer, vil det samlede arbejdsudbud stige op mod 200.000 personer. Og så skulle vi jo gerne have nedbragt den i forvejen høje bruttoledighed til f.eks. 100-120.000. Hvilket alene vil kræve yderligere 50.000 job. Der skal med andre ord skabes op mod 250.000 job frem til 2020. De kommer næppe af sig selv.
Hvis det ikke lykkes at øge efterspørgslen efter arbejdskraft markant, kan den massive forøgelse af arbejdsudbuddet kun resultere i en ting: En massiv stigning i arbejdsløsheden frem til 2020. Og så er det igen arbejdstagerne, der kommer til at betale regningen for krisen.
Henrik Herløv Lund er økonom
Neoliberalister påstår jo at øget arbejdsløshed vil medføre øget efterspørgsel på arbejdskraft, da lønnen automatisk vil falde, fordi folk bliver desperate efter at få et job. Udover at være en løsning, der øger ulighed og fattigdom i vores samfund, er den også funderet på en samfundsmodel uden fagforeninger. Men 'markedskrafterne' virker ikke på samme måde når lønnen ikke afgøres på en person til person basis. Fagforeningen burde tænke sig om. Hvis arbejdsudbuddet øges skal de lave flere aftaler med reallønsnedgang. Det er den del politikerne og økonomerne ikke fortæller os. Igen er det almindelige arbejdsmodtagere som skal betale. Igen. Igen. Igen. Igen
Det er en ret kringlet formuleret artikel, synes jeg.
Ikke desto mindre så ender vi det samme sted hver gang under diverse kloge regeringstiltag:
HVOR SKAL JOBBENE KOMME FRA?
Undskyld jeg råber.
Krisen er ved hjælp af 'bail-outs' og 'bankpakker' fabrikeret af den overnationale centralbankelite, så vi kan blive fattigere og centralbankerne konsolidere sig.
Politik er reduceret til en neoliberal regneøvelse, så landet kan finansiere sin drift overfor kreditorerne når alting ser rosenrødt ud på papiret.
MEN
Hvor skal jobbene komme fra?
Henrik Herløv Lund er en af de eneste økonomer her i landet, der ikke er en del af den liberalistiske kult.
Det er folk som ham, der burde sidde i det økonomiske råd, og ikke den nuværende samling udbudsøkonomer, der i kraft af deres position kan udlægge liberal politisk ekstremisme som objektive videnskabelige sandheder.
Alt andet lige, så er der faktisk en hel del "velhavere", der har mistet alt på krisen - det taler man bare sjældent om, men advokater med speciale i konkursboer kan mange historer derom.
I øvrigt , så er der store lønmodtagergrupper, der er kørt fint igennem krisen uden en eneste skramme - dem, der er ramt , er specielt de lønmodtagere, der var beskæftiget i de nødlidende virksomheder , som måtte indskrænke eller gå konkurs.
"Billedet / profilen" af krisens ofre er langt fra entydigt.
Det er simpelthen dømt til at gå galt det her når man baserer sig på udbudsøkonomer.
De er også kendt som supplyside økonomer og en af de kendte fortalere er Arthur Laffer, hvis Laffer-kurve har omtrent gudommelig status hos Tea-party folkene.
Det var Laffer og Co som stod for den økonomiske politik under Reagan. Det resulterede i et kolosalt underskud som har forfuldt landet lige siden.
Supply-side folkenes påstande er for længst blevet modbevist og de selv Chicago økonomer griner nu af dem. Så kloge er vi åbentbart ikke blevet i Danmark.
Hvordan en R-S-SF regering kan finde på at hoppe på den gallej må guderne vide.
Så planen er sådan her:
Overenskomster med lønnedgang - tjek
2020 længere arbejdstid uden kompensation - på vej
Skatteforlig med rabat til de rigeste .- på vej
Statsbudget med nedskæringer i kommunerne - på vej
Det hele krydderes med forringelser for de syge og arbejdsløse.
EL mobbes til at stemme for - på vej - måske
Tror de virkelig selv på det?
Søren Lom
ja, jeg tror, de selv tror på det. Eller håber er måske et mere bedre ord.
Jeg har lige hørt CHF i min radio, økonomi-forvalteren i den tidligere regering udtale, at der findes naturlove i økonomi som gør,
at når arbejsudbuddet øges og lønnen bliver lavere,
så trækker det mere beskæftigelse til landet.
Sådan siger erfaringerne.
Han er uddannet samme steds som de økonomer, som er ansat af folketinget.
Og så spurgte journalisten vel til, hvor man havde de erfaringer henne HAAAAAAAAAAAAAAAHHAAAHAHAAA prust støn - må lige gå uden for og grine færdig.
Elendige lappeløsninger fordi man ikke vil forholde sig til de egentlige bæredygtighedsproblemateikker - det ku vær så godt ...
@Søren Lom
Hvad skal regeringen så gøre for at erstatte de 200.000 arbejdspladser i den private sektor som er tabt siden 2007?
Hvad skal regeringen gøre for at det er attraktivt at oprette arbejdspladser i den private sektor, samt at få kapital og medarbejdere hertil fra udlandet, således at vi kan betale for den offentlige sektor vi gerne vil have?
Det regeringen skulle gøre overfor den private sektor var at opfordre til, vejlede om, og støtte meget mere kontakt med vækstmarkederne i Sydamerika, Sydafrika, Tyrkiet, Indien, Kina, Vietnam osv. Danmarks ambassader burde tilbyde kontaktservise for alle virksomheder, der ønsker at komme ind på disse markeder. Det er der, det sner i fremtiden.
@Michael Kongstad Nielsen
Det er ikke nok. Der skat finansielle lempelser og administrative lempelser til.
Gennemtving brug af eet EPJ og brug de sparede penge på at sænke personskatterne.
Spar 1 mia på statsfinansieret medicin og brug de sparede penge på at sænke personskatterne.
5% flere penge til ingeniør og økonomi studierne. (Ikke polit og oekon. Vi har ikke bug for flere politikere.)
Vejledning i patentsøgning og virksomhedsopbygning som integreret del af master og phd studierne på ingeniør uddannelserne.
Fjern 20% af de administrative byrder staten har pålagt virksomhederne.
Fjern 1% af personskatterne så virksomhederne har forbedret konkurrenceevne grundet øget realløn til medarbejderne uden øgning af lønomkostningerne.
Aftal med arbejdsmarkedets parter en ekstra times arbejde uden lønkompensation. Dette vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne uden ekstra lønomkostning.
Sænk fraværsprocenten for offentligt ansatte med 1/3 og brug de sparede årsværk på at sænke personskatterne, således at firmaerne får forbedret konkurrenceevnen uden ekstra lønomkostninger.
Giv 3 års (eller 5) skattefrihed for nyopstartede firmaer i vedvarende energiilder (Husk at det er personskatter og ikke firmaskatter der virkeligt batter noget).
Osv. Osv
Der skal mere til end søde ord og venlige handlinger.
Hvor er de massive besprelser på velfærdsnarkoen ??
Besparelser som ikke er konjuktur afhængige.
Hvis og hvis min røv var spids, det burde være overskriften på 2020 planen, vorherre bevares for en gang blændværk.
Vi har desperat brug for balance, afdrag på gæld samt tiltrængte skattereformer ikke mindst i topskatteområdet. Vi har ikke brug for 10000 måske kan godt være senarier
Hvordan kan det være at politikere eller mange af dem tror at der bliver brug for flere hænder på arbejdsmarkedet i fremtiden, jeg kan sagtens se at en del lærer og andre offentlige ansatte sikket snart er på vej til pension.
Det private arbejdsmarked vil sikkert gerne have så få ansatte som mulig til at løse opgaverne for at spare på omkostningerne.
Egentlig hvad kan vi så lave i Danmark som de ikke kan andre steder til lavere omkostninger (set med kapitalens briller) og endeligt hvad er der så brug for rent forbrugermæssig vi har jo rigeligt med materielle ting?
Er der nogen der har læst denne her artikel fra en økonom: http://www.b.dk/verden/det-store-krak-kommer-i-2010
Heri skriver han at middelklassen som vi kender den vil næsten forsvinde....
For mig at se så har de ufaglærte betalt prisen i form af ledighed og når så akademikerne også får problemer med ledighed så hører vi mere om det, da de jo er mere ressourcestærke og bedre formår at gøre opmærksom på problemerne.
@Nils
Hvad skal regeringen så gøre for at erstatte de 200.000 arbejdspladser i den private sektor som er tabt siden 2007?
Vi skal i alle fald ikke gøre det vi har gjort siden 2001, f.eks. sende at staten sender IT-arbejde til Indien.
Til Søren. Hvis det er billigere for staten at få udført arbejde i Indien, så er det naturligvis det som sker.
Staten skal behandle borgernes penge med respekt ikke mindst på udgiftsiden
@Andreas
"Neoliberalister påstår jo at øget arbejdsløshed vil medføre øget efterspørgsel på arbejdskraft, da lønnen automatisk vil falde, fordi folk bliver desperate efter at få et job"
Den tese (motivation til at tage arbejde) har jo kun gyldighed, hvis der ikke er andet at levet af og derfor ikke i Danmark, hvor det offentligt finansierede sociale sikkerhedsnet stadig fanger 95%.
Blot så diskussionen ikke forplumres....
@Søren Lom
"Vi skal i alle fald ikke gøre det vi har gjort siden 2001, f.eks. sende at staten sender IT-arbejde til Indien."
Det var et "ikke" svar.
Jeg spurgte dig om hvad man skal gøre, ikke hvad man ikke skal gøre.
I de omfange et demokrati, folkestyre evt. er nødt til at tage hensyn til liberalisme eller capitalisme,
så er der jo så tale om et temmelig begrænset demokrati,
og det ville være pinligt for menneskene i de såkaldt demokratiske lande, hvis der er tale om at de måder som de lande p.t. er,
bla.a. med noget capitalisme eller liberalisme, virkeligt er det de vil.
Henrik Herløv Lund tager fejl, når han skriver at "lønmodtagerne" betaler for krisen.
Nej, det gør de ledige og syge.
Her til morgen i det stærkt højreorienterede program P1 Morgen, har værterne inviteret alt hvad der kan være af meningsdannere til på linje med eller til højre fra De Radikale i studiet. Hvad mener de om 2020-planen. Jo, alle er begejstret, Venstre kan ikke få armene ned og kræver dog mere, og værten siger begejstret "rigtig god arbejdsløs" (næppe et udtryk hun vil bruge over for Enhedslisten). Berlingske og Politiken er begejstret.
Alle er enige om, at dette er en ren blå 2020-plan. Ja, det siges lige ud. Helle satser sin karriere nu ved at fremlægge en ren blå plan.
Også LO er begejstret. Der er godt nok ikke inviteret i studiet, så man må selv forbi LOs hjemmeside, LO.dk .
LO skriver i en stor overskrift: "LO er godt tilfreds med regeringens 2020-plan."
Og så henviser LO til de mange job, som regeringen vil skabe. Der er ikke et eneste negativt ord i LOs lovprisning.
Har ledige og syge det problem, at dem der burde varetage deres sag, vender dem ryggen?
Bemærk bl.a. sprogbruget, også fra Henrik Herløv. "Lønmodtagerne". Dette ord er ekskluderende. Det indbefatter kun dem blandt befolkningen, der besidder en lønseddel.
Men de rene lønmodtagere har det rimeligt godt i Danmark, når lige bortses fra frygten for ledighed, der sidder i mange, en frygt der også er baseret på et særdeles dårligt arbejdsmiljø mange steder.
Men LO ekskluderer den fyrede lønmodtager. De er ligesom ikke længere med i klubben.Særligt, hvis den fyrede er pænt oppe i alderen.
De unge, vil LO gerne slå et ord for. Og mon ikke nærmere det skyldes en taktik, der går på, at LO gerne vil have flere unge medlemmer. LO har altid en masse godter på deres hjemmeside lagt ud til de unge.
Laver man en rundspørge blandt LOs medlemmer er jeg dog ganske overbevist om, at tryghed og bedre arbejdsmiljø ligger højt. Det er vigtigere end om der kommer en krone mere eller mindre på lønsedlen.
Så er det besynderligt, at LO netop svigter de syge og ledige. Det er underligt, at LO bakker op om det blå projekt, der kun gør utrygheden større.
Vel kan de hvile sig op af 180.000 fiktive job. Men de er fiktive. De bygger på en påstand, at skabes der skattelettelser og forværres vilkårene for de ledige, ja, så kommer de ledige i et job. Argumentet bygger på fuldstændig samme mistro til ledige, som Claus Hjort havde.
Det er underligt, at LO i realiteten blåstempler den slags tankegange.
2020-planen indhold betyder, at det er 100 % sikkert, at der skæres over for ledige og syge. Men det er kun en fiktiv gulerod, der skaber en vis balance. MÅSKE kommer der så 180.000 job, så ledige ikke rammes af besparelsen. Det er vist sådan det skal forstås.
Reformen indeholder jo en selvmodsigelse. På den ene side underforstås, at ledige er dovne og ikke gider arbejde, og derfor må de trynes lidt mere. Omvendt bygger reformen på, at de ledige skal begejstres over de større jobmuligheder. Et retorisk fif i al sin usmagelighed.
180.000 fiktive gulerødder. Det skaber ikke tryghed, såvel ledige, syge som lønmodtagerne efterlyser. Det skaber derimod meget, meget stor usikkerhed. For et er sikkert, kommer den ledige ikke i arbejde, vil den lediges situation forværres. Og 180.000 job lyder jo næsten for godt til at være sandt. Et tal der er konstrueret til lejligheden. Et fiktivt tal som LO kan læne sig op ad, når nu de vælger at underskrive den blå plan.
Jeg mener, at det er på tide at vælte de blå fagbosser. Det er et kæmpe problem for Danmark, at vores fagbosser politisk i den grad tilhører højrefløjen. Det gavner hverken lønmodtagere, de ledige eller de syge.
@ Thomas: "Den tese (motivation til at tage arbejde) har jo kun gyldighed, hvis der ikke er andet at levet af og derfor ikke i Danmark, hvor det offentligt finansierede sociale sikkerhedsnet stadig fanger 95%."
Ja, det ville nok være relevant at fremhæve sikkerhedsnettet som argumentation for dette. Nu valgte jeg tre- og topartsforhandlernes indflydelse, da artiklen i stor stil omhandler dem. Min pointe er dog stadig at regeringens fremgangsmåde ikke vil virke, og det ligger din argumentation jo fint i tråd med ;)
Jeg har lige talt med en ansat i min a-kasse, som er med i LO.
Min a-kasse fattede heller ikke LOs lovprisninger og venden ryggen til syge og arbejdsløse.
Jeg tror den er gal i toppen.
Alle planer der snakker om øget arbejdsudbud har kun et formål - at tykke lønnen!
Trist og perspektivløs for DK som ender med mange fattige mennesker i desperate situationer som er bestemt ikke til gavn for et land. Man kan isoleret ikke bare sænke lønninger uden at så godt som alt hvad der skal betales for om det er skatter, priser i butikker, hos tandlægerne, alt. Ellers vil mange ikke have råd til selv de mest nødvendige ting også selvom de har arbejde, for så får man Working Poor som der findes i USA hvor lønnen er så langt nede at man alligevel med 40 timers job ikke har råd til de basale behov.
Hvor er besparelserne på Folkekirken? Jeg har hørt at den koster een mia. årligt!
Fatter ikke at vi ikke kan dele det arbejde der er!
Folk får stress af at gå på arbejde - og de får stress af ikke at gå på arbejde! mon ikke vi kunne spare mange penge til psykologbistand og pensioner hvis vi indrettede os lidt mere smart?
@Per Nielsen.
Der er bare den hage ved det at flytte arbejdspladser og arbejdet til Indien eks. hvad med de arbejdsløse it medarbejdere der måske skal have understøttelse fra staten er der så sparet noget i den sidste ende, nok tværtimod...
Det er som om at bare den ene kasse i det offentlige sparer penge, så er det lige meget om det koster i den anden kasse.
Sådan ville vi ikke tænke omkring det private buget her er det tydeligt at den tankegang ikke hjælper noget noget.
@ Ursula Nielsen
Tja, dem som beholder deres arbejde må sikkert løbe stærkere og kan de ikke holde til det må det offentlige træde til og betale sygepenge og førtidspension.
Det er lidt forkasteligt i mine øjne.Nogle vil nok indirekte tænke at når de betaler så meget i skat så kan man godt tillade sig dette at sende regningen til det offentlige.
Jeg synes, at mans skal nationalisere hele den private sektor. Så slipper vi for alt det vrøvl om at den skal være konkurrencedygtig, og så bliver alle lønmodtagere - ikke nogen lede kapitalister, og vi kan sætte lønningerne så højt, som vi vil, og fordele dem som vi vil. Og den hårdtarbejdende sosu-assistent kan få mere i løn end alle de nuværende højtlønnede, som bare sidder og feder den. Og alle Informations-læsere bliver lykkelige!
Til Christian. Bare ærgelig Sonny Boy.
2 års dagpenge og efterflg. bistandshjælp efter gældende regler. Det er vilkårerne.
Hvis vi skulle følge din tankegang, så skulle det off. jo bare ansætte løs. Fjern aktivering så eneste udgift vedr. arbjedsløse er dagpenge. Så har du en brutto udgift på 16500/måned Besprelsen er så diffen mellem fuld løn omk. på 40 K/måned ihvertfald minus inderens løn. Så er det stadig en glimragende forretning for staten at udliciterer
Den private sektor kunne vel også lige så godt lukke og vi kunne købe billigere varer fra Kina hvis vi skal være grov, men hvor skal pengene komme fra til det.
Sådan over ordnet set har vi vel ikke brug for ret mange mennesker til at producere, og rigtigt de kan ikke bare være læger og sygeplejersker, lærer alle de overflødige i den øvrige produktion.
Vores effektive produktion har overflødiggjort en del hænder.
De højtuddannede begynder også at blive ramt, lande som Kina og Indien kan vel også overtage noget her.
Det er vel en systemfejl vi her oplever.
Danske politikere aner ikke hvad der skal gøres for at få samfundet til at fungere.Næsten alt der snakkes om for tiden har et formål - lavere lønninger.
Danmark kan ikke konkurrere med kinesiske lønninger og arbejdsforhold.
Verden står overfor en hidtil uset arbejdsløsheden.
Hvorfor? Fordi teknologi erstatter jobs langt hurtigere end de skabes.
Nogle eksempler.
Google har fået godkendt en førerløs bil i Nevada USA. Og hvad så? Om 10 år er verdens millioner af taxa chauffører uden arbejde.
Butikker har Gør-det-selv kassen. Om 10 år er millioner der arbejder som kasseekspedienter uden arbejde.
Hospitaler har robotter til at udføre operationer.
Om 10-20 er der brug for langt færre læge.
Der findes fantastiske websites til undervisning.
Undervisning kan også foregår med en lærer og en million elever over nettet. Om 10 - 20 år er der millioner af arbejdsløse lærer.
Urealistisk, nej.
Pessimistisk, nej.
Realistisk, ja.
Det som der mangler er at de ægte kloge hoveder, ikke politikere med Nobel vindere f.eks. begynder at snakke højt om det her, og diskutere hvordan samfundet skal fungere om 10 - 20 år når der simpelthen ikke er arbejde til måske milliarder af personer (tænk hvad der sker når teknologi overtager arbejdspladser i Kina!)
Henrik Herløv skriver
"Sidst men ikke mindst er det problematisk, at regeringen baserer sig på en fiktiv udbudsøkonomi uden virkelighedsforbindelse. Regeringen forudsætter, at øget arbejdsudbud i løbet af kortere tid vil blive omsat i tilsvarende øget beskæftigelse. Men det bliver det kun tilfældet, hvis det øgede arbejdsudbud modsvares af en tilsvarende konkret øget efterspørgsel efter arbejdskraft."
Siden regering og alle økonomer dermed hælder til noget falsk ifølge Henrik Herløv, hvorfor tør han ikke tage det fulde skridt: At foreslå en sænkelse af efterlønsalderen til 50 år, eller afskaffe fredag som arbejdsdag? Det vil i hans optik gennem reduktionen i arbejdsudbuddet reducere arbejdsløsheden, reducere de offentlige underskud, vel give højere timeløn til alle, og dermed løse alskens problemer.
PS: Det må for Henrik Herløv i øvrigt være rent magisk at observere, at lande med flere indbyggere end Danmark ikke systematisk har højere arbejdsløshed og lavere lønninger.
En sandsynlig udgang på det her er at vi i Europa og USA må indse at vi går tilbage i velstand, alene af den grund at resurserne ikke kan dække den stigning i velstanden i eks. Indien og Kina og andre vækstlande har i udsigt.
Og de har bolden i øjeblikket.
Vores politikere vil vel ikke indse at det nok er den vej det går, de skal vel også forsøge at have visioner.
Christian Nissen, det er lidt et åbent spørgsmål, om man kan. Vil hinduer og buddhister nødvendigvis efterspørge mere kød? Potentiel landbrugsjord af omfang større end det, der i dag er under plov, vil kunne dække den blot en mia, der i dag sulter.
Men vi vil også kunne opgradere meget af det, vi i dag kasserer rask væk, ligesom meget af det, der udvikles og som udgør velfærd og velstand, er virtuelt.
@Henrik Jensen
Kære Henrik Jensen.
Din overlegne ironi og sarkasme skyder desværre forbi.
Min pointe er, at krisen og ledigheden ikke løses gennem ændringer af arbejdsUDBUDDET, men kræver EFTERSPØRGSEL efter arbejdskraft.
Dvs. skabelse af jobs.
Det - og ikke hverken forøgelse eller formindskelse af arbejdsudbuddet - er pointen.
Bedre held næste gang.
vh
Henrik Herløv Lund