Kommentar

Pædagoger skal have mere nuanceret viden

Når pædagog-uddannelsen om kort tid skal reformeres, skal udviklingen af de studerendes analytiske formåen opprioriteres. Det er afgørende for, at de kan håndtere de mange af nye koncepter og krav institutionerne mødes med i en moderne velfærdsstat
14. maj 2012

Studerende vælger pædagoguddannelsen, fordi de gerne vil gøre noget, der får direkte betydning for andre menneskers nuværende og fremtidige liv. Pædagogisk arbejde er således orienteret mod relationer.

Det kan lyde enkelt, men det er slet ikke tilfældet: Pædagogers viden er kompleks. Den bygger dels på livshistorisk tilegnede erfaringer med andre mennesker – en form for viden, der kun i mindre grad er sproglig og eksplicit. De tilegnede erfaringer er i høj grad kropsligt lagrede, og fungerer som vaner og tilbøjeligheder, der kommer til udtryk i handlinger og måder at vurdere, hvad der opleves som vigtigt og rigtigt at gøre. Herudover bygger pædagogers viden på en reflekteret omgang med pædagogiske teorier, begreber og værdier. I pædagoguddannelsen gælder det om at få de studerendes erfaringer og teoriernes begreber til at indgå i et produktivt forhold.

Når uddannelsen snart skal reformeres, er det vigtigt at etablere de rette balancer mellem de teoretiske og de praktiske fagligheder i uddannelsen. Den netop gennemførte evaluering tyder på, at denne balance ikke er helt på plads i dag. De forandringer der sker i velfærdssamfundet efterlader pædagogerne i nogle væsentlige dilemmaer i forhold til deres faglighed og vidensgrundlag. Der er et markant pres i forhold til at kunne håndtere forandringer, og til at kunne dokumentere det pædagogiske arbejde.

Derfor er det vigtigt, at de studerende i en pædagoguddannelse tilegner sig analytiske kompetencer, så de på et fagligt grundlag kan gennemskue de opgaver, de konkret står overfor, og den kontekst opgaven skal løses i. Der skal i den pædagogiske dagligdag skabes ny viden og fremgangsmåder, for dele af gårsdagens viden og løsning forældes hurtigt. Det kræver stor og nuanceret viden om menneskers forskelligheder, udvikling og vilkår samt kompetence i at prioritere og udvikle det pædagogiske arbejde. I pædagoguddannelsen må der skabes bedre rum til de refleksioner og overvejelser velfærdssamfundets dilemmaer og udfordringer medfører for de studerende, så man ikke efterlades i et tomrum, hvor mening og retning risikerer at forsvinde.

Kritisk refleksion

Uddannelsen skal i højere grad end i dag give studerende kompetencer i kritisk refleksion, vidensudvikling og udviklingsarbejde i samarbejde med det praksisfelt, der uddannes til.

Viden skabes og innovation sker i mange kontekster, og der er brug for en kontekstbaseret faglig dømmekraft, hvor pædagogen kan overveje og prioritere imellem flere muligheder, fremgangsmåder og handleformer, og kreativt kombinere elementer fra flere af dem – netop fordi den pædagogiske hverdag er mindre præget af forudsigelighed.

Samtidig fremkommer der talrige pædagogiske redskaber og koncepter, som pædagoger tilbydes eller påbydes at anvende af de kommunale arbejdsgivere. Det er koncepter, der ofte prioriteres, fordi de lover større effektivitet samt hurtige og sikre resultater, og fordi de på kort sigt synes at kunne afhjælpe noget af den usikkerhed, som karakteriserer pædagogisk arbejde. Det kan være vanskeligt at analysere og gennemskue sådanne pædagogiske koncepter. Det er vigtigt, at pædagoger har forudsætninger for at vurdere dem med henblik på at kunne forholde sig kritisk til, om, i hvilke sammenhænge og hvordan de skal anvendes.

Reformer praktikken

Hvis det skal lykkes vil det være nødvendigt at reformere og forkorte praktikperioderne i uddannelsen. I øjeblikket består uddannelsen af i alt tre praktikperioder, heraf to af et halvt års varighed. Begge perioder er arbejdspraktikker, dvs. at de studerende indgår i institutionernes normeringer. Der skal indføres mere forskelligartede praktikker, der gør det muligt at udvikle faglige kompetencer på andre måder end alene ved at øve sig i at indgå i den praktiske hverdag. Praktikperioderne bør også kunne anvendes til at undersøge problemstillinger og temaer samt til at fordybe sig og øve sig i selvvalgte forhold.

Erfaringer, viden og empiri fra praktikperioder skal kunne tages med i de videre studier og projekter. På den måde skal pædagoguddannelsen konfrontere og udfordre hverdagskulturen og sektorens mere eller mindre velbegrundede forforståelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Viggo Helth

Er det som anbefales at pædagogene skal være mere forsknings orienterede?
Når vi forholder os til en sitaution med andre, børn eller vokse, bunder vores vurdering i vors egen historie og spejling. Derfor er grundlaget for en reel vurdering, at vi er i stand til at erkende, hvad er vores egen spejling, og hvad er den andens situation? Vi har tildens til at forholde os til os selv, vore egne følelser i situationen, uden at erkende at den anden person har en anden referance. Det er måske en god ide at pædagogene, og mange andre, lærer at overveje dette før de agerer.