Læsetid 5 min.

Det psykiske arbejdsmiljø er lige så vigtigt som det fysiske

Hvert år er 15.500 fuldtidspersoner helt eller delvist syge pga. dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser ny undersøgelse fra FTF. Alligevel fokuserer lovgivning og myndigheder fortsat mest på de fysiske arbejdsforhold
Psykisk dårligt arbejdsmiljø bliver ikke kontrolleret eller straffet på samme måde, som hvis der er en glat, farlig trappe i en virksomhed. Det er dyrt for samfundet at lade stå til. Fotoet er fra den private grafiske virksomhed Proremus, der primært ansætter psykisk sårbare. Arkiv

Psykisk dårligt arbejdsmiljø bliver ikke kontrolleret eller straffet på samme måde, som hvis der er en glat, farlig trappe i en virksomhed. Det er dyrt for samfundet at lade stå til. Fotoet er fra den private grafiske virksomhed Proremus, der primært ansætter psykisk sårbare. Arkiv

Sigrid Nygaard
23. maj 2012

To af dine kolleger er sygemeldt – forestil dig det. Den ene, fordi hun er faldet på en glat trappe på arbejdspladsen og fået et kompliceret benbrud. Den anden, fordi han er gået ned med stress som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Hvad er mest alvorligt? Hvilken situation er mest ulykkelig for den enkelte, og hvilken sygemelding er dyrest for samfundet i behandling, sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste?

På trods af at begge sygemeldinger er alvorlige, har store konsekvenser for den enkeltes liv og koster samfundet dyrt, har samfundet valgt at satse mere på at forebygge den ene sygemelding frem for den anden.

I al fald bliver det fysiske arbejdsmiljø vægtet højere end det psykiske i både lov og praksis, og indsatsen mod dårligt fysisk arbejdsmiljø er langt mere målrettet og effektiv end indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet giver fire gange så mange påbud mod glatte trapper, vakkelvorne stilladser og andre forhold på ulykkesområdet som mod for højt arbejdspres, følelsesmæssige belastninger i arbejdet og mobning på arbejdspladsen.

I 2010 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen samlet 26,9 procent af de anmeldte erhvervssygdomme. Hvis man udelukkende ser på de anmeldte psykiske sygdomme blev kun 7,4 procent anerkendt.

Kun 10 pct. anerkendes

At mindre end hver tiende anmeldte arbejdsrelaterede psykiske sygdom bliver anerkendt, er ikke udtryk for, at problemerne ikke er reelle – måske snarere at anerkendelsen af psykiske arbejdsskader har svært ved at følge med virkeligheden. Fakta er, at antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er næsten syvdoblet de seneste 15 år, så der nu anmeldes 3.100 psykiske arbejdsskader om året. Mere end halvdelen af førtidspensioneringerne skyldes i dag psykiske lidelser, og årligt kan 1.400 dødsfald relateres til dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Samlet set koster dårligt psykisk arbejdsmiljø på jobbet samfundet mere end 30 milliarder kroner om året.

Det psykiske arbejdsmiljø er med andre ord vor tids store udfordring. På trods af fakta halter indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø langt efter indsatsen for det fysiske arbejdsmiljø.

Derfor har FTF en målsætning om, at det psykiske og fysiske arbejdsmiljø skal ligestilles i både ord og praksis. Den danske arbejdsmiljølov vægter i praksis ikke det psykiske arbejdsmiljø lige så højt som det fysiske.

F.eks. giver Arbejdstilsynet påbud med det samme på det fysiske område, og der gives strakspåbud, hvis faren er så alvorlig, at der skal gøres noget straks. Men medmindre der er risiko for vold og traumatiske hændelser, må Arbejdstilsynet på det psykiske arbejdsmiljøs område ikke give påbud, hvis virksomheden erklærer, at den vil løse problemet selv. Det betyder, at der i dag bliver givet alt for få påbud til arbejdspladser med dårligt psykisk arbejdsmiljø. Sidste år blev der kun givet 364 påbud om psykisk arbejdsmiljø og antallet af påbud af dårligt psykisk arbejdsmiljø er faldet siden 2009.

Moderniser lovgivningen

Det er indlysende, at vi er nødt til at gøre noget, hvis indsatsen skal stå mål med de store udfordringer, der er i det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven bør moderniseres, så det psykiske og fysiske arbejdsmiljø ligestilles i loven. Tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø bør forbedres, så Arbejdstilsynet fremover kan give arbejdspladserne påbud om en hurtig indsats mod dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøproblemer opstår på arbejdspladserne, og derfor er der behov for at ændre kravene til virksomhedernes egen indsats. En forudsætning for at forbedre arbejdsmiljøet er, at arbejdspladserne arbejder systematisk med arbejdsmiljøet – også når det gælder det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdspladserne er i dag forpligtet til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) hvert tredje år. Men de færreste arbejdspladser foretager en grundig og systematisk vurdering af alvoren og omfanget af de arbejdsmiljøproblemer, de finder i forbindelse med APV’en, og kun få arbejdspladser med psykiske arbejdsmiljøproblemer har fokus på det i APV’en. Derfor bør APV-reglerne præciseres, og pligten til at analysere og vurdere både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skærpes.

Samtidig skal virksomhederne have mere information om sammenhængen mellem psykiske belastninger i arbejdet og nedslidning, så de har mulighed for at leve op til de nye krav. Virksomhederne har brug for rådgivning til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og arbejdspladserne skal sikres adgang til uafhængig og neutral rådgivning, som er målrettet konkrete løsninger på konkrete arbejdsmiljøproblemer.

Det går for langsomt

De senere år har vi fået større viden om de alvorlige personlige og samfundsmæssige konsekvenser af dårligt psykisk arbejdsmiljø, og heldigvis bliver der sat initiativer i gang, som skal forebygge, at medarbejderne bliver syge af arbejdet. F.eks. har FTF været med til at sikre en ændring i arbejdsmiljøloven, som betyder, at ledere og medarbejdere i højere grad skal være fælles om indsatsen for et godt arbejdsmiljø.

Men trods masser af viden og gode hensigter går det stadig alt for langsomt med at løse problemet, dokumenterer en ny undersøgelse blandt socialrådgivere, bankansatte, pædagoger, sygeplejersker og andre fra FTF’s faggrupper. Andelen, der føler sig udbrændt eller stresset, er kun blevet en smule mindre end i 2006, hvor FTF gennemførte en tilsvarende undersøgelse. I dag føler hver tiende sig udbrændt, og lige så mange føler sig meget eller virkelig meget stressede.

Undersøgelsen viser også, at næsten hver fjerde sygedag helt eller delvist skyldes det psykiske arbejdsmiljø. Hvis det gælder alle medarbejdergrupper i landet, svarer det til, at 15.500 fuldtidspersoner om året er syge helt eller delvist på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er meget dyrt for samfundet.

Årsag til tidlig tilbagetrækning

Vores undersøgelse har også vist, at det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning for, om FTF’erne kan blive på arbejdsmarkedet. Mens næsten alle medarbejdere over 50 år med godt psykisk arbejdsmiljø vurderer, at de kan blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen, gælder det under halvdelen af de, der har dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Når Folketinget for cirka et år siden har vedtaget en tilbagetrækningsreform, der betyder, at vi skal arbejde længere, har politikerne også et ansvar for at sikre, at vi ikke bliver syge af det.

Hvad angår de to kolleger, som begge er sygemeldt på grund af forhold på arbejdspladsen, sender lov og praksis et klart signal om, at det er langt mindre alvorligt at gå ned med stress end at brække benet.

Det er ikke rimeligt, når vi lever i et samfund, hvor medarbejdere oplever store arbejdsmængder, tidspres og frygt for at blive fyret i krisetider, og hvor store faggrupper, der dagligt kommer helt tæt ind på livet af borgere, klienter og kunder, udsættes for høje følelsesmæssige krav.

Det er meget alvorligt, når man bliver syg af sit arbejde. Der er ingen grund til at skelne mellem, om det skyldes glatte trapper eller urimeligt arbejdspres.

Dårligt arbejdsmiljø skal bekæmpes og forebygges, og hvis vi skal have indsatsen op på et niveau, som står mål med udfordringen, er det afgørende, at vi ligestiller det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Bente Sorgenfrey er formand for FTF–Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Ja der findes decideret arbejdgivere, der forbyder medarbejderne at sige de er stressede og som håner de ,der gir udtryk for det.... og så er der den der type ledere der er bon-kammerat med få udvalgte kolleger,de skaber opdelinger i fortrolighedsrummet kollegerne imellem, og en eksklusionsoplevelse hos de, der ikke er i inderkredsen...

Nogle ledere anerkender slet ikke psykiske problemstillinger,som andet end den enskeltes eget problem, og her er kerneproblemstillingen sansynligvis hos den gennerelle ignorance over for problemstillingen.

Faktisk tror jeg at man ved alene at udtage lederne til intensivkursus i denne problemstilling kan ændre denne katastrofe i vores samfund...

Og det helt uden at tage udgangspunkt i konkrete sager...

Hvis ledelsen ændrer opmærksomhed, og lærer at nurse og stille de rigtige spørgsmål og diktere nogle aflastende tiltag hver gang, så vil meget ændre sig. TIL TIDER ER DET OGSÅ DE FLADE HIERAKIER DER GØR DET AT SKÆRE IGENNEM I LØSNINGER SOM LEDER, DER GØR LØSNINGER UMULIGE AT FÅ VEDTAGET. da de uformelle hierakier,så som i klassemobning overtrumfer lederen, med ævl og evige forhalinger...især på offentlige arbejdspladser...

Mit forslag design superkvalificerende lederkurser i optimering af psykisk trivsel.... og evt. Lad lederen tage eksamen i stoffet, så kan han/hun fyres om de er totalt uegnede til at løse den slags lederopgaver !!!!!

Så kan vi komme af med de dårlige ledere, der spreder pesten nedad i mange led...

Brugerbillede for Dennis Højgaard
Dennis Højgaard

Medarbejdere, der mener, at deres chef er psykopat, rådes derfor til at undgå konflikter.

Det er nemlig en kamp, man ikke kan vinde. Dokumenter alle uoverensstemmelser og søg hjælp i tide hos lederens overordnede, tillidsrepræsentanten eller fagforeningen. Hjælper det ikke, så er der kun en løsning, overflytning til en anden afdeling eller et nyt job.

På trods af deres ødelæggende træk har psykopater altid fascineret mennesker. I film som Psycho og Ondskabens Øjne får psykopater nærmest en heltestatus. Derudover er der en stigende interesse i psykopater på arbejdspladsen. Bøger som for eksempel 'Charmør og Tyran' af forfatterne Dahl og Dalsegg bliver revet væk fra boghylderne.

Joel Balkan påstår ligefrem i sin bog 'The Corporation', at virksomheder som helhed kan være psykopatiske.

Den stigende interesse gør det muligvis nemmere at identificere og dermed at undgå psykopater i chefstillinger. Og det er vigtigt, fordi man ikke kan lave om på dem.

Brugerbillede for Vibeke Nielsen
Vibeke Nielsen

Maya Nielsen

Det der med altid at pege på de nærmeste ledere eller de nærmeste kollegaer som synderne holder simpelthen ikke. Jeg kan kun komme i tanke om en enkelt konkret arbejdsplads, hvor man kan sige, at en nær kollega var skyldig i, at det psykiske arbejdsmiljø var dårligt - og her var der tale om en ekstrem situation med en decideret kriminel person, der aldrig ville have været blevet ansat, hvis den nærmeste leder havde tjekket hendes generalieblad inden ansættelsen.

Ellers har det altid været sådan, at det endelige ansvar kunne parkeres flere steder. Når Sorgenfrey skriver: "Virksomhederne har brug for rådgivning til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og arbejdspladserne skal sikres adgang til uafhængig og neutral rådgivning, som er målrettet konkrete løsninger på konkrete arbejdsmiljøproblemer." så har hun i den grad fat i den lange ende.

De fleste steder mangler der en rådgiver, som er uafhængige af de magtspil og det personlige behov for at holde sig skyldfri i ethvert problem, som findes i alle sociale sammenhænge. Der mangler også grundlæggende indsigt i, hvad godt psykisk arbejdsmiljø overhovedet er for en fisk - og hvilke økonomiske konsekvenser det dårlige psykiske arbejdsmiljø reelt har, både for den medarbejder, som bliver syg og for virksomheden.

Man bruger oftest enten HR, sikkerhedsreprænsentant/tillidsrepræsentant eller evt. blot nærmeste leder til at prøve at få det der med det psykiske arbejdsmiljø til at køre. Aldrig en uafhængig instans. Og langt de fleste steder aner de simpelthen ikke, hvad de skal stille op - eller de holder fast i nogle gamle vaner, som de tror er gode for virksomheden, men som i sidste ende er destruktive.

Lad os bare tage den klassiske: "Hvis I ikke arbejder hurtigere/hårdere/tager jer sammen, så flytter vi bare jeres arbejdspladser til Polen/Århus/en ekstern udbyder/overlader dem til vikarer." Den sætning har jeg hørt så ofte på alle mulige former for arbejdspladser. Meningen med den er at stresse folk. På mange arbejdspladser har ledelsen (og her taler vi altså ikke nødvendigvis om den nærmeste leder, som jo ofte bare taler på vegne af de overordnede ledere) simpelthen et ultraprimitivt menneskesyn, som gør, at den tror, at folk bliver mindre syge og mere arbejdsomme af at blive udsat for stress ved at få pisken! Længere er vi ikke kommet på det danske arbejdsmarked.

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

VIBEKE, jeg tror du misforstår hvad jeg taler for, ikke at finde skyldige , men jeg peger på at det ALTID ER LEDERENS ANSVAR at forhindre at medarbejderne brydes ned psykisk af arbejdet, det er ikke det samme som at gøre lederen til årsagen, men lederen skal tage initiativer og sikre løsninger, det er hva jeg peger på. en svag og ikke kompetent leder på området psykisk arbejdsmiljø, evner ikke at løse disse ofte komplekse årsager og mindske eller fjerne dem. Og det selv om det helt sikkert sagtens kan være andre årsager en lederens stil der har startet hele den psykiske deroute....
Men der skal være ledere med tilstrækkelig viden om de psykiske symptomer, og med viden om hvordan man skaber de gode støttende rammer og forhindrer at medarbejdere ender som psykiske vrag,der aldrig senere får overskud til at deltage i arbejdslivet her i Danmark, og her halter det tydeligtvis, for ellers havde vi ikke så massive problemer i DK.... !

Brugerbillede for Gitte  Strandgaard
Gitte Strandgaard

Tak til Bente Sorgenfrey, for denne klare og præcise status!
Dårligt psykisk arbejdsmiljø og voksenmobning har fatale konsekvenser - det ved jeg noget om!

Som formand i landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! har jeg talrige eksempler på mennesker, der råber vagt i gevær, og blot bliver mødt med modstand.

Når mobberamte henvender sig for at få hjælp: på arbejdspladsen, i tillidsmandssystemet, hos ledelse, topchefer, forvaltninger og kommuner og fagforeninger, har vi rigtig mange eksempler på, at systemerne lukker sig om sig selv og hinanden – og den mobberamte bliver isoleret som problemet – Herefter syg og fyret på grund af omstruktureringer eller
samarbejds-vanskeligheder!

Det er ikke i orden, at mennesker der bruger deres grundlovssikrede ytringsfrihed, og herefter bliver sparket ud i både fysiske og psykiske
lidelser og direkte ud af arbejdsmarkedet, når de gør opmærksom på ulovligheder og overtrædelser af både
Arbejdsmiljøloven § 15 der siger at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og
Arbejdstilsynets bekendtgørelse § 9a der siger: Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk og psykisk helbredsforringelser som følge af mobning,
herunder seksuel chikane.

Udfordringen er, at vi vedholdende holder fast i forsøget på at sikre den retssikkerhed som alle borgere i Danmark har krav på, og deltage aktivt i forbedringer på området til gavn for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundsøkonomien.

Mange hilsner Gitte Strandgaard

Brugerbillede for Vibeke Nielsen
Vibeke Nielsen

Maya Nielsen

Nej, jeg misforstår dig ikke. Du siger, det er lederens ansvar. Der er jeg uenig. Mange pædagoger er faktisk en slags ledere. Ligesom sygeplejersker kan være det. Her blot for at henvise til de faggrupper, der nævnes i det overordnede debatindlæg, som denne tråd er foranlediget af.

Lederen er ofte ikke identisk med arbejdsgiveren. Lederen er selv ansat og kan være endog meget stresset og have et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Jeg har for eksempel en søster, der i en meget ung alder blev udstyret med en lederstilling som overordnet ansvarlig for en rejsedestination. Det udløste en psykosomatisk sygdom på grund af stress.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden. Ikke lederens. Og hvem er så arbejdsgiveren? Tjaaaah.... Det er vel den gruppe (eller sjældnere enkeltperson), som træffer de helt overordnede beslutninger for arbejdspladsens indretning.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Fagtoppen er sandelig godt i gang med at finde ud af, hvad den vil kræve til gengæld for længere arbejdstid. Absurd.

Brugerbillede for Søren 2 Jensen
Søren 2 Jensen

Psykisk dårligt arbejdsmiljø kan have mange forskellige årsager.
og jeg syntes det er nogle gode indlæg i andre har skrevet.
Men jeg tror som andre også har været inde på at, kravet om øget efetivitet (færer mennesker til mere arbejde) er en af dem der virklig trækker tænder ud.
Men den menneskelige psyke er en uhyre kompliceret størelse og meget forskellig fra person til person, hvad den ene trives med kan få den anden til at gå ned. Selvfølgelig er der oplagte årsager så som mobning der kan få alle til at gå ned.
Det er måske et lidt rodet indlæg jeg her har fået strikket sammen, men det jeg prøver at sige er at jeg tror at der er rigtig mange forskellige årsager til dårligt arbejdsmiljø og at problemet kan være uhyre komplekst, samtidig med at arbejdsmiljøet i visse tilfæle kan opfattes meget forskelligt af de enkelte medarbejdere på den samme virksomhed fordi de har forskelige personligheder.

Brugerbillede for Bob Jensen

Hvis man først begynder med at anerkende problemer med psykisk arbejdsmiljø, så er man halvvejs inde i en kritik af retten til arbejdsfordeling, retten til ejendom af produktionsmidlerne, osv. det er en kommunistisk glidebane som man slet ikke har behov at se på med glatte gulve og andre fysiske rammer.

Brugerbillede for Michalis Balaouras
Michalis Balaouras

Jeg tænker om al den psykiske lidelse vi finder i dag er et udslag af et usundt moderne samfund, sådan generelt, eller om omfanget af psykiske lidelser mere går hånd i hånd med en større og større forståelse for menneskets psyke, eller ve og vel?... Sagt med andre ord: Er det ikke sådan at det vi mennesker vælger at se, bliver til virkelighed for os og derfor går vi alle på sin vis rundt med bind for øjnene?..

Nogen herinde i dette forum der ved om omfanget af psykiske lidelser er højere end nogen anden tidsalder i vores historie?.. Jeg spørger bare af interesse og nysgerrighed..

Ja, ved godt jeg ikke direkte bidrager til indlægget her.. vil bare dele nogle tanker..

Men, som Vibeke Nielsen siger, så er det utroligt at vi i vores såkaldte moderne samfund, hvad end det betyder, stadigvæk finder en mentalitet som ikke er megen mere udviklet end aberne.. :)

Der sku' nok ikke megen hoved og hale i dette indlæg.. excuse me, jeg er træt.. :D ..

Brugerbillede for jette laustsen
jette laustsen

Kære Ledere .... Luk nu døren op !!!
Kom ud af jeres kontor !

At det psykiske arbejdsmiljø er lige så vigtigt som det fysiske behøver man vist ingen speciel uddannelse til at forstå. At ville acceptere det kan så være noget andet.
Naturligvis sygemeldes vi efter operationer, ved ondartede lidelser, med et brækket ben - alt i alt synlige skavanker.
De ikke-synlige skavanker er det straks sværere at forstå,acceptere,komme overens med.
Hvor megen migræne skal man have for at melde sig syg ?
Hvor høj feber ?
Hvor mange menstruationssmerter ?
Osv ...

Hvor er vore ledere henne ? Kender de os ? Kender vi dem ?
For mig at se,er det "nemmere" at lede en afdeling,et firma,hvis man fysisk befinder sig "oppe" på kontoret ... " henne på kontoret". Altså lidt på afstand. Der er jo mange møder,konferencer,forhandlinger,planlægnings-skemaer,der skal klares !

"Gå til din medarbejderansvarlige" kan det hedde. Eller vi holder "Temadage". Mød alle op til "Trivsel og Samværsforum" .....
og så "er den klaret". Du og-jeg kontakten kan undgås. Konsulenterne har tjent deres løn,der er kaffe,vand,frugt og frokost. Og tak fordi I kom og bidrog ....
Bevar mig vel. I mange år har jeg været med til denne form for trivsel-og-nærværspolitik. :

Der kan nedsættes et udvalg til at "se på" særlige problemer. Ledelsen lukker kontordøren igen. "Tænker vel : "Lad mig blive fri for alt det bøvl derude". Vi her på kontorgangen har rigeligt !

Erkend det nu : Trivselsproblemer har oftest noget med manglende kendskab til den enkelte at gøre. "Kemi". Ledere og ansatte imellem. Og ansatte imellem. Jo mere i ro vi er ved hinanden,jo mere lyst og overskud til arbejdet. Jo mindre "ondt i livet".

Selvom vi får både frugtkurve,fitnessrum,power-naps og "jeg skal komme efter dig",så er "kemien" mellem alle parter det vigtigste. Vi skal have tillid til hinanden. Anerkendende.
Vi skal og kan ikke være ens. Men vi skal acceptere hinandens måde at være på : særegenhed,dygtighed,svaghed, pænere end,ikke-politisk-korrekthed,osv .....

Alle mennesker kan ikke samarbejde godt med alle. Kun for en stund. Sådan er det bare ! At "spille sød,positiv,motiveret,samarbejdsvillig" er kunstigt ... det dræner,giver mistrivsel. Den ægte samarbejdsvillighed kommer naturligt "inde fra". Det kan næppe læres på et kursus.

Derfor er det afgørende vigtigt,at en ledelse kender nok til medarbejderne,således at der kan rokeres i grupper eller teams. Disse MU-Samtaler kommer oftest til at dreje sig om nye tiltag,overfladiske og ufarlige ting. At tale om at x og y rotter sig sammen,således at må man går på arbejde med tunge skridt kommer sjældent frem. At mange er utrygge ved lederen,man lige sidder sammen med kommer svært på tale.
Forståeligt nok.

Luk nu de døre op,kære chefer,oversygeplejersker,managere,direktører,administratorer .... eller flyt jeres kontorbord tæt på arbejdspladsens pulserende centrum.
Mig bekendt findes der de fleste steder som konferencerum og lignende kontorer,hvor der kan tales frit.
Og på trods af ganske særlige kundskaber,særlig høj uddannelse,lign.,er det vel næppe selvsagt,pågældende egner sig til at være leder.

Derfor ville det nok være udmærket om en chef,leder ansættes et vis antal år .... hvis alt går vel, kan vedkommende genvælges.
Et eksempel : En biskop vælges ..og kan sidde i stol og embedsbolig til pensionen er nået ... sikke noget rod .... sikke en "slendrian og" lad-den-stå-til",der let kan indfinde sig.
Vi ved og taler om børn,der moppes. Jeg håber alle forældre er "på mærkerne" og henvender sig til Inspektøren,m.fl.
Vi ved også at voksne bliver moppet - og det er flovt. Man er vel voksen !!
Så vær med til at stoppe det.
det behøver ikke koste noget ... kun mod.

Brugerbillede for Michalis Balaouras
Michalis Balaouras

Vel sagt Jette Laustsen!..

Synes du påpeger det vigtigste, nemlig kemien mellem chef/kollega og kollega/kollega. Og som du selv siger opstår kemi ikke på baggrund af en masse iscenesatte møder, workshops, temadage osv, men snarere igennem den daglige kontakt og det daglige nærvær. Og det nærvær, og den opmærksomhed som ethvert menneske har brug for, om det er på job eller derhjemme kan kun opfyldes, hvis man i fællesskab tager ansvar for alles ve og vel. Det gør man med anerkendende ord, lyttende ører og at være sig selv, med den ægte vare på bordet. Som du selv siger duer det ikke at spille noget som helst, med andre ord, at have en maske på så man er politisk korrekt eller hvad fan' det hedder.

Jeg tror at et godt arbejdsmiljø opstår når kollegaer og chefer oprigtigt har interesse i hinandens trivsel både på arbejde og hjemme. Vi må ikke lukke øjnene for hinandens problemer, for det hjælper intet at sætte ligegyldigheden på dagsorden, eller ignorere dårlig stemning på arbejdspladsen. Hvorfor behøves der kurser til at lære mennesker at vise hensyn, omsorg og interesse for hinanden. Hvor mange humane-selvhjælps-pakker kan der lige sælges?.. Eller hvad man kalder det..

Sund fornuft ved at nærværet med andre kollegaer på en arbejdsplads har en healende effekt på alle, i sind og krop. Punktum. Det handler ikke om at præstere noget, som i at "oparbejde" en positiv, motiverede og engagerede osv. indstilling, men mere bare at være tilstede med sine kollegaer. Måske al den snak om den perfekte medarbejder/chef også skaber et hvis forventningspres på alle som er direkte skadelig, fordi den ikke har hold i virkeligheden. I don't know..