Kronik

Overvågning gør os ikke trygge

Overvågningsteknologi fortæller os, at der er noget at være bange for. Den aktiverer frygten, men minder samtidig om, at der er nogen, der passer på os. Men ligesom lykkepiller blot lindrer depressionen uden at gøre os lykkelige, dæmper overvågningen vores utryghed, uden at gøre os trygge
Med øget overvågning, af både den synlige og usynlige slags, har vi ikke hugget hovedet af terrortruslens spøgelse eller elimineret risikoen for at blive udsat for vold.

Med øget overvågning, af både den synlige og usynlige slags, har vi ikke hugget hovedet af terrortruslens spøgelse eller elimineret risikoen for at blive udsat for vold.

Andy Rain

9. maj 2012

Teleselskabernes logning af alle borgeres mobiltelefoni, deres mailkorrespondancer og internetsøgninger er nogle af de mindre synlige eksempler på det moderne, brogede overvågningssamfund. Men selv om det for mange giver bekymrede 1984-associationer, er der ikke meget der tyder på, at den danske befolkning vender sig i forargelse mod den overvågning, der følger vores mindste skridt og kigger os alle sammen over skuldrene døgnet rundt. Tværtimod.

Overvågningsoptimisme er efterhånden et gammelkendt faktum, som senest blev slået fast i en omfattende undersøgelse, som PET forestod, og TrygFonden finansierede. Her fremgik det, at både synlig og usynlig overvågning er med til at gøre danskerne mere trygge. Rapporten er et godt afsæt for at forstå, hvorfor danskerne så ukritisk accepterer øget overvågning. Konklusionen er umiddelbart simpel og kan passende indfanges i Trygs eget slogan: »Det handler om at være tryg«.

Ubekymret tryghed

Men hvis man læser rapporten mere indgående, er der noget, som skurer bag rapportens konklusion, nemlig i forståelsen og betydningen af begrebet tryghed, som ligger til grund for analysen. I rapporten slås det nemlig fast med henvisning til en række andre undersøgelser om tryghed, at selv om vi ofte taler om en ’tryghedsfølelse’, er tryghed slet ikke en følelse. Det må snarere forstås som en tilstand af ubekymrethed. Tryghed har altså som sådan ikke nogen farve eller form. Den sanses ikke i sig selv. Det er den lethed, vi hviler i, når vi ikke spekulerer på, om der er farer eller trusler, vi skal være bange for.

Med den definition kan tryghed altså i høj grad karakteriseres som friheden fra bekymring. Omvendt forholder det sig med ’utryghed’. Det kan nemlig karakteriseres som en følelse, der vækkes i os, når vi er bange og føler frygt; når vi føler, at essentielle behov er truede. Det viser sig f.eks., når vi er usikre på offentlige pladser eller i metroen, når vi rammes af angst og instinktivt føler faren for et terrorangreb eller frygten for at blive overfaldet.

Langtfra tryg

Undersøgelsen har afdækket borgernes vurdering af, hvad der gør os utrygge i det offentlige rum, og hvad der skal indfris for, at vi oplever »sikkerhed og dermed tryghed«. Sikkerhed bliver altså set som afgørende for at skabe tryghed. Ikke overraskende er kravet om sikkerhed udtalt. Men er det ikke nærmest en indlysende kortslutning at påstå, at tryghed, hvis det er et fravær af bekymring for potentielle farer, så samtidig kan skabes eller genoprettes gennem sikkerhedsteknologi og overvågning i det offentlige rum – dér, hvor vi generelt føler os allermest utrygge. Hvis tryghed med andre ord er en tilstand af let og ubekymrethed harmoni og lykkelig uvidenhed om de potentielle farer i en risikofyldt verden, hvordan skulle synlige kontrolmekanismer som vagter med hunde, videoovervågning og metaldetektorer så gøre os trygge?

Dermed bliver tydeligt, at begrebet tryghed ikke rigtig rækker til at forklare danskernes positive syn på overvågning i det offentlige rum. Tryghed kan ikke både være den sorgfrie tilstand af mangel på bekymringer og samtidig være følelsen, der vækkes i os, når magten blotter sit alvidende øje og demonstrerer sin potente kontrol med truslerne i en farefuld verden.

Overvågning giver os ganske givet en følelse af sikkerhed, der dæmper vores utryghed. Men denne sikkerhed(sfølelse) er ikke det samme som tryghed. Det er jo netop med bevidstheden om farer og risici, at disse typer af overvågning bliver efterspurgt. Vi kræver mere sikkerhed, flere sikkerhedsforanstaltninger, som vi kan se og blive beroligede af, netop fordi vi er utrygge. Men det sender os jo ikke tilbage til en tilstand af ubekymrethed.

Sikkerhed rummer et handlingspotentiale og holder bekymringerne og utrygheden i skak, men det er ikke det samme som tryghed uden bekymringer. Sikkerheden bliver jo først efterspurgt, når vi allerede har forladt tilstanden af ubekymrethed.

Politisk lykkepille

Med øget overvågning, af både den synlige og usynlige slags, har vi ikke hugget hovedet af terrortruslens spøgelse eller elimineret risikoen for at blive udsat for vold. Vi har alene skabt en orden af sikkerhed, hvor vi træffer beslutninger og efterspørger politisk handlekraft på baggrund af de risici, der hele tiden lurer. Eller sagt på en anden måde: overvågningsteknologi, terrorpakken, lømmelpakken og visitationszoner er alt sammen eksempler på, at vi gerne ofrer frihed (i lufthavnen, på gader, i demonstrationer, på nettet) af hensyn til vores sikkerhed. Vi udfylder ivrigt tomrummet i vores ikke længere eksisterende kollektive tryghed med øget sikkerhed.

På den måde møder vi de trusler, der skaber frygt i vores hverdag, og dermed gør vi sikkerheden til en strategi, der er med til at strukturere vores daglige liv – ikke længere på grund af frygten for krig, men i dagligdagen, hvor frygten hele tiden lurer.

PET’s undersøgelse har derfor til dels bragt diskussionen om overvågning ind på sit rette spor … men kun for at afspore den igen. For diskussionen om overvågning handler ikke om sikkerhed versus falsk sikkerhed; altså om hvorvidt overvågningskameraer og synligt politiberedskab rent faktisk gør os mere sikre. Vi ved allerede, at overvågning ikke i sig selv har nogen afgørende betydning for at forhindre kriminalitet, og at det egentlig ikke kan forhindre de ulykker, vi frygter. Den forestilling bliver hyppigt manet i jorden både af overfaldsstatistikker og terrorangreb. Og som Information i den seneste tid har vist, har overvågningskameraer en tendens til at sprede og flytte kriminaliteten til andre nærliggende områder frem for at fjerne den.

Og det siger vel egentlig sig selv, at kameraer og synlige kontrolmekanismer ikke gør os ubekymrede. Det fjerner ikke årsagen til vores bekymring, og det får os heller ikke til at glemme den. Tværtimod: det aktiverer den. Det vækker den en lille smule for så med det samme at berolige os med sin manifestation af magt. Det fortæller os, at der er en trussel, men at den bliver kontrolleret.

Så når vi diskuterer overvågningens effekt på den sociale sindstilstand i Danmark, kan man måske lidt polemisk sammenligne det med lykkepillen. Lykkepillen dulmer og lindrer en depression, men den gør os ikke lykkelige. Det samme kan siges om overvågning; den dæmper vores utryghed, men det betyder ikke, at den gør os trygge.

Uagtet overvågningens gunstige og måske nødvendige sikkerhedsmæssige funktioner, bør vi derfor tage os i agt for ukritisk at bruge den som en social og politisk lykkepille, som vi overdoserer os selv og hinanden med. I stedet bør vi se de trusler, der vækker vores frygt, i øjnene.

 

Bjarke Frydensberg er cand.scient.adm. i forvaltning fra Roskilde Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Laust Persson
Laust Persson anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Overvågning og "tryghed". Og som artiklens forfatter siger så gør overvågningen os ikke mere trygge. Videoovervågningen spreder bare kriminaliteten til andre steder. Vi har fået alle mulige 'pakker' med overvågning uden, at vi har nogen særlig indflydelse på hvordan de egentlig håndteres af myndighederne. PET og FET makulerer jo bare som det passer dem og man kan ikke få at vide om man står eller har stået i deres arkiver. Nu skal vores rejser også overvåges. Og politiet har vist over 100 forskellige paragraffer, som kan bruges til at trænge ind i vores hjem uden dommerkendelse. De fattige overvåges af ihærdige sagsbehandlere. Er der et par mandesko på måtten om natten i opgangen? Vi lister derud og kikker. Og det gør det sgu! samtidig kan overklassen sælge ulovlige CO2 kvoter til milliarder, uden at der er en sjæl som bekymrer sig. Det er den overvågning vi hørte om i skolen og som tv bedøvede os med. Nemlig den som var ide ulykkelige lande som Sovjetunionen og Østtyskland. Nu er den her bare i endnu værre form. Hvorfor ikke kalde overvågningen for det det den er?: Begyndende fascisme.

Dorte Sørensen

Tak til BF for den kronik.

Håber at terrorlovene bliver taget op til en meget kritisk gennemgang og ikke baret ukritisk udvidet til andre områder - som udviklingen desværre har været.

Har aldrig forstået dem der er totalt imod overvågning. Jeg er så en af dem der faktisk føler mig mere tryg ved kameraer i det offentlige. Jeg kender også et par stykker der har været udsat for røveri (gennem deres arbejde i en bank) og for vold på gaden og deres gerningsmand blev fanget og fik sin straf udelukkende pga beviser fra overvågningen,så jeg mener bestemt der også er fordele.

Dorte Sørensen

Ann Bille
Det der bekymre mig mest ved det mere og mere udvide overvågnings samfund - med forebyggende tilbageholdelser osv, osv..... - er at lovgivningen allerede er parat, hvis en mere diktatorisk leder fik magten i landet.

@Dorte Sørensen: jeg tror nu der er andre ting at bekymre sig om end det.
Og vi har demokrati i Danmark - så må vi jo sørge for ikke at stemme på en dikatorisk leder.

Lise Lotte Rahbek

Før overvågningskameraerne opklarede politiet også kriminalitet og fik fanget røvere.
Det foregik med andre metoder.

Dorte Sørensen

Anne Bille
I mine øjne er det da bekymrende, at Folketinget nu har stemt for lovgivning, vi tidligere kritiserede fx. Den Gl. Østblok for. Et andet eksempel er, at den mistænkte og dennes forsvar i nogle tilfælde ikke kan få hele anklageskriftet og kilder mv. oplyst. Er retsikkerheden ikke vigtig længere i Danmark?

@Lise Lotte Rahbek: jamen ifølge dem selv opklarer de flere grove sager (bla voldssager) i dag pga beviser fra kameraer. Langt flere bankrøverier bliver ifølge politiet også opklaret end før kameraerne.

Dorte Sørensen

Anne Bille, når mistænkte og deres egen forsvarer ikke kan få oplyst alle sagens agter så er det da ikke et ordentligt forsvar de kan føre. Ligeledes er der også muligt at føre retsager med hemmelige dommere Sådanne skred er i mine øjne bekymrende og BØR slet ikke kunne forekomme i et demokratisk land.

Ligeledes giver Lømmelpakken mulighed for 40 dages fængsel for en fagligblokadevagt, der bare vil vise, at en arbejdsgiver ikke overholder de aftalte løn og arbejdsforhold.

@Dorte Sørensen: det kender jeg ikke noget til. Men jeg er stadig ikke imod overvågning.

Jeg kan huske hue-mordet, hvor en ung mand blev dræbt at nogle unge drenge fordi han ikke ville give dem sin hue. De blev KUN fanget fordi der var overvågning på gaden hvor mordet skete. Det var han nærmeste rimelig glade for, at deres søns mordere ikke længere bare gik fri på gaden, men fik deres straf.

@Ann

Jeg har det sådan, at når nogen kan overvåge hvornår jeg kommer hjem om natten og de kan se hvem jeg har under armen, så har jeg mistet nogen af min frihed.

@Søren Lom: er du ikke lidt paranoid?
Hvem skulle dog gide sidde og kigge på hvornår du kommer hjem om aftenen - det har politiet i hvert fald ikke ressourcerne til og det gør de jo heller ikke.
Jeg har ikke noget at skjule og når jeg kommer hjem til min hoveddør om aftenen er det sidste jeg tænker 'er der mon nogen der overvåger mig nu?' D Jeg føler ikke jeg har mistet noget frihed overhoved.

steen nielsen

Det handler om TRYG PROPAGANDA
(Sikkerhed)

Der er desværre en ubehagelig lighed mellem den form for sikkerhed man taler om i artiklen og den form for sikkerhed man taler om i totalitære regimer. I totalitære regimer, så som i det tidligere DDR eller Kina f.eks. Da kunne/kan man undskylde ekstrem umyndiggørelse og ekstrem kontrol med borgerne, med hensynet til sikkerhed eller nationens og sikring af en ideologis beståen.

Dette kan man så skabe konsensus omkring ved massiv propaganda. Vi kan, til syne ladende næsten gøre det samme i øjeblikket, ved hjælp af massiv propaganda som i dette tilfælde f.eks. var betalt af TRYG fonden, som får lidt billig reklame af den vej, samtidigt med at de får lov at have det sidste ord i den ideologiske debat. Dette har åbenbart skabt en konsensus og accept af overvågning og umyndiggørelse af borgerne, som sikkert ikke engang Dansk Folkeparti kunne have drømt om kunne lade sig gøre.

Det har skabt et klima hvor vi klapper i vore små hænder af mere kontrol og mere overvågning, at vi bliver kronisk mistroiske og fordomsfulde, og er dette mon kun toppen af isbjerget, bekræftet i det faktum, at man i øvrigt, som de færreste lande, gennem længere tid, ingen parlamentarisk kontrol har haft med efterretningsvæsnet, henviser netop det til resten af isbjerget.

I England, kom der kraftige reaktioner på disse tiltag mod borgernes frie færden, i Danmark klapper vi hænderne og kræver mere af samme skuffe. Det var jo som bekendt også Englænderne der måtte forholde sig kritisk for os, da vi fik anden Verdens Krig, skal vi mon have gentaget scenariet, at vi ikke får sagt fra i tide, og at vi derfor, før vi får set os om, får totalitær stats lignende tilstande? Muliggjort med massiv propaganda.

I det tidligere DDR klappede man i hænderne af begejstring og ilede til i starten, da man fandt ud af hvor meget streng kontrol, med borgerne, det indebar løb man skrigende væk, fordi det var kraftigt begrænsende for den enkelte borgers udfoldelse.

Er disse skrækscenarier, på så lang afstand af os, at vi ikke kan bruge dem i forhold til vores dømmekraft i dag?

@Søren Lom: Så du tror at folk fra din boligforening holder øje med dig, kigger på dig når du kommer hjem? Jamen altså, jeg ved ikke engang hvad jeg skal sige til det.

steen nielsen

Det er TRYGt KVIK!
?
Min yndlings prygelknabe
Er DDR, her blev man klar over hvor effektivt det var, at holde folk i meget kort snor som myndighed.

Det er et ekstremt effektivt magtapparat. Der sidder Stasi folk i dag bredt repræsenteret i den Tyske Rigsdag, folk som man havde lovet de tidligere DDR borgere, at man ville retsforfølge, det har man aldrig gjort, nu kan de så sidde og medvirke med erfaring om hvordan man holder en befolkning i et jerngreb og hvordan et statsapparat eller en myndig får uindskrænkede beføjelser over borgernes liv.

Et dyr i et bur er også TRYGt, det udsættes ikke for farer fra naturen, men bliver det det nødvendigvis mere lykkeligt af det? Spørgsmål?

@Sten Ingvard Nielsen: hold da op hvor du overdriver og ser farlige mennesker alle steder. Er det ikke nærmere et spørgsmål om man føler sig paranoid i sin hverdag? Hvilket du måske gør...
JEG føler mig ikke ulykkelig over den øgede overvågning, jeg mærker intet til den faktisk og har heller intet at skjule. Jeg føler mig heller ikke låst i et jerngreb.

Lise Lotte Rahbek

Hvis man ikke har noget at skjule,
kan man vel heller ikke have noget imod overvågning, vel?
Det er logikken, som fremføres igen og igen.

Det kan godt være, at det gør politiets opklaringsarbejde nemmere, at de kan sidde og kigge video-optagelser.
Det som er interessant, er at overvågningen ikke forhindrer kriminalitet. I så fald ville der jo slet ikke være nogen opklaring og vores fælgsler ville lukke af mangel på kunder.

Nej, overvågningen HJÆLPER i opklaringsarbejdet. Men det forhindrer altså ikke nogen i at blive slået til lirekassemænd eller nogen i at røve banker.. Måske kan man finde gerningsmændene hurtigere og mere sikkert - men hvis det var mig, som var blevet slået til plukfisk, ville jeg ikke have mindre smerter eller mit liv være mindre ødelagt af, at man med 60% sikkerhed kunne genkende voldspersonen på en overvågningsvideo bagefter.

Jeg føler mig ikke en skid mere tryg af overvågning.
Tværtimod er jeg nervøs for, hvad myndighedene kan finde på at bruge overvågningsudstyret til ud fra devisen om at :" Nu vi har det, kan vi jo lige så godt bruge det"

@Ann Bille
Det er et stråmands argument at komme med at ingen har tid til at sidde og kigge på, eller har interesse i.
Nu er overvågnen jo ikke et spørgmål resourcer og at politet ikke gider at sidde og kigge på, når først dataen er gemme kan man jo bekvemt lave en computer kigge det hele igennem.

Den total ubegrundet samle mani af data, om det er lognings bekendet gørelse hvor Danmark logger mere end vi er forpliget til, over til kamera overalt, er et stort problem når det er så nemt at sammenkøre det hele, det er en mistænkligegørelse af hele befolkningen.

@Jacob Pind: jamen jeg er bare ikke så paranoid at jeg tænker sådan. Vi er over 5,5 millioner i DK, jeg tror ikke politi, boligforeninger eller andre sidder og kigger på alle de mennesker, hvad de foretager sig, hvad de købte da de sidst var i netto, og hvornår de kommer hjem.
Hvis de overvåger nogen har de nok en grund til det, det fleste af os har vel rent mel i posen. Jeg føler mig i hvert fald ikke krænket eller fængslet af det.

@Ann Bille: Hvis det så blot var at være paranoid, problemet er jo politet har forsøgt på at misbruge opsamlet data, da de efterfølgende skulle forsøge at retfærdigøre deres ageren under cop15.
Her forsøgte man via loggings bekendtgørelse at få placeret mærkaten proffesional balademager på folk, alene ud fra hvilket sider de havde frequenteret på nettet.

Jeppe Bundgaard

@Ann Bille Skriver:
"Jeg er så en af dem der faktisk føler mig mere tryg ved kameraer i det offentlige."

Forstod du dét, han prøver at fortælle med "den falske tryghed", som kameraerne skaber?

Specielt hvis man hælder til definitionen af lykke som nedenfor.

Fra artilken:
"I rapporten slås det nemlig fast med henvisning til en række andre undersøgelser om tryghed, at selv om vi ofte taler om en ’tryghedsfølelse’, er tryghed slet ikke en følelse. Det må snarere forstås som en tilstand af ubekymrethed. Tryghed har altså som sådan ikke nogen farve eller form. Den sanses ikke i sig selv. Det er den lethed, vi hviler i, når vi ikke spekulerer på, om der er farer eller trusler, vi skal være bange for.
Med den definition kan tryghed altså i høj grad karakteriseres som friheden fra bekymring."

Overvågning er ikke noget der skaber tryghed. BASTA! Det er et instrument, magthavere tyr til, når de(og "den fire presse") har fået skabt en stemning af frygt. Derefter er det nemt at indføre. Ja, vi kræver det sgu næsten.... For så føler vi os alle sammen SÅ trygge.

@Jeppe Bundgaard: du kan ikke tale på alles vegne. Basta!
Jeg er en af dem der føler mig tryggere ved øget videoovervågning. Punktum!

Peter Nygaard

Hvis man i en indledning udstiller sine fordomme ved at kalde anti-depresiva'er for lykkepiller, så er resten ikke min tid værd!

Anne Marie Pedersen

Det kan godt være, at du føler dig mere tryg Ann. Men derfor vil jeg gerne frabede mig overvågning. Sådan er det når vi er mange sammen. Så kan man ikke få alt det man ønsker sig, hvis det genere andre.

Jacob Knudsen

Jeg vil ikke overvåges! Jeg har masser ting at skjule og det skal jeg have lov til, det er en del af privatlivets fred - det udtryk klinger efterhånden så hult at det gør mig ilde til mode.
Om den tryghed overvågning bringer er falsk eller ej er for så vidt irrelevant. Den øgede overvågning er opstået fordi tilliden imellem staten og borgeren er dalet i de sidste 10-15 år - 11. september og finanskrisen er de primære syndere i den sag. Historien beretter utallige eksempler på at overvågning avler mere overvågning. Så det virkelige spørgsmål der egentlig går mig på, er om vores civilisation er så langt i dens udvikling at vi formår at bryde det mønsteret - jeg tvivler stærkt...

steen nielsen

Der var en byråds politiker, muligvis fra Aarhus der fortalte at man kunne have et lille Web Camera installeret i et fugle hus, så kunne man følge disse dyrs liv, for som han sagde;

"De ved jo ikke at det foregår, derfor er der jo ikke noget galt i det".

Jeg ved ikke hvorfor jeg fik sådan en uhyggelig ide om at manden i stedet mente mennesker, i stedet for fugleunger.

"De her socialt udsatte de ved jo ikke at det foregår så derfor er det jo ikke et brud på menneske rettighederne"