Læserbrev

Musikfag er en vindersag

Debat
2. maj 2012

Tilbage i 2006 forlod SF forliget om læreruddannelsen på grund af nedprioriteringen af de såkaldt smalle fag. I 00’erne havde den borgerlige regering travlt med test og Pisa-målinger, og fokus på de ikkeboglige fag forsvandt.

Derfor er musikundervisningen i folkeskolen blevet nedprioriteret. Skolerne tilbyder for få timer, lærerne får ikke en god nok uddannelse, og der bliver ikke uddannet musiklærere nok.

Der er masser af gode grunde til at styrke indsatsen for de ikkeboglige fag. Undersøgelser viser, at en rig kulturel kapital giver den største sandsynlighed for succes i skolen, og at eleverne på de skoler, der prioriterer musik og andre kreative fag højt, klarer sig bedst i matematik, læsning og naturfag.

I Danmark har vi en stolt musiktradition. Børn og unge bruger musikken til at udvikle deres identitet, og den procesorienterede samarbejdsform fremmer fantasi og innovation.

Ligeledes skaber musikundervisningen lige vilkår for vore børn, da ikke alle har råd til at betale for undervisning i kulturskolerne. Kulturel kapital skal ikke afhænge af pengepungen.

Interessen skal vækkkes

Musikkens sprog er universelt. Det skelner ikke mellem hudfarve eller etniske tilhørsforhold. Her taler alle samme sprog, og musikken gør os klogere på både vores egen og andre nationaliteters kulturarv. Netop derfor er det mig som kulturordfører, der deltager i forhandlingerne om den nye læreruddannelse.

I Danmark har vi en veludviklet og højtskattet kultursektor, som vores børn skal have glæde af. Det er vigtigt at vække børns musikinteresse tidligt, hvis der fortsat skal være studerende på landets konservatorier, koncerter på det lokale spillested og musikere i symfoniorkestrene. Allerede i folkeskolen skal der skabes musikalske talenter, der vil komme musikmiljøet til gavn.

Kort sagt er musikundervisningen en vindersag. Elevernes timeantal skal sikres, og skolernes ledelse skal prioritere faget. Lærernes uddannelse skal styrkes, og de skal sikres efteruddannelse. Musikverdenen er under konstant forandring. Derfor er det vitalt, at fagets formidlere er oppe på beatet.

 

Pernille Vigsø Bagge, kulturordfører (SF)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Klara Liske

I 1685 blev en intelligent mand født, om end han i tidens ånd blev betragtet som reaktionær i smag, havde smag intet at gøre i den sammenhæng.
Her var tale om legen med orden, tonernes orden indbyrdes.Horisontalt og vertikalt.

I dag er den mest solgte vare i dette land indenfor dette fag, fire slag i takten med lokumstræk, uden at de der hører de afsendte lydsignaler, er i stand til at afkode den simple meddelelse. For sandheden er, at var de i stand til at afkode den, ville mange se deres bankkonto svinde ganske alvorligt.

Nu kunne man tro, at jeg selv var reaktionær, og det forstår jeg godt, men det er jeg ikke. Jeg er tro mod faget, og et fag er ikke målt i hvornår det skete, men HVAD der skete, sker, og skal ske.

Troskab mod et fag, er ikke et spørgsmål om tro, men et spørgsmål om faglig stolthed, og det er ikke nemt at være stolt i dag, når skolen sender analfabeter på gaden.

At det gavner eleven empatisk at skulle indgå i større sammenhænge hvor lyden sørger for at det ikke ender i slagsmål om ord, men et polyfont univers lader flere u-sammenhængende stemmer blive enige om det de er u-enige om, giver et indblik i fokus og koncentration i et kaos af stemmer. At holde formen i sit indre, mens opmærksomheden er et andet sted, giver et indblik i elevens psykologi, nemlig at selvom vedkommende stirrer tomt ud i luften,så er der ikke stilstand, men form-aktivitet, der senere udmønter sig i aktiv deltagelse.

Jeg må stoppe her, jeg kan ikke kan komprimere dette emne ned forsvarligt, og det blev til en promille.......

Indfør så for satan i helvede musik som et alment dannende fag i folke-skolen.

PÅ FORHÅND TAK.

Karsten Aaen

Enig med Klara Liske og Vigsø Bagge.

Mne hvorfor stopper man med musik i 6.klasse? Man kan godt nok vælge det som valgfag i 7.-9-klasse - det burde indføres som obligatorisk fag i hele folkeskolen. Og i hele gymnasietiden også eller i hvert fald i 1.g. - sådan var det da jeg gik i gymnasiet. Og det var dejligt at slappe af, at jamme, og at synge i et par timer fredag eftermiddag eller onsdag morgen.

Og manden som blev født i 1685 -J.S. Bach.

Heinrich R. Jørgensen

Begejstringen for Bach kan jeg nok forstå, men det har aldrig været noget der har rykket egne hegnspæle.

Hvad er det i vejen med ny musik, f.eks. de seneste 50 år? Fra Charlie Parker, Miles Davies, Thelonious Monk, Beefheart, Zappa, Pink Floyd, Who, Cream, Led Zeppelin, Eno, Bovie, Iggy, Rush, helt frem til nutidens helte. Er der nogensinde sket så meget, så meget forskelligt og med så stor originalitet, som de seneste 50 år? Jeg tror det ikke.

At der har været ufatteligt meget bras, og at kommercielle interesser ikke ligefrem har promoveret de vægtigste musikalske input til verdens kulturarv, fortjener kradse ord og sure opstød, og har givetvis ganske meget at gøre med den til tider ringe musikalske dannelse. Men god musik mener jeg ikke det har skortet på.

Jack Jönsson

Musik og idræt er stadig obligatorisk i gymnasiet og karakteren indgår i gennemsnittet.
Min datter får 12 i karakter i alle fag, men er lidt af en "boldspasser" og er vel også tonedøv. Dette gør at hun får lave karakter i netop disse to fag.
Jeg har svært ved at se det rimelige i, at fordi hun ikke kan gribe en bold eller jamme på en guitar, så risikerer hun ikke at kunne komme ind på det studie hun gerne vil ind på, på universitetet.
Det er altså ikke nødvendigt for en forsker at kunne spille fodbold i pausen, eller lige give en musik nummer.
De fleste forskere er jo lidt autistiske (ment på den positive måde) så hvorfor forlange at de skal besidde andre evner end de rent boglige.
Det er fint nok at fagene er i gymnasiet, men de burde enten være frivillige eller ikke indgå i karakter gennemsnittet.

Klara Liske

At musik og matematik er forbundet falder de færreste ind, men uden matematikken havde vi ikke det system vi har i dag.

Dette skriver jeg, Heinrich, for at forstå betydningen af at jeg i den promille jeg beskriver, kun nævner J.S.Bach. Han levede i den tid hvor systemet blev tilpasset, for tilpasset er det, det er ikke sandt, ej heller falsk, det er rent og u-rent. Han skrev som hyldest et værk der står som et mantra i historien; Das Wohltemperierte Klavier. Alle komponister siden har bukket og nejet for dette værk inden for alle genre.
Jeg kan ikke sætte en finger på dine valg, Heinrich, men musik er også akademisk, det har en historie der fortæller hvorfor de toner vi hører er som de er, og hvilke regler der ligger til grund.

Tåbeligheden i det du skriver, Jack, giver jeg dig ret i, og det har igen at gøre med den lave standard, for det er ikke relevant at jamme på en guitar hvis indblikket mangler, og det er heller ikke relevant at sparke til en bold hvis benene ikke er til det.. Hvis det skulle give mening havde folkeskolen tilbudt en faglig kompetent undervisning, og det gør den ikke tilnærmelsesvis. Der er ingen sammenhæng eller mere korrekt forståelse blandt de lærere der sporadisk underviser i dette fag, og derfor kan man ikke forlange noget som helst fra den siden, så skulle kompetencen opgraderes under hele skole forløbet, til et niveau der ikke eksisterer.
Klag din sag, for klage skal du, de kan ikke forlange hvad de ikke har tilbudt kompetent.

Michael Kongstad Nielsen

Udmærket synspunkt, at vi skal have opprioriteret musikundervisningen. Men læg mærke til, hvordan Socialistiak Folkeparti sælger synspunktet: - det er en vindersag! Vi skal have elitære talenter, konservatorieuddannede, symfiniorkestre....., man aner stjerneassosiationerne, NOMA, de bedste, vind for helvede, så kommer du i medierne, og hvilken større lykke findes?

Kan SF idag ikke argumenterer med andet end konkurrance- og vindermentalitet?

Thomas Kyhn Rovsing Hjørnet

"Musikkens sprog er universelt."

Jaså.

jens peter hansen

Musik er IKKE obligatorisk i gymnasiet, em et der kan vælges.

Anette Guldmann

# Jack Jönsson:
Det er, som Jens Peter Hansen rigtigt påpeger, ikke obligatorisk at have musik i gymnasiet. Det er obligatorisk med et kreativt fag på mindst C-niveau (f.eks. billedkunst). Som udgangspunkt er det eleven selv, der skal vælge hvilket kreativt fag, personen ønsker. I praksis er det dog på nogle studieretninger en del af en 'package deal' med f.eks. billedkunst B, så hele klassen ender med det samme kreative fag. Derudover skal der også være nok elever til at oprette et hold, så derfor kan man godt ende med at få tildelt musik, selvom man oprindeligt ønskede mediefag.
Til sidst skal nævnes, at alt dette selvfølgelig kan være ændret, siden jeg gik ud af gymnasiet (sommer 2011), da ændringer på gymnasieområdet har det med at blive implementeret meget hurtigt.

Slettet Bruger

Nu ved jeg ikke, hvorfor man som dansker skulle være mere stolt over nogle musiktraditioner end andre mennesker skulle være over deres, eller om det overhovedet er positivt at gå og være stolt og så endda over nogle helt andre menneskers bedrifter?

Nå, men det ville da ellers være lidt af en revolution, hvis fremtidens borgere kunne udtrykke sig nogenlunde ubesværet musikalsk, herunder kommunikere, opleve glæde på tværs af skel, afreagere og leve frit i nuet i stedet for i stadigt højere grad at dope sig med samfunds- og livsstilsmedicin.

Den slags og meget andet kommer man dog næppe i nærheden ved med to ekstra påtvungne timer i folkeskolen, hvilket endda nok også har lange udsigter, eftersom børnene jo først og fremmest skal opdrages til at være gode arbejdere og storforbrugere, så vi kan konkurrere på nogle væsentlige økonomiske nøgletal og ellers være stolte over det med væksten som forløsende samfundsmål og musik som noget man downloader. Omvendt kunne man jo også starte med at tilbyde nutidens musikere borgerløn i stedet for tåbelige aktiveringsordninger og bruge nogle tomme kirker som øvelokaler.

Niels-Simon Larsen

Man bør se de kreative fag under et. Det er højrehjerne-fag. At forme materialer, spille, tegne eller udtrykke sig i bevægelse har for et barn ikke noget med matematik og læsning at gøre.
De kreative fag kan ikke måles og vejes på samme måde som de andre fag. Det er en pædagogisk forbrydelse at gøre det alligevel.
Hvis de kreative fag skal tilbageerobres, er der adskillige tendenser i samfundet, der først skal ændres.
Jeg synes ikke, Pernille har fat i det egentlige, og undervist børn har hun sikkert aldrig gjort. I det hele taget burde det ikke være tilladt den uvidende akademikerhob at udtale sig om børn, som de aldrig har haft tid til at være sammen med og dermed aldrig lært at kende.

Thomas Kyhn Rovsing Hjørnet

Hvor meget al denne kreativitet og højrehjernemæssighed end må være godt for nogen, ikke mindst de lærere, som holder forestillingerne derom i live, er det svært ikke at forestille sig, at den ødelægger fornøjelsen ved de pågældende aktivitets/udtryksformer for andre, som måske netop havde haft noget ud af at se forbindelsen til fx matematik og læsning.

Klara Liske

Hvorfor genkender man Mozart som Mozart?
Hvorfor genkender man i det hele taget?

Fordi det er mønstre.

Hvilke evner skal der til for at udvikle et sprog?

Evnen til at organisere mønstre unikt, overblikket over et system og dets muligheder.

Klara Liske

At emnet fiser ud, er forventeligt, uvidenheden er absolut efter det er blevet underprioriteret i årtier.

Trist.

Har selv vendt det ryggen, da det ikke er umagen værd.

Klara Liske

Vi kan dog ikke være det bekendt over for de børn hvis IQ klart viser evner i den retning, de bliver forbigået af ignoranter med en guitar , to greb, en historisk forståelse som en femårig, og en system-forståelse der ikke eksisterer.

Trist

Tom Paamand

Selv for temmelig umusikalske skabninger som undertegnede, er jeg fortsat glad for al den musik min skoletid puttede i mig. Det gav mig senere mod og lyst til selv at spille et instrument, og sågar at optræde med band senere - hvad jeg som tonedøv skoledreng ikke ville have troet. At musik og sang så også beviseligt hjælper på evnerne i andre fag er bare et plus, men det undrer mig ikke at nutidens argumenter i stedet går på at mobbe stjerner frem.

Klara Liske

Tom, jeg blev smidt ud af DR-debat (da den eksisterede), da jeg påpegede at de misbrugte de unge mennesker - hvilket de gør - med deres uvidenhed.

Trist (opgivende individ sukker)

Heinrich R. Jørgensen

Klara,

jeg er med på, at der er systematik i musik. Mange slags systematik ;-)

Personligt har jeg det bedst med komponister og musikere, der udforsker noget der ikke har været forsøgt før. Det finder jeg langt mere interessant end de store virtuoser, der mestrer en genre til fingerspidserne. En præference for regelbrydere og regelbøjere, og knapt så stor begejstring for regler i sig selv.

Musikalsk dannelse svigtes ikke kun i skolen. Mange der har store eller voksne børn, er ofte temmeligt blanke og uformående. Hvor skulle poderne få impulser til musikalsk nysgerrighed, hvis ikke der drysser lidt guldstøv ud af højttalerne i hjemmet?

Heinrich R. Jørgensen

Jack,

at kunne få 12 i samtlige boglige fag, er formodentligt muligt for enhver der er nogenlunde opvakt og flittig. Kan man plabre pensum af loyalt og fyldestgørende, burde topkarakteren være i hus.

At tænke selv -- eller forsøge på det -- synes jeg ville være mere anerkendelsesværdigt, og mere nyttigt, for en person der har akademiske ambitioner. Men sådan belønnes der næppe pt.

At kunne spille et instrument, er hjernegymnastik. Der er meget der skal gå op i en højere enhed, og bortset fra taktile eindringer foregår det vist alt sammen i hjernen? Øvelse er slidsomt, men de tålmodige belønnes. Kropslige færdigheder er i vid udstrækning aktiviteter der foregår i hjernen, og træner nye muligheder.

1 time dagligt til kropslig træning og musikudøvelse gennem et år, vil løfte niveauet på rigtigt mange områder.

Tine Sørensen

Gad vide om Vigsø Bagge - i sin egenskab af kulturordfører - har misforstået "det musiske", og tror at det drejer sig om musik-undervisning alene....?
For "det musiske" henviser til muserne, - og ikke alene til musik....
Jeg håber ikke, at Vigsø Bagge - i de kommende forhandlinger om den nye læreruddannelse vil satse hele sin vægtige indflydelse på antallet af musiktimer og uddannelsen af musiklærere.
For det, der er i spil, er langt mere grundlæggende for hele vores samfund og demokrati.
Og det griber tilbage i en gammel diskussion om hvorvidt skolen skal uddanne vores børn til livet - eller til arbejdslivet???? - Om vi som mennesker skal have mulighed for at leve for livets egen skyld? - eller vi skal presses til at præstere og levere de ydelser, som samfundet og staten sætter pris (€) på......Det er spørgsmålet om livet er større, mere og rigere end samfundsøkonomien?
Jeg håber, at Vigsø Bagge vil modgå presset fra Pisa-undersøgelsernes fakta-fokuserede præstations-hysteri, og i stedet slås for et grundliggende humanistisk menneskesyn, der prioriterer det musiske, selvstændigt sansende og reflekterende menneske.

Heinrich R. Jørgensen

Tine,

den del af Pernille Vigsø Bagsø hun mener rummer kulturordføreren, betegner hun "mig", og ikke "jeg". Det afslører fuldt ud hendes formåen som tænker.

Der er vist ikke nogen grund til at formode at hun er optaget af at styrke de musiske, på anden vis end ved at ønske større kvantitet på de parametrer hun har bildt sig ind vil styrke det musiske.

Hvilket må formodes at være den modernistiske statsreligiøse institution, med det arkaiske og misvisende navn "Folkeskolen", der skal stå for opdragelsen, således at musikaliteten kan blive ensrettet.

Heinrich R. Jørgensen

Efter genlæsning af Pernille Vigsø Bagges tekst, er jeg ikke længere i tvivl om dybden af skribentens indsigt.

Al argumentation går på nytteværdi, påvist via empiriske (statistiske) sammenhænge. Der er ikke ét eneste argument der er funderet på (filosofisk) tænkning.

Søren Rehhoff

Pernille Vigsø Bagge har ret når hun siger, at musikkens sprog er universelt. Jeg var inde på Strøget i torsdags, hvor der var nogle fra Hare Krishna der sad og sang og det lød utroligt meget som en gammel popsang, der hedder "Yummy Yummy Yummy I got love in my tummy"

http://www.youtube.com/watch?v=ozqfOzqMvlQ

Jeg var lige ved at gå over og sige det til dem, jeg ved ikke hvad de ville have sagt til, at blive forbundet med den sang, på den anden side er det vel trods alt det, som Hare Krishna drejer sig om.

Steffen Gliese

Musik er først og fremmest et dannelsesfag, der på den ene side åbner for sansning, på den anden opøver visse musikalske færdigheder, bl.a. for at kunne indgå i de mangfoldige sammenhænge i samfundet, hvor musik udgør en del af fællesskabet. Alt fra dimission til bryllup og begravelse - og så alt det andet, der kommer af at have fået sanserne åbnet for musikalske udtryk.

Hej, Pernille, håber du ikke har glemt sagen.

Vel vidende at der famles i mørke, er mit forslag at rådføre sig med fagets excellencer.

Kære Pernille, 2013 bliver året hvor overgrebene mod børnene stopper og man genindfører legen med systemerne; Farve og tone.

Hæv niveauet og stop overgrebene, med pukkelryggede børn der dårligt kan bevæge kroppen i fire slag, og holde formen, uden at de bliver sanseløst banket ind, uden at det bliver forstået.

Hæv niveauet, og lad børnene lege med det smukkeste der findes udover matematikken: Farver og toner - systemer der skal læres, ja, men de kan læres på mange måder, og leg er en af dem.

Børn der ikke bliver mødt, skal stoppes i 2013, ved genindførelse af musikkens fantastiske historie, og farverne, og perspektivernes legeplads.

I store træk har folkeskolen - siden oprøret mod den sorte skole - befundet sig i en skyttegravskrig mellem to politiske fløje, og deres respektive rigide, - og lige firkantede idealer omkring læring.
Den ene yderlighed har været disciplinær dannelse ved ureflekteret indlæring af fakta, og den anden yderlighed har været selvdannelse og reflektion gennem leg og indlæring ad bagdøren.
Denne skyttegravskrig har resulteret i, at vores børn har fået alt for lidt ud af begge strategier, da det - som sædvanlig i politiske sammenhænge, har drejet sig om at forhindre den politiske modstanders strategi i at virke, - i stedet for at søge mod den bedst tænkelige syntese.
Altså - dén syntese, der vil være bedst for vores børn og for vores samfund, kultur og udviklingen af disse som helhed. Hvilket indebærer både bevarelse og udvikling af de enorme værdier, der gemmer sig i både faktuel viden - og selvstændig, engageret og ubestikkelig reflektion.

Jeg betragter afskaffelsen af Filosofikum på universiteterne som en fejl. Den burde genindføres, - og også indføres på både læreruddannelsen og andre uddannelser, der indebærer formidling af samfundsværdier. - Bla. for journalist- og bank-uddannede...

Og så tror jeg det ville bidrage kolossalt til den enkeltes dannelse og motivation, hvis vores børn gennem hele deres uddannelsesforløb havde til opgave at udforme deres egen personlige kanon.
En personlig kanon, der kunne have vægt, betydning og styrke, som vores CV har det idag.

Farvel, Pernille - næste gang i tager fat i et emne, så prøv følgende:

1 - Forstå hvad emnet handler om
2 - Gør arbejdet færdig

Til børnene

I er i musisk henseende overladt til det laveste niveau måleligt inden for faget - folkeskolen har ingen kompetencer.

Det var det

Pinligt

Heinrich R. Jørgensen

Kære Klara,

forvent aldrig et ærligt og relevant svar fra nogen såkaldt 'politiker'. Det strider mod at logik, at noget sådan skulle kunne forekomme.

At en person kan betegnes som 'politiker' har at gøre med grundordet 'politik'. Det er en betegnelse, der udtrykker at 'politik' karakteriserer personens adfærd. Politik er et andet ord for 'dagsorden', og en person der forsøger at få gennemført deres dagsorden, kan man med rette kalde 'politiker'.

Ligesom en person der har forbrudt sig mod normer og fælles normer, eller ladet hånt om fællesskabets tarv, med rette kan betegnes 'forbryder'.

Ingen person er dog 'en politiker' eller 'en forbryder' per se. Der findes intet konkret, hvorom man kan sige, at det eller den er en politiker eller en forbryder. Ordene betegner noget abstrakt - egenskaber ved personer.

Pernille Vigsø Bagges adfærd viser, at hun er en politiker. En polemiker, en demagog, en skidtsnakker, en person hvis snak er bestemt af de mål vedkommende forfølger. En person, der har blikket stift rettet mod målet, og lader argumenter og midler følge deraf.

At nogen politiker skulle være optaget af at tale sandt, at tale om noget faktuelt eller tale om noget relevant, strider mod selve definitionen på hvad der gør nogen til politiker.