Madbloggere savner ambitioner

Madblogs er blevet populære i Danmark. Desværre går bloggerne mere op i at fuldende billedet af deres egen gode smag end reelle fødevareproblemer som manglende bæredygtighed, forsyningssikkerhed og fødevareetik
Madvaner er ikke stort ændret i forhold til status quo: Det er kun 10 pct. af befolkningen, der interesserer sig oprigtigt for det, de putter i munden.

Madvaner er ikke stort ændret i forhold til status quo: Det er kun 10 pct. af befolkningen, der interesserer sig oprigtigt for det, de putter i munden.

Martin Ballund
21. maj 2012

»Er madbloggens tid forbi?,« spurgte den amerikanske madblogger Adam Roberts i slutningen af marts på sin blog, Amateur Gourmet.

Spørgsmålet var foranlediget af en artikel i New York Magazine med overskriften ’When Did Young People Start Spending 25 percent of Their Paychecks on Pickled Lamb’s Tongues?’.

I artiklen fulgte man en 27-årig madblogger, hvis hele liv er bygget op om jagten på kulinariske højdepunkter og dokumentationen af dem. Konklusion var enkel: Madblogs var i vækst i nullerne. I dag er de stagneret i en tom jagt på oplevelser og hits på hjemmesiden.

I Danmark er antallet af madblogs eksploderet i de sidste fem-seks år. På madblogs.dk kan man følge med i hele 500 af slagsen. På Facebook har de for tiden mest populære, danske madblogs 2-3.000 fans.

Den moderne madblog har måske især rykket ved billedet af gastronomien og den typiske gastronom. Prototypen på en gastronomiformidler er i dag ikke en ældre, overvægtig mand med pengepungen i orden og gode forbindelser. Gastronomiformidleren af i dag er mellem 20 og 30 år gammel, og udstyret med et digitalkamera og en internetopkobling – eller for den sags skyld bare en smartphone. Formidlingen af gastronomien er ikke længere forbeholdt avis- og tidsskriftlæseren med det faste abonnement eller ham eller hende med budget til dyre kogebøger.

Udviklingen skyldes til dels, at det er utroligt simpelt at blogge. Platformene er let tilgængelige og brugervenlige, og at integrere blogs med de sociale medier er som at klø sig i nakken.

Vil kindkysse med Nomakokken

Samtidig er udstyret faldet så meget i pris, at enhver med interesse for mad kan oprette en næsten professionelt udseende madblog. De findes i enhver tænkelig niche og med ethvert tænkeligt ambitionsniveau. Nogle madbloggere reproducerer ugebladenes opskrifter eller skriver om brunchmenuen på den lokale cafe. Andre investerer tusindvis af kroner i sous vide-udstyr og espumas-sæt for at være på omgangshøjde med de gastronomiske trends eller er på kindkys med René (Redzepi, fra Noma altså).

Madblogs er interessante for virksomheder, restauranter, markedsføringsafdelinger og pr-bureauer. Omtale på en madblog er guld værd. Og madbloggere er lige så begejstrede for goodie bags som deres nærmeste slægtninge, modebloggerne. Send en vareprøve eller en invitation til en event, og du er sikret maksimal omtale for en minimal investering. Du skal bare bruge et par minutter på at udvælge de rigtige blogs – der er jo ingen grund til at spilde en invitation til winemakers dinner på en cupcake-blogger.

Bare langt fra virkeligheden

Ikke alle er lige begejstrede for madblogs. Jeg besøgte forleden en veninde, som ikke lagde skjul på sin mening:

»Jeg brækker mig,« sagde hun. »Der er jo ingen, der lever på den måde.«

Min veninde ringeagter ikke et godt måltid, men har ret i sin kritik af æstetiseringen: Det velkomponerede billede af den nybagte muffin kan have perfekt dybdeskarphed og fin kontrast, og sproget være velovervejet og sensorisk stimulerende.

Men det stemmer alt for sjældent overens med en hverdag, der for manges vedkommende består af arbejde, ulvetime og opvask, kun afbrudt af besvimelseslignende søvn.

I et lidt større perspektiv er det hele endnu mere paradoksalt: Der er store befolkningsgrupper, hvis virkelighed er lysår fra madbloggernes. Grupper, hvis kulturelle eller økonomiske overskud ikke rækker til at interessere sig for mad. Måske har de ikke engang adgang til de råvarer og restauranter, madbloggerne lovpriser. På trods af påstandene om, at vi interesserer os for mad som aldrig før, er situationen ikke stort ændret i forhold til status quo: Det er kun 10 pct. af befolkningen, der interesserer sig oprigtigt for det, de putter i munden.

På globalt plan er der andre, højaktuelle problemstillinger i fødevaresystemet, som bloggerne overser.

Det er spørgsmål som forsyningssikkerhed, bæredygtighed og etik i fødevareproduktionen – hvordan skal vi alle blive mætte på en måde, der ikke udtømmer jordens ressourcer, og som sikrer, at ingen bliver udnyttet i processen? Hvordan kan vi skabe et mere bæredygtigt forbrug, baseret på gennemskuelighed, demokrati og ligeværdighed?

Da de danske madbloggere generelt har en æstetisk tilgang og nøjes med at anlægge et forbrugersynspunkt på maden, er de i realiteten med til at sløre opmærksomheden på disse problemstillinger. I værste fald er de med til at sanktionere et ukritisk forbrug, til trods for at de i virkeligheden mestrer moderne teknologier, der er i stand til at demokratisere og udbrede den nødvendige debat om, hvordan vi får skabt den bedre madkultur og det mere bæredygtige forbrug.

Forandringsagenter

Da pr-bureauet Akvamarinii Porter Novelli sidste år undersøgte blogscenen i Europa og USA, fandt de dels ud af, at madbloggerne er blevet professionaliserede, dels at madbloggerne, især i Strobritannien og USA, faktisk har været medvirkende til at skabe forandringer i den måde, folk taler om mad på. Herudover har de bidraget til innovation i fødevaresystemet.

Professionaliseringen af madbloggerne viser sig i, at flere madprofessionelle – kokke, journalister, ernæringsfolk og andre, der arbejder professionelt med madformidling – kaster sig over bloggen som kommunikationsform.

Og forandringerne kommer, når madbloggerne er drivkraften bag en række nye trends på madområdet: De amerikanske food trucks og pop up-restauranterne i Storbritannien er blogger-initierede, markedsføringen af Brooklyn som et gastronomisk center og revitaliseringen af bydelen kom fra blog-universet og endelig stammer initiativer, der støtter bæredygtighed og sundhed, som de oprindeligt engelske, men nu internationale meat free Mondays fra bloguniverset.

Hvis de danske madbloggere skal gøre sig håb at udnytte deres potentielle mulighed for at skabe reel forandring, der når op på siden af deres amerikanske kollegaers formåen, skal de undergå mindst lige så radikale forandringer.

De kunne passende begynde med at supplere kogebogslæsningen med bøger om fødevareproduktion, og hvor maden kommer fra, om madkultur og om ernæring. Den nye viden kan de passende bruges til at stille spørgsmålstegn ved den mad, de spiser, den måde, den påvirker menneskekroppen og omverdenen – der kan som bekendt også komme dårlig mad op af en goodie bag.

Herudover bør madbloggere skrive mindre om fænomener og mere om systemet – eller med andre ord: Hvorfor ikke stille spørgsmål som, hvordan får alle adgang til gode råvarer? Endelig bør de lave projekter og være mere aktivistiske. I stedet for at skrive om pop up-restauranterne, kunne de passende gå sammen og tag initiativ til en, eller bedrive kritisk journalistik og bruge svarene i blogindlæggene. Endelig er det afgørende at deltage i debatten, følge med på nyhedssites og andre blogs og bruge den nyfundne bevidsthed som samfundsdebattører og madaktivister til kommentere og til at rykke andres holdning.

Det er sådan, man plejer større ting end billedet af ens egen smag. Formidlingen på de sociale medier er demokratisk. Lad os udvikle budskabet til at blive demokrati.

 

Mogens Bisgaard er freelancejournalist, næstformand i Slow Food København Nordsjælland og blogger på madkultur.dk

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Madbloggere kan vel til en vis grad sammenlignes med pornoentusiaster.

Både mad og sex bliver på de fleste blogs fremstillet på en ret fantasifuld og virkelighedsfjern måde - men det inspirerer, nedbryder fordamme og hen ad vejen så vender folk tilbage til virkelighedensog normalitetens verden.

;Man skal ikke bekymre sig om bloggerne og deres fans - voksne mennesker kan udmærket se, hvad der er ægte og hvad der er "kunstnerisk overdrevet".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dana Hansen

"voksne mennesker kan udmærket se, hvad der er ægte og hvad der er “kunstnerisk overdrevet”."

- hvorfor virker reklamer så? Undtagen på os gamle flippere, som tænker "hvis produktet må opreklameres, er der noget galt med det"?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dan Holt Højgaard

Det er da helt fair at kritiserer visse af de pæne glamour-madblogs, men jeg synes da både www.kvalimad.dk eller min egen www.grydeklar.dk er mad for almindelige mennesker, med fokus på billigt mad, ingen madspild og hjemmelavede simple opskrifter.

Ethvert marked, består af forskellige produkter, og jeg synes faktisk at vi både blandt danske og udenlandske madbloggere kan finde noget for enhver smag.

I forhold til idealismen, er det klart min oplevelse at mange madbloggere har et fælles værdisæt omkring bæredygtighed, økologi, dyrevelfærd og lign. dyder. Om de så eksplicit skriver om det, er jeg ikke sikker på gavner sagen mere, end at det er fundamentet for den moderne madblog.

Jeg tror klart madbloggen har en bedre påvirkning på forbruget, end reklamer, tv-værter eller diverse NGOer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Allerede ordet "madblok" kan få appettten til at gå lidt ned i gear. I det mindste kunne man ønske sig blokken hakket lidt op i nogle stykker, eventuelt som hakket blok, man kan tænke sig hakket okseblok, eller hesteblok for de nørdede. Men madblokkerne er der jo mest for deres egen skyld. Som alle andre selvfremstillende udstillere af sig selv, se mig, se mig typer, er madblokkerne en slags blottere i parken, se ikke alene mig, men min madblok - det er også mig. Om den er øko-rigtig eller maje-rigtig er bedøvende, bare den er mig-rigtig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dan Hansen

En god madblog inspirerer til at prøve noget nyt og få gode idéer til at lave hjemmelavet mad. Og selvfølgelig skal det da være lækkert eller lidt ud over det sædvanlige for at være interessant. "Sådan tilbereder du en cowboy-toast fra frost" vil nok ikke få mange hits.

Hvis jeg vil vide noget om fødevareproduktion eller vandforsyningen i Burkina Faso findes der sikkert andre udmærkede blogs til det, men det er bare ikke målet med en madblog som jeg ser det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Uffe Gisuah

Vi skal helst hele tiden belære hinanden om hvor politisk korrekte vi er. Tænk at man bebrejder små blogs som disse for at narrowcaste og ikke opdrage i korrekthedens ånd. Det er sgu små sko at gå i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Hvorfor har mennesker travlt med at forarges over andre menneskers fritidssysler og så travlt med at kontekstualisere enhver trivialitet i politisk øjemed?

Denne evindelige pegen fingre af og kritiseren af andres levevis virker ofte som en ulidelig selvpromovering.

(Skrevet af en som aldrig kunne finde på at læse en madblog)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

Undskyld....

Men er hele den her artikel ikke bare endnu et forsøg på at få almindelige, ikke-fanatiske, mennesker til at føle sig skyldige over at de ikke lever og ånder for alskens problemer i hele verden?

Jeg synes selv jeg er ret bevidst om dette og hint, men går jeg ind på en madblog, så går jeg ikke derind for at læse om hvor dårligt det går Columbianske kaffebønder når de bliver tvunget til at bruge sprøjtemidler, og hvor meget bedre de ville have det uden (selvom de så mister en stor del af deres indtægt, men det er en anden diskussion).
Så går jeg altså derind for at få inspiration til aftensmaden og finde nogle gode og lækre opskrifter.

Det pseudointellektuelle fis om konstant "awareness" er ikke andet. Nemlig fis.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hottie  Von Dottie

Jeg kan ikke fordrage, når andre vil bestemme hvad man "bør" og hvad der er "passende" adfærd - især om et fritidsprojekt som en blog oftest er.
Hvis en blog blev så lukrativ at man tjener rigtig penge på skidtet og det derved blev en virksomhed - ja, så kan man godt tale om hvad der er passende adfærd.... For så er man inde under nogle helt andre regler i lovgivningen.
Men et fritidsprojekt og maddagbog er hvad det er - ville man så også sige til sine børn, at istedet for at skrive dagbog om venner og fester så skulle de istedet skrive om en fests CO2-bidrag til miljøet? For det er lidt sådan jeg læser Mr. Bisgaards indlæg.

Som mælkeallergiker med mælkeallergivenlig madblog, skulle jeg så også til at skrive om mælkeproduktionens usle indvirken på miljøet og om at ca halvdelen af danskerne egentlig går rundt med fordøjelsesproblemer pga mælk? Nej, for det første fordi jeg ikke er mad-ingeniør og risikerer at skrive noget forker - og for det andet fordi jeg hader det der koncept der hedder "at præke" - noget jeg synes man mellem linjerne kan fornemme at Bisgaard lidt gør.

Alle blogs tilbyder noget forskelligt og hvis veninden er ved at brække sig, ja så ER det jo tilladt at lade være med at læse med...

anbefalede denne kommentar