Kommentar

Nej, vi er ikke bæredygtige!

Danmark er bæredygtig, påstår Det Økonomiske Råd. Men økonomisk teori har sine begrænsninger, og Danmark har ikke grund til at pudse den grønne glorie
3. maj 2012

De Økonomiske Råds samlede formandskab forsøgte i en kronik i Information (20. april 2012) at påvise, at Danmark, i modsætning til hvad vi normalt får at vide, skulle være bæredygtigt. Undtagelsesvis er det den gængse opfattelse, der er rigtig. Vismændene har imidlertid såre ret i, at det er svært at få hold på, hvad ’bæredygtighed’ i virkeligheden betyder. Jeg har levet med Brundtland-rapportens udfordringer, siden den blev offentliggjort i 1987, men trods 25 års tæt samliv er det ikke lykkedes mig at nå frem til en operationel definition af begrebet.

To observationer i denne forbindelse: Brundtland-rapporten beskæftigede sig først og fremmest med spændingen mellem økonomisk vækst og forringelse af miljøet. Vismændenes ide om ’ægte opsparing’ – på ingen måde en dårlig ide i en bredere økonomisk sammenhæng – har ingen basis i Brundtland-kommissionens overvejelser om bæredygtighed. ’Ægte opsparing’ som bidrag til bæredygtighed indebærer, at højere uddannelsesniveau, flere boliger osv. vil få samfundet til at se mere bæredygtigt ud. Jeg har svært ved at forestille mig, at Brundtland-kommissionen ville bifalde denne udvidelse af bæredygtighedsbegrebet. Dernæst: Brundtland-kommissionens eget forsøg på at ’definere’ bæredygtighed (en udvikling, der ikke kompromitterer fremtidige generationers velfærd) er prisværdig, men den er ikke operationel. Min konklusion efter 25 år er, at bæredygtighed ikke lader sig definere. Det lader sig derimod forstå ved sin negation: ikke-bæredygtig udvikling.

Opsparing kompenserer ikke

Bæredygtighed er ikke noget, man som sådan kan nå frem til ved at kompensere en stadig ringere biodiversitet med større privat opsparing, heller ikke øget ’ægte opsparing’ som foreslået af vismændene.

Udfordringen i begrebet bæredygtighed ligger i at identificere, hvor forringelsen af miljøet overstiger værdien af den økonomiske aktivitet, der forårsager forringelsen – og derefter ændre på forholdene. Udvinding af olie- og gasressourcerne i Nordsøen er ikke nødvendigvis ubæredygtig, selv om de jo åbenbart reducerer det økonomiske råderum for fremtidige generationer. Men det er de, hvis de udnyttes alene på grundlag af kortsigtede økonomiske betragtninger uden overvejelser om, hvordan samfundet skal energiforsynes, efter at de vil være udtømt.

Bæredygtighed handlede i årene efter offentliggørelsen af Brundtland-kommissionens rapport først og fremmest om balancen mellem økonomisk vækst og miljøforringelse. Med tiden har begrebet udviklet sig til også at indeholde en social dimension. Selv om det, i hvert fald for de industrialiserede lande, har betydet et vist skred i præcisionen, er der ikke grund til at afvise udvidelsen af begrebet. Men hvis vi ser på vores del af verden, gør det ikke sagen lettere. I mange udviklingslande har den økonomiske vækst betydet, at hundreder af millioner er løftet ud af fattigdom. Selv om dette i mange tilfælde har haft betydelige miljøomkostninger, er det svært at afvise som fremskridt.

’Ren’ økonomi ikke nok

I den industrialiserede verden har vi derimod oplevet, at den økonomiske vækst helt overvejende er tilfaldet de i forvejen velstående. Også i Danmark. Ikke mindst den udvidede forståelse af bæredygtighedsbegrebet gør det yderligere problematisk at hævde, som vismændene gør, at ’vi’ (Danmark) er bæredygtige.

Miljøstyrelsen fejrede for nylig sit 40 års jubilæum. Naturbeskyttelsen kan, takket være Stauning, snart fejre det dobbelte. Og der er meget, Ida Aukens og Martin Lidegaards ministerier kan være stolte af: Næsten udfasning af tungmetaller fra industri og produkter, rensning af bilernes udstødningsgasser og kraftværkernes svovludslip osv. Men det gør os ikke nødvendigvis bæredygtige som samfund. Biodiversiteten er stadig på gal kurs, vores vandmiljø er langt fra, hvor det kan kaldes ’bæredygtigt’, og allervigtigst: vores træk på de globale ressourcer og udledning af drivhusgasser er helt uholdbart, hvis verdens befolkning som sådan skal kunne opnå en tilværelse med bare rimelig materiel kvalitet.

Jeg har i de sidste 25 år arbejdet på at placere økonomiske principper og virkemidler mere centralt i miljø- og klimapolitikken. Det skammer jeg mig ikke over. Men det er nødvendigt at indse, at ’ren’ økonomisk teori har sine begrænsninger.

Udviklingen i rene økonomiske indikatorer fik i sin tid Poul Schlüter til at proklamere, at »det går forrygende godt«, og Thor Pedersen til at påstå, at om få år ville vi kunne »købe hele Verden«. De seneste års konfrontation af økonomernes verdensbillede med verdens realiteter kunne give anledning til en vis økonomisk ydmyghed. Vismændenes påstand om at vi er bæredygtige falder ikke i denne kategori.

 

Jørgen Henningsen var medlem af Klimakommissionen. Han er tidligere direktør for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

"When civilizations start to die they go insane. Let the ice sheets in the Arctic melt. Let the temperatures rise. Let the air, soil and water be poisoned. Let the forests die. Let the seas be emptied of life. Let one useless war after another be waged. Let the masses be thrust into extreme poverty and left without jobs while the elites, drunk on hedonism, accumulate vast fortunes through exploitation, speculation, fraud and theft. Reality, at the end, gets unplugged. We live in an age when news consists of Snooki’s pregnancy, Hulk Hogan’s sex tape and Kim Kardashian’s denial that she is the naked woman cooking eggs in a photo circulating on the Internet. Politicians, including presidents, appear on late night comedy shows to do gags and they campaign on issues such as creating a moon colony. “At times when the page is turning,” Louis-Ferdinand Celine wrote in “Castle to Castle,” “when History brings all the nuts together, opens its Epic Dance Halls! hats and heads in the whirlwind! Panties overboard!” "

http://www.truthdig.com/report/item/welcome_to_the_asylum_20120430//

Hanton Flilk

Folk bør indse, at al snak om bæredygtighed er varm luft, og aldrig vil blive andet.
Det er gansk enkelt ikke muligt for 8 milliarder mennesker at være bæredygtige, når planeten har (havde, det var dengang) kapacitet og ressourser til maksimalt en procent af denne mængde. Nej, vi vil fortsætte vores desperate udpinen og hæmningsløse formering indtil der ikke er mere at komme efter og så kommer det totale kollaps. Bliver dette nævnt i debatten? Nej, men vent og se, dette scenarie vil blive en realitet senest med vores børns generation.

Leo Nygaard

Skal bæredygtighed opfattes som noget absolut.
Har svineriet og overbefolkningen en absolut grænse.
Selvfølgelig ikke. Derfor skal vi ikke opgive, fordi det rigtignok ser sort ud.
Elendigheden bliver på et tidspunkt så tydelig at selv politikere på globalt plan ikke mere kan lukke øjnene.

Her i landet er erkendelsen og indsatsen igang og debatten går bl.a på at gå foran og inspirere, i EU og i globale organer.
Det grundlæggende er efter min mening, at det økonomiske system og troen på den hellige vækst står i vejen. Der er en afgrundsdyb afstand mellem aktuel politisk debat om løn, fattigdomsgrænse, konkurrenceevne, velfærdsstat, osv og det der er de virkelig væsentlige spørgsmål.
Denne afstand findes i politikernes hoveder.
Kun befolkningen kan kan tvinge dem til at tænke anderledes. Dertil kræves oplysning.
En alvorlig udfordring for demokratiet.

Et økologisk og bæredygtigt tænkende diktatur er utænkeligt. At udrydde halvdelen af jordens befolkning er utænkelig.

Nej, Hanton, vi skal ikke vente og se !

Olaf Tehrani

Det skal nok have sin rigtighed, at... ’Udfordringen i begrebet bæredygtighed ligger i at identificere, hvor forringelsen af miljøet overstiger værdien af den økonomiske aktivitet, der forårsager forringelsen.’ Her er tidshorisonterne imidlertid helt afgørende for regnestykkernes facitter. Et kvalificeret gæt er, at disse horisonter er alt, alt for korte, og at regnestykkerne derfor bliver voldsomt misvisende.
I grunden burde man vel tænke i disse baner:
Hvad er værdien af den landbrugsproduktion, man de kommende 25.000 år - eller måske endda de kommende 25 millioner år - mister på grund af havstigninger og ørkendannelser, fordi vi i et par hundrede år foretrak at basere vores produktion på afbrænding af fossile brændsler i stedet for målrettet at satse på fornybare energikilder?

Hanton Flilk

Leo Nygaard,

du siger alle de rigtige ord, ligesom politikerne.
Er der nogle, der er uenige i hvad du godt kunne tænke dig: Nej.
Er der udsigt til at dine floskler realiseres: Nej.
Så, jo, Leo ...vent og se!

Hanton Flilk

Leo Nygaard,

du siger alle de rigtige ord, ligesom politikerne.
Er der nogle, der er uenige i hvad du godt kunne tænke dig: Nej.
Er der udsigt til at dine floskler realiseres: Nej.
Så, jo, Leo ...vent og se!

Leo Nygaard

"Vente og se" - Du mener vel : Ikke gøre noget, fordi det alligevel ikke nytter ?
Sådan er mennesket ikke indrettet.

Hanton Flilk

Jeg mener: Det der "bliver gjort" er, uanset hvad, en bagatel i forholdt til det, der ikke bliver gjort. Det er en forsvindende lille del af menneskeheden, der praktiserer den tankegang, som du efterlyser i din første kommentar. Nej, størsteparten tromler videre med lukkede øjne. Det er nu engang det letteste og mindst skræmmende ...og lige præcis sådan er mennesket indrettet.

Leo Nygaard

Egentlig er det ikke "størstedelen", men de besluttende, der er håbet. Dem der skal åbne øjnene. Alligevel bør arbejdes på at åbne øjnene på flest mulige.

Liliane Morriello

Bæredygtige i forhold til miljøet, bliver vi ikke før den dag hvor alle energikilder er erstattet af fornyelig energi.

Vi har arbejdet med sol, vind og vand, og det er fint, men det rækker ikke. Der skal mere til, og løsningen ligger og skriger på os, men politisk dysses det ned.

Løsningen har vi, men der må ikke tales om den, men jeg vil gøre det her.

Løsningen hedder hamp eller cannabis sativa, men 40-50 års negativ kampagne - kampen mod hampen, har skræmt både politikere og borgere. End ikke industriel cannabis, der ingen euforiserende virkning har, vil man, udover nogle ganske få steder (ikke i Danmark), frigive til gavn for mennesket og jorden.

Løsningen er ikke, at vi skal ryge os vinde og skæve, så vi reelt set bliver ligeglade, men vi skal se på hvad cannabis er, og hvad denne vidunderlige plante, der er uden sin lige i naturen, også kan gøre for os?

Hvis man mener at cannabis skal vedblive med at være forbundet med et forbud, mener man så også at Gud begik en fejl, kikkede Gud ned på jorden på 6. dagen, og så de små skud komme op og sagde, "Åh pi..., så skulle jeg alligevel ikke have røget den joint for 2 dage siden?"

Hampe eller cannabis planten kan i løbet af ganske kort tid give os muligheden for at erstatte al brug af fossile brændsler gennem udvinding af hampeolie af frøene. Forbrænding af hampeolie, der kan erstatte dieselolie, og forbrændingen af hampeolie er CO2 neutral, det vil sige der forbruges og udledes den samme mængde CO2 ved forbrændingen og at det derfor ikke belaster miljøet. Henry Fords oprindelige Ford-T modeller kørte alle på hampe(diesel)olie, indtil det amerikanske forbud i 1937.

Fibrene af hampeplanten, er 5 gange stærkere end noget andet naturligt fiber i verden, hvilket betyder at der kan produceres klæde til tøj og møbelindustrien, papir, der ikke gulner, et resin der kan erstatte plastik og er stærkere en kulstoffibre, hempcrete (en erstatning for beton) der er CO2 negativ, men som har en langt længere holdbarhed end beton der efter en årrække vil begynde at smuldre. Hempcrete bliver med årene mere og mere hårdt og kan udfra videnskabelige beregninger holde i mange hundrede år (måske over 1.000 år). Desuden kan der laves en række fødevarer af hamp (ikke euforiserende), det kan bruges til fordring og til strøelse for husdyr. Dette er blot nogle få eksempler på hvad Hampe/cannabisplanten kan give os.

Men cannabis kan også bruges indenfor det medicinske område, der findes en liste af sygdomme og lidelser, så lang som min arm, med lidelser og diagnoser, inkl. kræft og aids, tourette, MS, Parkinson, demens, grå stær, gigt og kroniske smerter, hvor cannabis, ikke blot kan hjælpe, men helbrede eller virke livsforlængende, og højne livskvaliteten for de berørte. Der er i dag en lang række fremtrædende læger der kæmper for at medicinsk cannabis endnu engang skal kunne sættes ind i behandlingen af især kronisk syge patienter.

Cannabis som adspredelse, det er her man kæmper den største kamp, ved at have udråbt cannabis til at være et narkotisk stof. Det er euforiserende, ja, men i modsætning til alkohol, er der ingen der bliver aggresive af at ryge hash, og der er ingen der dør af det, der findes ikke i hele den kendte historie et eneste registreret dødsfald forårsaget af at personen har røget hash. Dette gælder ikke blot i Danmark, men i hele verden, dette kan man ikke sige om hverken alkohol eller tobak, som er helt lovligt. Til gengæld er millioner døde i kampen mod hampen.

Cannabis fører ikke til brug af hårdere stoffer, kriminaliseringen af cannabis gør det til gengæld. Da brugerne af cannabis, grundet lovgivningen er tvunget ind i de kriminelle miljøer, hvor især de unge tilbydes andre og mere skadelige stoffer.
“Cannabis er et problem fordi det er ulovligt, hvis det ikke var ulovligt ville det ikke være et problem” (citat af en LA Drug squad police officer)

Forbud virker ikke. Spørgsmål? Hvad var det første forbud mennesket stod overfor, de fleste tænker alkoholforbuddet i USA i 20erne og 30erne, et forbud der kostede millioner af mennesker livet, gav grobund for mafiaen, og ikke virkede efter hensigten.
Andre forsøger at tænke tilbage til middelalderen, men det er forkert, det første vedtagne og nedskrevne forbud var: “I må ikke spise frugterne af kundskabens træ!”

Hvem sagde dette? Gud.

Hvor mange mennesker skulle han holde øje med? 2.

Hvor stor var succesraten? 0.

Spøg til side. Gennem forbud kriminaliserer man mennesker, helt ned på det plan, at hvis de har bare 1 gram hash på sig, til eget brug, så er man kriminel. Samfundets fængsler bugner med “kriminelle”, grundet forbudet af cannabis. Det koster samfundet milliarder, og på verdensplan trillioner at håndhæve, forfølge og straffe, på grund cannabis.

Hvorfor blev det forbudt? Fobuddet blev generelt gennemført i europa, i 1971, på foranledning af UN. Men ideen kom ikke herfra. Ideen kom fra USA, helt nøjagtigt fra chefen for DEA, USAs Drug Enforcement Administration. DEAs chef, Harry J Anslinger var nemlig hjernen bag alkoholforbudet, men da man i trediverne anerkendte at forbuddet ikke virkede efter hensigten og ophævede det, havde chefen pludselig ikke noget at tage sig til, og derfor måtte han have et nyt mål. Målet for hans næste forbud, blev et verdensomspændende forbud af cannabis. Det var altså en enkelt mands behov for magt og indflydelse, hans ærgerrighed og hans ekstremisme der i sidste ende betød at kampen mod hampen tog den drejning den tog.
Indtil da havde cannabis på alle områder været betragtet som en nytteplante, måske endda den vigtigste vi har.

Cannabis er i Danmark, i europa og i verden, udrydelsen af denne plante vil gudskelov aldrig blive total. Cannabis sativa er her og den forbliver her, det er ikke et spørgsmål om vi vil have cannabis i Danmark eller EU, det er et spørgsmål om hvordan vil vi håndtere det faktum at vi har det.

Vil vi fortsat kriminalisere en plante der har så meget at give? Der måske, om noget, så kan redde vores miljø og menneskeheden?

Hvorfor fastholder man forbuddet, jeg tror at svaret først og fremmest ligger i at man er uvidende om hele emnet. For det andet er der nogle stærke kræfter der kæmper for at fastholde et forbud, især olieselskaber og medicinindustrien har her mange argumenter, de bestiller rapporter fra “Eksperter” der fremlægges som videnskabelige beviser for at Hampen er farlig.

Men også kriminelle bander er imod et forbud, klar,t det er deres største indtægtskilde, men også grundlaget for rigtig megen relateret kriminalitet, indbrud, prostitution, m.m.
De der reelt set ønsker at fortsætte kampen mod hampen, ønsker det af finansielle grunde, en kortsigtet profit fremfor langsigtet bæredygtighed.

Forbuddet mod hampen, og den kamp der er for at opretholde dette forbud, og den mængde af kriminalitet der opstår som følge af forbuddet koster samfundet milliarder. Samfundet kunne ved at ophæve dette forbud, ikke blot spare milliarder men vende udgift til indtægt, gennem en form for regulering hvor den enkelte borger f.eks. skal købe en licens til at måtte dyrke sin egen hamp, og igennem skatter og afgifter. Disse måtte dog altid være nede på et niveau, hvor der ikke gives grobund for et sort marked.

Det eneste jeg beder om er, at de der er skeptiske, i det mindste informerer sig selv, f.eks. ved, i første omgang, at se følgende film:

http://www.youtube.com/watch?v=rsC4IZhlx4I

Jeg har forsøgt at komme rundt om nogle af de vigtigste aspekter, men området er meget stort og tager tid at studere, derfor tilgiv mig, hvis jeg ikke har fået alt med.

Mvh

Søren Kristensen

MIn mor er heller ikke bæredygtig. Hun har fx. lige købt en engangspebberkværn i Aldi. Alt det der med miljøet siger hende ikke rigtig noget. Men hun giver mig ret i, når vi taler om det, at man skal gøre noget for miljøet, osv.

Sune Hansen

Det er jo samme sang hver gang vi skal have hænderne op af lommen. Da København var vært for FN klimatopmødet kom de helt store tomme floskler frem, men da det så stod klart at man skulle have hænderne op af lommen, så var alle enige om at det ikke var så vigtigt alligevel.

Der er en grund til at vi betaler Det Økonomiske Råd, og Lomborg's Institut for miljøvurdering for at forplumre den offentlige debat - vi vil ikke vide hvor slemt det er.

Jeg er ingen Nouriel Roubini, men jeg har talt med mange som allerede i 2005 så bekymrende tegn i både dansk og international økonomi. Så hvorfor er Børsen og JPN fulde af halve sandheder, solstrålehistorier og ligegyldigheder? Fordi vi ikke magter at forholde os til virkeligheden hvis den ikke er pakket ind i lyserødt tyld.

Jeg bryder mig ikke meget om generaliseringer, men hvis man nu tager de pragmatiske briller på, så synes jeg at der danner sig et billede der foreslår, at de fleste af os ikke har noget problem med at leve uansvarligt, så længe konsekvenserne bæres af andre - enten kommende generationer, eller små brune børn som vi ikke kender.