International kommentar

Maldivernes ekspræsident afsporer klimadebatten

Under COP15 fulgte hele verden Maldivernes præsidents indædte kamp for at redde sit land fra vandstigningerne. Men både han og vi blev taget grundigt ved næsen
26. maj 2012

Det er sjældent, at premierefilm ligefrem promoveres af tidligere ministre. Men det var netop, hvad der skete, da The Island President for nylig ramte lærredet i Grand Teatret.

Lykke Friis (V), vores tidligere minister for klima, energi og ligestilling, og Søren Pind (V), tidligere udviklingsminister, var fulde af lovord. »Hjælp Maldivernes Mandela,« opfordrede de i forbindelse med filmen, der handler om Maldivernes præsident Mohamed Nasheed, der blev styrtet ved et kup den 7. februar. Her generobrede millionærer og islamister, der støttede den tidligere korrumperede diktator Maumoon Abdul Gayoom, magten. Siden har der været daglige demonstrationer i hovedstaden Malé og på andre maldiviske øer.

Filmen, der bærer alle præg af en propagandafilm, handler ikke om kuppet, men om Mohamed Nasheeds påståede kamp for miljøet og har den heroiske undertitel: ’For at redde sit land bliver han nødt til at redde VORES PLANET.’

Mohamed Nasheed blev ved COP15-klimatopmødet i København pludselig alle vestlige industrilandes og ngo’ers kæledægge. Han optrådte som talsmand for gruppen af små ø-nationer og angreb åbent de store udviklingslande Kina og Indien for deres klimatilbageholdenhed.

Trist nok viser et telegram offentliggjort af Wikileaks, at Maldiverne blev betalt for Nasheeds optræden. Rimelige beløb: 50 millioner dollar fra USA’s regering og 55 millioner kroner fra den danske regering. Dertil sørgede den daværende danske udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) for at betale den maldiviske delegations deltagelse ved klimatopmødet.

Offer i magtens spil

Den uerfarne Mohamed Nasheed – tidligere politisk fange og torturoffer i maldiviske fængsler – var helt tydeligt blevet vejledt og vildledt af erfarne politikere med en storpolitisk agenda af større dimensioner end Nasheeds. Kina og Indien skulle bankes på plads, og Nasheed var på grund af sin uerfarenhed og uomtvistelige charme et let offer for langt tungere politikere fra USA og EU.

Mens filmen har haft ubetinget succes i Vesten, blev den ikke venligt modtaget i Maldiverne. Den havde premiere i Athena Cinema i hovedstaden Malé den 23. november 2011 og blev mødt med dæmpet hånlatter og uvenlige kommentarer. Nu var den lille grinebider Nasheed pludselig blevet 10 meter høj og skulle redde hele verden fra en mystisk havstigning, som ingen maldiver havde set bare antydning af.

Bortset fra, at Nasheed var blevet ’præsidenten, der aldrig er hjemme’, var filmen stærkt medvirkende til at svække Nasheeds anseelse. Den blev dermed en af forudsætningerne for statskuppet den 7. februar.

Dårligt eksempel

Som ikon for havstigning har Maldiverne været et yderst dårligt valg. Koralatoller er dynamiske øer. Koraller vokser med havstigninger og kan følge med op mod 1 cm om året. De er levende og dynamiske, og tidevandskanaler skifter konstant; øer vokser og forsvinder til stadighed.

Koraløer har overlevet konstante skift i havniveauer, og havniveauer har været alt andet end stabile gennem historien, hvor natur og kulturer har fortsat næsten uforstyrret både i Det Indiske Ocean og Stillehavet.

Det er altså ikke koraløer, men derimod øer, der består af grundfjeld, som er truede af havstigninger. Det er øer som Bornholm, hvor jeg selv bor i Gudhjem – med udsigt til Christiansø og Frederiksø. Derude vil øerne drukne ved en havstigning, men Ertholmene har ingen luksushoteller og er ikke fjerne, eksotiske og palmeklædte.

Med en enorm luksusturisme (der er mere end 100 hoteløer) har Maldiverne udviklet et formidabelt markedsføringsapparat, og det blev sat ind på ikke blot at markedsføre drømmeferier, men også havstigning. Man inviterede politikere, journalister og ikke naturvidenskabeligt uddannede akademikere. Gæsterne blev trukket rundt i manegen og fik forevist eksempler på den for atoller så typiske erosion, på effekter af tsunamien (der i øvrigt gik let hen over øerne – koralrev beskytter og bryder tsunamibølger) samt menneskeskabte ødelæggelser, hvor havnebyggeri og passager til turistøer havde ændret strømforhold.

Præsidenten fik installeret solfangere på taget, til fremvisning for besøgende, og snakkede om, hvordan grundvandet var blevet salt – på grund af overpumpning – hvad der dog ikke blev nævnt. Mohamed Nasheed fastsatte dengang en tidshorisont på syv år, inden øerne druknede. Samtidig lovede han, at Maldiverne ville blive CO2-fri i 2020. Måske hvis øerne forsvinder i havet – ellers ved ingen ved hvordan det skulle ske.

Indisk tak for sidst

Ved et kig på et kort kan man se, at Maldiverne ligger på en undersøisk højderyg som øgruppen mellem de indiske Laccadiver og Chagos Øerne. Her er havet ikke steget, kun i Maldiverne, hvor alle ministre fik forbud mod at tvivle på havstigning af Nasheed.

Da Søren Pind og Lykke Friis besøgte Maldiverne, var jeg selv på forskningsbesøg på koralatollen Minicoy – kun 121 km nord for Maldiverne. Minicoy er en del af Indien, men indbyggerne både læser og taler maldivisk. Her var der stor moro over den stort publicerede påstand om havstigning lige nede sydpå, for Minicoy er lige for tiden en atol, hvor strandene vokser.

Kun 24 timer efter kuppet i Maldiverne anerkendte Indien kupmagernes ny regering. Det var pay back for Nasheeds optræden på klimatopmødet i København.

Moralen er, at det er dumt at tage sig betalt for at drille en magtfuld nabo – selv om historien om havstigningen bare var en lille uovervejet løgn.

Den endnu større morale er, at det er uheldigt for klimadebatten at vælge de forkerte eksempler. For når Nasheeds profeti om Maldivernes forsvinden ikke går i opfyldelse i de kommende år, vil det give vand på klimaskeptikernes mølle. Og det selv om mange andre øboer har gode grunde til at frygte havet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Egon Maltzon

Det her rammer lige præcist ned i hovedproblemet med CO2-dabatten.

Sammenblandingen af masser af (andres) penge og en masse velmenende idioter som deler ud af dem, tiltrækker en mængde hustlere, med deres egne små projekter.

Senest WWF, som bonede Danmark for vores ejerskab af nogle store rederier, som om der ikke ville blive sejlet nogle containere rundt på kloden hvis Mærsk og Torm var eget af Maldiverne.

Og at hvis vi alle blev vegetarer, så ville planeten være reddet for altid.

Med hensyn til hetzen mod skibstransport, som er den transportform, der udleder mindst CO2 per ton gods, så kunne man passende fundere over hvad fremtiden for den ville være, hvis ikke en stor del af den var ejet af netop danske firmaer:
http://2009.bedreinnovation.dk/energieffektiv-og-b%C3%A6redygtig-transport
http://ing.dk/artikel/117032-saadan-taesker-maersk-de-andre-rederier

steen nielsen

Om det gavnlige og misbrug!

Det gavner ikke miljøsagen at nogen misbruger den og har andre skjulte dagsordner.

Det gavner ikke politik eller demokratiet, at nogen taler med skjulte dagsordner.

Det gavner ingen som helst religion, at man læser religiøse skrifter som fanden læser biblen.

Der imod kan det til enhver tid gavne en sag, hvis folk taler den udfra et dybtfølt behov og et ønske om at gavne flest mulige, det gør miljøsagen jo, den gavner ikke bare os selv men også vore efterkommere

Om Maldivernes ekspræsident blev betalt af andre nationer for sin fremtræden på klimatopmødet, ændrer ikke på det faktum at isen smelter på polerne og Grønland og at havet derved vil stige.
At det påvirker havstrømmene er også et ubestridt faktum.

Så spild ikke tiden på flueknipperri,........

'historien om havstigningen bare var en lille uovervejet løgn'.

En løgn, der kræver en betaling på 100 millioner dollars, kan vel næppe kaldes 'en lille uovervejet løgn'?

Sören Tolsgaard

Og med hensyn til skibstransporten over verdenshavene, så er det en uholdbar situation, at stigende mængder gods transporteres fra den ene ende af verden og tilbage igen.

Og det er en uholdbar situation, at flere og flere mennesker ønkser at spise mere og mere kød, idet foderafgrøder dyrkes i Sydamerika og transporteres til Danmark, hvorfra svinekød produceres til Kinas voksende overklasse.

Jorden kan ikke rumme 10 milliarder rovdyr af menneskets størrelse, men derimod sagtens brødføde os,hvis vi overgår til en hovedsaligt vegetarisk kost.

Det bryder storforbrugere af kød sig ikke om at høre, men vores økologiske fodaftryk er alt for stort, og det er vi nødt til at gøre noget ved.

Søren Tolsgaard

Det er nok en del om, problematikken er dog langt værre end det du beskriver.

Var hos købmanden efter en pakke smør her til morgen, kunne få Dansk smør, som havde en kort reje bag sig til 25 kr. og New Zealandsk smør til 12 kr.
Det er sgu ikke nemt at være miljøbevidst.....

Klaus Flemløse

Christoffer Bugge Harder har på klimadebat:

http://www.klimadebat.dk/forum/vandstanden-ved-maldiverne-igen-igen--d13...

skrevet følgende:

"Efter at have spurgt lidt ind til Munch-Petersens kilder til påstanden om mulig faldende vandstand på Maldiverne viste det sig også, at han medgav, at der ikke rigtig var seriøse kilder til den påstand, at det mest var noget, han havde sagt for at provokere og "trække fronten lidt skarpt op", og at han mere eller mindre trak den tilbage. "

Det er altså for at trække fronterne skarpt op og for at provokere at turistplanlægger og mag.scient Niels Finn Munch-Petersen har sagt som han har sagt omkring vandstanden ved Maldiverne. Det burde han selv have gjort opmærksom i interviewet.

Det værste er, at hverken journalisterne på Information eller Danmarks radio har opfanget Niels Finn Munch-Petersen urigtige påstande.

steen nielsen

@Egon Maltzon

Citat, "Sammenblandingen af masser af (andres) penge og en masse velmenende idioter som deler ud af dem, tiltrækker en mængde hustlere, med deres egne små projekter".

Hvem taler du mon om, vil du ulejlige dig med at fortælle det?

Er det mon folk som Vergin Airlines stifter der tjener penge på at lave saltvand om til drikkevand, sådan en som sikkert også i fremtiden kan sørge for at der kommer øl ud af vandhanen, er det sådan en som ham du taler om.

John W Larsen

Der er en god nyhed i AGW-debatten :

'Data show there has been no increase in world temperatures since the end of the Nineties ! '
&
'Given the widely noted increase in the warming effects of rising greenhouse gas concentrations, it has been unclear why global surface temperatures did not rise between 1998 and 2008'.
Kilde : 'Reconciling anthropogenic climate change with observed temperature 1998 – 2008.'
Kaufmann et al 2011

https://wattsupwiththat.files.wordpress.com/2011/07/pnas-201102467.pdf

http://wattsupwiththat.com/2011/07/04/a-peer-reviewed-admission-that-glo...

http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2055191/Scientists-said-c...

Magtfulde mennesker har besluttet at olien skal ud til Slave-lejrene i Kina og Indien . Den eneste måde de kan få os til at acceptere konsekvenserne af det for vore samfund er ved at sprede frygt.
Hele den Vestlige Verden er fuld af tosser der tror vi alle sammen drukner hvis vi ikke holder op med at producere eller bruge el-pærer med et ordentligt lys . Det gør vi også, det bliver bare ikke i vand, men i social opløsning med hvad dertil hører i vor Verdensdel .

Ja det var jo en anden udgave, men der er jo ikke meget der kan overraske når talen falder på lille lars og COP15

Steen Ole Rasmussen

Det er ikke så lidt, den lille modstandsavis lader slippe igennem kritikken. Allerede tilbageviste og bare løsrevede påstande får lov at stå, sådan bare for at piske stemningen op, engagementet i enhver diskussion, som man jo lever af på avisen.

De andre, der har arbejdet med disse problemer i mange år, må da have det underligt, når sådan en gang pis får lov at drive dem uhæmmet ned ad ryggen, hvor det burde have været sorteret fra, alene ved det laveste kriterium for lødighed.

Tænk sig, at man skal ned i kommentarerne, for at se beviserne for, hvad det er for en lille klam sag, der er pakket ind i den lille søde avis. Puha, hvor det lugter dårligt! Fy skamme skamme lille avis, kunne du ikke lade den ligge, skulle den lige med hva! Som du dog ruller dig i det, for at gøre dig bemærket, som en anden af menneskets bedste venner!

steen nielsen

@John W. Larsen

Citat; "Hele den Vestlige Verden er fuld af TOSSER der tror vi alle sammen drukner hvis vi ikke holder op med at producere".

Hvis de fik det som de ville, ville de så kunne gøre mere?

Små ting i dagligdagen,

Eksempel;
Jeg har en halogen arkitektlampe fra Ikea, den giver masser af lys, den bruger en kæmpe modstand som afgiver varme nok til at opvarme hele mit soveværelse Ca. 12 m2. Denne modstands dims (Teknisk betegnelse Red,) bruger altså oceaner af energi på, at bringe strømstyrken ned, samtidigt med at der fiser ufattelige mængder, af energi ud i ingenting.

Vi kan selv som de radikale siger, ja, både og vi kan godt ændre forbrugs vaner, men vi skal jo også lige have den tekniske mulighed også.

Nogen må gøre noget!

Klaus Flemløse

John W. Larsen

Den globale temperatur er bl.a. styre af El Nino, Solen og luftforurening. Alle tre faktorer har arbejder i samme retning over de sidste 10 år. Derfor har man et en stagnationer, men når man renser for disse faktore, ser man en fortsat signing i den globale temperatur.

Det er underlødige kilder du referer til.

steen nielsen

@Steen Ole Rasmussen

Bob,bob,bob, byggemand Bob.

Moral og forstand!
Kære Steen Ole Rasmussen skulle man så ansætte dig som smagsdommer på avisen?

Og ville det så derefter kun være dit indslag der fik lov at passere igennem nåleøjet.

Skulle vi kun bruge din model, kunne vi ikke have et parlamentarisk system med folkevalgte politikere, der bredt repræsenterer befolkningen, så havde vi kun teknokrater og embedsmænd og tekniske eksperter som beslutningstagere og debatører.

Vi kan ikke alle være eksperter, men det bør ikke af den grund afholde nogen, fra at deltage i debatten og søge indflydelse i et demokratisk samfund.

Steen Ole Rasmussen

@ Steen Ingvard Nielsen
Nu har jeg været med i den her debat før, man kan sige, at jeg har set ikke så få øjebæer af samme eller værre tilsnidt, end det forlæg, som vi finder til tråden her.

De selvbestaltede vejrprofeter har lige som haft deres tid, og fortsætter med hjælp fra den lille modstandsavis, som om de stadig havde.

Jeg skelner mellem videnskabelig kompetence og politisk autonomi. I den forbindelse har jeg indført et udtryk for dem, der mener, at man i en demokratisk diskurs af lægfolk kan afgøre, hvad der er op og ned i videnskabelig forstand, hvad de problemer angår, som her er i tale.

Jeg taler om "misforståede demokrater" (et udtryk, som du kan google, hvis du vil se mine guldkorn igen, sådan som jeg formulerede dem for en menneskealder siden.

Jeg har googlet det udtryk for dig, som jeg har brugt i forskellig sammenhæng, og som måske viser bedst, hvad jeg mener om selvbestaltede vejrprofeter, økofascist som jeg er!: https://www.google.dk/#hl=da&gs_nf=1&cp=42&gs_id=4m&xhr=t&q=videnskabeli...

Jeg forventer ikke at du har hvad der skal til, for at tage tråden op på nogen måde, der bare når min argumentation til sokkeholderne. Men du er så hjerteligt velkommen til at overraske mig!

Mvh. Smagsdommer, byggemand (selvstændig entreprenør, forlægger, forfatter, husejer, kapitalist, kritiker af markedsfundamentalismen, osv.) Steen Ole Rasmussen

Filo Butcher

Er der ingen der interesserer sig for hvem det er der har brug 55 millioner af vores penge til at betale for denne "lille uovervejede" løgn?

steen nielsen

@ Steen Ole Rasmussen

Citat, Jørgen Steen Nielsen;" Enhver har ret til sine egne meninger, men enhver har ikke ret til sine egne kendsgerninger". (der faldt hammeren)

"Det er på tide, at ansvarlige politikere opgiver tavsheden, træder i karakter og imødegår syndfloden, af hysteriske påstande, der er på vej til at spænde ben for det største og mest påtrængende omstillingsprojekt i det moderne menneskes historie".

Jeg ved hvad du mener der skal til for at du kan godkende folks/min argumentation, men jeg har selv ved flere lejligheder, efterlyst facts og udtrykt bekymring om manipulation med statistikker og manglende research, der kan føre til fordrejninger af hvad som helst i medierne. Jeg har også udtrykt bekymring for misbrug af forskning, at man køber sig til rapporter der skal vise noget bestemt og at man i princippet køber et resultat ikke en undersøgelse.

Jeg ved ikke om jeg har misforstået dig, men noget tyder på at vi er enige, efter jeg har læst den artikel som ovennævnte citat, stammer fra.

steen nielsen

Ups! slå fejl.

@ Steen Ole Rasmussen

Citat, Jørgen Steen Nielsen;” Enhver har ret til sine egne meninger, men enhver har ikke ret til sine egne kendsgerninger”. (der faldt hammeren)

“Det er på tide, at ansvarlige politikere opgiver tavsheden, træder i karakter og imødegår syndfloden, af hysteriske påstande, der er på vej til at spænde ben for det største og mest påtrængende omstillingsprojekt i det moderne menneskes historie”.

Jeg ved ikke hvad du mener der skal til for at du kan godkende folks/min argumentation, men jeg har selv ved flere lejligheder, efterlyst facts og udtrykt bekymring om manipulation med statistikker og manglende research, der kan føre til fordrejninger af hvad som helst i medierne. Jeg har også udtrykt bekymring for misbrug af forskning, at man køber sig til rapporter der skal vise noget bestemt og at man i princippet køber et resultat ikke en undersøgelse.

Jeg ved ikke om jeg har misforstået dig, men noget tyder på at vi er enige, efter jeg har læst den artikel som ovennævnte citat, stammer fra

Kim Vildnis

romed bucher siger:
Er der ingen der interesserer sig for hvem det er der har brug 55 millioner af vores penge til at betale for denne “lille uovervejede” løgn?

Du gør.....

Anders Krog

Og nu hvor alting er co2 og klima, så er der intet der er forurening og miljø.
Mens vi skændes om havvandets højde og luftens temperatur så vælter tonsvis af andre skadelige stoffer ud ved samme produktion, som skaber co2. Og skriver ryddes og bjerge sprænges i småstykker i jagt på brændbare materialer gemt i jorden.

morten hansen

Ah - endelig en forsker, der siger, hvad der skal siges! Endelig en person, der adskiller politisk agenda og klynke-iscenesættelse fra virkelighedens = naturens og menneskenes verden.

Vi er nu i ca. 10 år blevet hevet rundt i den iscenesatte manege af klima-klynkerne - altså de fæhoder, der aldrig har undersøgt, hvad der foregik i solsystemet (det er for stort til politisk manipulation), i historien (historien er for krigens sejrherrer og deres eftermæle) og i de politiske organisationers bagland (alt hvad der siges i TV er sandt ...!).

Husk lige, hvad der var, der skete: Klimaet går ad helvede til, og det er DIN SKYLD!

Det minder vældig meget om den katolske kirke og den strategi, der gav pote i ca. ... 2000 år!.

Altså: Verdens elendighed er grundlæggende DIN SKYLD, men vi = kirken kan hjælpe dig med at sone din enorme skyld. Kom til FAR, og han hjælper dig ... men det koster ... kassen! Betal, son din skyld, din gæld, din skat, din aftgift. CO2 er ondt, det er Djævelen, det er gift - men hvis du indrømmer din skyld, er der en vej ud. Du kan betale dig vejen ud af gælden = skylden = synden.

Onde tunger kaldte svindelnummeret for 'den globale opvarminings kirke'. I avisen Information hed en af evagelisterne Jørgen Steen Nielsen. Han var apostlen Paulus i denne designer-kirke.

Folk hoppede på den på stribe. Frygten, dumheden, dovenskaben og den investerede interesse krævede et konstant flow af misinformation og selvbekræftelse. Set udefra var det pinligt, men set indefra var det ligesom at gå til alters i kirken. Vi forsager ... vi tror på ... dette er Jesu Kristi Legeme ... dette er hans blod ...