Laura spørger, om jeg ikke giver en drink. En ladies drink, som det hedder. Sådan en koster 200 kroner, næsten ti gange så meget som den fadøl, jeg står med i hånden. Det er prisen, i camoufleret form, for Lauras fortsatte selskab. Jeg beklager, men Laura griber afvisningen med et smil. Hun rykker nærmere og siger selvsikkert, mens hun langsomt lader en finger løbe langs min nakke: »Glem drinken, jeg har et bedre forslag.«
Det begyndte ellers ganske uskyldigt for bare et par minutter siden. Laura kom op til mig, smilede og spurgte på formfuldendt engelsk: »Hej, hvor kommer du fra?«
Jeg kommer fra Danmark. Laura er fra Ungarn. Vi er på Cabaret Atlas i Prag, en natklub på den livlige sidegade Ve Smeckach. Det er et elegant sted. Velassorterede barer og antikke lædersofaer fordeler sig over tre etager holdt i mørkt træ og med dæmpet belysning. Her har Laura arbejdet, siden hun flyttede fra Budapest for et års tid siden. Der er flere turister, mere arbejde og bedre penge at tjene i Prag, som hun siger. Sammen med godt og vel 50 kolleger sørger hun for nogenlunde balance i kønsfordelingen på Cabaret Atlas, hvor klientellet stort set kun består af mænd.
Hun er smuk, 25-årige Laura. De store, brune øjne er indrammet af mørkt pandehår a la Cleopatra, og hendes slanke 180 centimeter kurver lige, hvor de skal. Der er noget fascinerende overlegent over hendes attitude, og det er ikke fordi, jeg ikke godt kunne tænke mig at se hende tage sin polkaprikkede bikini af, men jeg takker alligevel nej til tilbuddet om at gå med ovenpå.
Cabaret Atlas minder mest af alt om virkeliggørelsen af en drengedrøm. Et slaraffenland med billige øl og smukke kvinder, letpåklædte, nærgående og velvillige. Der er naboens datter i uskyldsren, hvid nattrøje; badenymfen i g-strengsbikini; piercet goth-tøs med ravnesort hår og tung mascara; den afrikanske diva i glimtende gule pailletter. Vandrende frem og tilbage, på udkig efter interesserede gæster.
En britisk polterabend har slået sig ned i sofaerne foran scenen, hvor russiske Natalia vrider sin spændstige krop om messingstangen. De nikker anerkendende. Hendes speciale er erotisk dans, fortæller hun mig efterfølgende oppe i baren. 20 minutter for 350 kroner. For 500 kan jeg få lov til at røre.
Et par svenske fyre i begyndelsen af 30’erne – blå skjorter, hornbriller og nøjsomt pjusket hår – bestiller et par Budvar-øl hos bartenderen. En pakistansk mand med nydeligt overskæg og habit, sikkert forretningsrejsende, sætter sig til rette ved et bord nede bagi sammen med sine to kolleger. I sofaen foran mig læner en ung fyr sig veltilpas tilbage, mens en pige i knæstrømper, kort skotskternet nederdel og hvid skjorte bundet i en knude på navlen sidder overskrævs på ham og vedblivende hvisker et og andet i hans øre.
»Er du impotent?« spørger Silvija, der ikke kan forstå, hvorfor jeg ikke er med på noget sjov. Hun foretrækker at få den bagfra, fortæller hun. Som en hund. Jeg smiler. Jeg er ikke impotent, konstaterer jeg.
Ude på herretoilettet hilser en ung mand fra England, mens jeg står og vasker hænder. »How are you,« svarer jeg høfligt. Han har det godt:
»Jeg har allerede ramt plet to gange,« siger han stolt, inden han forsvinder ind i en af båsene.
»Imponerende,« svarer jeg. Han stikker hovedet ud og smiler:
»Natten er stadig ung!«
Pamela fra Colombia synes, jeg er en frækkert. Det har hun fortalt mig et par gange i løbet af aftenen, og nu er hun der igen. Jeg står oppe ved scenen, hvor to langbenede blondiner ligger og slikker på hinanden.
Pamela vurderer, at jeg er klar til at gå med hende ovenpå. Hun er charmerende. Vel omkring de 30, et par år ældre end de fleste andre piger herinde, fin lysebrun hud og flotte former.
»Ellers tak,« siger jeg.
»Hvorfor ikke?« spørger hun.
Jeg smiler.
»Hvad med en lille privat dans,« foreslår hun.
»Nej tak, ikke i aften,« svarer jeg.
»Dit svin,« siger hun og går.
»Hvorfor?« spørger jeg undrende.
»Fordi!« siger hun og forsvinder i mængden.
!
¶
Gad vide hormange kvinder der er blandt sexturisterne ?
Maya:
Var det med vilje, at du skrev hor?
Hvorfor gå ind på en luderbar hvis.......?
kvindelige sexturister tager til afrika, har jeg hørt
Whats new pussycat???? Det er ligesom man har hørt historien så mange gange før, og denne bidrager iikke med noget nyt, desværre, så hvorfor trykke den
@Bjarne Bisgaard og Thomas Dalager
Måske fordi det stadigvæker oprørende når de der har udnytter de der ikke har.
Hvem bliver udnyttet i artiklen?
?
/O
Pas nu på I ikke slæber uhelbredelig psyfilis med hjem til mor...og baby !
forstår ikke så helt artiklens pointe, udover at den gør opmærksom på at der er den ægte budweiser øl og lækre kvinder til overkommelig pris man kan få på, i hvert fald en af de tjekkiske klubber som endda bliver nævnt med navn.
Og så indrømmer han endda at han var for nærig til at give kvinden han interviewede en drink, som ellers er den måde hun kan tjene penge på uden at sælge sin krop.
Endnu en lille sexhistorie i det Information, der bringer mere og mere kulørt dameblads- / mandebladsstof i den tynde ende.. Hvad får redaktionen til at mene, at det er relevant for læserne at høre om Anders Haahr Rasmussens lyst til at blande sig med prostituerede og gætte på deres alder, mens Laura langsomt lader en finger løbe langs hans nakke, og han ser for sig naboens datter i uskyldsren nattrøje, og understreger, at han skam godt kunne tænke sig at se Laura tage sin polkaprikkede bekini af, vi skal nemlig ikke tro, han ikke er til noget.
Information har begrænset plads og kan ikke bringe alt. Her var et indlæg, man kunne have undgået.
romed bucher
Måske er Anders Haahr Rasmussens pointe med ikke at give kvinden en 'ladies drink' at vise, at han ikke ser hende som en stakkel, der nødvendigvis behøver hans 'almisser', men et ligeværdigt menneske?
@ Jesper Berg
Det er også derfor jeg går ind til Peugeot, for at besvære en sælger der er resultatlønnet i 3 timer, selvom jeg ikke har brug for en bil!
Hvorfor er det almisser at købe en alt for dyr drink til hende? - ser du ikke ned på hende og hendes måde at tjene penge på?
Peter Nygaard
For det første skriver Anders Haahr Rasmussen, at han, da Laura spørger om drinken, har været sammen med hende i "et par minutter" - hvordan du kan sammenligne dette med 3 timer af en bilsælgers tid, forstår jeg ikke -, og for det andet er den slags 'spildtid' uden tvivl indregnet både i priserne hos sælgere af Peugeot-biler og sælgere af seksuelle ydelser (i sexklubber).
@ Jesper
Et par minutter med en advokat har samme pris, måske endda en højere pris.
Om det er spild, er jo ikke noget vi kan afgøre, det må være op til køber om han godtager sælgers pris. Det gjorde drengerøven så ikke denne gang. - så må sælger justere pris hvis sælger syntes det.
Du har stadigvæk ikke forklaret hvorfor det er almisser?
Prostitution er betalt voldtægt.
- Synes det er et trist menneskesyn at have at mene det er i orden at mænd fra over- og middelklassen kan stikke deres ... ind i en underklassepige for nogle hundrede kroner for at få den udløsning de mener de har ret til.
Det er ren udnyttelse af et andet menneske (der er i en værre situation end en selv) for egen seksuel nydelse.
Tænk hvis det var jeres datter.
Peter Nygaard
Jeg bruger ordet 'almisse', med overlæg sat i anførelsestegn, fordi det godt kunne opfattes som en uligeværdig (barmhjertigheds)gerning at give en uforholdsmæssig dyr drink til en sexarbejder, der ikke har leveret andet end den type af kundeservice, som man vil forvente at få uden betaling så mange andre steder. Og det kunne, i min fortolkning, være denne uligeværdighed, som Anders Haahr Rasmussen forsøger undgå. Om dette faktisk er hans motivation for ikke at købe kvinden en drink, ved jeg ikke, men det er et bud.
En anden sammenligning: Hvis en resultatlønnet ekspedient i en tøjforretning bruger nogle minutter på at finde de helt rigtige jeans frem til en kunde, som imidlertid ikke er tilfreds med udvalget og derfor vælger at forlade forretningen uden at købe noget, vil ingen drømme om at klandre kunden for dette, endsige bruge en nedsættende betegnelse som 'drengerøv' om vedkommende.
Så hvem er det lige, der ser ned på hvem?
Nu er jeg imod prostitution på sådanne klubber.
- fordi dem der har klubberne, tjener penge på at udbytte mennesker.
Fakta:
- kvinder køber også mænd, så de kan få stukket en ... ind i deres til tider slatne underliv. - for den kærlighed de mener de har ret til.
- voldtægt er når en person med vold eller trusler derom har sex med en anden person, i sagens natur er det ofte mænd der kan dette. Her er der som oftest ikke nogen penge involveret.
- prostitution opstår mange gange af pengenød, men det findes også i lande med gode sociale systemer.
- der er intet argument som det med din datter, jeg vil heller ikke have min datter bliver soldat eller hattedame, men selvom nogle ville mene det, så mener jeg ikke, at jeg skal trampe på mine børns frihedsrettigheder, så de vælger selvfølgelig selv!
Hykleri og dobbelmoral.
Peter Nygård benævner mænds kønsorganer med et bornert "..." og kvinders ditto som"slatne underliv".
Der er ikke tale om valg, når der ikke er noget at vælge mellem. Hvor stor er arbejdsløsheden i Ungarn? Hvor store muligheder har disse mennesker for at få uddannelse og et liv de kan leve i værdighed?
Naturligvis gælder den moralske målestok "tænk hvis det var din mor/søster/datter". Den er til og med rigtig smart, fordi den øjeblikkelig får en til at stoppe op og reagere med hjernen og hjertet.
@ Jesper
Forfatteren er inde på en klub, hvor han gerne vil se pigerne nøgne, men alligevel ikke. Det kalder jeg en drengerøv - enten så bidrager han med noget eller også holder han historierne til omklædningsrummet til oldboys kampe!
Derudover, så regner jeg stærkt med, at han kan klare at blive kaldt drengerøv.
Derimod kalder du en hel gruppe af kvinder for stakler. Du fortæller endda at de først er dig ligeværdig når de ikke sælger deres "produkt".
Eller når du, som den store redningsmand ophøjer dem, ved ikke at købe drinken. Det er igen manden der skal redde kvinden, det er manden der ved hvad hun trænger til, hvad hun fortjener, det er manden der bestemmer hvad der er et godt og ærbødigt erhverv for kvinden.
Vrøvl - kvinder bestemmer selv over egen krop over sig selv!
Jeg tvivler på at mænd der går til prostituerede lige stopper op og spørger kvinden om hun forresten gør det frivilligt, om hun er handlet. Hvis de gør, får de jo nok ikke et sandt svar.
Derfor kan de ikke vide om hun er handlet. Jeg mener bestemt det er betalt voldtægt, og det er i hvert fald ikke gensidigt.
Undersøgelser har jo også vist i mange år at kvinder der tidligere har prostitueret sig får psykiske ar på sjælen og tit kommer fra en opvækst med vold, seksuelle overgreb eller incest, eller gør det for at overleve, fordi de har et misbrug eller en bagmand de skylder peng eller som sagt, fordi de er handlede.
Sex er ikke en menneskeret.
@Peter Nygaard: du er meget naiv. Og mange af de her kvinder er sgu stakler.
Gert Nielsen siger:
Hykleri og dobbelmoral.
Peter Nygård benævner mænds kønsorganer med et bornert “…” og kvinders ditto som”slatne underliv”.
Jeg kan forstå, at den slags platheder og dårligt sprog kun må bruges af kvinder som Ann Bille.
Jeg beklager, at jeg som mand har andre regelsæt end kvinder, som åbenbart, i din optik gerne må nedgøre andre kvinder, så længe de er prostituerede.
Nu ved jeg ikke specielt meget om forholdene i Ungarn og forfatteren til denne artikel gør heller ikke meget ud af at fortælle mig om forholdene i Tjekkiet, hvor det her foregår.
Men hvis vi taler om forhold, så vil det så være ok for dig, at man i DK var prostitueret, for her kan man da overleve, uden job.!?
Hvorfor er datter sammenligningen en moralsk målestok og et argument?
Hvor meget frivillighed er der i det når de her kvinder ikke har ret mange andre mulighder for at forsørge sig?
Mange af dem har børn derhjemme som de sender penge til. Og hvad men den skam de må leve med? I tror da vel ikke de kan komme hjem til landsbyen og leve normalt når de bliver for gamle til at prostituere sig?
Dette er er forlængelse af patriarkatet og dets herremandsmanerer hvor dem der har magten ejer undersåtterne bogstaveligt talt med hud og hår.
@ Ann
Lad nu være med at gå efter manden istedet for bolden, please!!!
Nu taler vi så om handlede kvinder?? - Det vidste jeg ikke, men lad os endelig!
Du siger: "Derfor kan de ikke vide om hun er handlet. Jeg mener bestemt det er betalt voldtægt, og det er i hvert fald ikke gensidigt."
Handlede kvinder er afskyeligt, altså ikke kvinderne, men bagmænd osv. Jeg ville ønske at man virkelig kunne ramme det bedre end, at straffe kvinderne for manglende opholds/arbejds tilladelse. Det er afskyeligt at man straffer for kvinderne på den måde.
Men det er trods alt ulovligt, ligesom voldtægt, så jeg kan ikke helt se, hvor jeg skulle have argumenteret for ulovligheder?
Påpeg venligst dette!
Det med en bagmand er jo noget jeg som socialist er fuldstændig imod, man bør komme alt til livs hvor folk tjener penge på andres arbejdskraft. Heldigvis er alfonseri ulovligt i DK. Måske man skulle gøre udbytte af mennesker ulovligt i flere sammenhænge!
Mange der har været udsat for grusomheder i barndommen ryger også for meget, drikker sig halvt ihjel eller søger fag hvor de enten prøver på at redde verden og dermed sig selv - skal det så også forbydes?
Åh nej, kan vi ikke blive fri for endnu en prostitutions parole maraton?
@Peter Nygaard. ja du har da helt ret. Lad os endelig få nogle flere kvinder ud på gaden, mændene skal jo ikke mangle noget fi...
Åh ja, lad os hellere vende det døve øre til, så forsvinder problemet nok og alle bliver lykkelige.
Søren Lom kan jo bare lade være med at læse tråden.
@ Ann
Jeg takker dig.
Jeg kan kun tolke din sidste kommentar(den er helt tømt for modargumenter), som værende et tillykke med debatsejren!
Tak endnu engang.
Har jeg skrevet at kvinderne skal ud på gaden? Så lad være med at putte ord i munden på mig!!!! - endnu engang må jeg opfordre til en mere saglig debat tone fra din side!
Nu trækker jeg mig fra endnu en debat omkring prostitution.
Jeg har lært følgende fra tilhængere af forbud:
Sexarbejdere er:
1. Kvinder
2. Stakler
3. Altid handlede
4. Ude af stand til, at vide hvad de vil og ude af stand til, at foretage frie valg.
Tilhængere af forbud:
1. Ved hvad der er bedst for kvinder
2. Ved at mænd er svin.
3. Kan ikke debattere uden at kalde modstandere for et eller andet.
4. Lister ting op, som allerede er ulovlige, som værende noget pro sexkøbere er for!
Så alt er ved det gamle. Troede lige der var sket noget nyt. God dag til alle. :)
Med alle de muligheder kvinder har i dag tror jeg simpelthen ikke at de frivilligt vælger en 'karriere' hvor de hver dag spreder ben for 10-20 mænd i et meget usikkert arbejdsmiljø hvor de udsætter sig selv for vold eller voldtægtsforsøg. Og mange undersøgelser om emnet bekræfter mig i dette.
I lande hvor kvinder ingen muligheder har for uddannelse, jobs, ingen penge har eller ingen rettigheder har, ja så ved jeg de ikke gør det friviligt.
og jeg er sikker på prostitution fremmer menneskehandlen fordi bagmændene ved der er penge i det.
Og sex er som sagt ikke en menneskeret og mænd bør ikke have mulighed for at købe en kvinde ved hvert gadehjørne som de kan udnytte for egen seksuel nydelse.
Jeg tror mænd bilder dig ind at de gør de af egen fri vilje, så de bedre selv kan sove om natten og flygte fra deres samvittighed.
'bilder SIG ind'
Tjekkiet er transitland og destination for handlede kvinder til prostitution, der bliver transporteret via Tjekkiet til bla. Tyskland, Østrig, Schweiz og Serbien , Det er derfor at Hr Haarh Rasmussen kunne møde alle disse forskellige nationaliteter på bordellet (lad os nu bare kalde tingene det de er).
Romapigerne skulle være rigtig billige og når først de er blevet brudt godt og grundigt ned, så gør de som der bliver sagt.
Ja de er meget populære disse østeuropæiske bordeller - man kan nemlig få lige nøjagtigt det man vil have til meget billige penge. Inklusive børn - grænsen mellem Tjekkiet og Tyskland er uhyre populær for sexturister med hang til meget meget ung kød. Og så kan man jo spekulere lidt over det! Blandt andet hvem der egentlig tjener pengene (et hint - det er ikke de importerede kvinder).
Så det er meget prisværdigt og en ualmindelig nobel tankegang af hr Haahr Rasmussen at promovere de billige østeuropæiske bordeller med deres importerede kvinder. De stakkels importørere mangler sikkert penge.
Hvorfor skulle der være sket noget nyt Peter Nygaard? Problemet er det samme som det altid har været, nemlig at distributionen af magten følger distributionen af de økonomiske midler. Den som ikke har økonomiske midler har heller ikke ret til at bestemme over sit eget liv.
Peter Nygaard:
"Derimod kalder du en hel gruppe af kvinder for stakler. Du fortæller endda at de først er dig ligeværdig når de ikke sælger deres “produkt”.
Eller når du, som den store redningsmand ophøjer dem, ved ikke at købe drinken. Det er igen manden der skal redde kvinden, det er manden der ved hvad hun trænger til, hvad hun fortjener, det er manden der bestemmer hvad der er et godt og ærbødigt erhverv for kvinden.
Vrøvl - kvinder bestemmer selv over egen krop over sig selv!"
Din debatform er under lavmålet. Ikke alene læser du betydning, der kun ved grotesk forvrængning kan postuleres at være belæg for, ind i mine kommentarer (jeg kalder intetsteds kvinder for stakler, ligesom jeg forsøger at forsvare Anders Haahr Rasmussen, dersom der skulle være noget om, at han med ikke-købet af drinken vil vise, at han betragter Laura som ligeværdig), men du tillægger mig herudover i resten af citatet holdninger, som jeg absolut ikke har og kun kan opstå i rent tankespind, for herefter aggressivt at fordømme dem!
Hvis du havde fulgt bare en smule med i Informations debatter om sexkøb, hvor jeg har deltaget, ville du hurtigt forstå, at mine holdninger til sexarbejdere og køb af seksuelle ydelser er nærmest de modsatte af dem, som du pådutter mig ovenfor.
Og så gider jeg altså ikke spilde mere tid på så useriøs en debat.
Anders Haahr Rasmussen fatter ganske enkelt ikke, at de skønne damer ikke er interesseret i ham for hans egen skyld. Hvordan kan de dog synes at han er et svin, denne pæne yngre mand der spilder deres tid og opfører sig som en nasser, der læser pornoblade i kiosken uden at betale for bladene.
Det er samme type der går rundt og tager smagsprøver på frugtmarkedet og forhører sig om, hvorvidt de nu er dyrket økologisk forsvarligt, indtil han er tilfredsstillet og mæt. Selv tjener han penge på de prostituerede her, og der skal sikkert være en vis adspredelse ved at genkalde sig situationen med fingeren i nakken.
Og så er han oven i købet for nærig til at købe en drink, som godt kan være en måde hvorpå kvinden betaler værten for at måtte være i etablissementet. Det er godt nok skrappe priser for en nasseprins. 500 kr. for at røre. Pfff… er det meningen vi skal blive forarget over prislejet?
Jeg tror at artiklen, som andre af dens slags, har en helt forkert indfaldsvinkel.
De triste spørgsmål, som nok har brug for at blive besvaret, er for mig at se: hvorfor er der så stort et behov for at søge sex og intimitet i det fremmede?
Hvorfor ligefrem reklamere for Østeuropæiske sexklubber?
Godt spørgsmål!
Måske har journalisten en aftale med bordelmutter ligesom pigerne har?
@Jens Bruus Og det spørgsmål er lige så gammelt som.... ja mindst som turismen, dvs. nogle tusind år. I 17 og 1800-tallet var det en fast del af rigmandssønners opdragelse at de skulle en tur rundt i Europa for at se på kultur og "så sin vildhavre". Det er "for-lyst-else" i ordets bogstavelige forstand. Og nej - det er ikke noget feministerne er skyld i.
Jesper, jeg må indrømme jeg ikke fatter pointen i din respons på min kommentar.
Jeg ved ikke, hvor meget mere åbentlys reklame, man kan få, når en enkelt googling afslører bl.a en afstand på 204 meter til nærmeste metrostation og udførligt kort! ;-)
Ekstrabladet ville tage sig godt betalt, hvis Cabaret Atlas skulle have en annonce på så mange linjer!
Hvorfor skal sexarbejde per automatik være nedrig?
Er mennesker der sælger deres krop til sexarbejde mindre værd end de der sælger deres krop til anden timelønnet arbejde?
Er der mere værdighed i at rense skibstanke indvendig for € 5,50 i timen (som jeg har set i et jobopslag i Holland)
Kan med alle anstrengelser ikke se den store forskel mellem sexarbejde og andet arbejde hvor man stiller sin arbejdskraft, dvs. kroppen og (i nogle tilfælde også) hjernen til rådighed for penge.
Har aldrig været sexkunde, men har mødt og endda boet under samme tag med prostituerede. De er sgu også bare mennesker som har venner, børn, problemer og tabuer og gode oplevelser til at dele, ligesom alle os andre.
At mennesker tvinges til sexarbejde er noget absolut forkasteligt i mine øjne og samfundet skal gøre hvad som helst der skal til for at sætte en stopper for den slags svinerier.
Hvis det hjælper at kriminalisere sexkundene, vel, så må det være sådan, men jeg tvivler at det er metoden der vil ramme den organiserede sexkriminalitet.
Uanset hvad så synes jeg at man skal begynde med at respektere sexarbejdere ligesom man respekterer andre arbejdere, det ville da være en god og konstruktiv begyndelse.
Luk dem inde i varmen; giv dem der vil, mulighed for ordentlige og regulerede arbejdsforhold, så bliver det nemmere at sortere mellem regulære sexarbejdere og de stakkels slaver der blev tvunget ned i dette snavs.
Samtidigt skal der køres oplysningskampagner rettet imod potentielle sexkundder, gerne begyndende allerede i folkeskolen, for at rette fokus og opmærksomhed på emnet.
Derefter skal der findes procedurer for hvordan man kan beskytte mennesker der prøver at komme ud af slaveri. I dag bliver de jo bare udvist og sendt tilbage i den samme situation de kom fra...
Men, alt dette koster jo penge, og så er det meget nemmere at lave en lov der kriminaliserer alle sexkunder. Derved forflytter man al ansvar til nogle fede halvskaldede midaldrende savlende mænd, som det gængse (og formentligt forkerte) billede af en typisk sexkunde jo er og resten, den organiserede kriminalitet der igennem disse forbud får nye græsgange, fejes under tæppet.
Smart, hurtig og billig, ikke?
Hvem taler om den prostituerede som ”nedrig”?
Artiklen er ret relevant. På mange måder illustrerer den samfundsudviklingen i Vesten.
De fleste kvinder i vesten er blevet økonomisk uafhængige af mændene og trives rigtig godt med det. Individualisme og uafhængighed er i stærk stigning blandt kvinder i vesten.
Artiklen fra i fredags med Pernille Aalund ”Mænd er blevet overflødige” kendetegner udviklingen:
http://lokalavisen.dk/pernille-aalund-maend-er-blevet-overfloedige-/2012...
Antallet der bor som singler er stærkt stigende og har rundet 40%.
Det største problem er, at mænd har rigtig svært ved at undvære kærtegn og sex. Forelskelse, kærtegn, sex og det at mærke 2 betyder meget for hinanden, er rigtig dejligt. Men langt fra muligt for alle, uanset hvad de gør.
Emnet er kompliceret.
Er fysisk kontakt nødvendigt for at trives godt?
Kan lang tid uden mulighed for kærtegn og sex medføre tendens til depression?
Ud over fysisk kontakt, hvad gør så prostitueres arbejde forskellig fra andre erhverv indenfor personlig pleje?
Hvorfor er det så svært at anerkende?
Prostituerede gør det for at tjene penge ved behandler/kunde forhold. Kunderne gør det, fordi de savner kærtegn, sex og kærlig opmærksomhed.
Hvem der er stakler kan være svært at bedømme. De prostituerede kan måske finde andet de kan leve af. Men har kunden noget alternativ?
Arbejdsforhold og trykke rammer tilsiddesættes ofte. Det er uacceptabelt, at der ikke gøres mere for, at sikre ordentlige arbejdsforhold og trykke ramme.
Ved at skære alle prostituerede over en kam og kalde dem "stakler" ser man ned på dem. Det er det jeg mener med "nedrig"
Gert Nielsen
Jeg tænker, at bla. 50års kønskamp og det samfund der er kommet dets kølvand, har været medvirkende årsager til at Danskerne bevæger sig rund i, hvad der mest af alt virker som mellemsvære middelalder rustninger og at der er meget smerte og angst på indersiden af rustningen, men at det fornødne mod mangler og derfor drager mange ud hvor rustningerne er langt tyndere og der har det fornødne mod til at tage deres rustning af, som jo er forudsætningen for et seksuelt og intimt møde….
Information havde fornylig en artikel om kvinder som skulle lang væk for at turde åbne op og nu denne om mænd.
Sider